Et eksempel fra STX 3.g
Analyse af "Loppen og Professoren"
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i STX 3.g i Dansk A og fylder 3 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Uddrag fra opgaven
Loppen og Professoren
At lukke varm luft ud betyder i overført betydning at tale med store ord uden noget reelt indhold. Det er tom snak, hvor det oppustede sprog ikke er, hvad det giver sig ud for at være. Illusioner og varm luft kan dog føre dig vidt omkring, men undervejs må nogle også tabe pusten. I H.C. Andersens ”Loppen og Professoren” fra Eventyr og Historier (1874) rejser en ung mand og hans loppe rundt i hele verden og underholder folk med deres kunster. Professoren er dog ikke en rigtig professor, og hans store kunst er faktisk en illusion. Han er i virkeligheden søn af en luftskipper, der blev dræbt, da hans luftballon sprak. Sønnens mål i livet bliver selv at kunne flyve luftballon som sin far, og rejsen mod dette mål bliver det lille eventyr, der hedder ”Loppen og Professoren”.
Historien om professorens ungdom begynder ganske tragisk. Som barn mister professoren sin far i en ulykke, han kun selv på et hængende hår slipper levende fra: ”Der var en Luftskipper, ham gik det galt, Ballonen sprak, Manden dumpede og slog sig i stykker. Sin Dreng havde han to Minutter forud sendt ned med en Faldskjærm, det var Drengens lykke” (s. 9, l. 1-3). Professoren sætter sig efter den voldsomme ulykke det mål at blive som sin far, nemlig luftskipper. Han bliver dog først bugtaler, og han betager mange unge kvinder. Én bliver så forelsket i ham, at hun gifter sig med ham, og samtidig vælger den unge mand at tage identiteten som professor på sig, for ”mindre kunne det ikke være” (s. 9, l. 11). Med både identitetsskift og ægteskab begynder den udfordrende ude-fase i eventyret. Kompositionen i ”Loppen og professoren” følger nemlig den klassiske hjemme-ude-hjem-struktur, der er typisk for kunsteventyr. Farens tilstedeværelse i de første linjer repræsenterer den trygge intimsfære, som professoren gennem hele fortællingen søger hjem mod. Der opstår dog et problem i hjemmet, da faren dør, og det sætter den næste fase i strukturen i spil. Ude-elementet er den rejse, professoren nu tager på, hvor han forsøger at finde penge til en luftballon, så han kan vende tilbage til det harmoniske udgangspunkt. Han møder dog allerede tidligt i ude-fasen en udfordring, idet konen forlader ham. I begyndelsen hjælper hun ham med hans drøm, og de holder forestillinger, hvor professoren i et illusionsnummer får hende til at forsvinde i en bordskuffe.
Konen får dog nok af at …
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.