Studiekompasset.dkKlasse: HF 2. år · Fag: Engelsk B
Study guide til Cowboys and Indians
EN HJÆLPENDE HÅND .................................................................. 1
NOTEPAPIRET ..................................................................................... 1
TRIN FOR TRIN VEJLEDNING .................................................................... 1
1. SUMMARY ............................................................................ 2
FACTS OM TEKSTEN COWBOYS AND INDIANS .......................................... 2
SELVE NOVELLEN ................................................................................. 2
2. CHARACTERIZATION OF THE NARRATOR ................................ 3
JEGFORTÆLLERENS PERSONLIGHED .......................................................... 3
Fortælleren er selvbevidst og reflekterende ............................... 4
Fortælleren er splittet ................................................................. 4
Karakteristik af jegfortælleren alt i alt ....................................... 6
3. COMMENT ON SIMILARITIES AND DIFFERENCES BETWEEN
DAVID AND THE NARRATOR ......................................................... 6
DAVID ............................................................................................... 6
Davids udseende, attitude og baggrund .................................... 6
Karakteristik af David alt i alt ..................................................... 7
LIGHEDER MELLEM FORTÆLLEREN OG DAVID ............................................. 7
Outsidere ..................................................................................... 7
Forvandlingen.............................................................................. 8
Ligheder alt i alt .......................................................................... 8
FORSKELLE MELLEM JEGFORTÆLLEREN OG DAVID........................................ 9
David er mere hård en jegfortælleren ......................................... 9
Kønsforskellen ............................................................................. 9
Tilknytning til barndomsmiljøet ................................................ 10
Forskelle alt i alt ........................................................................ 12
4. DISCUSSION OF WHAT MAKES A PERSON AN OUTSIDER ...... 12
HVADGØR, AT MAN BETRAGTER EN PERSON SOM OUTSIDER ........................ 12
TEMAET I FORHOLD TIL NOVELLEN ......................................................... 14
Tip: For at springe til et afsnit, klik da på overskriften i
indholdsfortegnelsen
1
En hjælpende hånd
Når du bruger vores noter, er det ikke sikkert, at du finder lige præcis det,
du søger. Det kan være, at vi har lagt vægt på helt andre ting, end du har,
eller at vi har tillagt noget stor værdi, som du har forkastet som ligegyl-
digt. Lige præcis det, at vi har fokuseret andre ting end dig kan dog
være informationer, som kan være lige nyttige, som dem du startede
ud med at lede efter, lad være med straks at forkaste dem eller værre:
straks at forkaste dine egne noter! Overvej i stedet hvorfor vi har et andet
syn på den givne tekst end dig. Det kan nemlig hjælpe dig til at uddybe din
analyse, så den bliver bedre og mere sammenhængende.
Vores fortolkninger vil i de fleste tilfælde være efterfulgt af citater, der
understøtter dem. (Denne teknik skal du for øvrigt også bruge citaterne i
din endelige opgave). Du kan på den måde hele tiden orientere dig i, hvad
vi mener og tage stilling til, om du er enig.
NB: Vi vil bruge ordet ”vi” igennem notepapiret til at huske dig på, at der
altså er tale om vores subjektive fortolkning af situationer og citater.
Notepapiret
Notepapiret er altså en indsamling af alle de situationer, elementer, cita-
ter og temaer vi finder, det kunne være relevant at komme ind i en
analyse og fortolkning af teksten. Du kan umuligt fylde alle notaterne og
citaterne ned i din opgave, og dette er heller ikke meningen. Du skal der-
imod bruge noterne og citaterne som en hjælp til at komme i gang med
din egen opgave og til at pege dig i retningen af netop din analyse og for-
tolkning.
NB: Husk, at du til eksamen selv skal være i stand til at lave analysen og
fortolkningen uden hjælp fra vores notepapir. En god idé er derfor selv at
prøve at lave analysen af teksten, inden du anvender noterne herunder.
den måde kan du også finde ud af, hvad du finder svært og arbejde
ekstra grundigt med dette.
Trin for trin vejledning
Til at guide dig igennem teksten har vi lavet en trin for trin vejledning, der
viser dig, hvordan du selv får taget hul analysen og fortolkningen. Vil
du selv prøve først, inden du kigger vores noter, hent da vejledningen
til B-opgaven her.
2
1. Summary (Resumé af teksten)
Det er ikke så lige til at skrive et summary. Det kan være svært at afgøre,
hvilke ting, der er de mest vigtige for en tekst. Det kommer an på teksten,
hvad man skal være særlig opmærksom på, og der er derfor ikke nogen
overordnet skabelon. Dog er det vigtigt, at du kommer ind på hvem,
hvornår, hvor og hvad. Hvordan du vil komme ind på disse dele er op til
dig, men for at give et overblik og gøre det nemmere at skrive resumeet,
har vi opstillet de væsentligste ting i punktform. Det er op til dig at struk-
turere resuméet ud fra disse punkter.
Facts om teksten ”Cowboys and Indians
Forfatter: Lorien Crow
Titel: “Cowboys and Indians”
Udgivelsesår: 2008
Indledning: En god måde at indlede afsnittet, hvor du skal give et
summary kan derfor være: "’Cowboys and Indians’ was published
by Lorien Crow in 2006. The short story is about…
Selve novellen
Personer (hvem)
Hovedpersonen er den unavngivne kvindelige fortæller
Bipersonerne er
David
De andre familiemedlemmer, der dog står i baggrunden
Indianerkvinderne, der tiltaler hovedpersonen og David
Tid (hvornår)
Nutid: Novellen foregår i nutiden
Novellens tid: Novellen strækker sig over omkring en dag
Sted (hvor)
Begravelsen: Novellen starter ved fortællerens bedstemors
begravelse
Kører ind mod byen: Fortælleren og David kører ind mod byen, fordi
fortælleren siger, at hun vil ud og have Margaritas
På bar: Jegfortælleren og David tager på bar
En sydlig skrænt: Efter, de har været på bar, tager de hen til en sydlig
skrænt for at se solnedgangen
Ved en takeaway bod: Efter, de har siddet på skrænten, kører de til
en takeaway-bod for at få noget mad
Hjemme hos bedstemoren: Novellen slutter, hvor den startede: ved
bedstemorens gamle hus
3
Handlingen (hvad)
Udgangssituationen: I starten af novellen introduceres læseren til
miljøet, hvor jegfortælleren kommer fra. Hun er fra et mindre bymiljø
og er kommet hjem for at være med til sin bedstemors begravelse,
selvom hun nu bor i Amerikas storbymiljø på østkysten
På baren: Jegfortælleren føler ikke, hun passer ind i resten af familien
ved begravelsesforberedelserne og ringer derfor til sin fætter David.
Sammen kører de alt for hurtigt igennem byen og ignorerer de røde
trafiklys før, de når hen til en bar, hvor de drikker tequila og slår sig
løs
Ved solnedgangen: Jegfortælleren og David kører hen til en sydvendt
skrænt for at se solnedgangen. På skrænten sidder hun og tænker på,
at David aldrig vil kunne forstå den beundring, hun har over for
bedstemoren, der var hjemmegående husmor hele sit liv og klarede at
passe fem børn og samtidig tage forskelligt arbejde på sig. Fortælleren
og David sidder på skrænten og ser solnedgangen, mens de ryger
marihuanacigaretter. Derefter kører de videre for at få noget at spise
Mødet med indianerkvinderne: Da jegfortælleren og David tager hen
til en takeaway bod for at få noget mad, møder de nogle
indianerkvinder, der taler til dem. De siger, at de har bragt
djævlevinden med sig. David bliver skræmt af det, mens
jegfortælleren ikke lader sig berøre af kommentaren
Tager afsked: Da de er kørt hjem til bedstemorens hus igen, tager de
afsked. David vil ikke konfronteres med nogen af
familiemedlemmerne og lader jegfortælleren gå alene ind til dem,
fordi han ikke er i stand til at lægge sin vilde attitude og rebelskhed
fra sig ligesom hende
2. Characterization of the narrator
(karakteristisk af fortælleren)
Jegfortællerens personlighed
Når du går ind i de karakteriserende afsnit, er det vigtigt, at du (modsat i
summary-afsnittet), underbygger dine analyser og fortolkninger med cita-
ter og eksempler fra teksten. Nedenfor har vi angivet, hvad der er det
væsentlige at komme ind på i forhold til hovedpersonen, der også er for-
tælleren. Det vil ikke være nødvendigt at inddrage alle punkterne eller alle
citaterne, men du bør overveje, hvad du selv synes er vigtigst, og hvad der
skal medtages i din opgave.
4
Fortælleren er selvbevidst og reflekterende
Bevist om deres fremtræden
Jegfortælleren er meget bevidst om, hvordan hun og David fremtræder,
når de kommer ind på baren. Hun er den eneste kvinde der, og David har
også en hel speciel attitude, der gør, han tiltrækker opmærksomhed:
“I’m the only female in the place. Any eyes momentarily raised are
quickly lowered when they encounter David. He makes an imposing
impression on people” (p. 9, ll. 60-62)
Tryg i Davids selskab
Jeg fortælleren ved, hun bør være bekymret både over at David kører alt
for hurtigt og over for, at der kan ligge slanger der, hvor de sætter sig.
Alligevel skyder hun det fra sig, fordi Davids tilstedeværelse gør, at hun
ikke er bange:
”After two more shots and a beer, I don’t care that David drives
too fast” (p. 9, l. 73)
“I should be worrying about rattlesnakes, but when I’m with David
I forget about worldly dangers” (p. 9, ll. 79-80)
Tænker meget
Jegfortælleren er en meget reflekterende person. Hun tænker over alle de
ting, hendes bedstemor udførte og beundrer hende for at have levet et
helt liv som hjemmegående husmor og at have opdraget fem børn. Hun
siger, at det er noget, David aldrig vil kunne forstå, fordi der ikke ligger
den slags forventninger på ham og, at forventninger ofte er det, der er det
tilintetgørende. På den måde tænker hun over små detaljer, der får hende
til at tænke over eksistentielle spørgsmål og komme med store betragt-
ninger over livet:
“He would never think of them as accomplishments; he would never
be expected to perform any of them, or even to try. It’s expectation
that’s so crushing sometimes, I think” (p. 10, ll. 95-97)
Fortælleren er splittet
Storbyen over for landet
Fortælleren undrer sig over den respekt, der omgærder døden i den by,
hvor hendes bedstemor skal begraves. Denne respekt for døden har hun
aldrig oplevet i det storbymiljø på den amerikanske østkyst, hvor hun bor
nu. Man kan tolke det på den måde, at der er mere respekt, der omgær-
der døden i de små byer, fordi de fleste mennesker kender hinanden dér,
5
og at det derfor berører dem dybere, når der sker et dødsfald. Fortælle-
ren er splittet mellem disse to steder og dermed mellem en ligegyldighed
over for døden og en respekt over for den:
”There seems to be an innate respect for death out here, one I’ve
never experienced back East” (p. 7, ll. 7-8)
Jegfortælleren føler sig forkert i forhold til sin alder
Jegfortælleren siger, at hun er gammel nok til at skulle stå for flere af de
praktiske omstændigheder omkring begravelsen, men at hun alligevel
føler sig som en teenager. Det viser, at hun er splittet i forhold til det an-
svar, hun bliver givet og den alder, hun føler, hun har. Hun føler, hun er
alt for ung og uansvarlig til at tage sig af det, hun skal i forbindelse med
begravelsen:
“I’m old enough that I’m expected to replace plastic utensils and
thank people for attending, but I still feel like a teenager who needs
to escape” (p. 7, ll. 12-14)
Forsøger at spille hård
Jegfortælleren ved, at det er meningen, det skal få hende til at se tøset
ud, når David spørger hende, om hun stadig vil have en Margarita, og hun
siger, at hun i stedet vil have tequila for at virke hårdere. Hun er på den
måde meget bevidst om, hvordan hun tager sig ud og hvordan, hun gerne
vil have, at andre skal se hende:
“This is supposed to make me look frilly, dare me to be tougher. Bars
like this don’t serve dainty pitchers of frothy drinks. The bartender
smirks. ‘Not if you’re buying’,’ I say. ‘Two shots of Patron Silver’” (p.
9, ll. 65-67).
Ikke hård nok
Til trods for, at jegfortælleren forsøger at spille hård over for David og
altid har set op til ham, føler hun selv, at hun ikke er hård nok. Hun mær-
ker, at hendes hænder ikke er hårdhudede og, at det eneste spor, der er
på dem, er af neglelak. Dette kan fortolkes på den måde, at hun heller
ikke psykisk er hårdhudet dvs. modstandsdygtig og hård, men har en fe-
minin side repræsenteret gennem neglelakken, hun har på. På den måde
er hun splittet mellem sit ønske om at fremstå hård og den blødere side,
hun i virkeligheden har:
“I study my hands, which seem too soft, not callused enough. No
needles pricks or cast-iron burns, just ink spots and some fading nail
polish” (p. 10, ll. 102-103)
6
Karakteristik af jegfortælleren alt i alt
Jegfortælleren føler sig splittet på flere områder. Hun er opvokset i en
mindre by, hvor hendes familie stadig bor, men er derefter flyttet til stor-
bysområdet på østkysten. Hun er blevet voksen og har derfor ansvar for
flere ting ved sin bedstemors begravelse, men føler sig stadig som en
teenager. På den ene side er hun vild og rebelsk ligesom sin fætter David,
og på den anden side er hun en meget reflekteret person, der tænker
over tingene og ser det beundringsværdige i hendes bedstemors levede
liv som hjemmegående husmor. Hun forsøger at spille hård, men inderst
inde er hun ikke så hård, når det kommer til stykket.
3. Comment on similarities and differences bet-
ween David and the narrator
(ligheder og forskelle mellem David og fortælleren)
David
Du bliver ikke direkte bedt om at karakterisere David, men for at kunne
opsætte kontraster og ligheder imellem fortælleren og ham, kan det være
en hjælp med en kort karakteristik af ham.
Davids udseende, attitude og baggrund
Davids ydre
David er jegfortællerens fætter. Han bor i en campingvogn i en bjerg-
landsby, ejer fire motorcykler og har et hårdt job på en olieboreplatform,
hvor han arbejder en hel måned i træk. Alt ved ham viser, at han er rebel:
“David is six-foot-six, owns four motorcycles, and works for one of
the big oil companies *…+ David screams rebellion, always has” (p. 7,
ll. 15-18)
Fortællerens syn på David
Da fortælleren var barn, var David virkeliggørelsen af alt det, der var vildt
for hende. Det betyder, at David for jegfortælleren har været en slags
symbolsk figur og et billede på vildskab og det rebelske:
“As a kid, he embodied to me all that was wild in the world” (p. 7, ll.
18-19).
Har været med i Golf Krigen
David har kæmpet som soldat i Golf Krigen. Da han var af sted roste han
jegfortælleren for ikke at have ondt af ham. Det viser igen hans hårde
7
attitude, hvor han ikke vil have at folk skal have ondt af ham. Han vil være
hård og gennemgå de barske vilkår med oprejst pande:
“He says this is why I’m his favorite cousin, because I never felt bad
for him” (p. 8, l. 30)
Kører over for rødt lys
David kører uanfægtet over for rødt lys. Det viser, at han er ligeglad med
lov og orden, men bare gør, hvad der passer ham. Han er en lovløs på
samme måde som en cowboy i det vilde vesten:
“He cranes his neck around. I stare at him resolutely. He grins and
runs the red light” (p. 8, l. 49)
Karakteristik af David alt i alt
David har været jegfortællerens forbillede som den vilde rebel, da hun var
lille, og det er han stadigvæk. Han har været soldat under Golf Krigen, har
en vild attitude og lever med en hård livsstil. Han er som en lovløs, der
gør, hvad der passer ham.
Ligheder mellem fortælleren og David
Outsidere
Føler sig som outsidere
Jegfortælleren føler, at både hun og David er outsidere. Hun føler, at de
har noget tilfælles ved begge at være ”de sorte får” i familien. Deres bed-
stefar, der var patriarken i familien, så skævt til dem begge, og det binder
dem sammen, at de begge er outsidere:
“We are the black sheep of the family, and we understand this about
each other. Our grandfather, the patriarch of the family, despised us
both” (p. 8, ll. 56-58)
I tvivl om deres position i familien
Jegfortælleren og David har også det tilfælles, at de begge føler sig i tvivl
om deres position i familien. Nu hvor både bedstefaren, der ikke brød sig
om hverken fortælleren eller David, og bedstemoren, der omvendt for-
søgte at integrere dem ind i familien, er døde, ved de ikke rigtig, hvor de
er:
“Our grandmother tried failingly to make up for it. Now they’re both
dead, and we’re not really sure where that leaves us.
8
Forvandlingen
Forvandlingshistorien
Jegfortælleren og David var på campingtur sammen, da de var yngre, og
David fortalte dengang en historie, jegfortælleren stadig husker. Den
handlede om en indianer, der var fanget i en bjørnekrop og som var i
stand til at forvandle sig frem og tilbage mellem de to skikkelser. Jegfor-
tælleren troede på historien, fordi David, der fortalte den, selv var adop-
teret og vild ligesom indianeren i historien. Det viser, hvor meget respekt,
hun har over for ham og, hvor stor fascination, hun har over for hans vild-
skab. Hun ser ham som én, der ligesom indianeren er i stand til at for-
vandle sig:
“The first night, David told my younger cousin Edie and I a story
about a crazed Indian trapped in the body of a bear. The bear ate on-
ly little girls and could transform back and forth between bear and
human at will” (p. 8, ll. 40-42)
David kan forvandle sig
Jegfortælleren ser David som en blanding mellem en indianer og en cow-
boy. Han lader sig ligesom indianerne skræmme af overtroiske historier
om onde ånder, men har samtidig også den vilde og lovløse side som en
cowboy. Jegfortælleren kan også forvandle sig. Hun kan forvandle sig fra
den vilde tøs til den kloge østkyst pige. Dermed har David og jegfortælle-
ren det tilfælles, at de kan forvandle deres personlighed. De har begge
forskellige sider, de kan skifte imellem. Det minder om den forvandlings-
historie, David fortalte, da de var børn:
“He winks, morphing back into Wild Charming Boy, and I back into
Wise Ass East Coast Girl” (p. 11, ll. 140-141)
Ligheder alt i alt
David og jegfortælleren er begge outsidere i familien. De er blevet set ned
på af bedstefaren, der ellers har været familiens overhoved. Bedstemoren
har forsøgt at integrere dem mere ind i familien, men nu er begge bedste-
forældre døde, og de føler sig som de sorte får, der er ladt uden for fami-
lien. Jegfortælleren og David har begge en evne til at skifte personlighed.
Mens David både har en overtroisk indianerside og en vild lovløs side, kan
jegfortælleren skifte mellem at være vild og være den pæne og kloge pige
fra østkysten. På den måde er det det, at de er anderledes, der binder
dem sammen.
9
Forskelle mellem jegfortælleren og David
David er mere hård en jegfortælleren
David er hendes lærermester
Da jegfortælleren bestiller tequila i stedet for Margarita på baren, de ta-
ger hen til, siger han til hende, at han har oplært hende godt. Det viser, at
han på en måde er hendes lærermester. Der er på den måde en niveau-
forskel på de to, fordi David er mere erfaren og mere trænet i at være
rebel end hun:
“David raised his eyebrows. ‘I thought you well,’ he says.” (p. 9, l. 70)
Davids udseende og attitude i forhold til fortællerens
Til trods for, at jegfortælleren har en rebelsk side og har set op til sin fæt-
ter Davids livsstil, er hans enorme rebelskhed og radikalt vilde attitude
alligevel mere vild og oprørsk end hendes. Hun har derfor kun tilegnet sig
en del af hans attitude, og der er en forskel imellem dem på den måde, at
han er mere vild end hun er:
“David screams rebellion, always has. As a kid, he embodied to me all
that was wild in the world” (p. 7, ll. 18-19)
Kønsforskellen
David er mere uansvarlig
David har besøgt bedstemoren meget sjældnere end jegfortælleren selv-
om, han har boet meget tættere på. Fortælleren ved, hun bør trøste ham
og fortælle ham, at det er i orden, da han siger, at han burde have besøgt
hende oftere. Hun kan dog ikke sige noget trøstende til ham, for hun sy-
nes også, det har været uansvarligt af ham ikke at besøge bedstemoren
flere gange:
“’You live across the country and you saw her more than I did.
Grandpa’s been dead for twelve years. I should have gone to see her
more.’ I realize I am supposed to offer some sort of comfort, but I
can’t. He’s right. He should have gone to see her more (p. 9, ll. 81-
83)
Anderledes ansvar som kvinde
Jegfortællerne siger, at en vigtig forskel på hende og David er, at hun er
kvinde, og han er mand. Fordi hun er kvinde, kræves der et andet niveau
af respekt fra hendes side, end fra hans. Deres situationer er forskellige,
fordi der kræves noget andet end hende end af ham og stilles forventnin-
ger til hende, som der ikke gøres til ham:
10
“It’s different for me though,’ I say. ‘I’m a woman. It’s a different le-
vel of respect, especially now that I’m older…” (p. 9, ll. 86-87)
Jegfortælleren ser dybde i bedstemorens liv
Jegfortælleren ser en dybde i bedstemorens liv og alle hendes hverdags-
beskæftigelser. Hun beundrer bedstemoren for at have født syv børn,
opdraget de fem af dem, der overlevede, for at have gjort rent, lavet mad
og have taget alt forefaldende arbejde for at forsørge og passe sin familie.
Dette ved hun, at David aldrig vil kunne se som nogen nyttige færdighe-
der. Han vil aldrig kunne beundre bedstemoren for alt det, fortælleren
beundrer hende for. Heri ligger en af de største forskelle mellem fortælle-
ren og David. Mens fortælleren ser dybden i alle hverdagstingene, bed-
stemoren har sørget for, gælder det for David kun om at være rebelsk og
vild. Han vil ikke kunne se det som noget værdifuldt at tage ansvar og
sørge for en familie, som bedstemoren har gjort det:
“I am frustrated with my inability to express the importance of these
things to David. He would never think of them as accomplishments;
he would never be expected to perform any of them, or even to try”
(p. 10, ll. 94-96)
Tilknytning til barndomsmiljøet
Fortælleren føler, bedstemorens hus er kvælende
Fortælleren føler, at der er noget kvælende over bedstemorens hus. Hun
er flyttet væk fra den mindre by hen til storbymiljøet på østkysten. Det
viser, at hun har haft brug for at flygte fra det hele:
“There is something suffocating about my grandmother’s house” (P.
7, ll. 24-25)
David er blevet der
David er i modsætning til jegfortælleren blevet boende i nærheden af
familien, og han er flyttet op i en campingvogn i et bjergområde ikke lagt
derfra. Han har set hele verdenen, men kan alligevel ikke løsrive sig fra
stedet, hvor han er vokset op:
“’I’ve seen the world,’ he starts, ‘but I just can’t seem to get the fuck
out of here.’
David er ikke blodsbeslægtet med resten af familien
David har selv sagt, at han har lovløst blod i sine årer. Han er blevet adop-
teret og er derfor ikke direkte blodsbeslægtet med fortælleren og resten
af familien. På den måde er han anderledes end dem:
11
“David always says he has outlaw blood running in him; that’s why he
was given away as a baby. Part outlaw, part Indian, he jokes; never
had a chance” (p. 8, ll. 53-54)
Byen består af cowboys og indianere
David siger til fortælleren, at tilstanden i byen, stadig er som en kamp
mellem cowboys og indianere. Det vil sige, at der er en situation, hvor der
er to grupper, der bekæmper hinanden, som var det det vilde vesten for
over hundrede år siden. Novellens titel er Cowboys and Indians” og den
slutter også af med, at fortælleren konkluderer, at det ikke kun er i den
by, hun kommer fra, men alle steder, at der er en modsætning mellem
cowboys og indianere. Det er derfor helt centralt for novellen, at der er
denne modsætning mellem to forskellige grupper. Det specielle ved David
er, at han synes at tilhøre begge grupper. Han er splittet mellem at være
cowboy og indianer og står på den måde i en mellemposition:
It’s not just here. It’s like this everywhere. Cowboys and Indians;
that’s how it is.” (p. 11, l. 150)
David lader sig skræmme af indianerhistorier
Da jegfortælleren og David vil bestille mad, bliver de tiltalt af nogle india-
nerkvinder, der siger, at de har bragt den onde ånd med sig. David lader
sig skræmme, mens jegfortælleren ikke forstår det. Først, da hun kommer
i tanke om, at han hele sit liv er blevet set som en lovløs forstår hun, hvor-
for, han føler sig skræmt. David er på den måde meget mere knyttet til
byen og mytologien omkring indianerne og de lovløse cowboys end hun
er:
“I can’t figure out why he is so spooked they were just having fun
with us. Then I consider what the words might have meant if I’d been
considered an outlaw my whole life” (p. 11, ll. 134-136)
Jegfortælleren er i stand til at skifte gear
Jegfortælleren føler, at hun har det tilfælles med David, at de kan for-
vandle sig. David kan forvandle sig fra at være den overtroiske mand, der
er knyttet til byen og de gamle indianerhistorier og til at være den vilde og
lovløse rebel. På samme måde kan jegfortælleren forvandle sig fra at væ-
re vild og til at være en rolig og klog østkyst pige. Der er dog den forskel,
at mens David er enten eller: enten det ene eller det andet, formår jegfor-
tælleren at skifte gear. Hun kan på den måde trappe langsomt ned og
tage sig af forpligtelserne ved bedstemorens begravelse og alle de andre
familierelaterede problemer, hvilket David ikke er i stand til:
12
“I turn form the Ducati’s dust to the well-lit house. Why is it that I can
do this, switch gears, when David cannot? I will recount memories of
my grandmother to drunken mourners, throw out paper plates,
make polite conversation, and clean coffee cups while David rides
through the desert with devil spirits at his boot heels” (p. 11, ll. 145-
148)
Forskelle alt i alt
David og jegfortælleren har begge en vild og rebelsk side, der gør, at de
skiller sig ud fra resten af familien. David er dog noget ældre end jegfor-
tælleren og har på en måde været hendes læremester i forhold til at være
vild og oprørsk. David er også meget mere uansvarlig end jegfortælleren.
Der ligger en stor forskel i, at hun er kvinde og, at der derfor er andre
forventninger til hende end til David. Fortælleren forstår samtidig at se
det beundringsværdige i, at bedstemoren har slidt og slæbt for at skabe et
godt hjem til familien, hvilket David ikke forstår. Egentlig er det dog David,
der er mest knyttet til egnen, hvor de er vokset op. Han er som en blan-
ding mellem indianer og cowboy, idet han er overtroisk, men samtidig
lovløs og vild. Han har set hele verdenen, men er stadig knyttet til barn-
domsstedet, mens jegfortælleren er flyttet væk. Mens David ikke er i
stand til at skifte gear og træde ind i familiens univers, kan jegfortælleren
gå fra vildskaben og til at være en klog og pæn pige, der hjælper til ved
familiearrangementerne.
4. Discussion of what makes a person an outsider
(hvad gør en person til en outsider)
Det sidste, du bliver bedt om, er at diskutere, hvad der gør en person til
en outsider. En diskussionsopgave kan struktureres på mange forskellige
måder. Det kan være, du fremdrager nogle ting, som andre slet ikke har
fokuseret på og omvendt. Det vigtigste er imidlertid at holde tungen lige i
munden og blive ved med at følge den røde tråd, du fra starten har valgt,
at du vil følge. Diskussionsafsnittet skal ikke være bundet direkte op på
novellen, du har analyseret, men stå som et selvstændigt afsnit. Alligevel
kan du dog godt drage paralleller til teksten. I forhold til emnet kan du
fokusere på flere ting. Vi giver her nogle bud på retninger, din diskussion
kan gå i og sætter de forskellige diskussionsemner i relation til teksten:
Generelt om, hvad der gør, at man betragter en person
som outsider
Spørgsmål omkring temaet
Du kan generelt overveje disse spørgsmål og muligvis inddrage dem i din
diskussion:
13
Hvilke ting omkring ens udseende kan gøre, at man bliver betrag-
tet som en outsider?
Er der mennesker, der med vilje forsøger at blive betragtet som
outsidere?
Er der bestemte beskæftigelser/erhverv, der kan gøre, at man bli-
ver set som en outsider?
Er der bestemte hobbyer, der kan gøre, at man lettere bliver
stemplet som outsider?
Hvilke fordele kan der være ved at være outsider?
Påstande omkring emnet
Der er mange forskellige måder at anskue emnet på. Her følger nogle
påstande, du kan erklære dig enten enig eller uenig i og derefter diskute-
re. Disse kan eksempelvis bruges til at indlede dit diskussionsafsnit:
Påstand 1
Man kan være det sorte får i mange sammenhænge, men det er aldrig
sjovt at være outsideren. Når man er en outsider betyder det, at man står
uden for de andres fællesskab og på den måde er en udenforstående.
Som outsideren er der altid ting, man ikke bliver indviet i, fordi det at til-
høre et fællesskab gør, at man også bliver en del af alle de ting, der bliver
snakket om blandt menneskerne, der er i gruppen. Som outsider bliver
man dermed automatisk skubbet mere og mere i baggrunden.
Påstand 2
At være outsider er efterhånden blevet et negativt ladet ord, men sådan
behøver det ikke at være. At være outsider betyder bare at stå udenfor
eller ved siden af, og det kan også være en god ting. Det kan være et ud-
tryk for, at man selv har valgt at stå udenfor af forskellige grunde. Det kan
være, man synes, det er kedeligt at være ligesom alle andre eller, at man
ikke er enige med flertallets holdning, påklædning eller andet. Vælger
man at være outsider behøver det derfor ikke at betyde noget negativt,
men kan være et tegn på selvstændighed.
Indledning af diskussionsafsnittet
Du kan fx vælge en af ovenstående påstande som det, der indleder din
besvarelse af diskussionsafsnittet. En måde at indlede det på kunne være:
Eksempel på indledning:
”Some people think [indsæt en af de to påstande], however, I believe
that…” og herefter modsige den påstand, du er fremkommet med. Du kan
også direkte bruge den og indlede med: ”I think [og indsætte påstanden
herefter+”.
14
Temaet i forhold til novellen
At være outsider i relation til novellen
I teksten ”Cowboys and Indians” er både jegfortælleren og David outside-
re i familien. Jegfortælleren beskriver det på den måde, at de begge er
familiens sorte får. De er mere rebelske og vilde end resten af familien, og
jegfortælleren er flyttet væk, fordi hun føler, at det hjemlige miljø er kvæ-
lende. Jegfortælleren ved ikke længere, hvor hun og David hører til i fami-
lien, fordi deres plads er blevet forrykket. Hun er dog i stand til at skifte
gear og både indtage en position som rebel og samtidig være en del af
familien. David er ikke på samme måde i stand til at være en del af famili-
en samtidig med, at han kan være vild og rebelsk. Deres position som
outsidere er derfor noget forskellig, selvom det, der binder dem sammen,
er, at de begge står udenfor.
Overvejelser i forhold til teksten
Du kan overveje de to forskellige måder, fortælleren og David er outsidere
på. Fortælleren formår at stå ved siden af og være vild og rebelsk somme-
tider, men kan også træde ind i familien og være iblandt familiemedlem-
merne. Dette formår David ikke. Han er hele tiden uden for familien og
kan ikke træde ind i den og være lige så fleksibel som hovedpersonen. Du
kan overveje: Betyder det, at jegfortælleren er overfladisk, fordi hun ikke
har en ”fast” identitet, men skifter imellem at være familiemenneske og
rebelsk storbymenneske. Gør det en forskel, at fortælleren selv har valgt
at være rebel, mens David automatisk er blevet en outsider fordi han er
adopteret og derfor fra starten har været udenfor familien rent biologisk?