
11
“David always says he has outlaw blood running in him; that’s why he
was given away as a baby. Part outlaw, part Indian, he jokes; never
had a chance” (p. 8, ll. 53-54)
Byen består af cowboys og indianere
David siger til fortælleren, at tilstanden i byen, stadig er som en kamp
mellem cowboys og indianere. Det vil sige, at der er en situation, hvor der
er to grupper, der bekæmper hinanden, som var det det vilde vesten for
over hundrede år siden. Novellens titel er ”Cowboys and Indians” og den
slutter også af med, at fortælleren konkluderer, at det ikke kun er i den
by, hun kommer fra, men alle steder, at der er en modsætning mellem
cowboys og indianere. Det er derfor helt centralt for novellen, at der er
denne modsætning mellem to forskellige grupper. Det specielle ved David
er, at han synes at tilhøre begge grupper. Han er splittet mellem at være
cowboy og indianer og står på den måde i en mellemposition:
“It’s not just here. It’s like this everywhere. Cowboys and Indians;
that’s how it is.” (p. 11, l. 150)
David lader sig skræmme af indianerhistorier
Da jegfortælleren og David vil bestille mad, bliver de tiltalt af nogle india-
nerkvinder, der siger, at de har bragt den onde ånd med sig. David lader
sig skræmme, mens jegfortælleren ikke forstår det. Først, da hun kommer
i tanke om, at han hele sit liv er blevet set som en lovløs forstår hun, hvor-
for, han føler sig skræmt. David er på den måde meget mere knyttet til
byen og mytologien omkring indianerne og de lovløse cowboys end hun
er:
“I can’t figure out why he is so spooked – they were just having fun
with us. Then I consider what the words might have meant if I’d been
considered an outlaw my whole life” (p. 11, ll. 134-136)
Jegfortælleren er i stand til at skifte gear
Jegfortælleren føler, at hun har det tilfælles med David, at de kan for-
vandle sig. David kan forvandle sig fra at være den overtroiske mand, der
er knyttet til byen og de gamle indianerhistorier og til at være den vilde og
lovløse rebel. På samme måde kan jegfortælleren forvandle sig fra at væ-
re vild og til at være en rolig og klog østkyst pige. Der er dog den forskel,
at mens David er enten eller: enten det ene eller det andet, formår jegfor-
tælleren at skifte gear. Hun kan på den måde trappe langsomt ned og
tage sig af forpligtelserne ved bedstemorens begravelse og alle de andre
familierelaterede problemer, hvilket David ikke er i stand til: