STUDIERETNINGSPROJEKT
INTERNATIONAL ØKONOMI A
SAMTIDSHISTORIE B
DANMARK I 60’ERNE
[navn fjernet] - HH3C
RINGKØBING HANDELSGYMNASIUM 08-11
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 21. december 2010
Ringkøbing Handelsgymnasium HH3C
1
Indholdsfortegnelse
1. Indledning ...................................................................................................................................... 2
1.1 Problemformulering ........................................................................................................... 2
2. Den økonomiske udvikling i Danmark i 1960’erne ........................................................................ 3
2.1 Økonomisk vækst ..................................................................................................................... 3
2.2 Fuld beskæftigelse ................................................................................................................... 4
2.3 Inflation .................................................................................................................................... 4
2.4 Betalingsbalancen .................................................................................................................... 5
3. Konsekvenserne af den økonomiske udvikling i 1960’erne ........................................................... 6
3.1 Arbejdsmarkedsudvikling ......................................................................................................... 8
3.2 Erhvervsudvikling ..................................................................................................................... 9
3.3 Kvindernes stigende erhvervsdeltagelse ............................................................................... 11
3.4 Samfundsmæssige ændring på baggrund af kvindernes stigende erhvervsdeltagelse ......... 12
3.5 Forbrugersamfundet .............................................................................................................. 13
4. Velfærdsstatens udvikling i 1960’erne ......................................................................................... 15
4.1 Velfærdsstatens idealer – dengang og nu .............................................................................. 17
5. Konklusion .................................................................................................................................... 19
6. Litteratur- og kildefortegnelse ..................................................................................................... 19
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 21. december 2010
Ringkøbing Handelsgymnasium HH3C
2
1. Indledning
Det danske samfund er bygget op gennem tusinde af år, men opbygningen er sket gradvis. Nogle
årtier har været vigtigere end andre, og 1960’erne blev et vigtigt årti i Danmarks historie. Dan-
mark havde kraftig højkonjunktur i denne periode, hvilket resulterede i fuld beskæftigelse, høj
økonomisk vækst, høj inflation samt underskud på betalingsbalancen. Den økonomiske udvikling
førte til store ændringer af det danske samfund. Først og fremmest kom kvinderne på arbejds-
markedet, som gjorde at nye erhverv blev oprettet og der var pludselig brug for en velfærdsstat.
Den danske velfærdsstat blev oprettet i 1930’erne, men først i 1960’erneden danske befolkning
fik behovet for den, og dette medførte en stor udvikling af den danske velfærdsstat. Konsekven-
serne af den økonomiske udvikling i 1960’erne har været enorme, men spørgsmålet er hvordan
samfundet præcis har ændret sig, og hvordan ændringerne hænger sammen. På baggrund af det-
te vil jeg gerne redegøre, analysere og vurdere følgende spørgsmål i min problemformulering
nærmere.
1.1 Problemformulering
1. Redegør for den økonomiske udvikling i Danmark i 60’erne.
2. Analyser hvad den økonomiske udvikling betyder for samfundsudviklingen i dette årti.
3. Vurdér konsekvenserne af 60’ernes samfundsudvikling for velfærdsstaten, og vurdér om
velfærdsstaten i dag hviler på 60’ernes idealer.
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 21. december 2010
Ringkøbing Handelsgymnasium HH3C
3
2. Den økonomiske udvikling i Danmark i 1960’erne
Efter 2. verdenskrig var mange lande i Europa ødelagt, og en stor genopbygning af de europæiske
lande skulle derfor påbegyndes. I 1947 oprettede USA Marshallhjælpen, som var et tilbud til de
europæiske lande om økonomisk hjælp til genopbygning mod visse betingelser. Europa fik øko-
nomisk hjælp, og dette medvirkede til at skabe en global og europæisk højkonjunktur. Efterkrigs-
tiden bar præg af genopbygning, men samtidig blev Danmark mere industrialiserede og velstan-
den steg også. Danmark blev en del af den globale højkonjunktur, og 1960’erne var et årti med
høj vækst, som jeg vil analysere og belyse med figurer og statistikker.
1
2.1 Økonomisk vækst
2
Af denne figur fremgår det, at Danmark havde kraftig højkonjunktur i 1960’erne. Ved højkon-
junktur stiger BNP med over 2 ½ % om året, hvilket den gør størstedelen af årene i dette årti.
Trods BNP er negativ i 1963, kalder man det stadig en højkonjunkturperiode, da arbejdsløsheden
falder, der er underskud på betalingsbalancen, og der er høj inflation, hvilket er en del af de sam-
fundsøkonomiske mål.
3
Den negative vækst i 1963 skyldes indførelsen af OMS, som var forløberen
til MOMS. Formålet med OMS var et forbrugsfald, og hvilket den stramme finanspolitik medførte i
1963.
4
Højkonjunkturen kulminerer i 1964, hvor væksten er 11 %. I 1960’erne blev Danmark gen-
opbygget, og produktionen steg kraftigt samtidig med, at befolkningen flyttede fra landet til byen.
Den økonomiske hjælp fra Marshallhjælpen, gjorde at danskerne kunne bygge fabrikker, importe-
re flere råvarer – og ikke mindst købe nye maskiner, og på den måde blev den danske produktion
effektiviseret, og BNP steg voldsomt.
5
1
Gyldendal: Marshallplanen. Den store danske – set d. 8. december 2010
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/%C3%98konomi/Samfunds%C3%B8konomiske_f
orhold/Marshallplanen
2
Trier, Mikael: Den økonomiske udvikling i Danmark i de 50 år – figur 3. Økonomiministeriet – set d. 9. de-
cember 2010 http://ny.oem.dk/publikationer/50aar/kap04_3.htm
3
Kureer & Lundgren: International økonomi A - bind 1, Kurlund 2005 - s. 11
4
Gelting, Jørgen H.: Om finans- og kreditpolitikkens effektivitet. Nationaløkonomisk Tidsskrift
Bind 108 – det d. 9. december 2010 http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=85942
5
Trier, Mikael: Den økonomiske udvikling i Danmark i de 50 år. Økonomiministeriet – set d. 9. december
2010 http://ny.oem.dk/publikationer/50aar/kap04.htm
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 21. december 2010
Ringkøbing Handelsgymnasium HH3C
4
2.2 Fuld beskæftigelse
6
Den øgede produktion betød øget efterspørgsel efter arbejdskraft, hvilket resulterede i en stor
omvæltning af det danske samfund. Den øgede efterspørgsel resulterede i, at kvinderne for alvor
kom på arbejdsmarkedet, da efterspørgslen var større end udbuddet, og manglen på arbejdskraft
var på sit højeste i midten af 1960’erne, hvilket fremgår af figur 10. Af figur 10 fremgår ledigheden
– hvis man ser på den totale ledighed, kan man se at den i 1960’erne er svingende mellem 1 og 2
½ %, hvilket er den laveste ledighed, vi har oplevet i Danmarks historie. Arbejdsløsheden var på sit
laveste, og den store mangel på arbejdskraft resulterede i, at Danmark var nødsaget til at invitere
udenlandsk arbejdskraft og gæstearbejdere ind i Danmark.
7
8
Af figur 5 fremgår det, at både den samlet arbejdsstyrke og den samlet beskæftigelse steg i pe-
rioden, hvilket primært var pga. kvindernes indtrædelse på arbejdsmarkedet. Dette kan også ses
ved, at de to øverste kurver stort set følges ad – kvinderne blev for alvor en del af arbejdsstyrken,
og dermed også af den samlede beskæftigelse i Danmark. Sidst i 1960’erne falder kurven en smu-
le – dette skyldes at kvinderne begyndte at uddanne sig, og dermed ikke længere var en del af
arbejdsstyrken.
Trods den voldsomme vækst og den fulde beskæftigelse steg den private beskæftigelse kun fra
, hvorefter den var faldende. Dette skyldes, at den offentlige sektor for alvor ekspande-
rede i denne periode, og mange af jobbene i denne sektor var kvinde job. Behovet for den offent-
lige sektor kom først i 1960’erne, samtidig med kvindernes stigende indtagelse af arbejdsmarke-
det.
9
Dette vil jeg uddybe nærmere i de næste opgaver.
2.3 Inflation
10
Inflation er en del af det samfundsøkonomiske mål – stabile priser. På baggrund af den høje
vækst i 1960’erne oplevede Danmark høj inflation. Af figur 12 ses den årlige stigning i forbruger-
prisindekset, og i 1960’erne oplevede man prisstigninger hvert år, hvilket resulterede i, at varerne
i Danmark blev markant dyrere.
11
Som nævnt i opgave 2.1 økonomisk vækst – faldt BNP i 1963.
6
Trier, Mikael: Den økonomiske udvikling i Danmark i de 50 år – figur 10. Økonomiministeriet – set d. 9.
december 2010 http://ny.oem.dk/publikationer/50aar/kap04_10.htm
7
Kureer & Lundgren: International økonomi A - bind 1, Kurlund 2005 - s. 24
8
Trier, Mikael: Den økonomiske udvikling i Danmark i de 50 år – figur 5. Økonomiministeriet – set d. 9. de-
cember 2010 http://ny.oem.dk/publikationer/50aar/kap04_5.htm
9
Trier, Mikael: Den økonomiske udvikling i Danmark i de 50 år. Økonomiministeriet – set d. 9. december
2010 http://ny.oem.dk/publikationer/50aar/kap04.htm
10
Trier, Mikael: Den økonomiske udvikling i Danmark i de 50 år – figur 12. Økonomiministeriet – set d. 9.
december 2010 http://ny.oem.dk/publikationer/50aar/kap04_12.htm
11
Kureer & Lundgren: International økonomi A - bind 1, Kurlund 2005 - s. 22
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 21. december 2010
Ringkøbing Handelsgymnasium HH3C
5
Dette resulterede i at inflationen steg knap så meget i 1964, hvilket også var OMS’ formål. Der
findes 5 forskellige årsager til inflation, og dette årti var primært præget af efterspørgselsinflation.
I denne periode begyndte den danske befolkning at have råd til luksusvarer, og det var specielt
TV, biler, huse, ferier osv. der var stor efterspørgsel efter. Efterspørgselsinflation sker når efter-
spørgselen er større end udbuddet.
12
13
Når der tales om inflation, skal man huske at se inflationen i forhold til lønstigninger, da inflati-
on kan være positiv, hvis lønstigningerne er højere end inflationen. Af figur 11 fremgår den årlige
stigning i timelønnen i industrien i nominel- og realindkomst. I dette tilfælde er det realindkom-
sten, som er interessant, da den ”beskriver mængden af varer og tjenester, der kan købes for den
nominelle indkomst”.
14
Realindkomsten var svingende i perioden – hvorefter den steg markant i
slutningen af 1960’erne med ca. 8 %.
Det kan konkluderes, at vi i dette årti havde vi en positiv inflation, da lønstigningerne var højere
end inflationen, og realindkomsten steg forholdsvis meget. Reelt betyder dette, at danskerne
oplevede en velstandsstigning i denne periode, da deres købekraft blev forøget. I 1960’erne blev
der anvendt stram finanspolitik, for at bekæmpe den høje inflation, efterspørgselsinflationen.
2.4 Betalingsbalancen
I 1960’erne var Danmark som førnævnt midt i en højkonjunktur med høj økonomisk vækst, fuld
beskæftigelse og høj inflation, men dette skabte en målkonflikt. Danmark havde problemer med
betalingsbalancen, som i dette årti havde et svingende underskud på 1-2 millioner, dog ikke i 1963
– der henvises til figur 10.4 i lærebogen
15
. Underskud på betalingsbalancen ses ofte i højkonjunk-
turperioder, hvor der er økonomisk vækst, arbejdsløsheden falder og inflationen stiger. Der er
også en sammenhæng mellem arbejdsløsheden og betalingsbalancen. Når arbejdsløsheden fal-
der, falder betalingsbalancen også – hvilket også skete i 1960’erne. Denne periode var dog en
smule speciel, da det danske samfund var midt i en omvæltning fra landbrugssamfund til industri-
samfund. Omvæltningen betød, at Danmark måtte lave mange investeringer, og dette resulterede
i, at importen oversteg eksporten af varer og tjenester, og dermed kom der underskud på beta-
lingsbalancen. Samtidig oplevede danskerne en velstandsstigning, som resulterede i, at dansker-
12
Kureer & Lundgren: International økonomi A - bind 1, Kurlund 2005 - s 341-343 + 346
Trier, Mikael: Den økonomiske udvikling i Danmark i de 50 år. Økonomiministeriet – set d. 9. december
2010 http://ny.oem.dk/publikationer/50aar/kap04_02.htm
13
Trier, Mikael: Den økonomiske udvikling i Danmark i de 50 år – figur 11. Økonomiministeriet – set d. 9.
december 2010 http://ny.oem.dk/publikationer/50aar/kap04_11.htm
14
Kureer & Lundgren: International økonomi A - bind 1, Kurlund 2005 - s. 86
15
Kureer & Lundgren: International økonomi A - bind 1, Kurlund 2005 - s. 205 figur 10.4
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 21. december 2010
Ringkøbing Handelsgymnasium HH3C
6
nes forbrug af luksusvarer og importsvarer steg markant. I 1960’erne var det forholdsvis nemt at
låne penge i banken, og denne mulighed udnyttede mange danskere.
16
17
Underskud på betalingsbalancen finansieres ved lån i udlandet. Dette kan belyses ved figur 20,
som viser udlandsgælden. I perioden optil 1960 faldt Danmarks udlandsgæld, men fra 1961 vend-
te dette og udlandsgælden steg gradvis resten af årtiet. Udlandsgælden faldt dog fra ,
efter Danmark havde et meget lille overskud på betalingsbalancen i 1963. Problemet ved ud-
landsgæld er renten, som er en af de to ulemper ved udlandsgæld. Det andet problem er, at tilba-
gebetalingen og renterne af udlandsgælden ikke bidrager til Danmarks BNP.
18
1960’erne var præget af høj vækst, hvilket resulterede i et overophedet arbejdsmarked – med
mangel på arbejdskraft. Kvinderne kom for alvor på arbejdsmarkedet, og dermed opstod behovet
for den offentlige sektor. Danskernes forbrug steg, og vi oplevede velstandsstigning samt høj in-
flation i dette årti, da efterspørgslen var større end udbuddet – også kaldt efterspørgselsinflation.
3. Konsekvenserne af den økonomiske udvikling i 1960’erne
Den økonomiske udvikling i 1960’erne medførte en række ændringer i det danske samfund. Dan-
skernes økonomi voksede enormt i 1960’erne, og det var der flere grunde til. Først og fremmest
begyndte kvinderne for alvor at komme ud på arbejdsmarkedet, og dermed blev husholdninger-
nes indkomst pludseligt forøget – og i nogle tilfælde fordoblet. Udover dette blev danskernes
realløn også fordoblet fra Dette gjorde, at danskerne havde en større disponibel ind-
komst, og dermed voksede danskernes forbrug hurtigt. Den større disponible indkomst satte gang
i mange ting i Danmarks produktion. Automatisk blev levestandarden højere, og danskerne be-
gyndte især at importere biler fra udlandet. Den højere levestandard resulterede i, at danskerne
begyndte at flytte fra landet indtil byerne, og i byerne valgte danskerne, at bygge større boliger
end førhen, og kvaliteten var meget bedre – nu havde Danmark den højeste boligstandard i Ver-
den.
Dette hang også sammen med, at mange job blev flyttet fra landet til byen. Nu havde børnene
deres eget værelse, og bedsteforældrene boede heller ikke hos deres børn længere – hvilket i sig
16
Kureer & Lundgren: International økonomi A - bind 1, Kurlund 2005 - s. 21-23 + 27-29
Nyboe Andersen, P: Balanceproblemer i dansk økonomi. Nationaløkonomisk Tidsskrift 1968 - Bind 106– set
d. 10. december 2010 http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=90673
17
Trier, Mikael: Den økonomiske udvikling i Danmark i de 50 år – figur 20. Økonomiministeriet – set d. 10.
december 2010 http://ny.oem.dk/publikationer/50aar/kap04_20.htm
18
Kureer & Lundgren: International økonomi A - bind 1, Kurlund 2005 - s. 27
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 21. december 2010
Ringkøbing Handelsgymnasium HH3C
7
selv gav mangel på boliger. Der blev specielt bygget mange parcelhuse og lejlighedskomplekser i
1960’erne, hvilket var godt for håndværkerne. Pludselig var drømmen om eget hus blevet til reali-
tet for mange danskere. Danskernes forbrug til dagligvarer og tøj steg kun lidt, i forhold til den
større disponible indkomst. Derimod begyndte danskerne at kunne mærke det materielle løft, og
de begyndte nu for alvor at købe luksusvarer såsom TV, biler, hårde hvidevarer osv. Danmark blev
for alvor nu et højtudviklet land, og blev placeret blandt højvækstlandene i 1960’erne.
19
19
Bryld Carl-Johan, Danmark – fra oldtid til nutid, Gyldendal 2000 – s. 233-234
Sørensen, Kaj Bräuner – Da alt blev muligt, Gyldendal undervisning 1995 – s. 47-50
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 21. december 2010
Ringkøbing Handelsgymnasium HH3C
8
3.1 Arbejdsmarkedsudvikling
20
I 1960’erne gennemgik arbejdsmarkedet store forandringer, og manglen på arbejdskraft med-
førte lønudviklinger. Af figuren fremgår lønudviklingen indenfor industrien og håndværk. Den
øverste kurve viser udviklingen af faglærte mænds løn. Fra 1962 til 1970 steg lønnen fra ca. 9 kr.
til 18 kr., hvilket er en stigning på omkring 100 %. De to midterste kurver, følger nogenlunde de
faglærte mænds lønudvikling. Kvindernes erhvervsfrekvens steg kraftig i denne periode, hvilket
jeg vil belyse senere i opgaven, og dette havde også en betydning for kvindernes lønudvikling. I
1962 tjente kvinderne i gennemsnit 5,5 kr., mens de i 1970 tjente 13 kr. Dette er en stigning på
136 %, hvilket er en meget voldsom lønstigning på kun 8 år. De høje lønstigninger gav industrien
højere omkostninger, og dermed oplevede industrien omkostningsinflation, samtidig med de op-
levede efterspørgselsinflation. Virksomhederne kom ind i en løn-pris-spiral, som gjorde at hele
dette årti var præget af høj inflation og lønstigninger.
21
22
Samtidig med denne samfundsudvikling, udviklede arbejdstiden sig også. Før 1960’erne var det
meget normalt at manden arbejde alle dage i ugen, fra solen stod op til den gik ned. Dette æn-
drede sig dog, da familiemønsteret og samfundet udviklede sig op gennem 1960’erne. I 1960 var
den gennemsnitlige årlige arbejdstid ca. 2200 timer, mens den ved slutningen af 1960’erne var
faldet til ca. 2000 timer. Familien var på mange punkter blevet nedprioriteret i denne periode, og
dette fald i den årlige arbejdstid var med til at give specielt to-forsørger familierne mere fritid.
Udover dette arbejde mange et godt stykke fra hjemmet, og dermed var transporttiden blevet
længere.
20
Kvininfo.dk – Kilde 347. Løn, forbrug og priser – set d. 15. december 2010
http://www.kvinfo.dk/files/kilde_pdf/Kilde347.pdf
21
Kureer & Lundgren: International økonomi A - bind 1, Kurlund 2005 - s. 342
22
Trier, Mikael: Den økonomiske udvikling i Danmark i de 50 år – figur 8. Økonomiministeriet – set d. 14.
december 2010 http://ny.oem.dk/publikationer/50aar/kap04_8.htm
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 21. december 2010
Ringkøbing Handelsgymnasium HH3C
9
Deltidsfrekvensen steg derimod i perioden, i takt med kvindernes stigende erhvervsdeltagelse.
Mange kvinder startede med at få deltidsarbejde, da dette var en god overgang fra hjemmet til
arbejdsmarkedet. Dette kan belyses med udgangspunkt i figur 8, da deltidsfrekvensen i 1960 var
ca. 1750, mens den var steget til ca. 1950 timer ved udgangen af dette årti. I denne periode faldt
den årlige arbejdstid, mens den årlige deltidsfrekvens steg.
23
3.2 Erhvervsudvikling
Frem til 1960’erne var landbrug Danmarks hovederhverv – dette ændrede sig dog i 1960’erne,
hvor Danmark blev mere industrialiseret. Det var hårde tider for landbruget, som gik ned af bak-
ke, men gode tider for industrien. Landbruget blev ramt af flere store kriser i 60’erne, og kun de
færreste landbrug overlevede, og de som overlevede opkøbte naboernes jord. Derefter begyndte
landbruget at blive mere effektiviseret, automatiseret, rationaliseret og moderniseret – hvilket
udløste stordriftsfordele og øget effektivt. Nu var der ikke brug for så mange hænder, og derfor
blev mange medhjælpere fyret, og flyttede ind til byen og arbejdede i industrien. De få overle-
vende landbrug havde svært ved at klare sig i 60’erne pga. de stagnerede priser, samtidig med at
lønnen steg, pga. den lave arbejdsløshed. Fra 1961 fik landmændene statsstøtte, for at kunne
overleve den hårde periode – dette hjalp dog ikke da afsætningsmulighederne var små i udlandet
pga. EF og statsstøtte i udlandet. Allerede i løbet af de første år af 1960’erne overgik industrien
landbruget i forhold til beskæftigelse og eksport.
Genopbygningen efter 2. verdenskrig var tydelig præget af industrialisering, og der blev foretaget
mange investeringer i effektive produktionsmaskiner, hvilket skabte mange nye byerhverv. Antal-
let af industrivirksomheder voksede igennem 1960’erne, og videre op i årene. Industrivirksomhe-
derne bestod hovedsagligt af små og mellemstore virksomheder – dog var der også nogle få store,
såsom B&O, Danfoss og Lego. Disse virksomheder var med til at flytte deres virksomhed fra ho-
vedstadsområdet til Jylland, som specielt var plaget af arbejdsløshedsøer. Grunden til de flyttede
deres virksomheder var, at Folketinget i 1958 indførte ”egnsudviklingsloven”, som skulle være
med til at udligne arbejdsløshedsøerne. Dette var den store omvæltning for den danske befolk-
ning, som altid har haft landbrug og boet på landet – nu boede eller arbejdede man enten i byen
eller forstaden. Tiderne var også hårde for detailhandlen, som på daværende tidspunkt bestod af
mange små købmandsbutikker. Købmandsbutikkerne blev udkonkurreret i 1960’erne af de store
23
Trier, Mikael: Den økonomiske udvikling i Danmark i de 50 år. Økonomiministeriet – set d. 15. december
2010 http://ny.oem.dk/publikationer/50aar/kap04_01.htm
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 21. december 2010
Ringkøbing Handelsgymnasium HH3C
10
supermarkeder, der blev bygget i byerne. Folk kørte med glæde til de store supermarkeder, hvor
sortimentet var meget bredere, end i de små købmandsbutikker, som lå i småbyerne og på landet.
Den offentlige sektor ekspanderede kraftigt i 1960’erne, og dette skabte mange nye erhverv in-
denfor undervisning, sundhed og socialområdet. Denne udvikling skete samtidig med kvinders
erhvervsdeltagelse steg kraftig, hvilket var en af grundene til, at mange af disse job hovedsageligt
blev besat af kvinder. En anden grund til dette var, at mange af jobbene indenfor den offentlige
sektor, var job som mindede om de arbejdsopgaver, som kvinderne førhen udførte i hjemmet.
Den vante huslige rolle med pasning af børn, ældre, socialt samvær og opdragelse, var oplagt for
kvinderne.
24
25
Med udgangspunkt i figur 17, kan erhvervsudviklingen belyses. Denne figur viser eksporten,
fordelt efter art, og det er årstallene 1948 og 1972 der kan vise ændringerne – da 1960’erne ikke
fremgår af denne figur. 1948 var kort efter 2. verdenskrig, og det var her opbygningen for alvor
startede, og 1972 var i slutningen af højkonjunkturperioden. I denne periode er der sket store
erhvervsudviklinger – landbruget har haft stor nedgang, og er blevet mere end halveret. Derimod
er industrien vokset til over det dobbelte, hvilket viser at samfundet har flyttet sig fra, at være et
landbrugssamfund til et industrisamfund. I 1948 udgjorde tjenester kun få procenter, mens tjene-
ster i 1972 udgjorde ca. 10 % - hvilket kan belyse at danskerne også har flyttet sig i retning af et
servicesamfund. Der skal dog tages højde for, at denne figur kun viser eksporten fra disse er-
hvervsopdelinger. På hjemmemarkedet havde serviceerhvervene overhalet industrien i slutningen
af 1960’erne, hvilket viser de store og hurtige erhvervsudviklinger i dette årti.
26
24
Bryld, Carl-Johan: Danmark – fra oldtid til nutid, Gyldendal 2000 – s. 237-242
Gyldendal: Erhvervsudvikling. Den store danske – set d. 13. december 2010
http://www.denstoredanske.dk/Samfund%2c_jura_og_politik/Diverse_historie/%c3%98konomisk_historie/
Danmark_(Erhvervsudvikling)
25
Trier, Mikael: Den økonomiske udvikling i Danmark i de 50 år – figur 17. Økonomiministeriet – set d. 14.
december 2010 http://ny.oem.dk/publikationer/50aar/kap04_17.htm
26
Bryld, Carl-Johan: Danmark – fra oldtid til nutid, Gyldendal 2000 – s. 242-243
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 21. december 2010
Ringkøbing Handelsgymnasium HH3C
11
3.3 Kvindernes stigende erhvervsdeltagelse
Udover at Danmark udviklede sig i retningen mod et industri- og servicesamfund, havde Danmark
også høj vækst i perioden. Den høje vækst i 1960’erne resulterede i, at Danmark havde en alvorlig
mangel på arbejdskraft, og derfor begyndte kvinderne for alvor at indtage arbejdsmarkedet. Det
øget behov efter arbejdskraft, var en oplagt mulighed for mange kvinder, at komme ud på ar-
bejdsmarkedet, og samtidig var det nærmest en nødvendighed for arbejdsmarkedet, hvis Dan-
mark skulle udnytte højkonjunkturen, og forsætte den høje økonomiske vækst. Arbejdsløsheden
var på det tidspunkt nede på omkring 2 %, og derfor var man nødsaget til at gøre noget.
27
28
Mange danske kvinder var husmødre, og de tog sig af alt det huslige, børnepasning samt pas-
ning af evt. forældre og bedsteforældre, som boede i hjemmet. Af denne figur fremgår procent-
andelen af husmødre i alderen 14-74 år. I 1960 toppede kurven, og 50 % af de danske kvinder var
husmødre på daværende tidspunkt, men dette tog en drastisk ændring, og resten af dette årti
faldt antallet af husmødre i Danmark. Fra faldt kurven fra 50 % til 30 %, hvilket var et
fald på 20 procentpoint. Dette kan belyse den høje økonomiske vækst, og manglen på arbejds-
kraft i Danmark i 1960’erne, som resulterede i at kvindernes erhvervsfrekvens steg markant i
1960’erne.
29
Dette kan også belyses ved statistikken til venstre, hvor man kan se arbejdsstyrken fordelt på
køn. Arbejdsstyrkens fordeling har forandret sig en del i løbet af årene, og den største ændring i
kønsfordelingen er sket i 1960’erne. I 1960 udgjorde kvinderne lidt over ¼, nærmere 26,2 % af
arbejdsstyrken, mens mændene klart var den dominerede del af arbejdsstyrken. I slutningen af
1960’erne havde arbejdsstyrkens kønsfordeling ændret sig meget, og i 1970 udgjorde kvinder
38,6 % - hvilket er en stigning på 12,4 procentpoint. Antallet af kvinder i arbejdsstyrken steg med
403.100 fra , mens mændene kun steg med 14.600 i samme periode – hvilket er et godt
bevis på den voldsomme mangel på arbejdskraft, og kvindernes indtagelse af arbejdsmarkedet.
27
Bryld, Carl-Johan: Danmark – fra oldtid til nutid, Gyldendal 2000 – s. 233
28
Christoffersen, Mogens Nygaard: Familiens ændring 1993 – figur 5.3: Procentandel husmødre af de 15-
74-årige kvinder – set d. 14. december 2010 http://www.kvinfo.dk/kilde.php?kilde=329
29
Kvininfo.dk – Kilde 156, Tabel 1. Arbejdsstyrken fordelt på køn – set d. 14. december 2010
http://www.kvinfo.dk/kilde.php?kilde=336
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 21. december 2010
Ringkøbing Handelsgymnasium HH3C
12
3.4 Samfundsmæssige ændring på baggrund af kvindernes stigende erhvervsdel-
tagelse
Kvindernes stigende erhvervsdeltagelse i 1960’erne, medførte en række ændringer i hjemmet og i
familien. Førhen sørgede kvinderne for alt det huslige arbejde, og tiden var passende til alle de
huslige opgaver, der fulgte med at være husmoder. Nu havde mange kvinder fået del- eller fuld-
tidsarbejde, hvilket betød at tiden i hjemmet var mindre. Trods dette var der stadig mange af de
samme huslige opgaver, som kvinden skulle nå i fritiden. Tiden i hjemmet var knap, til at kvinden
kunne nå at ordne disse ting, og samfundsmæssigt skete der en række ting, som gjorde, at det var
muligt for kvinderne at indtage arbejdsmarkedet. Pludseligt havde husholdningerne to indkom-
ster, som gjorde at husstandens disponible indkomst blev meget større, og i visse tilfælde fordob-
let. Samtidig skete en teknologisk udvikling, som gjorde det muligt for danskerne at lette hverda-
gens huslige arbejde. Vaskemaskiner, køkkenmaskiner, nemmere mad samt halvfabrikata gjorde
hverdagen nemmere og mere overskueligt for de danske to-forsørger familier. Udover dette skete
der en udvikling inden for ligestilling, og ligestilling blev det store debatemne op gennem
1960’erne og 1970’erne. Mændene påtog sig med tiden flere huslige opgaver, og hjalp til på for-
skellig vis. Nu var hjemmet ikke kun kvindens sted, og arbejdet mandens sted – nu måtte begge
partner hjælpe hinanden både ude og hjemme.
30
Med tiden blev det en selvfølge, at kvinden også var en del af arbejdsstyrken, og kvindernes sti-
gende erhvervsdeltagelse havde sine konsekvenser for samfundet. Kvinderne arbejdede hovedsa-
geligt som ufaglærte i industrien, i forretninger og i social- og sundhedssektoren. Kvinderne ind-
fandt sig på arbejdsmarkedet, og modtog de job som de blev tilbud. Dette ændrede sig dog sidst i
1960’erne, da ligestilling blev et stort debatemne, både i hjemmet og på arbejdsmarkedet. Dette
resulterede i, at mange kvinder blev mere sikre på sig selv, og der begyndte at komme kvindebe-
vægelser. Som det fremgik i opgave 2.2 – figur 5, steg arbejdsløsheden en smule i slutningen af
1960’erne - dette skyldes som sagt at en del kvinder trak sig ud af arbejdsstyrken, og begyndte at
studere. Dette skete samtidig med den store ekspansion af den offentlige sektor, og derfor valgte
mange kvinder at uddanne sig til de nye erhverv, som den offentlige sektor udbød.
31
Arbejde og uddannelse fik høj prioritering blandt kvinderne fra midten af 1960’erne, hvilket resul-
terede i stærk fertilitetsnedgang. Fra , på blot 6 år, er den samlede fertilitet faldet med
ca. 24 %. Det er specielt unge under 25 år, som har oplevet et stort fald, hvilket der kan være flere
30
Bryld, Carl-Johan: Danmark – fra oldtid til nutid, Gyldendal 2000 – s. 249-250
Sørensen, Kaj Bräuner: Da alt blev muligt, Gyldendal undervisning 1995 – s. 36-39
31
Bryld, Carl-Johan: Danmark – fra oldtid til nutid, Gyldendal 2000 – s. 249-250
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 21. december 2010
Ringkøbing Handelsgymnasium HH3C
13
grunde til. Samfundsudviklingen generelt var med til at gøre, at mange familier valgte at få børn
senere. Præventionsmidlerne blev for alvor udbredt i 1960’erne, hvilket også har været skyld i
fertilitetsnedgangen. Arbejds- og uddannelsesniveauet steg samtidig med, at mulighederne for
uddannelse blev større, og kvinderne fik stigende interesse for dette, og dermed kom der auto-
matisk højere fødselsalder. Danmark er et industriland, og i industrilande får de færreste kvinder-
ne i gennemsnit mere end 2 børn. Familierne prioriterede som sagt anderledes, men de var heller
ikke så afhængige af antallet af børn, da det ikke længere var børnene, som skulle forsørge foræl-
drene når de bliver gamle, men derimod den offentlige sektor.
32
3.5 Forbrugersamfundet
Samtidig med de store ændringer af familien og arbejdsmarkedet, skete der også en stor foran-
dring med danskernes forbrug. Som førnævnt voksede danskernes realindkomst samtidig med, at
mange familier fik en større disponibel indkomst, grundet kvindernes stigende erhvervsfrekvens.
Før 1960 var de fleste familier i eller lige under middelklassen, hvilket betød at inden 1960 købte
størstedelen af den danske befolkning kun det nødvendige. Dette vendte dog fra begyndelsen af
1960’erne, hvor danskerne udvide deres forbrug kraftigt, hvilket også resulterede i stærke stigen-
de forbrugsmuligheder. Nu kunne danskerne ikke kun nøjes med det nødvendige, nu anskaffede
de mange nye ting, og skiftede de gamle ting ud løbende, selvom det hverken var slidt eller umo-
derne. Det var hovedsageligt forbrugsgoder, og dette var lukusvarer for den danske befolkning.
Luksusvarer som biler, farve-tv, hårde hvidevarer osv. blev pludselig en del af hverdagen, og der
gik prestige i det voldsomt øgede forbrug. I 1960’erne blev der anlagt nye byer, hvor der blev la-
vet små gågader og forretningsområder, som især bestod af specialforretninger og serviceforret-
ninger. Mange små forretninger med smalt sortiment blev lukket, og store forrentninger med
bredt sortiment åbnede op i byerne. Disse ændringer gjorde at danskerne fik nye indkøbsvaner,
og ting som gjorde hverdagen lettere stod øverst på befolkningens indkøbslister.
33
32
Ploug, Niels & Ingrid Henriksen & Niels Kærgård: Den danske velfærdsstats historie – antologi, Social-
forskningsinstituttet 2004 – s. 235-237
Gyldendal: Fertilitet – udviklingen efter 1960. Den store danske – set d. 15. december 2010
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Demografi/fertilitet/fertilitet_(Udvikli
ngen_efter_1960)
33
Foged, Ebbe, Kim Mølgaard Nielsen & Palle Roslyng-Jensen: Danmark i opbrud – tekster til danmarkshi-
storien efter 1945. Gyldendal 1994 – s. 37-38.
Instituttet for fremtidsforskning: Den store forbrugsfest – s. 7. Set d. 18. december 2010
http://www.iff.dk/doc/iffmr2000_4_dk.pdf
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 21. december 2010
Ringkøbing Handelsgymnasium HH3C
14
34
Af figur 15 fremgår danskernes forbrug pr. indbygger. Den største stigning i figur er tydeligt i
1960’erne, hvor det private forbrug stiger med mere end 50 %. Det offentlige forbrug og privat-
forbruget følges ad indtil midten af 1960’erne, hvorefter stigningen i det offentlige forbrug er en
smule højere. I 1964 opleves der et lille fald, dette hænger igen sammen med indførelsen af OMS
i 1963. Ønsket var et fald i forbruget, og inflationen, hvilket også lykkedes i en mindre grad. Med
denne figur kan den prestigefulde stigning i befolkningen privat forbrug belyses. Mange danskere
valgte, at blive en del af dette, og dette resulterede i store livsstilsforandringer. Nu var borgerne
pludseligt blevet til forbrugere, og Danmark var blevet til et marked. Hvorimod vi førhen var bor-
gere i et ganske almindeligt land.
35
34
Trier, Mikael: Den økonomiske udvikling i Danmark i de 50 år – figur 15. Økonomiministeriet – set d. 18.
december 2010 http://ny.oem.dk/publikationer/50aar/kap04_15.htm
35
Instituttet for fremtidsforskning: Den store forbrugsfest – s. 7. Set d. 18. december 2010
http://www.iff.dk/doc/iffmr2000_4_dk.pdf
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 21. december 2010
Ringkøbing Handelsgymnasium HH3C
15
4. Velfærdsstatens udvikling i 1960’erne
Efter 2. Verdenskrig begyndte der stille og rolig at komme fokus på velfærdsstaten i Danmark.
Udbygningen af velfærdsstaten startede dog først for alvor i 1960’erne, hvor der var mange fakto-
rer, der var med til at danne behovet for den. Industrien overgik landbruget, mens serviceerhver-
vene overgik industrien.
36
Landmændene følte sig ikke trygge længere, efter at mange landmænd
var flyttet til byen, og ingen følte økonomisk sikkerhed, hvis en arbejdsskade eller andre proble-
mer skulle opstå. Befolkningen oplevede nye risici, og velfærdsstaten var en oplagt mulighed for,
at bekæmpe og sikre sig mod disse risici.
37
Kvindernes indtagelse af arbejdsmarkedet var den fak-
torer, som gjorde, at behovet for velfærdsstaten for alvor blev udbredt, hvilket resulterede i øget
efterspørgsel efter offentlige ydelser. Først og fremmest var der stor mangel på institutioner, så-
som vuggestuer, børnehaver, fritidsordninger, hvilket var nødvendige for at kvinderne kunne for-
lade hjemmet og blive en del af arbejdsstyrken. Førhen bestod en husstand ofte af mor, far, børn
samt bedsteforældre, men sådan var det ikke længere. Industrialiseringen havde medført, at bed-
steforældrene nu boede for sig selv, og derfor var der også et voksende behov for ældrepleje.
38
På baggrund af den høje økonomiske vækst og den fulde beskæftigelse oplevede Danmark som
sagt velstandsstigning i 1960’erne. Velstandsstigningen medførte den øgede efterspørgsel efter
velfærdsstaten, og velfærdsstaten havde sine mål. Et af den danske velfærdsstats mål er fuld be-
skæftigelse, som på daværende tidspunkt ikke var noget problem – derimod var kvindernes ar-
bejdskraft som førnævnt nødvendigt og medførte også jobåbninger for erhvervshæmmede. Ud-
over dette er social tryghed og udjævning af klasseskellene også en del af velfærdsstatens mål.
Kort sagt var formålet med den danske velfærdsstat, at alle skulle have lige adgang til sundheds-
væsnet samt uddannelse, ingen måtte lide i nød, og alle skulle have en værdig levestandard. Disse
mål skal opfyldes ved hjælp af politisk indførelse af love. Allerede før 1960’erne havde man poli-
tisk indført en masse love og vedtagelser inden for velfærdsstaten. Hjemmehjælp, folkepension
og sygedagpenge er blot få af de tiltag, der allerede var trådt i kraft inde 1960.
39
Danmark var nu blevet et samfund, som ikke længere ville have velstand, men velfærd – og det fik
de. I 1960’erne skete der landskabelige og kommunale ændringer – kommuner og amter blev
sammenlagt, for at skabe flere storbyer. Der startede en stor udflytning af virksomheder, for at få
plads til offentlige bygninger i storbyerne – som skulle få danskernes levestandard til at stige.
36
Niklasson, Grit: Social indsigt for pædagoger, Frydenlund 2002 - s. 20-21
37
Greve, Bent: Det danske velfærdssamfund, Columbus 2003 - s. 15-16
38
Kureer & Lundgren: International økonomi A - bind 1, Kurlund 2005 - s. 167
39
Bryld, Carl-Johan: Danmark – fra oldtid til nutid, Gyldendal 2000 – s. 247-248
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 21. december 2010
Ringkøbing Handelsgymnasium HH3C
16
Virksomhederne blev flyttet til mindre byer, og ud hvor der var plads til ekspansion. Samtidig blev
der bygget mange parcelhuskvarterer, specielt i forstader. Det var undervisningssektoren og soci-
al- og sundhedssektoren der blev udbygget. Behovet efter daginstitutioner var enormt pga. kvin-
dernes hurtig stigende erhvervsfrekvens, og udbuddet kunne ikke dække den store efterspørgsel
– derfor indførte man i 1967 offentlig dagpleje i private hjem, som også er meget udbredt i dag.
Det stigende velfærd, og industrialiseringen var med til at gøre uddannelse til en mulighed for de
unge. Muligheden for uddannelse var stor, og hele uddannelsessystemet blev ændret, og samtidig
kom der en masse nye uddannelser til. Undervisningspligten blev ændret fra 7 til 9 år, aftenskole
blev til dagsskole, samt HF blev oprettet. Den øgede mulighed for uddannelse gjorde, at mange
kvinder i slutningen af 1960’erne valgte at forlade arbejdsmarkedet, og tage en uddannelse som
førnævnt. Dette var også med til at udvide den offentlige sektor og velfærdsstaten. Der blev brugt
milliarder af kroner på at bygge nye moderne og tekniske folkeskoler, gymnasier samt universite-
ter. Man mente, at den gratis uddannelse og undervisning, var med til at øge velfærden i Danmark
yderlig. Vi fik også et højere uddannelsesniveau og blev mere ligestillet.
40
41
I statistikken ses udviklingen inden for beskæftigelsen i den offentlige sektor gennem de sidste
48 år. Hvis man ser på udviklingen fra 1960 til 1995 kan man se, at beskæftigelsen er vokset fra ca.
150.000 til ca. 890.000 – dette er en stigning på 593 %, og en gennemsnitlig stigning på 17 % år-
ligt. Hvis man fokuserer på 1960’erne kan man se, at det var i 1960 hvor beskæftigelsen i den of-
fentlige sektor begyndte at stige forholdsvis stejlt. Figuren er et godt bevis på den ekstreme
vækst, der har været indenfor udbygningen af den offentlige sektor og velfærdsstaten, siden
kvinderne for alvor kom ud på arbejdsmarkedet. Kvindernes stigende arbejdsmarkedstilknytning
gjorde den offentlige sektor endnu større, og som førnævnt blev jobbene primært besat af kvin-
derne. I løbet af 1960’erne fik Danmark skabt et velfærdssamfund med bedre levevilkår, større
tryghed og flere muligheder.
42
40
Sørensen, Kaj Bräuner – Da alt blev muligt, Gyldendal undervisning 1995 – s. 45-47
41
Kvininfo.dk - Kilde 517, Figur 5. Antallet af beskæftigede i offentlige tjenester – set d. 18. de-
cember 2010http://www.kvinfo.dk/kilde.php?kilde=616
42
Bryld, Carl-Johan: Danmark – fra oldtid til nutid, Gyldendal 2000 – s. 253
Niklasson, Grit: Social indsigt for pædagoger, Frydenlund 2002 - s. 20-21
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 21. december 2010
Ringkøbing Handelsgymnasium HH3C
17
4.1 Velfærdsstatens idealer – dengang og nu
Velfærdsstaten har også oplevet en del ændringer igennem årene, dog er velfærdsstatens bæ-
rende værdier stadig de samme – men samfundet har ændret sig, og dette har betydet at vel-
færdsstaten har ændret sig derefter. Efterkrigstiden bar præg af genopbygning af Europa, men
dette satte også gang i en stor udvikling inden for velfærdsstaten. Den danske velfærdsstats vær-
dier var tryghed, lighed og solidaritet, hvilket også er værdierne nu til dags. Med årene blev vel-
færdsstaten en central rolle for Danmark, og i dag kan man tydeligt sige, at velfærdsstaten er alt-
afgørende for det danske samfund. Velfærdsstaten styres politisk, og dette har der været en del
problemer med, da der gennem årene har været mange forskellige meninger om, hvordan man
skulle gribe forskellige situationer det an. De politiske værdier har været svære at omformidle til
lovgivning – og dette har båret præg af adskillige forlig, forhandlinger og indrømmelser.
Med industrialiseringen og de mange landbrugslukninger følte mange bønder sig som førnævnt
ikke sikre, og dette påvirkede også opbygningen af den danske velfærdsstat. Velfærdsstaten skulle
være et socialt sikkerhedsnet, hvor alle kunne føle sig trygge, ligestillet og som en del af et fælles-
skab. Trygheden blev skab ved hjælp af den lovgivende og udøvende magt – udover dette blev
der bygget mange nye hospitaler, skoler og institutioner, som kunne tage vare om den danske
befolkning. Ligestillingen betød, at alle nu havde lige afgang til de gratis offentlige ydelser eksem-
pelvis hospital og uddannelse. Solidariteten kom automatisk da befolkningen på daværende tids-
punkt var vant til at holde sammen, støtte op om fællesskabet samt tage ansvar for andre, og
hjælpe de svageste i samfundet. Disse ting skulle som sagt skabe et socialt sikkerhedsnet for den
danske befolkning, hvilket man politisk set også formåede. Politisk galt det om at finde en balance
mellem pligter og rettigheder, hvilket lykkedes for politikerne tilbage i 1960’erne.
43
Da Danmark var et landbrugssamfund følte borgerne ansvar for hinanden, fordi man kendte hin-
anden – man var loyal, og hjalp hvor man kunne. Sådan ser verden dog ikke ud i dag, grundet
samfundsudviklingen. Dengang var velfærdsstaten en del af solidariteten i samfundet, og loyalitet
hørte også til. I dag ser borgerne velfærdsstaten som en servicevirksomhed, som ikke yder det
optimale – dvs. at borgerne hele tiden forlanger mere, og ikke er tilfredse. Med årene har den
danske velfærdsstat påtaget sig mange opgaver, og borgerne læsser stadig store mængder af
opgaver og udgifter på velfærdsstaten, hvilket med årene har gjort, at den offentlige sektor er
blevet for dyr at have. Borgerne føler ikke længere et ansvar over for fællesskabet og velfærdssta-
43
Bundgaard, Lotte: Velfærdsstaten og de socialdemokratiske værdier. S. 185-203 – set. d. 19. december
2010 http://www.thomasfunding.dk/13baggrunde.pdf
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 21. december 2010
Ringkøbing Handelsgymnasium HH3C
18
ten, som man gjorde tilbage i 1960’erne. Dengang var befolkningen meget stolte over at kunne
opbygge den danske velfærdsstat, og borgerne ønskede, at alle skulle tage del i fællesgoderne og
alle skulle have det godt. I dag udnytter mange borgerne velfærdsstaten, og det er kun de færre-
ste, der føler ansvar for fællesskabet.
44
Størstedelen af velfærdsstatens ydelser er i dag gratis, men der er dog en mindre del, der er mod
brugerbetaling. Formålet med brugerbetaling er, at mindske efterspørgslen efter disse ydelser.
Pengene fra brugerbetalingerne anvendes til at finansiere de gratis ydelser. Ordet gratis virker
stimlende på de danske borgere, og mange opfatter ordet gratis som ”tag hvad du vil”, hvilket er
et helt forkert syn på de offentlige ydelser. Befolkningen er villige til at lyve, manipulere, osv. for,
at få penge ud af velfærdsstaten. Dette er en kæmpe omvæltning i forhold til synet på velfærds-
staten tilbage i 1960’erne. Det er ikke til at skelne hvem der taler sandt og hvem der lyver, for alle
næsten alle gør det – og igen tager næsten ingen ansvar. Samfundsudviklingen har gjort, at den
danske befolkning i dag ikke har nogen moralsk holdning til velfærdsstaten.
45
Den danske velfærdsstat hviler tydeligvis ikke på 1960’ernes idealer, hvor solidaritet og loyalitet
var den bærende del af velfærdsstaten. De store samfundsudviklinger, har tydeligvis påvirket vel-
færdsstaten, som med årene har været et stort debatemne, og det vil det formodentligt også
komme til at være i fremtiden, hvis man politisk set skal blive ved med, at ændre velfærdsstaten i
takt med samfundsudviklingen.
46
44
Bundgaard, Lotte: Velfærdsstaten og de socialdemokratiske værdier. S. 185-203 – set. d. 19. december
2010 http://www.thomasfunding.dk/13baggrunde.pdf
Friisberg, Claus: Kilder til det ny Danmark – lange linjer 2. ugave. Munksgaard 1993 – s. 174-176
45
Schmidt, Erik Ib: Red velfærdsstaten – et debatoplæg. Munksgaard & Rosinante 1997 – s. 140-141
Friisberg, Claus: Kilder til det ny Danmark – lange linjer 2. ugave. Munksgaard 1993 – s. 174-176
46
Friisberg, Claus: Kilder til det ny Danmark – lange linjer 2. ugave. Munksgaard 1993 – s. 174-
176
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 21. december 2010
Ringkøbing Handelsgymnasium HH3C
19
5. Konklusion
Efter 2. verdenskrig oprettede USA Marshallhjælpen, som Danmark blev en del af. Europa fik øko-
nomisk hjælp, og dette medvirkede til at skabe en global og europæisk højkonjunktur. Efterkrigs-
tiden bar præg af genopbygning af Danmark, og den danske velfærdsstat. På baggrund af højkon-
junkturen, oplevede Danmark høj økonomisk vækst i 1960’erne, dog ikke i 1963 hvor væksten var
negativ, hvilket var grundet indførelsen af OMS. Væksten satte gang i produktionen, og dette
gjorde at der i 1960’erne var fuld beskæftigelse. Arbejdsløsheden var historisk lav, og der var stor
mangel på arbejdskraft, hvilket resulterede i kvindernes stigende erhvervsdeltagelse. I slutningen
af 1960’erne steg arbejdsløsheden en smule, pga. kvinderne begyndte at tage uddannelser. I
1960’erne var der høj inflation, primært pga. efterspørgselsinflation og lønstigninger. Dette var
dog ikke så slemt, da realindkomsten steg mere end inflationen, hvilket resulterede i, at dansker-
ne oplevede velstandsstigning og øget købekraft. For at begrænse den inflationen førte man i
1960’erne hovedsageligt stam finanspolitik. I 1960’erne oplevede Danmark underskud på beta-
lingsbalancen, undtagen i 1963, pga. indførelsen af OMS. Genopbyggelsen af Danmark gjorde at
dette årti var fyldt med investeringer, samtidig med at velstanden steg. Underskuddet på beta-
lingsbalancen medførte udlandsgæld, som var finansieringskilden for underskuddet.
Igennem dette årti bevægende Danmark sig fra at være et landbrugssamfund, i retningen af at
være et industri- og servicesamfund, hvilket også medførte erhvervsudviklinger indenfor industri-
og servicesektoren. På baggrund af den økonomiske udvikling begyndte kvinderne for alvor at
komme på arbejdsmarkedet. Kvindernes stigende erhvervsdeltagelse medførte igen en række
ændringer i samfundet. Kvinderne blev mere ligestillet, og nu var huset ikke kun kvindernes ar-
bejdsplads, men også mandens. Lønnen steg, og de årlige antal arbejdstimer faldt, mens deltids-
frekvensen steg, pga. kvindernes stigende erhvervsfrekvens. Kvindernes stigende erhvervsfre-
kvens gjorde at der kom øget behov for den danske velfærdsstat. Udviklingen af velfærdsstaten
skete for alvor i 1960’erne, da der var mangel på arbejdskraft, og kvinderne indtog arbejdsmarke-
det. Efter kvindernes indtog på arbejdsmarkedet, tog velfærdsstaten form, og derefter blev speci-
elt uddannelsessektoren, sundhedsvæsenet og daginstitutionerne udviklet. Jobbene i velfærdssta-
ten blev hovedsageligt besat at kvinderne, da de kendte til jobtyperne hjemmefra.
Velfærdstaten hviler ikke på 1960’ernes idealer, selvom værdierne stadig er de samme. Velfærds-
staten har udviklet sig i takt med samfundsudviklingen. Samfundsudviklingen har gjort, at den
danske befolkning i dag ikke har nogen moralsk holdning til velfærdsstaten, og blot ser den som
en servicevirksomhed.
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 21. december 2010
Ringkøbing Handelsgymnasium HH3C
20
6. Litteratur- og kildefortegnelse
Bøger
Bryld Carl-Johan, Danmark – fra oldtid til nutid, Gyldendal 2000
Foged, Ebbe, Kim Mølgaard Nielsen & Palle Roslyng-Jensen: Danmark i opbrud – tekster til dan-
markshistorien efter 1945. Gyldendal 1994
Friisberg, Claus: Kilder til det ny Danmark – lange linjer 2. ugave. Munksgaard 1993
Greve, Bent: Det danske velfærdssamfund, Columbus 2003
Kureer & Lundgren: International økonomi A - bind 1, Kurlund 2005
Niklasson, Grit: Social indsigt for pædagoger, Frydenlund 2002
Ploug, Niels & Ingrid Henriksen & Niels Kærgård: Den danske velfærdsstats historie – antologi,
Socialforskningsinstituttet 2004
Schmidt, Erik Ib: Red velfærdsstaten – et debatoplæg. Munksgaard & Rosinante 1997
Sørensen, Kaj Bräuner – Da alt blev muligt, Gyldendal undervisning 1995
Internetkilder
Bundgaard, Lotte: Velfærdsstaten og de socialdemokratiske værdier. S. 185-203 – set. d. 19. de-
cember 2010 http://www.thomasfunding.dk/13baggrunde.pdf
Christoffersen, Mogens Nygaard: Familiens ændring 1993 – figur 5.3: Procentandel husmødre af
de 15-74-årige kvinder – set d. 14. december 2010
http://www.kvinfo.dk/kilde.php?kilde=329
Gelting, Jørgen H.: Om finans- og kreditpolitikkens effektivitet. Nationaløkonomisk Tidsskrift 1961-
1970 - Bind 108 – det d. 9. december 2010
http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=85942
Gyldendal: Erhvervsudvikling. Den store danske – set d. 13. december 2010
http://www.denstoredanske.dk/Samfund%2c_jura_og_politik/Diverse_historie/%c3%98konomisk
_historie/Danmark_(Erhvervsudvikling)
Gyldendal: Fertilitet – udviklingen efter 1960. Den store danske – set d. 15. december 2010
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Demografi/fertilitet/fertilitet
_(Udviklingen_efter_1960)
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 21. december 2010
Ringkøbing Handelsgymnasium HH3C
21
Gyldendal: Marshallplanen. Den store danske – set d. 8. december 2010
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/%C3%98konomi/Samfunds%C3%B8ko
nomiske_forhold/Marshallplanen
Instituttet for fremtidsforskning: Den store forbrugsfest – s. 7. Set d. 18. december
2010 http://www.iff.dk/doc/iffmr2000_4_dk.pdf
Kvininfo.dk – Kilde 156, Tabel 1. Arbejdsstyrken fordelt på køn – set d. 14. december
2010 http://www.kvinfo.dk/kilde.php?kilde=336
Kvininfo.dk – Kilde 347. Løn, forbrug og priser – set d. 15. december 2010
http://www.kvinfo.dk/files/kilde_pdf/Kilde347.pdf
Kvininfo.dk - Kilde 517, Figur 5. Antallet af beskæftigede i offentlige tjenester – set d.
18. december 2010http://www.kvinfo.dk/kilde.php?kilde=616
Nyboe Andersen, P: Balanceproblemer i dansk økonomi. Nationaløkonomisk Tidsskrift 1968 - Bind
106– set d. 10. december 2010
http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=90673
Trier, Mikael: Den økonomiske udvikling i Danmark i de 50 år. Økonomiministeriet – set d. 9. de-
cember 2010 http://ny.oem.dk/publikationer/50aar/kap04.htm
Trier, Mikael: Den økonomiske udvikling i Danmark i de 50 år – figur 3. Økonomiministeriet – set
d. 9. december 2010 http://ny.oem.dk/publikationer/50aar/kap04_3.htm
Trier, Mikael: Den økonomiske udvikling i Danmark i de 50 år – figur 5. Økonomiministeriet – set
d. 9. december 2010 http://ny.oem.dk/publikationer/50aar/kap04_5.htm
Trier, Mikael: Den økonomiske udvikling i Danmark i de 50 år – figur 8. Økonomiministeriet – set
d. 14. december 2010 http://ny.oem.dk/publikationer/50aar/kap04_8.htm
Trier, Mikael: Den økonomiske udvikling i Danmark i de 50 år – figur 10. Økonomiministeriet – set
d. 9. december 2010 http://ny.oem.dk/publikationer/50aar/kap04_10.htm
Trier, Mikael: Den økonomiske udvikling i Danmark i de 50 år – figur 11. Økonomiministeriet – set
d. 9. december 2010 http://ny.oem.dk/publikationer/50aar/kap04_11.htm
Trier, Mikael: Den økonomiske udvikling i Danmark i de 50 år – figur 12. Økonomiministeriet – set
d. 9. december 2010 http://ny.oem.dk/publikationer/50aar/kap04_12.htm
Trier, Mikael: Den økonomiske udvikling i Danmark i de 50 år – figur 15. Økonomiministeriet – set
d. 18. december 2010 http://ny.oem.dk/publikationer/50aar/kap04_15.htm
Trier, Mikael: Den økonomiske udvikling i Danmark i de 50 år – figur 17. Økonomiministeriet – set
d. 14. december 2010 http://ny.oem.dk/publikationer/50aar/kap04_17.htm
