
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 21. december 2010
Ringkøbing Handelsgymnasium HH3C
15
4. Velfærdsstatens udvikling i 1960’erne
Efter 2. Verdenskrig begyndte der stille og rolig at komme fokus på velfærdsstaten i Danmark.
Udbygningen af velfærdsstaten startede dog først for alvor i 1960’erne, hvor der var mange fakto-
rer, der var med til at danne behovet for den. Industrien overgik landbruget, mens serviceerhver-
vene overgik industrien.
Landmændene følte sig ikke trygge længere, efter at mange landmænd
var flyttet til byen, og ingen følte økonomisk sikkerhed, hvis en arbejdsskade eller andre proble-
mer skulle opstå. Befolkningen oplevede nye risici, og velfærdsstaten var en oplagt mulighed for,
at bekæmpe og sikre sig mod disse risici.
Kvindernes indtagelse af arbejdsmarkedet var den fak-
torer, som gjorde, at behovet for velfærdsstaten for alvor blev udbredt, hvilket resulterede i øget
efterspørgsel efter offentlige ydelser. Først og fremmest var der stor mangel på institutioner, så-
som vuggestuer, børnehaver, fritidsordninger, hvilket var nødvendige for at kvinderne kunne for-
lade hjemmet og blive en del af arbejdsstyrken. Førhen bestod en husstand ofte af mor, far, børn
samt bedsteforældre, men sådan var det ikke længere. Industrialiseringen havde medført, at bed-
steforældrene nu boede for sig selv, og derfor var der også et voksende behov for ældrepleje.
På baggrund af den høje økonomiske vækst og den fulde beskæftigelse oplevede Danmark som
sagt velstandsstigning i 1960’erne. Velstandsstigningen medførte den øgede efterspørgsel efter
velfærdsstaten, og velfærdsstaten havde sine mål. Et af den danske velfærdsstats mål er fuld be-
skæftigelse, som på daværende tidspunkt ikke var noget problem – derimod var kvindernes ar-
bejdskraft som førnævnt nødvendigt og medførte også jobåbninger for erhvervshæmmede. Ud-
over dette er social tryghed og udjævning af klasseskellene også en del af velfærdsstatens mål.
Kort sagt var formålet med den danske velfærdsstat, at alle skulle have lige adgang til sundheds-
væsnet samt uddannelse, ingen måtte lide i nød, og alle skulle have en værdig levestandard. Disse
mål skal opfyldes ved hjælp af politisk indførelse af love. Allerede før 1960’erne havde man poli-
tisk indført en masse love og vedtagelser inden for velfærdsstaten. Hjemmehjælp, folkepension
og sygedagpenge er blot få af de tiltag, der allerede var trådt i kraft inde 1960.
Danmark var nu blevet et samfund, som ikke længere ville have velstand, men velfærd – og det fik
de. I 1960’erne skete der landskabelige og kommunale ændringer – kommuner og amter blev
sammenlagt, for at skabe flere storbyer. Der startede en stor udflytning af virksomheder, for at få
plads til offentlige bygninger i storbyerne – som skulle få danskernes levestandard til at stige.
Niklasson, Grit: Social indsigt for pædagoger, Frydenlund 2002 - s. 20-21
Greve, Bent: Det danske velfærdssamfund, Columbus 2003 - s. 15-16
Kureer & Lundgren: International økonomi A - bind 1, Kurlund 2005 - s. 167
Bryld, Carl-Johan: Danmark – fra oldtid til nutid, Gyldendal 2000 – s. 247-248