
Derudover bruger Leth forskellige tider til at beskrive sine erindringer. Dette afhænger af,
hvilken position han står i. Er han aktøren beskriver han sine erindringer gennem en nutidisk
fortælling, men er han observatøren over et tilbageblik på hvordan en situation er endt som
den er, bliver fortællingen beskrevet i datid. Eksempel på overgangen: ”Jeg støder langsomt
og dybt. Holder pause, støder igen. […] De havde den leg, at de ville svømme ganske tæt på
mig og røre mig. Jeg greb fat i hende…”
Dette giver læseren en mulighed for at kunne
skelne mellem Leths scener i forhold til, om de er en forklaring af en situation, eller selve
handlingen.
Jørgen Leth
Leths sans for at beskrive de sublime øjeblikke hænger sammen med hans nysgerrighed,
hvilket gør ham i stand til at opleve situationerne og derefter skrive om dem. Ifølge sin egen
karakteristik af hans personlighed, skriver han, ”Det var vel også nysgerrigheden, som fra
starten gjorde at jeg var en god journalist. Jeg var, som Engberg sagde, god til at opleve.”
Leth starter sin selvbiografi ud med at beskrive sansen, at se. At se har nemlig en stor
betydning for Leth, da det er den sans har bruger mest, den sans han bruger til at beskrive sine
øjeblikke med, og den sans han bygger sine billeder op med. Mange ser som sagt hans bog
som en provokation mod samfundets normer, men hans egentlige hensigt, er at beskrive
hvordan verden hænger sammen, hvis man er tro mod kroppen og sansningerne.
Det første
kapitel i bogen, Han bruger sine øjne, henviser dermed til, hvordan Leth som subjektet bruger
sine øjne, og hvordan synet bliver til det, som styrer ham, styrer hans drifter, erotikken, og det
Leth tilsammen vil beskrive som kunsten.
Han lærte at bruge synet som barn, og ud fra kapitlet er det Leths fader, som minder ham om
hvor vigtigt synet er, og hvordan han skal bruge det. Han lægger derfor vægt på, hvor vigtigt
det er, at læseren af bogen ved, at Leth tager udgangspunkt i det han ser, da det er hans måde
at orientere sig på, og det er derfor han er blevet den person han er i dag.
I et klip om Leth som person, The Imperfect Human: Jørgen Leth, fortæller Leth også om sin
barndom, og hvordan han mindes sanselighedens vigtighed. ”Husk nu at bruge dine øjne. Når
jeg tænker tilbage på barndommen, så kan jeg jo se, at jeg havde en stor fantasi.”
Netop
Det uperfekte menneske, side 308-309
Det uperfekte menneske, side 106
http://www.information.dk/151081
http://www.youtube.com/watch?v=QURq4tQgqUg