Det narcissistiske menneske i
det senmoderne samfund
Dansk A og samfundsfag A
STX 3.g
Vejledere:
Holstebro Gymnasium og HF
Problemformulering:
Redegør ud fra en eller flere teoretikere for centrale træk ved det senmoderne samfund
med fokus på narcissistiske tendenser.
Giv med udgangspunkt heri en analyse af Jørgen Leth: Det uperfekte menneske samt
en diskussion af bogens genre
Foretag en vurdering af denne genre i forhold til det senmoderne samfund
2
Abstract
In the late modern society, Narcissism is used increasingly in the late modern society, to de-
scribe each individual's need for a staging oneself. I will examine why people in the late mod-
ern society have tendency to become self-recording, and what this self-recording implies. This
is interesting to scrutinize, since the establishment of debates about whether humans frame
themselves too much in relative to the boundaries between the private sphere and the public
sphere.
The investigation of this problem is through the theorists of the late modern society's opinions
on human development in relation to identity information, and from those theories, targeting
an analysis of the narcissist's, Jørgen Leth's, book The imperfect man. Out from the analysis,
the genre of the book will be discussed, since this is a genre, which focuses on the problems
between the private sphere and the public sphere in the late modern society.
These studies have shown the fact that in the light of the development of the society, the hu-
man kind has more need for acknowledgment and confirmation, since this is how the man in
the late modern society builds up its identity up. The individual gets this confirmation through
the media, which has created new opportunities for a human being.
It is in these media where the man can mirrored himself, and therefore gains the recognition
which humans crave for, by staging himself. This is where the boundaries/limits between the
private sphere and the public sphere can create a debate, because a staging of a life necessari-
ly do not need to be the whole truth about the life. The society can therefore no longer keep
track of what is fiction, and what is fact.
3
Indhold
INDLEDNING 4
TEORETIKERES SYN PÅ DET SENMODERNE SAMFUND 5
Anthony Giddens 5
Adskillelse af tid og rum 5
Sociale relationer, der rekonstrueres på tværs af tid og rum 5
Øget refleksivitet: alt er til diskussion 6
Christopher Lasch 7
Thomas Ziehe 8
JØRGEN LETH: DET UPERFEKTE MENNESKE 8
Fortælleren 9
Jørgen Leth 10
Miljø 13
Tema og Budskab 14
Diskussion af bogens genre 15
BIOGRAFIEN I DET SENMODERNE SAMFUND 16
Medier som et spejl 18
Konsekvenser 18
Opløsning 19
Opløsningen i forhold til Jürgen Habermas’ teori om den borgerlig offentlighed 19
Camilla Schwartz Hvorfor er vi bange for autofiktionen? 20
KONKLUSION 21
LITTERATURLISTE 23
4
Indledning
Det traditionelle samfund byggede på traditioner og normer. Mennesket var i høj grad bundet
af den sociale arv og samfundets traditioner i form af sociale hierarkier, og havde derfor ikke
mulighed for at udvikle sin egen identitet. I det traditionelle samfund blev man født med den
identitet, som skulle følge individet resten af livet.
Men i dag lever vi i et samfund, som har været præget af store udviklinger og forandringer,
hvilket er betegnet som det senmoderne samfund. I dag er samfundet aftraditionaliseret, og
det store spørgsmål er derfor ”hvordan skal min identitet se ud?” Identiteten i dag er
individets billede på sig selv. Det er dét billede i offentligheden, som præsenterer menneskets
identitet, og derfor er det vigtigt for mennesket at iscenesætte sig selv. Dette bliver gjort
gennem medierne, og derfor har mediernes udvikling været en vigtig brik, for at kunne danne
sig en identitet.
Gennem dette projekt, vil der ud fra teoretikere blive redegjort for centrale træk ved det
senmoderne samfund med fokus på narcissistiske tendenser. Derudfra en analyse af Jørgen
Leths erindringsbog Det uperfekte menneske – scener fra mit liv med udgangspunkt i
teoretikernes teorier om det senmoderne samfunds individ i forhold til narcissisme. Derudover
en diskussion af bogens genre, da denne genre har betydning for forståelsen af menneskets
behov for iscenesættelse af sig selv. Til sidst bliver der foretaget en vurdering af denne genre i
forhold til det senmoderne samfund med inddragelse af Camilla Schwartzs artikel Hvorfor er
vi bange for autofiktionen?, for derefter at beskrive konsekvenserne ved denne genre og
samfundets udvikling, og hvad den gør ved menneskets identitetsdannelse i det senmoderne
samfund. Individet skal selv skabe sin identitet, hvilket det gør ved at spejle sig i samfundet
og ud fra denne spejling udstille sig selv gennem medierne.
Narcissisme
Oprindeligt stammer begrebet narcissisme af græsk Nárkissos som er navnet på en ung mand
der ifølge græsk mytologi blev forelsket i sit eget spejlbillede.
1
Begrebet har dog sidenhen
skiftet en del betydning fra en forelskelse i sit eget spejlbillede til selvoptagethed og egoisme.
Narcissisme er et begreb individet i det senmoderne samfund stilles overfor i forhold til
identitetsdannelsen.
1
Nudansk Leksikon side 836
5
Teoretikeres syn på det senmoderne samfund
Anthony Giddens
Det senmoderne samfund er Anthony Giddens’ udtryk, som skal betegne det nutidige
samfund.
2
Han fastholder fortsat modernitet, samtidig med han ser vidtrækkende ændringer,
som han betegner radikaliseret modernitet.
3
Giddens lægger altså vægt på, at det senmoderne
samfund ikke er et postmoderne samfund, idet samfundet stadig er moderniseret, dog med
radikaliserede ændringer.
Anthony Giddens mener, at det senmoderne samfund afspejles af et samfund som er i
konstant bevægelse. Bevægelserne er forandringer der har skabt senmoderniteten, og her
nævner Giddens tre afgørende faktorer for forandringer som har gjort samfundet til
senmoderne.
Adskillelse af tid og rum
Før det moderne samfund, var individet bundet af tid og sted, idet man i det traditionelle
samfund ikke havde de samme transportmuligheder. I det senmoderne samfund er
afstande i verdenen brudt ned på grund af den geografiske mobilitet, og individet er nu
ikke længere bundet på grund af en afstand.
Hertil har de nye kommunikationsmuligheder i det senmoderne samfund også understøttet
en nedbrydelse af tiden og stedet. De nedbrudte tendenser har præget samfundet af en
retning af uafhængighed.
Sociale relationer, der rekonstrueres på tværs af tid og rum
Da vi i dag har denne adskillelse af tid og rum, er det muligt for os at have sociale
relationer, der ikke er begrænset til at foregå i det lokale samfund, men derimod kan
foregå overalt i verden, flere tusinde kilometer fra vores eget hjem.
4
Endvidere skriver
Giddens om, at tillid er vigtig i forhold til samfundets opretholdelse. Ifølge ham, kan man
skelne mellem to forskellige typer af tillidsrelationer. Den første af disse er ansigt-til-
ansigts-relationer, hvor det konkrete møde er i centrum. Tidligere var denne type
tillidsrelation den vigtigste, men i dag er det derimod de ansigtsløse relationer, altså tillid
2
http://samfnu.systime.dk/fileadmin/filer/Tekster/Emne2/k_moe_senmod_samf.pdf
3
http://samfnu.systime.dk/fileadmin/filer/Tekster/Emne2/k_moe_senmod_samf.pdf
4
Sociologi ABC, side 184
6
til systemer, der er vigtigst.
5
Giddens mener videre, at selvom vi konstant vurderer, hvor stor udstrækning, vores
handlinger er risiko-betonede, så er der samlet set sket en risiko-reduktion. Grunden til at
vi anser de moderne risici som værende mere faretruende, er fordi vores refleksionsniveau
er øget.
6
Øget refleksivitet: alt er til diskussion
Giddens mener at den tredje faktor der spiller ind for det senmoderne samfunds udvikling,
er den øgede refleksivitet. At reflektere har en del at gøre med at spejle sig selv i
omgivelserne.
7
Alt hvad individet gør bliver reflekteret i forhold til sig selv og andre.
Refleksionerne bliver gjort, fordi man ikke længere accepterer de gamle normer og
traditioner. Dette er det samme som aftraditionalisering, og det er her alt bliver til en
diskussion, fordi de gamle traditioner ikke længere er accepteret.
I og med at samfundet er blevet aftraditionaliseret, bliver de traditionelle autoriteter i
samfundet svækket, og man må derfor ty til nye valg, end de valg man traditionelt ville have
tyet til. Derfor må individet reflektere ved at spejle sig i dets omgivelser, for at kunne tage
valget. Giddens mener altså, at det er et alment træk ved mennesker, er at vi konstant
regulerer vores handlinger på baggrund af refleksion. Denne udvikling kalder Giddens for
høj-refleksivitet og skal ses i lyset af den aftraditionalisering, der tvinger os til at reflektere
over beslutninger, der førhen var indlysende og givet på forhånd.
8
Aftraditionaliseringen har medført, at intet er givet. Tro, normer og værdier er i højere grad
blevet noget, vi vælger. Deraf følger naturligt et øget fokus på os selv og vore omgivelser for
at finde vores måde – finde os selv.
9
Med Giddens begreb, refleksivitet, vil personen konstant spejle sig i omgivelserne, for at
kunne tilpasse sig og dermed opnå accept fra de omgivelser personen bliver spejlet i. Det
senmoderne mennesket er et fleksibelt menneske, og derfor er det ikke længere det indre i
form af normer og moral, som styrer personen, men derimod det ydre i form af det personen
5
Sociologi ABC, side 184
6
Sociologi ABC, side 185
7
Sociologi og modernitet, side 48
8
http://www.e17.dk/inspiration/forfattere/anthony-giddens
9
http://samfnu.systime.dk/fileadmin/filer/Tekster/Emne2/k_moe_senmod_samf.pdf
7
spejler sig i, som vil være det styrende.
10
Det vil altså sige, at ifølge Giddens er mennesket i det senmoderne samfund stræbende efter
anerkendelse og accept, og dette skal være en følge af personens refleksivret
individualisering.
Ifølge Giddens er individualiseringen de individuelle valg individet tager. Førhen var der ikke
specielle valg at tage, da individet var underlagt traditioner og den sociale arv. Men dette er i
det senmoderne samfund ikke nær så fremherskende. Traditionsopløsningen og den øgede
mobilitet i samfundet betyder nemlig at mennesket selv skaber sin identitet.
11
Med andre ord
er individet eksisterende via anerkendelsen fra omgivelserne, og narcissismen bliver derfor en
menneskelig forudsætning for velbehag i hverdagen.
Christopher Lasch
Den amerikanske historie- og sociologiprofessor Christopher Lasch delte nogle af Giddens
holdninger i forhold til individet i det senmoderne samfund. Han mente, at
samfundsudviklingens forandringer havde negative konsekvenser, eftersom det i det moderne
samfund var individets begær, der stod højere end det traditionelle fællesskab.
12
Lasch udtaler
sig ”… Derfor er han afhængig af andre for at få stadige indsprøjtninger af anerkendelse og
beundring. Han må knytte sig til nogen, leve et næsten parasitagtigt liv…”
13
De magen til
delte holdninger til Giddens kommer her til udtryk, idet Lasch gør opmærksom på, at det
senmoderne mennesker stræber og lever efter anerkendelse og beundring, hvilket personen får
ved at spejle sig i dets omgivelser, så den omtalte person kommer til at leve et parasitagtigt
liv, hvor handlinger er på bekostning af omgivelserne.
Denne måde at leve på, beskriver Lasch som en narcissistisk levevis, og da væremåden har
ramt en stor del af hele befolkningen, beskriver Lasch befolkningen som værende en del af
den ”narcissistiske kultur”. Lasch beskriver en levevis, der har ført den konkurrenceprægede
individualismes logik til en yderlighed af alles-kamp-mod-alle, en jagen efter lykken helt ud i
den narcissistiske selvoptagetheds blindgyde.
14
10
http://samfnu.systime.dk/fileadmin/filer/Tekster/Emne2/k_moe_senmod_samf.pdf
11
Sociologi og modernitet side 57-58
12
Sociologi og modernitet, side 133
13
Narcissismens kultur – en analyse af et samfund i opløsning side 51
14
Sociologi og modernitet side 133
8
Thomas Ziehe
Thomas Ziehe er endnu en person, som har arbejdet med narcissismeteorierne. Han lægger sit
fokus på den kulturelle frihed, og som før nævnt, at individerne er blevet frigjorte fra
autoriteterne. Mennesket i det senmoderne samfund har derfor ikke traditionerne at binde sig
til. Det skyldes simpelthen, at der ikke er så meget, der er givet længere, hvilket betyder at det
enkelte individ selv skal til at skabe egne roller og identiteter.
15
De centrale træk ved det senmoderne samfund med fokus på narcissistiske tendenser, er altså
baseret på den måde samfundet har udviklet sig på, og hvad dette har gjort ved mennesket og
derpå samfundet. Som tidligere nævnt er autoriteterne svækkede, og individet har derfor ikke
nogen at se op til mere. Ifølge den franske filosof Lyotard, er de store fortællinger døde for
den vestlige verden. Med de store fortællinger mener Lyotard de store ideologier som
nationalismen, liberalismen og marxismen osv. Når disse fortællinger ikke længere er centrale
i vores forståelse og definition af os selv, kan de ikke tillægges en identitetsdannende
funktion.
16
Individet har derfor ikke længere en autoritet som kan støtte en identitetsdannelse,
og derfor må individet selv søge dette ved at reflektere sig selv i omgivelserne. En sådan
spejling af sig selv i forhold til den omverden personen befinder sig i, vil blive en stræben
efter beundring og accept, hvilket højst sandsynlig vil føre til selvoptagethed, egoisme og
senere selvkærlighed, altså narcissisme.
Jørgen Leth: Det uperfekte menneske
Kolofonen på Jørgen Leths bog Det uperfekte menneske skriver: ”Og DET UPERFEKTE
MENNESKE handler om et menneske, der har sans for at gribe livets æstetiske og erotiske
muligheder og de sublime øjeblikke, det være sig i en bordtenniskamp, et digt, et filmklip, en
klaversolo, en massespurt, et samleje, et venskab, men også med et skarpt blik for
omkostningerne ved leve som æstetiker: rastløsheden, depressionerne og ensomheden.”
17
Bogen handler som sagt om Leths liv opdelt i øjeblikke. De minder han beskriver har hver
deres kapitel i bogen med en overskrift, der redegør for, hvad det næste kapitel vil beskrive i
hans liv. Der er i alt 47 kapitler, og gennem dem beskriver han i et næsten kronologisk forløb
de mest betydelige øjeblikke, som har gjort Leth til den mand han er i dag, altså Leths
opbyggelse af identiteten.
15
Sociologi ABC side 145
16
Selviscenesættelse gennem medier side 39
17
Det uperfekte menneske, bagsiden
9
Selvbiografien er udgivet i 2005. Den er udgivet i en tid, hvor det siges at traditioner og
normer ikke længere findes. Alligevel har de gamle tabuer angående seksuelle bedrifter skabt
debat, trods selvbiografiens udgivelse i et aftraditionaliseret samfund.
Fortælleren
Fortælleren i Det uperfekte menneske er Jørgen Leth selv, som genfortæller sin egen
livshistorie. Leth kan navneidentificere sig som forfatter, fortælleren og hovedpersonen.
Fortællingen er altså en selvbiografi som både henviser til det skrivende subjekt, Leth, men
også til det biografiske, som er scenerne fra hans liv. Da det er ham selv, der skriver om sin
fortid og oplevelser, lægger det op til en fortællersynsvinkel set gennem hans egne øjne.
Derved kan han principielt pynte på sin egen fortælling om sig selv, og derved lægge
meninger og holdninger om sin personlighed ind på læserens nethinden, uden at læseren vil
vide om det er hans egentlige personlighed, man bygger sig et billede af, eller hans
personlighed som et pyntet subjekt. Fortællersynsvinkel er altså en ”jeg-fortæller”, og Leths
liv får læseren beskrevet inde fra Leths indre, dermed en indre vinkel af hans tanker og
opfattelser, men en ydre af hans omgivelser.
Han beskriver sine oplevelser gennem et korrekt og ligetil sprog, hvilket giver en nøjagtig
gengivelse af hvad han ser. Dog har Leth en hang til at genfortælle øjeblikke fra sit liv mere
end én gang, hvilket ”giver bogen en løs, rapsodisk form, som understøttes af de ultrakorte
punktuelle og poetiske notater, der er klippet ind undervejs, og som kan beskrive en filmscene
hos Godard, en stemning, et sted.”
18
Ergo, Leth beskriver sin verden kort og godt med enkelte
poetiske notater undervejs, hvilket medfører til, at hans sætninger bliver en smule æstetiske. I
forholdet til brug af metaforer hælder Leth mere til erotiske gengivelser af oplevelser end et
billede eller sammenligning til at beskrive en gældende situation. ”De forvildelser, Leth
finder utilgivelige, er især stilistiske. Hellere erotiske eskapader end at bedrive metafor i en
>>overophedet modernistisk efterklang<<”
19
Han er en ægte provokations fortæller i forhold
til samfundets normer om visse tabuer, men det er netop disse provokationer, som har skabt
den berygtede figur, som er blevet til en slags autoritet overfor andre, men til gengæld er han
som person også blevet et diskussionstabu, på grund af det seksuelle han har beskrevet så
ganske kort gennem et æstetisk syn.
18
Selvskreven, side 32
19
Selvskreven, side 27
10
Derudover bruger Leth forskellige tider til at beskrive sine erindringer. Dette afhænger af,
hvilken position han står i. Er han aktøren beskriver han sine erindringer gennem en nutidisk
fortælling, men er han observatøren over et tilbageblik på hvordan en situation er endt som
den er, bliver fortællingen beskrevet i datid. Eksempel på overgangen: ”Jeg støder langsomt
og dybt. Holder pause, støder igen. […] De havde den leg, at de ville svømme ganske tæt på
mig og røre mig. Jeg greb fat i hende…”
20
Dette giver læseren en mulighed for at kunne
skelne mellem Leths scener i forhold til, om de er en forklaring af en situation, eller selve
handlingen.
Jørgen Leth
Leths sans for at beskrive de sublime øjeblikke hænger sammen med hans nysgerrighed,
hvilket gør ham i stand til at opleve situationerne og derefter skrive om dem. Ifølge sin egen
karakteristik af hans personlighed, skriver han, ”Det var vel også nysgerrigheden, som fra
starten gjorde at jeg var en god journalist. Jeg var, som Engberg sagde, god til at opleve.”
21
Leth starter sin selvbiografi ud med at beskrive sansen, at se. At se har nemlig en stor
betydning for Leth, da det er den sans har bruger mest, den sans han bruger til at beskrive sine
øjeblikke med, og den sans han bygger sine billeder op med. Mange ser som sagt hans bog
som en provokation mod samfundets normer, men hans egentlige hensigt, er at beskrive
hvordan verden hænger sammen, hvis man er tro mod kroppen og sansningerne.
22
Det første
kapitel i bogen, Han bruger sine øjne, henviser dermed til, hvordan Leth som subjektet bruger
sine øjne, og hvordan synet bliver til det, som styrer ham, styrer hans drifter, erotikken, og det
Leth tilsammen vil beskrive som kunsten.
Han lærte at bruge synet som barn, og ud fra kapitlet er det Leths fader, som minder ham om
hvor vigtigt synet er, og hvordan han skal bruge det. Han lægger derfor vægt på, hvor vigtigt
det er, at læseren af bogen ved, at Leth tager udgangspunkt i det han ser, da det er hans måde
at orientere sig på, og det er derfor han er blevet den person han er i dag.
I et klip om Leth som person, The Imperfect Human: Jørgen Leth, fortæller Leth også om sin
barndom, og hvordan han mindes sanselighedens vigtighed. ”Husk nu at bruge dine øjne. Når
jeg tænker tilbage på barndommen, så kan jeg jo se, at jeg havde en stor fantasi.”
23
Netop
20
Det uperfekte menneske, side 308-309
21
Det uperfekte menneske, side 106
22
http://www.information.dk/151081
23
http://www.youtube.com/watch?v=QURq4tQgqUg
11
denne fantasi brugte Leth allerede dengang til at skabe sin personlighed og identitet, idet han
prøvede på at iscenesætte sit eget liv. ”Jeg kunne lide at se billede for mig.[…] Og jeg
begyndte at iscenesætte.[…] Jeg blev en slags iscenesætter af nogle bestemte lege, der skulle
efterligne livet.”
24
Han beskriver altså hvordan han allerede som barn prøvede på at
iscenesætte sig selv, for at blive en del af det accepteret liv. Denne måde at iscenesætte på,
bruger han også i sin erindringsbog, da han prøver på at iscenesætte hans oplevelser gennem
de litterære beskrivelser af hvad han ser.
I og med Jørgen Leth selv erklærer sig som en iscenesætter og på baggrund af den måde han
nedskriver sine beretninger om de oplevelser han har gjort sig, får han en dobbelt rolle i sin
egen selvbiografi. På den ene side er han aktøren, den handlende person hvor omkring
historien tager sted. På den anden side er han den observerende, som ser sig selv handle. Han
danner billederne inde i sit eget hoved ved hjælp af fantasien og på den måde iscenesætter han
sine egne handlinger efter den måde han ser dem på i fantasien, men ikke direkte faktuelt. Et
eksempel på, hvordan han ser sig selv som observatøren er: ”Jeg så mig selv tage, hvad der
tilhørte mig.”
25
Dermed beskriver Leth ikke direkte situationen som den skete, men hvordan
han forestiller sig den. Leth beskriver også sig selv med denne dobbelthed. ”… der kommer
sivende fra baghovedet og fremkalder en dobbelteksponering af denne scene, således at jeg
både er midt i den og kan iagttage den udefra?”
26
I dette citat er Leth ved at undersøge
hvorfor han er besat af en ung krop, og kommer til sidst frem til, at én grund kunne være at
han i sit eget hoved, altså fantasien, danner sig et billede af ham selv i aktion set udefra,
hvilket ophidser ham, på samme tid med, at det er ham selv midt i aktionen.
Denne dobbelthed som er skabt ud fra hans hang til at iscenesætte sig selv ved hjælp af sin
fantasi, gør de faktuelle beskrivelser i hans erindringer tvivlsomme, idet hans erindringsbog,
foruden de resterende personer, begivenheder og geografiske steder, kan være selvopfundet
for at pynte på sin egen personlighed, eller i denne situation give sin personlighed mere kød
på, for at skabe opmærksomhed.
Som før nævnt, mener de sociologiske teoretikere at autoriteterne er svækkede i det
senmoderne samfund. Dermed er man som kunstner nødt til at skabe sig selv som en autoritet,
og her har det enkelte menneske frihed til at forme sin egen fortællingen, som danner
personens identitet. For at danne identiteten er det vigtigt at spejle sig i omgivelserne, og
24
http://www.youtube.com/watch?v=QURq4tQgqUg
25
Det uperfekte menneske, side 310
26
Det uperfekte menneske, side 310
12
derfor er der mange læsere, som er oprørte over Leths genfortællinger af sine erotiske
handlinger, fordi han ikke spejler sig i de danske omgivelser, men i de haitianske. Her skal
man som læser vide, at det Leth gerne vil fortælle gennem sit værk, er hvordan han lever livet
rundt om i verden, og specielt på Haiti, for at beskrive hvordan det har påvirket ham. Han
siger i Sanselighedens pris ”Det hele handler om at forklare, og leve livet i andre bider end i
Danmark”
27
Han vil dermed gerne forklare hvordan det er at leve på Haiti i forhold til det
seksuelle, og hvordan forskellen er i forhold til Danmark. Så danskere bliver forstået i deres
berøringer til afskyen af disse beretninger, men det er ikke en direkte unormal opførelse på
Haiti, hvor han selv er blevet forført af Kokkens datter.
Igennem Leths værk beskriver han både de opture han har haft, men også de nedture han har
været igennem. Nedturene er de depressioner han har været igennem, hvilke skyldes den
tvivlsomhed der ligger i at leve frit uden nogen at se op til. Han skaber sig selv, og derved må
han tage nogle risikofyldte handlinger, som enten kan ende med opture eller nedture.
Der har været meget debat om hvorvidt Leth har en morale i forhold til hans magtliderlighed.
Umiddelbart fremstår han som en mand med utrolig meget magt, i og med han er chefen i sit
eget hus, og har undersåtter til at lave mad og gøre rent. Han er jo en hvid mand med penge,
og har derfor mulighed for disse privilegier på Haiti. Når han i bogen siger ”Jeg tager
kokkens datter, når jeg vil. Det er min ret.”
28
Mener han ikke selv, at det er på den
magtliderlige måde, idet han påstår, at han kan have sex med kokkens datter når han vil, fordi
hun er i huset, og det er hans ret, fordi hun også vil.
29
Han mener umiddelbart at læseren skal
forstå det anderledes. Han siger ”Der er en ondskabsfuldhed i at tolke og at lave en
oversættelse så konkret, synes jeg.”
30
Han kan altså godt selv høre, at hans fantasi har udstillet
ham på en uheldig måde på grund af hans måde at beskrive øjeblikket på, og dermed mener
han, at læseren selv burde kunne tolke det i forhold til denne iscenesættelse.
Leth er præget af det senmoderne samfunds forandringer. Han beskriver sig selv som
Anthony Giddens beskriver individet i det senmoderne. Han er en person i konstant
bevægelse, ligesom det senmoderne samfunds konstante bevægelse. Leth er en uafhængig
mand, idet han er opvokset i et samfund, som på det seneste er blevet nærmest helt
27
Sanselighedens pris
28
Det uperfekte menneske, side 308
29
Sanselighedens pris
30
Sanselighedens pris
13
traditionsløst. Han har aldrig haft en autoritær stillet person i forhold til sig selv, og derfor har
han været nødt til læne sig op af omgivelserne, for at finde ud af hvordan han skal begå sig.
Jørgen Leth er altså mand som lever i et aftraditionaliseret samfund uden normer om moral.
Han skal derfor skabe sin egen identitet ved at spejle sig i de omgivelser han er i. Idet hans
omgivelser ofte er udenlandske og forskellige er Leth en mand med en særlig identitet. Han
har seksuelle normer fra Afrika, hvor det er normalt at udvælge en kvinde fra stammen til
seksuelle lyster. Derudover har han et magtforhold på Haiti, hvor samfundet er hierarkisk, og
den kulturelle friheds norm fra Danmark. Han er altså en mand, med mange forskellige
normer, og derfor fremstilles han anderledes i forhold til de danske normer, men dette er hans
identitet.
Ved at skrive denne erindringsbog, udgiver han sin identitet. Han stræber efter en accept fra
befolkningen, i og med at alle kan købe hans bog og læse om ham. Hans higen efter
anerkendelsen og accepten fra læseren kan ses på den måde han sørger for at købe det rigtige
tøj, have et forhold til de rigtige personer inden for Danmarks kulturelle omgangskreds, og
kunne skaffe arbejde og have kontakter. Leth er et godt eksempel på Lasch’s beskrivelse af
det narcissistiske menneske, hvor individets begær står højere end det traditionelle fællesskab.
Leth er nemlig ligeglad med de gamle traditioner, og sætter sig selv højere.
Miljø
Jørgen Leth lever under mange forskellige kulturelle miljøer i sin erindringsbog. Det handler
for ham om at være en del af disse miljøer, idet han på den måde skaber anerkendelse
omkring sin personlighed. Han er for eksempel inde i kulturelle miljøer som jazz-miljøet,
hvor han er en anerkendt anmelder, derudover journalistikkens verden, filmbranchen og
sportsverdenen. Gennem alle disse kulturelle miljøer skaber han sig et samlet billede af en alt-
mulig-mand indenfor det kulturelle, for at på den måde kan han bekræfte sin egen identitet, da
han er en del af disse miljøer. Under det kulturelle, hører også det sociale miljø. Leth formår
gennem utallige af namedroppings at vise sit sociale miljø. Han nævner kendte kunstner,
skuespillere, jazzmusikere osv. fordi disse personer fremstår som vigtige, danner et billede af
vigtigheden af Jørgen Leth. I det økonomiske miljø er Leth også godt med. Flere gange i
bogen nævner han godt nok, at han mangler penge til et projekt, fordi sådanne projekter gør
ham fallit, men han får derved også i tilfældene penge fra filmselskaber og avisredaktionen.
Overordnet er han en mand med penge nok, da han har råd til hushjælp, og til at betale
14
engelskundervisningen for kokkens datter. Derudover rejser han meget omkring, hvilket også
viser at han er en velhavende mand.
Det miljø han ellers lever i til dagligt på Haiti, fremstår som et erotisk miljø med varme og
sved, som præger hans sanser på en positiv måde, i forhold til at gengive forskellen mellem
livet i Danmark og på Haiti.
Bogen hedder som sagt Det uperfekte menneske – scener fra mit liv. Der bliver altså lagt op til
en selvbiografi, da han ud fra titlen signalerer, at han vil beskrive det uperfekte menneske ud
fra scener, øjeblikke fra sit eget liv. Læseren skal altså regne med, at Leth vil fortælle om
virkelige hændelser fra sit liv, og hvad der har gjort ham til et uperfekt menneske.
Tema og Budskab
Erindringsbogen har lagt op til meget debat, da Leth på en provokerende måde har skrevet om
sine seksuelle bedrifter med unge kvinder under den haitianske lavalder for sex. Derfor vil
mange antyde, at temaet i hans erindringsbog ikke bare handler om Jørgen Leths
livsfortællinger, men også hvorvidt han er i besiddelse af magt. Han skriver selv i bogen ”Er
det fantasien om at eje, der gør mig så vild? Er det forbudtheden? Er det kolonialismens
erotiske vision[…]”
31
Ud fra denne sætning, som beskriver hvorfor han er besat af kokkens
datter, afmaler han sig selv som en grisk, rig, hvid mand, der kan have sex med kokkens
datter, fordi han nærmest ejer hende, selvom han ved, at det er forbudt. Han ser sig selv som
den hvide kolonialistiske ejer, af den sorte haitianske piges krop. Det afspejler tydeligt
hvordan et magtforhold bliver sat i fokus, og grunden hertil er også, at han selv mener han
kan tillade sig det. Han tillader sig meget i sin selvbiografi, fordi han kan. Han er ligeglad
med responsens negative sider, fordi han er en mand med så meget selvtillid, at det ikke vil
påvirke ham. Han vil ikke have at temaerne i bogen skal være diskussioner om en ny
sædelighedsfejde, kolonialisme, feminisme eller noget lignende. Leth vil trods alt hvad det
fremgår af fire sider om kokkens datter, som har skabt de ovenstående diskussioner, beskrive
hvordan hans liv gennem hans øjne har været. Temaerne for Leth, er derfor præget af
sanserne og hvordan disse sanser påvirker kroppen og ham selv som person. Leth vil gerne
vise hvordan sanserne skal overskrides gennem eksperimenterende stunder han har, og siger
“Jeg tænkte, at jeg havde overskredet en grænse i dokumentarfilmens kunst. Jeg tænkte på
31
Det uperfekte menneske, side 310
15
selvopofrelse og ild.”
32
Hans sanser lægger grundstenen til hans overskridelser, og det er det
han gerne vil vise med bogen. Ud fra dette kan det konkluderes, at Leths budskab med
erindringsbogen er, at vise læseren de sanselige overskridelser man vil opleve med et liv i
Haiti frem for et liv i Danmark.
Diskussion af bogens genre
En selvbiografi er en fortælling hvor forfatteren, fortælleren og hovedpersonen er én og
samme person. Umiddelbart ligner Jørgen Leths bog en selvbiografi ud fra første øjekast.
Forsiden illustrerer Leth, og med hans navn skrevet med stort og en underoverskrift, der
hedder scener fra mit liv, er forventningerne til bogens genre fra starten en selvbiografi, i og
med at forfatter er givet, og det oplyses, at det er scener fra hans liv. Bogen er altså ud fra
læserens kontrakt en selvbiografi, idet Leth beretter om sit eget liv, oplevelser og personlige
erfaringer.
Performativ biografisme eller autofiktion bygger på teorien om fortællinger med en
dobbeltfigur. Altså en figur som på den ene side er 100 procent virkelig, men på den anden
side oplever fiktive situationer og udgør fiktive handlinger. Performativ biografisme er altså
en selvbiografi, men på samme tid også en fiktionstekst.
Der står intet sted på bogens omslag, at det er en selvbiografi, så der laves ikke en egentlig
kontrakt med læseren om, hvordan der skal forholdes til de beskrevne situationer. Godt nok
står der på forsiden af bogen, at det er scener fra Leths liv. Men scener er opstillede akter, og
derfor er disse scener ikke nødvendigvis direkte faktuelle, men derimod en iscenesættelse af
en situation.
Det beskrevne ”jeg” er derfor ikke nødvendigvis Leth, men en opstilling af en scene, som han
ønsker den.
Jørgen Leth fastsætter selv, at han selv har oplevet alt hvad han beretter om, men siger
samtidig i et portræt af ham: ”Der er en ondskabsfuldhed i at tolke og at lave en oversættelse
så konkret, synes jeg.”
33
Han giver selv en antydning af, at det ikke er alt i bogen, som skal
fortolkes som det er skrevet, men at man som læser skal læse bogen som noget poetisk. Ud fra
dette tyder det stærkt på, at bogen Det uperfekte menneske er under genren ”performativ
biografisme”, da vi får et indblik i virkelige hændelser og oprigtige følelser, men i en
32
Det uperfekte menneske, side 322
33
Sanselighedens pris
16
redigeret og iscenesat sammenhæng.
34
Selvbiografien rykker altså ind i fiktionen, og det
fiktive rykker ind i selvbiografien.
Camilla Schwartz skriver også om Jørgen Leth og autofiktionen i sin artikel Hvorfor er vi
bange for autofiktionen? Hun skriver for eksempel, at læserne af Leths bog læste den som en
selvbiografi, og det var derfor debatterne blev skabt. Hun beskriver, at hvis Leth havde brugt
en anden fortæller teknik, som tredjepersonsfortæller, havde læserne lavet en anden kontrakt
med værket, og ikke forstået den som en selvbiografi.
35
Derudover beskriver hun også, hvor
drilagtigt genren er
36
, men at man med samfundets udvikling må vænne sig til denne
opløsning af virkelighed og fiktion, da man som Jørgen Leth gjorde det, må ty til ekstremerne
for at skille sig ud, og opnå anerkendelse for sin udskillelse og provokation i samfundet.
Biografien i det senmoderne samfund
Den performative biografisme er som sagt blandingen af en fortælling med
virkelighedsmomenter i en fiktiv sammenhæng. Indenfor denne genre skrev Jørgen Leth sin
erindringsbog, som skulle vise sig ikke at være direkte faktuel i forhold til hans oplevelser,
men i stedet være præget af hans hang til at iscenesætte sig selv. Han har derved skrevet om
sit liv, med scener derfra, men disse scener har nødvendigvis ikke set sådan ud i
virkeligheden. Nok er det de rigtige personer, steder osv. han nævner, men handlingen kan
være fordrejet og skruet sammen på en anden måde, så Leths personlighed er en anden end vi
kender til.
Grunden til at den danske kultur nu skal vænne sig til en ny genre indenfor den litterære
verden, hænger sammen med de nye muligheder medierne har skabt.
Årsagen til Leths behov for at iscenesætte sig selv gennem en performativ biografi, hænger
sammen med det senmodernes samfunds ideologi om anerkendelse og bekræftelse. Denne
bekræftelse får han igennem sine fortællinger om sig selv.
Umiddelbart vil læseren forstå hans bog som en selvbiografi på grund af de paratekster han
bruger i form af de ydre tekster som forfatterens navn og billede på forsiden, hvilke
præsenterer bogen som en selvbiografi.
37
Men efter længere tids søgen og nærlæsning vil
34
Livsværk, side 27
35
Hvorfor er vi bange for autofiktionen? Side 2
36
Hvorfor er vi bange for autofiktionen? Side 3
37
Livsværk, side 22
17
læseren opfatte de fiktive dele af bogen, og indse bogens virkelige genre.
38
Med denne genre
har forfatteren mulighed for at forme sin egen fortælling, idet mennesket i det senmoderne
samfund har fået en frihed, da autoriteterne er svækkede. Og med de nye muligheder indenfor
medieverden iscenesætter forfatteren sig selv som karakterer i et offentligt skuespil. Jørgen
Leth fremstår som dekadent livsnyder, der spontant følger sine impulser i jagten på det
skønne og sanselige.
39
Denne personlighed af Leth, er den personlighed han gerne vil fremstå
at have.
Det, Leth skriver om sin egen person, vil virke som hans egen selvforståelse. Derfor behøver
det ikke at være sandheden om Leths liv, men den måde han forstår sig selv på, og den måde
han gerne vil fremstilles på. Derved fremstår han som en selvsikker mand. Nogle vil måske
påpege, at han er alt for selvsikker. Denne selvsikkerhed stammer fra den tryghed, han har
med sin egen person, i forhold til hvordan han fremstår i bogen. Denne tryghed er et tegn på
hans selvoptagethed, da han tør skrive hvad han gør om sit ego.
Grunden til at Leth kan skrive om sit liv til offentligheden, er grunden til at det senmoderne
samfund har formået at flytte grænserne mellem den private sfære og den offentlige sfære.
Det vil sige, at der nærmest ikke er nogen grænse for, hvad man i dag kan offentliggøre af det
private. Medieudviklingen har altså præget det senmoderne menneskes mulighed til at
fremstille sit eget liv, tanker, holdninger og dybeste hemmeligheder gennem det offentlige,
for at på denne måde at kunne kommunikere med omverden og fremstille sig selv.
Denne udvikling af medierne har betydet meget i forhold til individets udvikling i form af
identitetsdannelse. Identitetsdannelsen er nu en del af offentliggørelsen af individet, altså det
offentligheden kan se i form af medierne, og derfor er synliggørelsen af individet på nettet, i
blade osv. vigtigt, da det er medierne, der viser personligheden af den udstillede, og det er
derfor igennem medierne personen får anerkendelse og bekræftelse, idet man bliver set.
Derudover er det også blevet sværere at skille sig ud i offentligheden, da grænserne mellem
acceptabel og ikke acceptabelt opførsel er rykket, og mennesker som Jørgen Leth har været
nødt til at gå til yderlighederne for at skille sig ud, og skriver derfor på en provokerende
måde. Leth er en del af mange sociale grupper, men har været nødt til at udstille sig selv i
38
Hvorfor er vi bange for autofiktionen? Side 2
39
Livsværk, side 25
18
medierne, for ikke at blive for kedelig. Og det er her provokationen i form af hans
selvkærlighed og selvoptagethed er blevet til drivhjulet i hans værk.
Medier som et spejl
Selvoptagethed og selvkærlighed, som er betegnelsen for følelsen narcissister har, kan blive
produceret i endnu større grad, idet medierne i det senmoderne samfund bliver brugt i samme
forhold, som dét spejl Narkissos brugte til at spejle sig i, i søen. Det vil altså sige, at medierne
bliver spejlet, narcissiten kan spejle sig i.
40
Ses det i forhold til Jørgen Leth, bruger han også
medierne til at spejle sig selv i, og det er derfor meget vigtigt, at han fremstår som den person,
han gerne vil være. Det er derfor han iscenesætter sit eget liv på den provokerende måde.
Derudover bruger han hjælp fra de kapitaler, han har tilskaffet sig gennem livet. Hvis man
lægger mærke til kapitlet om et køb af en Amarni skjorte, gør Leth sig her brug af den
økonomiske kapital i forhold til Pierre Bourdieus teori om menneskets habitus. Flere gange
laver Leth en iscenesættelse af sig selv gennem forbruget, livsstilen og speciel de
menneskelige relationer han har til andre kunstnere. Ud fra dette kommer Leth til at fremstå
som en vigtig person i samfundet, med de rigtige forhold til de rigtige personer.
Gennem de nye muligheder medierne har skabt, gælder det altså om at iscenesætte sig, så
offentligheden kan se, hvordan man ser ud, ud fra hvordan personen gerne selv vil kunne
spejle sig selv.
Konsekvenser
Konsekvenserne af disse nye muligheder har skabt et nyt samfund.
Christopher Lasch betegner det nye samfund for showsamfundet. Han betegner det ved at
show er blevet den dominerende form for kulturindtryk i alle samfundets lag
41
Lasch siger, at
showsamfundet sætter de narcissistiske personlighedstyper i forgrunden. Her er Jørgen Leth et
specielt godt eksempel igen, idet han som en stor selvoptaget mand sættes i forgrunden på
grund af showsamfundet og medierne. Kim Skotte skrev, ”at hetzen mod Jørgen Leth er det
bedste, der nogen sinde er overgået Leths karriere. Det må betyde, at en ny generation har
taget ham til sig, og det er positivt."
42
Dette viser, at den hetz der har kørt mod Jørgen Leth på
grund af hans iscenesættelse af sig selv og den provokerende selvglade måde at skrive om
40
Selviscenesættelse gennem medier, side 34
41
Livsværk, side 32
42
http://blog.politiken.dk/kasper/2010/07/02/j%C3%B8rgen-leth-er-tilbage/
19
sine erindringer på, har sat ham i forgrunden af showsamfundet, hvilket har givet ham både
dårlige oplevelser, men senere hen også mere anerkendelse i samfundet, hvilket var hvad han
søgte.
En anden betegnelse for det nye samfund, som også er brugt af Lasch, er det narcissistiske
samfund. Han mener nemlig, at mediernes mange muligheder har gjort samfundet alt for besat
af at iscenesætte sig selv, for at opnå anerkendelse og i værste tilfælde berømmelse.
Opløsning
Der er sket en opløsning af grænserne i samfundet på mange måder. Traditionerne er opløst,
og det samme er normerne. Som sagt skal mennesket derfor skabe sin identitet på en anden
måde end i det traditionelle samfund, og her kommer medierne på banen. De nye muligheder
gennem medierne har også opløst grænserne mellem den private sfære og den offentlige
sfære. Det er altså det offentlige og mediernes identitetsskabende funktioner, som medvirker
til at grænserne mellem det private og det offentlige svækkes i det senmoderne samfund.
Opløsningen i forhold til Jürgen Habermas’ teori om den borgerlig offentlighed
Ifølge Habermas er den gamle tradition om borgerskikkelsen uddød. Borgerskikkelsen er et
menneske, med grundlag for egne meninger, fordi mennesket havde egen privatejendom og i
denne private ejendom havde visse betingelser for, at individet kunne danne sine egne
meninger.
43
Der skete altså kun en borgerlig dannelse i borgerlige private hjem. Men disse
traditioner om det private hjem er nedbrudte i det senmoderne samfund. De før beskrevne
private hjem er ikke nær så private mere, på grund af massemediernes indtrædelse.
Derudover gør Habermas opmærksom på mediernes udvikling. Medierne er nemlig på vej
mod at blive underlagt markedsmekanismen, hvilket vil bevirke at medierne i stedet for at
levere fordringsfulde fornuftslutninger vil levere underholdning. Dette vil udvikle
offentligheden til at gå fra at være kultur logisk tænkende til at være kultur forbrugende.
44
Derudover hænger den borgerlige offentlighed sammen med civilsamfundet. Civilsamfundet
omfatter det private område, som indrammer intimsfære og socialsfære, og det offentlige
område, som indrammer kultursfære og politiksfæren. Den borgerlige offentlighed handler
43
http://www.leksikon.org/art.php?n=356
44
http://www.leksikon.org/art.php?n=1039
20
nemlig om at få civilsamfundets fire sfærer til at spille sammen gennem samfundet
udvikling.
45
I forhold til det senmoderne samfund og kommunikationsmulighederne via medierne,
beskriver Habermas hermed, at grænserne mellem den private sfære og den offentlige sfære
nedbrydes, fordi civilsamfundets fire områder skal spille sammen gennem samfundets
udvikling. Samfundet har udviklet sig neutralt overfor denne nedbrydelse mellem det private
og det offentlige.
Mediernes udvikling i forhold til pressen har ifølge Habermas også haft en indvirke på
nedbrydelsen af grænsen mellem det private og det offentlige. Han siger ”at efterhånden som
pressen blev kommercialiseret, blev den også manipulerbar”
46
hvilket fører til, at pressen
blev mere ”åbne for pres fra bestemte private interesser, enten af privat eller kollektiv art”
47
Dermed sagt, at det senmoderne samfunds udvikling har medvirket til, at civilsamfundets fire
sfære, det intime, sociale, kulturelle og politiske skal arbejde sammen, hvilket har ført til en
opløsning af det private og det offentlige.
Camilla Schwartz Hvorfor er vi bange for autofiktionen?
På baggrund af Habermas’ teori om det borgerlig offentlighed og civilsamfundet og dansk
litteraturens nye genre performativ biografisme giver Camilla Schwartz artikel Hvorfor er vi
bange for autofiktionen? en mening med samfundets udvikling. Man skal til at vænne sig til
en uvished om, hvorvidt medierne fremstiller virkeligheden, eller om det er fiktion. Camilla
Schwartz vil gerne med sin artikel pointere, at det interessante i et værk ikke er hvorvidt noget
er sandt eller falsk, så længe det har en evne at forføre læseren. Det er kunsten i værket, der
udgør det interessante, og ikke om det indgår i de såkaldte spilleregler, som Schwartz nævner
i sin artikel. Hun beskriver, at et værk skal være et enten eller værk i forhold til fiktion eller
virkelighed, da dette er en nødvendighed for læseren. Men dette vil Schwartz gerne have
læseren til at stoppe, og derimod læse kombineret, så man både læser genre som selvbiografi
og fiktion. Hun siger i artiklen ”Denne kombinerede læsning kræver, at læseren ikke bare
læser med observatørens briller, men ligeledes lader sig spejle og drage af alt det, som måske
er virkeligt, måske er opdigtet. Hvis vi først accepterer, at virkelighed og fiktion ikke kan
adskilles, kan det jo være, at både tekst og levet liv ikke kun bliver farligere, men også bliver
45
http://www.historie-online.dk/nyt/bogfeature/information_borgerligoffentlighed.htm
46
http://www.historie-online.dk/nyt/bogfeature/information_borgerligoffentlighed.htm ,
47
http://www.historie-online.dk/nyt/bogfeature/information_borgerligoffentlighed.htm ,
21
mere interessant.”
48
Dette citat beskriver Schwartzs mening med artiklen. Derudover
beskriver det også, hvordan læseren skal spejle sig i omgivelserne.
Konklusion
Ud fra hoveddelen kan jeg konkludere, at ved hjælp af teoretikere for centrale træk ved det
senmoderne samfund, har udvikling skabt et samfund uden traditioner og normer. Derfor har
mennesket ikke længere et standpunkt i livet, men må i stedet for helt på egen hånd skabe sin
identitet. Mennesket må derfor reflektere og spejle sig selv i omgivelserne, for at vide
hvordan mennesket skal se ud i offentligheden. Det vigtige for individet i det senmoderne
samfund er nemlig at skabe en anerkendelse og accept omkring sin personlighed og identitet,
men dette kan også føre til negative konsekvenser. Samfundet udvikles ud fra Laschs mening
i en negativ retning, da det nu er individets begær, som kommer før fællesskabet. Derfor
bliver det en alles-kamp-mod-alle, da individet nu kun higer efter sin egen lykke. Denne higen
udvikler personens identitet mod selvoptagethed, hvilket udvikler en selvkærlighed.
Derudover har Ziehes teori om et samfund med kulturel frihed, og autoriteternes svækkede
position styrket denne udvikling mod det narcissistiske menneske, da mennesket står helt frit
til at skabe sin identitet, og bruger dermed udviklingens hjælpemidler i form af medierne.
Ved at se på analysen af Jørgen Leths bog Det uperfekte mennesket har jeg fundet frem til, at
Jørgen Leth i den grad er en mand, som har og er præget af samfundets udvikling. Leth har
været nødt til selv at skabe sin identitet, og har ikke haft nogen autoritet at støtte sig op af.
Derfor har han skrevet en bog som dels handler om hans eget liv, men på den anden side er en
iscenesat forestilling af den måde han gerne vil se sig selv som, og hvordan andre skal opfatte
ham. Han provokerer for at skabe debat, da dette giver omtale, og det er netop denne omtale
han stræber efter, da det er berømmelse. Han er en narcissist, og dette kan ses på hans higen
efter at udstille sig selv, hvorved han udvikler selvoptagethed og selvkærlighed.
Han skriver indenfor genren performativ biografisme eller autofiktion, som er en kombination
af fiktion og virkelighed. Denne genre er et bevis på, at mennesket i det senmoderne samfund
bruger medierne som et spejl til at spejle sig i, og det derfor er vigtigt at fremstille sig med
den identitet man ønsker, og derfor må mennesket iscenesætte sig selv, for netop at opnå
denne tilfredsstillelse.
Konsekvenserne af dette bliver, at samfundets grænser mellem privat og offentlig opløses, da
48
Hvorfor er vi bange for autofiktionen?, side 3
22
personer udstiller sig selv i medierne, og åbner op for det private, da medierne i forvejen er
trådt ind i de private hjem. Der opstår en tvivl, hvor ingen udgiver sig for hvem de i
virkeligheden er.
23
Litteraturliste
Primær litteratur
Leth, Jørgen. Det uperfekte menneske. Scener fra mit liv. Gyldendal, 2005
Sekundær litteratur
Christensen, Claus og Peter Jensen. Livsværk. Dansklærerforeningens Forlag, 2008
Jacobsen, Benny m.fl. Sociologi og modernitet. Columbus, 1998
Stounbjerg, Per. Selv skreven. Aarhus Universitetsforlag, 2006
Thorndal, Morten Hansen. Sociologi ABC. Columbus, 2008
Zaar, Amalie Østergaard m.fl. Selviscenesættelse gennem medier. Roskilde Universitet, 2008
Lasch, Christopher. Narcissismens kultur – en analyse af et samfund i opløsning. Gyldendal,
1983
Pallesen, Bolette Rud. m.fl. Politikens Nudansk leksikon. Bonniers Bogklubber, 2002
Artikler
Seeberg, Kenan. Jeg har sjældent sagt nej til mine drifter. Ekstra Bladet, 29. sep. 2005
Seeberg, Kenan. Leth stolt. Ekstra Bladet, 29. sep. 2005
Internetmateriale
Michael Øe ”Det senmoderne samfund”
http://samfnu.systime.dk/fileadmin/filer/Tekster/Emne2/k_moe_senmod_samf.pdf (09.12.10)
Michael Fagerlund Andersen ”Anthony Giddens”
http://www.e17.dk/inspiration/forfattere/anthony-giddens (09.12.10)
Truls Lie ”Lyst og fortvivlelse” http://www.youtube.com/watch?v=QURq4tQgqUg
(10.12.10)
Silas Ebert “Samfundskritikkens fødsel” http://www.historie-
online.dk/nyt/bogfeature/information_borgerligoffentlighed.htm (15.12.10)
”Habermas, Jürgen”http://www.leksikon.org/art.php?n=1039 (15.12.10)
“Borgerskabet” http://www.leksikon.org/art.php?n=356 (15.12.10)
Film
Pedersen, Jørgen Flindt Sanselighedens pris. Det Danske Filminstitut, 2007