DHO om de danske jøder under besættelsen

Besættelsen

Besættelsen og de danske jøder

DHO

STX 2.g

Vejledere:

Antal sider af 2.400 anslag i opgaveteksten: 7,6

STX 2.g

 
2 
 
Indhold 
Indledning ................................................................................................................................ 3 
Redegørelse .............................................................................................................................. 3 
Samarbejdspolitikken .......................................................................................................... 3 
Jødeaktionen i 1943 .............................................................................................................4 
Antisemitisme i besættelsestidens Danmark .......................................................................4 
Analyse ..................................................................................................................................... 5 
Analyse af Appelsiner ........................................................................................................... 5 
Analyse af Gilbert Lassens skildring .................................................................................... 7 
Diskussion ............................................................................................................................... 9 
Konklusion ............................................................................................................................. 11 
Litteraturliste ......................................................................................................................... 12 
 
   

Indledning

Under besættelsen stoppede den danske regering med at samarbejde med den tyske

værnemagt i 1943, og det blev starten på en farlig tid for jøderne. Regeringen kunne ikke

længere holde hånden over dem, men det gik aldrig så galt, som det kunne have gjort. Det

tilskrives ofte danskernes solidaritet med jøderne og vilje til at løbe store risici. Perioden

har spillet en vigtig rolle for vores lands udvikling og påvirker stadig i dag vores nationale

selvforståelse. Men var danskerne virkelig så solidariske med jøderne? Eller var der andre

grunde til, at samarbejdspolitikkens ophør ikke førte til massemord på de danske jøder?

I denne opgave vil jeg redegøre for evakueringen af de danske jøder i 1943, herunder

samarbejdspolitikken og dens ophør. Derefter vil jeg analysere Tove Ditlevsens novelle

Appelsiner med fokus på, hvordan hun skildrer solidariteten med jøderne. Jeg vil

analysere, hvordan købmand Gilbert Lassen skildrer jødernes flugt til Sverige i sit

vidnesbyrd. Endelig vil jeg på baggrund af analyserne diskutere, hvorfor det lykkedes

mange af jøderne i Danmark at flygte.

Redegørelse

I de nedenstående afsnit vil jeg redegøre for samarbejdspolitikken, dens betydning for

jødeaktionen i 1943 og antisemitismen i Danmark.

Samarbejdspolitikken

Da Danmark den 9. april 1940 blev besat af Tyskland, valgte regeringen at samarbejde med

værnemagten. Danmark var officielt stadig et neutralt land, og folketinget og landets

domstole og politi fungerede. Tyskland var interesseret i samarbejdet, fordi de kunne spare

soldater og embedsmænd, og fordi de havde brug for en stabil eksport af landbrugsvarer

fra Danmark til Tyskland. Danmark var interesserede i samarbejdet for at sikre indflydelse

på, hvad der skulle ske i landet. For jøderne betød samarbejdspolitikken, at der ikke skete

dem noget, fordi regeringen havde meldt ud, at der ikke ville blive indført antijødiske love.

I løbet af sommeren 1943 spreder der sig en tro på tysk sammenbrud, og derfor sker der

flere og flere sabotagehandlinger. Det medfører, at Tyskland stiller den danske regering et

ultimatum om bl.a. at indføre dødsstraf og undtagelsestilstand. Regeringen afviste, og det

blev samarbejdspolitikkens ophør den 29. august 1943.

Jødeaktionen i 1943

Danmark var nu i militær undtagelsestilstand, hvilket den tyske rigsbefuldmægtige Werner

Best udnyttede til at foreslå en tysk aktion mod de danske jøder. Hitler godkendte

deportation af de 7-8000 danske jøder, der skulle foregå natten mellem 1. og 2. oktober.

Ledende socialdemokrater i Danmark blev imidlertid advaret om jødeaktionen af Best

gennem rådgiveren G.F. Duckwitz. Advarslen blev spredt til jødiske grupper og videre ud i

samfundet.

Der blev iværksat en evakuering af jøderne, og det lykkedes mere end 90% af jøderne i

Danmark at flygte. Angiveligt deltog 30-40.000 i evakueringen, og størstedelen var ikke en

del af den organiserede modstandsbevægelse. Derimod blev mange danskere motiverede

til at tilslutte sig modstandsbevægelsen på grund af nazisternes aktion mod jøderne.

Eftertidens forklaring på evakueringens succes har været danskernes omsorg og solidaritet

med jøderne. Men penge var også en afgørende faktor for, at fiskere sejlede flygtninge til

Sverige. I gennemsnit kostede det 1000 kr. pr. person at komme til Sverige.

Dette svarer

ca. til 22.000 kr. i nutidsværdi.

Antisemitisme i besættelsestidens Danmark

Antisemitisme blev opfattet som udansk, men der var også strømninger af jødehad i

samfundet, fx i det danske nazistparti. Desuden hjalp danske nazister til under

jødeaktionen. Sammenlignet med befolkningsgrupper i andre lande var danskerne generelt

Rühl u.å.

Bøgh 2016

Stræde 2014

Bak 2013

Ukendt forfatter 2018

solidariske, hvilket bakkes op af, at jøderne overordnet set følte sig velkomne, da de vendte

hjem efter krigens slutning.

Analyse

I de følgende afsnit vil jeg lave en analyse af novellen Appelsiner af Tove Ditlevsen og

Gilbert Lassens skildring af forløbet omkring jødernes flugt.

Analyse af Appelsiner

I Appelsiner møder vi grønthandleren Jonassen, der har fået fat på 25 appelsiner. Han vil

uddele dem retfærdigt blandt sine trofaste kunder, der ikke handler grønt andre steder.

Fru Klingspuhr er jøde og trofast kunde hos Jonassen, men alligevel bliver hun ikke tilbudt

en appelsin. Til gengæld forærer Jonassen to appelsiner til fru Nielsen, der er fru

Klingspuhrs underbo. Fru Nielsen mener, det er forfærdeligt at skrive sig op til jøders

lejligheder i troen på, at noget dårligt vil ske dem, men overvejer alligevel at skrive familien

op til fru Klingspuhrs lejlighed, der har et ekstra værelse.

Jonassen kan ikke lide jøderne. Til sin kone siger han: ”De er et fremmedelement i

befolkningen, og hvis vi ikke holder dem nede, suger de al saft og kraft ud af os.”

Han

mener, jøderne kan klandres for hans fattigdom. Han mener også, at jøderne har et særligt

fællespræg: ”Der var sådan en slags fællespræg over dem, det kom man ikke udenom.

Ligesom med eskimoer og kinesere… ”

Han sammenligner jøderne med helt andre

folkefærd og opfatter dem altså ikke som en del af flokken. Fru Klingspuhr fungerer i

novellen som en personificering af jøderne som helhed:

”Der var noget ved det kvindemenneske han ikke kunne døje. Han så stift

efter hende og tænkte på, hvordan man i Tyskland behandlede jøderne. Hun

skulle have dem lige i nakken, alle 25 blodappelsiner, og være glad til hun

slap så billigt”

Rühl u.å.

Ditlevsen 1948

I citatet beskrives appelsinerne som blodappelsiner, og det skaber en tydelig association til

den måde, mange tyske jøder blev dræbt på, nemlig med nakkeskud.

Fru Nielsen beskrives derimod som empatisk og venlig, fx da hun omtaler Klingspuhr over

for sin mand: ”Det må nu ikke være morsomt for hende (…) at gå her og ikke vide hvad

dag de kommer og henter hende.”

Det viser, at hun bekymrer sig for andre mennesker og

kan sætte sig i deres sted. Desuden mener fru Nielsen, det er ”væmmeligt”, at folk i byen

har skrevet sig op til en anden jødes lejlighed, hvilket også giver læseren en positiv

opfattelse af fru Nielsen. Men der sker en ændring i opfattelsen af hende, da fru Nielsen

konstaterer: ”Det kunne ikke skade fru Klingspuhr det bitterste at søge den lejlighed.”

Selvom hun tidligere fandt det væmmeligt, vil hun nu selv skrive familien op til

Klingspuhrs lejlighed. Det er altså ikke væmmeligt, når Fru Nielsen selv kan få noget ud af

situationen.

Både grønthandler Jonassen og fru Nielsen bryder i novellen deres egne regler og kommer

derfor til at fremstå dobbeltmoralske. For Jonassen er det reglen om, at trofaste kunder

skal tilbydes appelsiner, og for fru Nielsen er det reglen om ikke at skrive sig op til jødernes

lejligheder. Dobbeltmoralen eller hykleriet bliver gjort endnu tydeligere gennem

appelsinerne, der er et gennemgående symbol og drivkraften i novellen. Appelsinerne kan

dels ses som et symbol på de mange varer, som danskerne måtte undvære under krigen.

Men appelsinerne bliver også et symbol på retfærdighed. I novellens slutning deler fru

Nielsen de forærede appelsiner ud: ”Fru Nielsen smilede ved tanken, mens hun gik ud i

køkkenet og skrællede de to appelsiner og plukkede stykkerne fra hinanden og delte dem

retfærdigt i fire lige store portioner.”

Her går fru Nielsen altså meget op i en retfærdig

fordeling af appelsinerne, men hun tænker tilsyneladende ikke længere over, at

fordelingen af appelsinerne i første omgang var uretfærdig over for jøderne.

I løbet af novellen sker der en udvikling med både grønthandler Jonassen og fru Nielsen,

der er med til at uddybe for læserne, hvorfor antisemitismen kan sprede sig. De drømmer

begge to om at forbedre deres sociale status, men til at starte med forbinder ingen af dem

Ditlevsen 1948

det med jøderne eller fru Klingspuhr. Jonassen kan fra start ikke lide fru Klingspuhr, men

det er fordi hun er rigere end ham: ”Om eftermiddagen kunne han fra sit kolde stade se

hende sidde i karnappen og drikke kaffe med sine veninder. Hun måtte have god tid,

sådan en gift kone uden børn.” Med tiden udvikler han sig til at give jøderne skylden for

hans lave sociale status: ”… og det var ikke ens egen skyld man aldrig fik den forretning.

Hemmelige kræfter åd af samfundets rod”. I citatet er det underforstået, at jøderne er

skyld i hans sociale ulykke, og at han ikke kan få opfyldt drømmen om en rigtig butik. Fru

Nielsen begynder også i løbet af novellen at forbinde sin lavere sociale status med fru

Klingspuhr: ”Der var sol endnu på den anden side af gaden. På grund af Klingspuhrs

karnap ovenpå nåede den aldrig mere end det yderste af familien Nielsens

vindueskarm”. Begge bruger de jøderne som syndebuk og forklaring på deres sociale

status. Personernes udvikling peger altså på, at sociale klasser spiller en væsentlig rolle for

udviklingen af den antisemitiske tankegang.

Der er ingen direkte forfatterkommentarer i novellen, men fremstillingen af

dobbeltmoralen i, at fru Nielsen og grønthandler Jonassen ikke overholder deres egne

regler, gør kritikken tydelig. Ingen af dem erklærer åbenlyst og bevidst, at de er nazister,

men alligevel bliver deres holdninger og beslutninger påvirket af den antisemitiske

tankegang. Overordnet set præsenterer novellen et hyklerisk samfund, hvor jødehadet i høj

grad eksisterer. Novellen tematiserer jødehadet under besættelsestiden, og hvordan det

kunne sprede sig på grund af forskellige sociale skel ved at smitte fra person til person.

Analyse af Gilbert Lassens skildring

Købmanden Gilbert Lassen nedskrev i 1945 et vidnesbyrd om sine oplevelser som

frihedskæmper i Gilleleje i tiden omkring oktober 1943. I 1970 blev vidnesbyrdet udgivet af

Christian Tortzen som en del af bogen ”Gilleleje Oktober 1943”. Kilden er en personlig

beretning om, hvordan Lassen og en række andre borgere i og omkring Gilleleje

arrangerede overfarter til Sverige for jøder.

I begyndelsen af vidnesbyrdet berettede Lassen om, at han havde fået et job, der gav ham

tilladelse til at færdes udenfor uden for spærretiden. Han skrev derefter om den første, han

hjalp med at få overfart til Sverige i midten af september:

”Jeg vidste, at velhavende Jøder var begyndt (…) at rejse til Sverrig fra

Kysten her eller andre Steder, og vi kørte derfor ofte til Gilleleje og følte os

frem hos de mest fremstaaende af Fiskerne, og en Aften havde vi ogsaa Held

med os – fik ham over med et rigt Jødeselskab, der havde betalt mange

Tusind til Fiskeren for Turen – af os fik han kun nogle Pakker god Tobak, det

var, hvad vi havde.”

Citatet viser, at det ikke var ligetil at skaffe overfart, og at det desuden var de rigeste jøder,

der rejste på dette tidspunkt.

I begyndelsen af oktober ændrede planlægningen af overfarterne imidlertid karakterer for

købmanden, ”nu kom Jøderne i stort Tal”, skrev han. Han forklarede det med, at rygterne

om overfarterne gik hurtigt og skrev desuden om fiskerne i vidnesbyrdet: ”Fiskerne blev

villige, nu det var gaaet godt flere Gange.” Lassen pegede altså dels på fiskernes

velvillighed til at løbe en risiko og dels på, at rygterne spredtes hurtigt, som årsager til

overfarternes succes. Pengene var altså et incitament for fiskerne. En af kaptajnerne, som

kilden berettede om, endte endda med at blive i Sverige for pengene: ”Skibet FRYDENDAL

blev i Sverige, men Kaptajnen sendte en Befuldmægtig over efter pengene.” Det var altså

tale om mange penge, hvilket også bakkes op af, prisniveauet i 1940 sammenlignet med i

dag er blevet ca. 22 gange større.

Den omtalte kaptajn fik 41.600 kr., hvilket i dag ville

svare til i underkanten af en million kr. for at transportere 200 mennesker. Det har altså

været meget dyrt at komme til Sverige.

Lassen berettede også om, at en lang række borgere var villige til at hjælpe ved en aktion

den 4. og 5. oktober:

”En Kreds af Byens Borgere vilde nu tage Affære, det var Præsten,

Kjeldgaard Jensen, Politibetjent Kirkeskou, Sogneraadsmedlem P. Petersen,

Fabrikant Rasmussen, Lærer Aschengren Frederiksen m. flere. Disse og

mange andre mødtes hos Lærer Frederiksen …”

Der var altså mange Gilleleje-borgere, der hjalp, men Lassen beskrev også, at de dagen

efter havde ”tabt Hovedet og gemt sig under Dynen”. Efter en succesfuld tid vendte det

Kilde 1

Ukendt forfatter 2018

Kilde 1

igen: ”og saa var der Gilleleje-Komiteen, hvoraf flere nu igen var blevet dristige, fordi det

gik saa godt.” Beretningen skildrede altså, at viljen til at hjælpe med overfarterne generelt

varierede i perioden, men Lassen gav det indtryk, at folk i byen var venligtsindede over for

jøderne. Han skrev fx ”man kunde i Reglen regne med Folks Velvilje, naar det gjaldt

Jøder” og nævnte også, at mange borgere havde jøder boende: ”hos de fleste af Byens

Borgere boede en eller flere Familier, eller de krøb sammen paa Lofter, i Skure, i Stalde,

paa Skibsværftet og alle andre Steder.”

Kilden er samtidig og en førstehåndsberetning og vurderes derfor som en troværdig kilde.

At kilden er troværdig bakkes også op af en sammenligning med redegørelsen, der er

baseret på historiske fremstillinger, bl.a. fordi pengenes betydning for evakueringen af

jøderne minder om hinanden. Desuden har afsenderen i høj grad fokus på faktuelle

kendsgerninger. Han bruger dog enkelte gange et værdiladet sprog, fx ”gode Gilleleje-

Borgere” og ”Jøderne blev læsset ind som Kvæg”.

Det vurderes, at kilden kan bruges til at belyse omstændighederne ved jødernes flugt set

fra frihedskæmpernes side. Kilden kan dog kun i lav grad bruges til at se flugten fra

jødernes synsvinkel, da kilden stort set ikke belyser, at jøderne også selv kan have haft en

aktiv rolle at spille i forbindelse med flugten.

Diskussion

Med udgangspunkt i redegørelsen og analyserne vil jeg i det følgende diskutere, hvorfor

mange af de danske jøder lykkedes med at flygte. Samarbejdspolitikkens ophør betød, at

den danske regering ikke længere kunne holde hånden over jøderne. Det var en farlig tid

for jøderne, men overordnet set gik det dem ikke så galt, som det kunne have gjort. Så

hvorfor lykkedes det over 90 % af jøderne at flygte?

Den sekundære litteratur, som redegørelsen er baseret på, peger på, at rigtig mange

danskere deltog i evakueringen af jøderne. Deriblandt var mange, der ikke var en del af den

organiserede modstandsbevægelse, og derfor var der i eftertiden et billede af, at danskerne

havde en særlig omsorg og solidaritet med jøderne. Penge var dog også en afgørende

faktor, da det ikke var gratis for jøderne at flygte.

Gilbert Lassens skildring bakker overordnet set op om pointerne fra redegørelsen. Pengene

fylder meget i kilden, hvor Lassen fx skriver: ”Til denne Baad var samlet ca 40.000 Kr

sammen i Slagter Olsens Udhus.”

Men samtidig vidner kilden også om en velvilje og

omsorg fra helt almindelige Gilleleje-borgere. Nogle af Gilleleje-borgerne stopper dog i en

periode med at hjælpe, men i kilden fremstilles årsagen til det mere som frygt end som

jødehad. Antisemitismen er ikke at mærke i kilden. Umiddelbart peger kilden altså på, at

danskernes solidaritet var en vigtig årsag til, at det lykkedes mange af jøderne at flygte.

Analysen af Appelsiner kan dog bruges til at nuancere dette billede.

Ditlevsen tegner nemlig i Appelsiner et andet og mere kritisk billede af den danske

solidaritet. Hun fremstiller danskerne som hykleriske og dobbeltmoralske, fordi de kun

har solidaritet med jøderne, så længe det ikke skygger for deres egen velstand og sociale

status. På den måde kan Ditlevsens fremstilling af danskerne som folkefærd sammenlignes

med fremstillingen af fiskerne i redegørelsen og i Gilbert Lassens vidnesbyrd. Fiskerne var

solidariske, men i høj grad fordi de kunne tjene penge, og fru Nielsens solidaritet findes

kun, indtil hun kan få noget ud af at være usolidarisk.

Det kan dog diskuteres, i hvor høj grad Ditlevsens Appelsiner kan bruges til at sige noget

generelt om litteraturen fra årene efter krigen. På den ene side var besættelsen et

almindeligt tema i litteraturen efter krigen, og Appelsiner er derfor meget repræsentativ

for tiden. På den anden side tager Appelsiner udgangspunkt i forskellige samfundsklasser

og er dermed socialrealistisk. Socialrealisme var ikke længere den dominerende litteratur,

og dermed skiller Appelsiner sig ud.

Men netop den socialrealistiske forklaring på

jødehadet er også med til at gøre novellen meget relevant. Derfor vurderes det, at

Ditlevsens novelle kan bidrage med en vigtig nuancering til opfattelsen af det danske folk

som solidarisk med jøderne under besættelsen. Uanset om der var en høj eller lav grad af

antisemitisme i befolkningen er det dog vigtigt at slå fast, at det trods alt lykkedes over

90% af jøderne at slippe væk.

Ditlevsen peger med Appelsiner på, at sociale skel kan føre til had. Folk med lavere social

status kan se sig sure på andre befolkningsgrupper, og denne problemstilling ser vi også

stadig den dag i dag i samfundet. Fx har USA’s præsident Donald Trump holdt mange

taler, hvor han har adresseret et had i befolkningen rettet mod den politiske elite i landet.

Kilde 1

Redaktionen på Studienet.dk 2019

Den politiske elite får skylden for almindelige menneskers ulykke, hvilket er

sammenligneligt med den måde, jøderne ifølge Ditlevsen bliver gjort til syndebukke.

Konklusion

Det kunne være endt grueligt galt for de danske jøder, da samarbejdspolitikken med den

tyske værnemagt stoppede i august 1943. Regeringen kunne ikke længere holde hånden

over jøderne, men på grund af en advarsel fra de tyske ledere i Danmark blev der i

befolkningen iværksat en evakuering. Mange helt almindelige mennesker, der ikke var en

del af modstandsbevægelsen, deltog i evakueringen. Det gjorde bl.a. købmand og

frihedskæmper Gilbert Lassen, der i 1945 nedskrev et vidnesbyrd om evakueringen af

jøderne. Gennem vidnesbyrdet fremstiller han både penge og velvilje fra befolkningen som

årsager til, at flugten lykkedes for mange af jøderne. Litteraturen kan med et værk som

Appelsiner af Tove Ditlevsen fra 1948 imidlertid medvirke til at nuancere billedet af

solidariteten i den danske befolkning. Hun fremstiller i novellen gennem karaktererne

grønthandler Jonassen og fru Nielsen et dobbeltmoralsk og hyklerisk samfund, hvor

sociale skel er medvirkende til, at man kun har solidaritet med jøderne så længe, det ikke

hindrer egen velstand.

 
12 
 
Litteraturliste 
Primær litteratur 
Ditlevsen, Tove. Appelsiner, udgivet i novellesamlingen Dommeren, Athenæum 1948 
Kilde 1: Købmand Gilbert Lassens skildring fra Gilleleje, oktober 1943. Tilgået via 
folkedrab.dk, link: https://folkedrab.dk/kilder/koebmand-gilbert-lassens-skildring-1945 
(besøgt 25/1-20) 
Sekundær litteratur 
Bak, Sofie Lene. Hjælpen til de danske jøder - hvorfor hjalp så mange, og hvad var 
risikoen? Folkedrab.dk 2013, link: https://folkedrab.dk/artikler/hjaelpen-til-de-danske-
joeder-hvorfor-hjalp-saa-mange-og-hvad-var-risikoen (besøgt 18/01-20) 
Bøgh, Louise Skovholm. Jødeaktionen og evakueringen af danske jøder i oktober 1943. 
danmarkshistorien.dk 2016, link: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-
kilder/vis/materiale/joedeaktionen-og-evakueringen-af-danske-joeder-i-oktober-1943/ 
(besøgt 18/01-20) 
Redaktionen på Studiekompasset.dk. Appelsiner af Tove Ditlevsen | Analysehjælp. Studiekompasset.dk 
2019, link: https://Studiekompasset.dk/appelsiner-tove-ditlevsen/perspektivering (besøgt 
31/01-20) 
Rühl, Otto. Den danske samarbejdspolitik og jødeaktionen. Folkedrab.dk u.å., link: 
https://folkedrab.dk/artikler/den-danske-samarbejdspolitik-og-joedeaktionen (besøgt 
18/01-20) 
Stræde, Therkel. Modstandsbevægelsen og Oktober ’43. Folkedrab.dk 2014, link: 
https://folkedrab.dk/artikler/modstandsbevaegelsen-og-oktober-43 (besøgt 18/01-20) 
Ukendt forfatter. Fra 1940 til i dag: Din husleje er seksdoblet. Arbejderen.dk 1. september 
2018, link: https://arbejderen.dk/indland/din-husleje-er-seksdoblet (besøgt: 08/02-20) 
   

Proceskommentar

Dette er ikke en del af opgaveteksten, så du skal ikke lave noget tilsvarende, når du skriver

din egen opgave. Men vi har medtaget det, så du kan få et indblik i vores valg og fravalg,

samt vores tanker i skriveprocesessen.

Tekstvalg og problemformulering

Problemformuleringen er: ”Hvilken betydning fik danskernes solidaritet med jøderne

under besættelsen for jødernes flugt efter samarbejdspolitikkens ophør?”. Det fokus er

valgt, fordi samarbejdspolitikkens ophør var et vigtigt skifte i besættelsestiden. Det er

desuden valgt at fokusere på betydningen for jøderne, fordi situationen med had til en

bestemt befolkningsgruppe er evigt aktuel. Også i dag oplever vi, at befolkningsgrupper

bliver udpeget som et problem, og derfor er det interessant at vide mere om opfattelsen af

jøderne under besættelsen.

I Dansk er det valgt at arbejde med novellen Appelsiner af Tove Ditlevsen. Det skyldes

dels, at Ditlevsen er en vigtig forfatter i dansk litteratur, og dels at novellen skildrer

opfattelsen af jøderne på en kritisk og spændende måde.

I Historie er det valgt at arbejde med en personlig beretning frem for en mere overordnet

kilde, fx en politisk tale. Med den personlige beretning kan det belyses, hvordan

frihedskæmperne og danskerne rent faktisk deltog i evakueringen af jøderne. Havde man

valgt en historisk tale som kilde, kunne der i stedet have været arbejdet med

begivenhederne set fra et mere politisk og internationalt perspektiv.

Redegørelse

Redegørelsen er tredelt. Samarbejdspolitikken og dens ophør er taget med, fordi det var en

historisk begivenhed, der var afgørende for jøderne under besættelsen. Det er også

relevant at arbejde med selve jødeaktionen i oktober 1943. Det skyldes, at det er relevant at

forstå, at der både foregik noget på politisk plan og blandt borgerne.

Afsnittet om antisemitisme i Danmark er taget med, fordi det er relevant at forstå noget

om danskernes holdning til jøderne for at kunne svare på problemformuleringen. Det

skyldes, at befolkningen spillede en væsentlig rolle i forbindelse med evakueringen.

I redegørelsen er det fravalgt at arbejde med Danmarks rolle blandt de allierede, hvilket

ellers også havde været relevant. Danskernes rolle i forbindelse med evakueringen af

jøderne gjorde nemlig, at det internationale syn på Danmark blev forandret. Det blev

vurderet, at de andre emner i redegørelsen var mere relevante for problemformuleringen.

Analyse af Appelsiner

I analysen af Appelsiner er der taget en række fravalg for at fokusere på, hvordan teksten

kunne være med til at svare på problemformuleringen. Det væsentligste var at få frem,

hvordan Ditlevsen fremstiller solidariteten med jøderne i novellen. Det er gjort ved at

fokusere på personkarakteristikker og fremstillingsformer. Disse to analysepunkter er

vigtige for at forstå, hvordan Ditlevsens kritik fremkommer i novellen.

Et andet relevant analysepunkt havde været at arbejde med synsvinklen i novellen. Der

bliver nemlig brugt ydre synsvinkel i fremstillingen af fru Klingspuhr, mens der bliver

brugt indre synsvinkel ved fru Nielsen og Jonassen. Havde fokus i opgaven mere været, om

jøderne egentlig var passive flygtninge frem for aktive politiske fanger, havde en analyse af

synsvinklen i novellen været meget relevant.

Analyse af Gilbert Lassens skildring

Gilbert Lassen beretter om mange emner i sit vidnesbyrd. Det er valgt at fokusere på de

dele af vidnesbyrdet, der kan belyse noget om danskernes solidaritet med jøderne eller

mulige årsager til, at evakueringen lykkedes. For at kunne vurdere kildens troværdighed er

der desuden lavet nedslag i kilden de steder, hvor kilden direkte kunne sammenlignes med

fakta i redegørelsen. Det gælder fx priserne for at få fragtet jøderne til Sverige.

Kilden belyser også helt konkret, hvordan forholdene var i og omkring Gilleleje. De dele af

kilden har ikke været i fokus i analysen, da de vurderes mindre relevante for at svare på

problemformuleringen.

Diskussion

I diskussionen er der fokus på, hvordan fagene Dansk og Historie sammen kan sige noget

om emnet. Diskussionen er bygget om omkring, at der er en række argumenter for, at

danskerne var meget solidariske over for jøderne, og at denne solidaritet var skyld i

evakueringens succes. Som modsætning stilles argumenter for, at danskerne ikke var så

solidariske, som vi gerne vil tro. Analysen af Appelsiner bruges som et af

modargumenterne. Til sidst bruges sekundær litteratur til at nuancere diskussionen ved at

undersøge, om Appelsiner overhovedet er repræsentativ for perioden.