DHO om de danske jøder under besættelsen

Side 1

Besættelsen

Besættelsen og de danske jøder

DHO

STX 2.g

Vejledere:

Antal sider af 2.400 anslag i opgaveteksten: 7,6

STX 2.g

Side 2

2

Indhold

Indledning ................................................................................................................................ 3 Redegørelse .............................................................................................................................. 3 Samarbejdspolitikken .......................................................................................................... 3 Jødeaktionen i 1943 .............................................................................................................4 Antisemitisme i besættelsestidens Danmark .......................................................................4 Analyse ..................................................................................................................................... 5 Analyse af Appelsiner ........................................................................................................... 5 Analyse af Gilbert Lassens skildring .................................................................................... 7 Diskussion ............................................................................................................................... 9 Konklusion ............................................................................................................................. 11 Litteraturliste ......................................................................................................................... 12

Side 3

3

Indledning

Under besættelsen stoppede den danske regering med at samarbejde med den tyske værnemagt i 1943, og det blev starten på en farlig tid for jøderne. Regeringen kunne ikke længere holde hånden over dem, men det gik aldrig så galt, som det kunne have gjort. Det tilskrives ofte danskernes solidaritet med jøderne og vilje til at løbe store risici. Perioden har spillet en vigtig rolle for vores lands udvikling og påvirker stadig i dag vores nationale selvforståelse. Men var danskerne virkelig så solidariske med jøderne? Eller var der andre grunde til, at samarbejdspolitikkens ophør ikke førte til massemord på de danske jøder?

I denne opgave vil jeg redegøre for evakueringen af de danske jøder i 1943, herunder samarbejdspolitikken og dens ophør. Derefter vil jeg analysere Tove Ditlevsens novelle Appelsiner med fokus på, hvordan hun skildrer solidariteten med jøderne. Jeg vil analysere, hvordan købmand Gilbert Lassen skildrer jødernes flugt til Sverige i sit vidnesbyrd. Endelig vil jeg på baggrund af analyserne diskutere, hvorfor det lykkedes mange af jøderne i Danmark at flygte.

Redegørelse

I de nedenstående afsnit vil jeg redegøre for samarbejdspolitikken, dens betydning for jødeaktionen i 1943 og antisemitismen i Danmark.

Samarbejdspolitikken

Da Danmark den 9. april 1940 blev besat af Tyskland, valgte regeringen at samarbejde med værnemagten. Danmark var officielt stadig et neutralt land, og folketinget og landets domstole og politi fungerede. Tyskland var interesseret i samarbejdet, fordi de kunne spare soldater og embedsmænd, og fordi de havde brug for en stabil eksport af landbrugsvarer fra Danmark til Tyskland. Danmark var interesserede i samarbejdet for at sikre indflydelse på, hvad der skulle ske i landet. For jøderne betød samarbejdspolitikken, at der ikke skete dem noget, fordi regeringen havde meldt ud, at der ikke ville blive indført antijødiske love.

I løbet af sommeren 1943 spreder der sig en tro på tysk sammenbrud, og derfor sker der flere og flere sabotagehandlinger. Det medfører, at Tyskland stiller den danske regering et

Side 4

4 ultimatum om bl.a. at indføre dødsstraf og undtagelsestilstand. Regeringen afviste, og det blev samarbejdspolitikkens ophør den 29. august 1943. [1]

Jødeaktionen i 1943

Danmark var nu i militær undtagelsestilstand, hvilket den tyske rigsbefuldmægtige Werner Best udnyttede til at foreslå en tysk aktion mod de danske jøder. Hitler godkendte deportation af de 7-8000 danske jøder, der skulle foregå natten mellem 1. og 2. oktober.

Ledende socialdemokrater i Danmark blev imidlertid advaret om jødeaktionen af Best gennem rådgiveren G.F. Duckwitz. Advarslen blev spredt til jødiske grupper og videre ud i

samfundet.^{2}

Der blev iværksat en evakuering af jøderne, og det lykkedes mere end 90% af jøderne i Danmark at flygte. Angiveligt deltog 30-40.000 i evakueringen, og størstedelen var ikke en del af den organiserede modstandsbevægelse. Derimod blev mange danskere motiverede til at tilslutte sig modstandsbevægelsen på grund af nazisternes aktion mod jøderne. [3] Eftertidens forklaring på evakueringens succes har været danskernes omsorg og solidaritet med jøderne. Men penge var også en afgørende faktor for, at fiskere sejlede flygtninge til

Sverige. I gennemsnit kostede det 1000 kr. pr. person at komme til Sverige.^{4} Dette svarer
ca. til 22.000 kr. i nutidsværdi.^{5}

Antisemitisme i besættelsestidens Danmark

Antisemitisme blev opfattet som udansk, men der var også strømninger af jødehad i samfundet, fx i det danske nazistparti. Desuden hjalp danske nazister til under jødeaktionen. Sammenlignet med befolkningsgrupper i andre lande var danskerne generelt

1

Rühl u.å.

2

Bøgh 2016

3

Stræde 2014

4

Bak 2013

5

Ukendt forfatter 2018

Side 5

5 solidariske, hvilket bakkes op af, at jøderne overordnet set følte sig velkomne, da de vendte

hjem efter krigens slutning.^{6}

Analyse

I de følgende afsnit vil jeg lave en analyse af novellen Appelsiner af Tove Ditlevsen og Gilbert Lassens skildring af forløbet omkring jødernes flugt.

Analyse af Appelsiner

I Appelsiner møder vi grønthandleren Jonassen, der har fået fat på 25 appelsiner. Han vil uddele dem retfærdigt blandt sine trofaste kunder, der ikke handler grønt andre steder.

Fru Klingspuhr er jøde og trofast kunde hos Jonassen, men alligevel bliver hun ikke tilbudt en appelsin. Til gengæld forærer Jonassen to appelsiner til fru Nielsen, der er fru Klingspuhrs underbo. Fru Nielsen mener, det er forfærdeligt at skrive sig op til jøders lejligheder i troen på, at noget dårligt vil ske dem, men overvejer alligevel at skrive familien op til fru Klingspuhrs lejlighed, der har et ekstra værelse.

Jonassen kan ikke lide jøderne. Til sin kone siger han: ”De er et fremmedelement i

befolkningen, og hvis vi ikke holder dem nede, suger de al saft og kraft ud af os.”^{7} Han

mener, jøderne kan klandres for hans fattigdom. Han mener også, at jøderne har et særligt fællespræg: ”Der var sådan en slags fællespræg over dem, det kom man ikke udenom.

Ligesom med eskimoer og kinesere… ”^{8} Han sammenligner jøderne med helt andre

folkefærd og opfatter dem altså ikke som en del af flokken. Fru Klingspuhr fungerer i novellen som en personificering af jøderne som helhed:

”Der var noget ved det kvindemenneske han ikke kunne døje. Han så stift efter hende og tænkte på, hvordan man i Tyskland behandlede jøderne. Hun skulle have dem lige i nakken, alle 25 blodappelsiner, og være glad til hun

slap så billigt”^{9}

6

Rühl u.å.

7

Ditlevsen 1948

8

Ditlevsen 1948

9

Ditlevsen 1948

Side 6

6

I citatet beskrives appelsinerne som blodappelsiner, og det skaber en tydelig association til den måde, mange tyske jøder blev dræbt på, nemlig med nakkeskud.

Fru Nielsen beskrives derimod som empatisk og venlig, fx da hun omtaler Klingspuhr over for sin mand: ”Det må nu ikke være morsomt for hende (…) at gå her og ikke vide hvad

dag de kommer og henter hende.”^{10} Det viser, at hun bekymrer sig for andre mennesker og

kan sætte sig i deres sted. Desuden mener fru Nielsen, det er ”væmmeligt”, at folk i byen har skrevet sig op til en anden jødes lejlighed, hvilket også giver læseren en positiv opfattelse af fru Nielsen. Men der sker en ændring i opfattelsen af hende, da fru Nielsen

konstaterer: ”Det kunne ikke skade fru Klingspuhr det bitterste at søge den lejlighed.”^{11}

Selvom hun tidligere fandt det væmmeligt, vil hun nu selv skrive familien op til Klingspuhrs lejlighed. Det er altså ikke væmmeligt, når Fru Nielsen selv kan få noget ud af situationen.

Både grønthandler Jonassen og fru Nielsen bryder i novellen deres egne regler og kommer derfor til at fremstå dobbeltmoralske. For Jonassen er det reglen om, at trofaste kunder skal tilbydes appelsiner, og for fru Nielsen er det reglen om ikke at skrive sig op til jødernes lejligheder. Dobbeltmoralen eller hykleriet bliver gjort endnu tydeligere gennem appelsinerne, der er et gennemgående symbol og drivkraften i novellen. Appelsinerne kan dels ses som et symbol på de mange varer, som danskerne måtte undvære under krigen.

Men appelsinerne bliver også et symbol på retfærdighed. I novellens slutning deler fru Nielsen de forærede appelsiner ud: ”Fru Nielsen smilede ved tanken, mens hun gik ud i køkkenet og skrællede de to appelsiner og plukkede stykkerne fra hinanden og delte dem

                                 12
retfærdigt i fire lige store portioner.”

Her går fru Nielsen altså meget op i en retfærdig fordeling af appelsinerne, men hun tænker tilsyneladende ikke længere over, at fordelingen af appelsinerne i første omgang var uretfærdig over for jøderne.

I løbet af novellen sker der en udvikling med både grønthandler Jonassen og fru Nielsen, der er med til at uddybe for læserne, hvorfor antisemitismen kan sprede sig. De drømmer begge to om at forbedre deres sociale status, men til at starte med forbinder ingen af dem

10

Ditlevsen 1948

11

Ditlevsen 1948

12

Ditlevsen 1948

Side 7

7 det med jøderne eller fru Klingspuhr. Jonassen kan fra start ikke lide fru Klingspuhr, men det er fordi hun er rigere end ham: ”Om eftermiddagen kunne han fra sit kolde stade se hende sidde i karnappen og drikke kaffe med sine veninder. Hun måtte have god tid, sådan en gift kone uden børn.” Med tiden udvikler han sig til at give jøderne skylden for hans lave sociale status: ”… og det var ikke ens egen skyld man aldrig fik den forretning.

Hemmelige kræfter åd af samfundets rod”. I citatet er det underforstået, at jøderne er skyld i hans sociale ulykke, og at han ikke kan få opfyldt drømmen om en rigtig butik. Fru Nielsen begynder også i løbet af novellen at forbinde sin lavere sociale status med fru Klingspuhr: ”Der var sol endnu på den anden side af gaden. På grund af Klingspuhrs karnap ovenpå nåede den aldrig mere end det yderste af familien Nielsens vindueskarm”. Begge bruger de jøderne som syndebuk og forklaring på deres sociale status. Personernes udvikling peger altså på, at sociale klasser spiller en væsentlig rolle for udviklingen af den antisemitiske tankegang.

Der er ingen direkte forfatterkommentarer i novellen, men fremstillingen af dobbeltmoralen i, at fru Nielsen og grønthandler Jonassen ikke overholder deres egne regler, gør kritikken tydelig. Ingen af dem erklærer åbenlyst og bevidst, at de er nazister, men alligevel bliver deres holdninger og beslutninger påvirket af den antisemitiske tankegang. Overordnet set præsenterer novellen et hyklerisk samfund, hvor jødehadet i høj grad eksisterer. Novellen tematiserer jødehadet under besættelsestiden, og hvordan det kunne sprede sig på grund af forskellige sociale skel ved at smitte fra person til person.

Analyse af Gilbert Lassens skildring

Købmanden Gilbert Lassen nedskrev i 1945 et vidnesbyrd om sine oplevelser som frihedskæmper i Gilleleje i tiden omkring oktober 1943. I 1970 blev vidnesbyrdet udgivet af Christian Tortzen som en del af bogen ”Gilleleje Oktober 1943”. Kilden er en personlig beretning om, hvordan Lassen og en række andre borgere i og omkring Gilleleje arrangerede overfarter til Sverige for jøder.

I begyndelsen af vidnesbyrdet berettede Lassen om, at han havde fået et job, der gav ham tilladelse til at færdes udenfor uden for spærretiden. Han skrev derefter om den første, han hjalp med at få overfart til Sverige i midten af september:

”Jeg vidste, at velhavende Jøder var begyndt (…) at rejse til Sverrig fra

Kysten her eller andre Steder, og vi kørte derfor ofte til Gilleleje og følte os

Side 8

8 frem hos de mest fremstaaende af Fiskerne, og en Aften havde vi ogsaa Held med os – fik ham over med et rigt Jødeselskab, der havde betalt mange

Tusind til Fiskeren for Turen – af os fik han kun nogle Pakker god Tobak, det

var, hvad vi havde.”^{13}

Citatet viser, at det ikke var ligetil at skaffe overfart, og at det desuden var de rigeste jøder, der rejste på dette tidspunkt.

I begyndelsen af oktober ændrede planlægningen af overfarterne imidlertid karakterer for købmanden, ”nu kom Jøderne i stort Tal”, skrev han. Han forklarede det med, at rygterne om overfarterne gik hurtigt og skrev desuden om fiskerne i vidnesbyrdet: ”Fiskerne blev villige, nu det var gaaet godt flere Gange.” Lassen pegede altså dels på fiskernes velvillighed til at løbe en risiko og dels på, at rygterne spredtes hurtigt, som årsager til overfarternes succes. Pengene var altså et incitament for fiskerne. En af kaptajnerne, som kilden berettede om, endte endda med at blive i Sverige for pengene: ”Skibet FRYDENDAL blev i Sverige, men Kaptajnen sendte en Befuldmægtig over efter pengene.” Det var altså tale om mange penge, hvilket også bakkes op af, prisniveauet i 1940 sammenlignet med i dag er blevet ca. 22 gange større. [14]

Den omtalte kaptajn fik 41.600 kr., hvilket i dag ville svare til i underkanten af en million kr. for at transportere 200 mennesker. Det har altså været meget dyrt at komme til Sverige.

Lassen berettede også om, at en lang række borgere var villige til at hjælpe ved en aktion den 4. og 5. oktober:

”En Kreds af Byens Borgere vilde nu tage Affære, det var Præsten,

Kjeldgaard Jensen, Politibetjent Kirkeskou, Sogneraadsmedlem P. Petersen,

Fabrikant Rasmussen, Lærer Aschengren Frederiksen m. flere. Disse og

mange andre mødtes hos Lærer Frederiksen …”^{15}

Der var altså mange Gilleleje-borgere, der hjalp, men Lassen beskrev også, at de dagen efter havde ”tabt Hovedet og gemt sig under Dynen”. Efter en succesfuld tid vendte det

13

Kilde 1

14

Ukendt forfatter 2018

15

Kilde 1

Side 9

9 igen: ”og saa var der Gilleleje-Komiteen, hvoraf flere nu igen var blevet dristige, fordi det gik saa godt.” Beretningen skildrede altså, at viljen til at hjælpe med overfarterne generelt varierede i perioden, men Lassen gav det indtryk, at folk i byen var venligtsindede over for jøderne. Han skrev fx ”man kunde i Reglen regne med Folks Velvilje, naar det gjaldt Jøder” og nævnte også, at mange borgere havde jøder boende: ”hos de fleste af Byens Borgere boede en eller flere Familier, eller de krøb sammen paa Lofter, i Skure, i Stalde, paa Skibsværftet og alle andre Steder.”

Kilden er samtidig og en førstehåndsberetning og vurderes derfor som en troværdig kilde.

At kilden er troværdig bakkes også op af en sammenligning med redegørelsen, der er baseret på historiske fremstillinger, bl.a. fordi pengenes betydning for evakueringen af jøderne minder om hinanden. Desuden har afsenderen i høj grad fokus på faktuelle kendsgerninger. Han bruger dog enkelte gange et værdiladet sprog, fx ”gode Gilleleje- Borgere” og ”Jøderne blev læsset ind som Kvæg”.

Det vurderes, at kilden kan bruges til at belyse omstændighederne ved jødernes flugt set fra frihedskæmpernes side. Kilden kan dog kun i lav grad bruges til at se flugten fra jødernes synsvinkel, da kilden stort set ikke belyser, at jøderne også selv kan have haft en aktiv rolle at spille i forbindelse med flugten.

Diskussion

Med udgangspunkt i redegørelsen og analyserne vil jeg i det følgende diskutere, hvorfor mange af de danske jøder lykkedes med at flygte. Samarbejdspolitikkens ophør betød, at den danske regering ikke længere kunne holde hånden over jøderne. Det var en farlig tid for jøderne, men overordnet set gik det dem ikke så galt, som det kunne have gjort. Så hvorfor lykkedes det over 90 % af jøderne at flygte?

Den sekundære litteratur, som redegørelsen er baseret på, peger på, at rigtig mange danskere deltog i evakueringen af jøderne. Deriblandt var mange, der ikke var en del af den organiserede modstandsbevægelse, og derfor var der i eftertiden et billede af, at danskerne havde en særlig omsorg og solidaritet med jøderne. Penge var dog også en afgørende faktor, da det ikke var gratis for jøderne at flygte.

Gilbert Lassens skildring bakker overordnet set op om pointerne fra redegørelsen. Pengene fylder meget i kilden, hvor Lassen fx skriver: ”Til denne Baad var samlet ca 40.000 Kr

Side 10

10

sammen i Slagter Olsens Udhus.”^{16} Men samtidig vidner kilden også om en velvilje og

omsorg fra helt almindelige Gilleleje-borgere. Nogle af Gilleleje-borgerne stopper dog i en periode med at hjælpe, men i kilden fremstilles årsagen til det mere som frygt end som jødehad. Antisemitismen er ikke at mærke i kilden. Umiddelbart peger kilden altså på, at danskernes solidaritet var en vigtig årsag til, at det lykkedes mange af jøderne at flygte.

Analysen af Appelsiner kan dog bruges til at nuancere dette billede.

Ditlevsen tegner nemlig i Appelsiner et andet og mere kritisk billede af den danske solidaritet. Hun fremstiller danskerne som hykleriske og dobbeltmoralske, fordi de kun har solidaritet med jøderne, så længe det ikke skygger for deres egen velstand og sociale status. På den måde kan Ditlevsens fremstilling af danskerne som folkefærd sammenlignes med fremstillingen af fiskerne i redegørelsen og i Gilbert Lassens vidnesbyrd. Fiskerne var solidariske, men i høj grad fordi de kunne tjene penge, og fru Nielsens solidaritet findes kun, indtil hun kan få noget ud af at være usolidarisk.

Det kan dog diskuteres, i hvor høj grad Ditlevsens Appelsiner kan bruges til at sige noget generelt om litteraturen fra årene efter krigen. På den ene side var besættelsen et almindeligt tema i litteraturen efter krigen, og Appelsiner er derfor meget repræsentativ for tiden. På den anden side tager Appelsiner udgangspunkt i forskellige samfundsklasser og er dermed socialrealistisk. Socialrealisme var ikke længere den dominerende litteratur, og dermed skiller Appelsiner sig ud. [17]

Men netop den socialrealistiske forklaring på jødehadet er også med til at gøre novellen meget relevant. Derfor vurderes det, at Ditlevsens novelle kan bidrage med en vigtig nuancering til opfattelsen af det danske folk som solidarisk med jøderne under besættelsen. Uanset om der var en høj eller lav grad af antisemitisme i befolkningen er det dog vigtigt at slå fast, at det trods alt lykkedes over

90% af jøderne at slippe væk.

Ditlevsen peger med Appelsiner på, at sociale skel kan føre til had. Folk med lavere social status kan se sig sure på andre befolkningsgrupper, og denne problemstilling ser vi også stadig den dag i dag i samfundet. Fx har USA’s præsident Donald Trump holdt mange taler, hvor han har adresseret et had i befolkningen rettet mod den politiske elite i landet.

16

Kilde 1

17

Redaktionen på Studienet.dk 2019

Side 11

11

Den politiske elite får skylden for almindelige menneskers ulykke, hvilket er sammenligneligt med den måde, jøderne ifølge Ditlevsen bliver gjort til syndebukke.

Konklusion

Det kunne være endt grueligt galt for de danske jøder, da samarbejdspolitikken med den tyske værnemagt stoppede i august 1943. Regeringen kunne ikke længere holde hånden over jøderne, men på grund af en advarsel fra de tyske ledere i Danmark blev der i befolkningen iværksat en evakuering. Mange helt almindelige mennesker, der ikke var en del af modstandsbevægelsen, deltog i evakueringen. Det gjorde bl.a. købmand og frihedskæmper Gilbert Lassen, der i 1945 nedskrev et vidnesbyrd om evakueringen af jøderne. Gennem vidnesbyrdet fremstiller han både penge og velvilje fra befolkningen som årsager til, at flugten lykkedes for mange af jøderne. Litteraturen kan med et værk som Appelsiner af Tove Ditlevsen fra 1948 imidlertid medvirke til at nuancere billedet af solidariteten i den danske befolkning. Hun fremstiller i novellen gennem karaktererne grønthandler Jonassen og fru Nielsen et dobbeltmoralsk og hyklerisk samfund, hvor sociale skel er medvirkende til, at man kun har solidaritet med jøderne så længe, det ikke hindrer egen velstand.

Side 12

12

Litteraturliste

Primær litteratur

Ditlevsen, Tove. Appelsiner, udgivet i novellesamlingen Dommeren, Athenæum 1948 Kilde 1: Købmand Gilbert Lassens skildring fra Gilleleje, oktober 1943. Tilgået via

folkedrab.dk, link: https://folkedrab.dk/kilder/koebmand-gilbert-lassens-skildring-1945
(besøgt 25/1-20)

Sekundær litteratur

Bak, Sofie Lene. Hjælpen til de danske jøder - hvorfor hjalp så mange, og hvad var

risikoen? Folkedrab.dk 2013, link: https://folkedrab.dk/artikler/hjaelpen-til-de-danske-
joeder-hvorfor-hjalp-saa-mange-og-hvad-var-risikoen (besøgt 18/01-20)

Bøgh, Louise Skovholm. Jødeaktionen og evakueringen af danske jøder i oktober 1943.

danmarkshistorien.dk 2016, link: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-
kilder/vis/materiale/joedeaktionen-og-evakueringen-af-danske-joeder-i-oktober-1943/
(besøgt 18/01-20)

Redaktionen på Studiekompasset.dk. Appelsiner af Tove Ditlevsen | Analysehjælp. Studiekompasset.dk

2019, link: https://Studiekompasset.dk/appelsiner-tove-ditlevsen/perspektivering (besøgt
31/01-20)

Rühl, Otto. Den danske samarbejdspolitik og jødeaktionen. Folkedrab.dk u.å., link:

https://folkedrab.dk/artikler/den-danske-samarbejdspolitik-og-joedeaktionen (besøgt
18/01-20)

Stræde, Therkel. Modstandsbevægelsen og Oktober ’43. Folkedrab.dk 2014, link:

https://folkedrab.dk/artikler/modstandsbevaegelsen-og-oktober-43 (besøgt 18/01-20)

Ukendt forfatter. Fra 1940 til i dag: Din husleje er seksdoblet. Arbejderen.dk 1. september

2018, link: https://arbejderen.dk/indland/din-husleje-er-seksdoblet (besøgt: 08/02-20)

Side 13

13

Proceskommentar

Dette er ikke en del af opgaveteksten, så du skal ikke lave noget tilsvarende, når du skriver din egen opgave. Men vi har medtaget det, så du kan få et indblik i vores valg og fravalg, samt vores tanker i skriveprocesessen.

Tekstvalg og problemformulering

Problemformuleringen er: ”Hvilken betydning fik danskernes solidaritet med jøderne under besættelsen for jødernes flugt efter samarbejdspolitikkens ophør?”. Det fokus er valgt, fordi samarbejdspolitikkens ophør var et vigtigt skifte i besættelsestiden. Det er desuden valgt at fokusere på betydningen for jøderne, fordi situationen med had til en bestemt befolkningsgruppe er evigt aktuel. Også i dag oplever vi, at befolkningsgrupper bliver udpeget som et problem, og derfor er det interessant at vide mere om opfattelsen af jøderne under besættelsen.

I Dansk er det valgt at arbejde med novellen Appelsiner af Tove Ditlevsen. Det skyldes dels, at Ditlevsen er en vigtig forfatter i dansk litteratur, og dels at novellen skildrer opfattelsen af jøderne på en kritisk og spændende måde.

I Historie er det valgt at arbejde med en personlig beretning frem for en mere overordnet kilde, fx en politisk tale. Med den personlige beretning kan det belyses, hvordan frihedskæmperne og danskerne rent faktisk deltog i evakueringen af jøderne. Havde man valgt en historisk tale som kilde, kunne der i stedet have været arbejdet med begivenhederne set fra et mere politisk og internationalt perspektiv.

Redegørelse

Redegørelsen er tredelt. Samarbejdspolitikken og dens ophør er taget med, fordi det var en historisk begivenhed, der var afgørende for jøderne under besættelsen. Det er også relevant at arbejde med selve jødeaktionen i oktober 1943. Det skyldes, at det er relevant at forstå, at der både foregik noget på politisk plan og blandt borgerne.

Afsnittet om antisemitisme i Danmark er taget med, fordi det er relevant at forstå noget om danskernes holdning til jøderne for at kunne svare på problemformuleringen. Det skyldes, at befolkningen spillede en væsentlig rolle i forbindelse med evakueringen.

Side 14

14

I redegørelsen er det fravalgt at arbejde med Danmarks rolle blandt de allierede, hvilket ellers også havde været relevant. Danskernes rolle i forbindelse med evakueringen af jøderne gjorde nemlig, at det internationale syn på Danmark blev forandret. Det blev vurderet, at de andre emner i redegørelsen var mere relevante for problemformuleringen.

Analyse af Appelsiner

I analysen af Appelsiner er der taget en række fravalg for at fokusere på, hvordan teksten kunne være med til at svare på problemformuleringen. Det væsentligste var at få frem, hvordan Ditlevsen fremstiller solidariteten med jøderne i novellen. Det er gjort ved at fokusere på personkarakteristikker og fremstillingsformer. Disse to analysepunkter er vigtige for at forstå, hvordan Ditlevsens kritik fremkommer i novellen.

Et andet relevant analysepunkt havde været at arbejde med synsvinklen i novellen. Der bliver nemlig brugt ydre synsvinkel i fremstillingen af fru Klingspuhr, mens der bliver brugt indre synsvinkel ved fru Nielsen og Jonassen. Havde fokus i opgaven mere været, om jøderne egentlig var passive flygtninge frem for aktive politiske fanger, havde en analyse af synsvinklen i novellen været meget relevant.

Analyse af Gilbert Lassens skildring

Gilbert Lassen beretter om mange emner i sit vidnesbyrd. Det er valgt at fokusere på de dele af vidnesbyrdet, der kan belyse noget om danskernes solidaritet med jøderne eller mulige årsager til, at evakueringen lykkedes. For at kunne vurdere kildens troværdighed er der desuden lavet nedslag i kilden de steder, hvor kilden direkte kunne sammenlignes med fakta i redegørelsen. Det gælder fx priserne for at få fragtet jøderne til Sverige.

Kilden belyser også helt konkret, hvordan forholdene var i og omkring Gilleleje. De dele af kilden har ikke været i fokus i analysen, da de vurderes mindre relevante for at svare på problemformuleringen.

Diskussion

I diskussionen er der fokus på, hvordan fagene Dansk og Historie sammen kan sige noget om emnet. Diskussionen er bygget om omkring, at der er en række argumenter for, at danskerne var meget solidariske over for jøderne, og at denne solidaritet var skyld i evakueringens succes. Som modsætning stilles argumenter for, at danskerne ikke var så

Side 15

15 solidariske, som vi gerne vil tro. Analysen af Appelsiner bruges som et af modargumenterne. Til sidst bruges sekundær litteratur til at nuancere diskussionen ved at undersøge, om Appelsiner overhovedet er repræsentativ for perioden.