DHO: Nationalromantikken - Kærlighed til fædrelandet

Side 1

0

Nationalromantikken

Kærlighed til fædrelandet

STX 1.g

(AT4)

Skole: xxx Tema: kærlighed

Side 2

xxx 1.d AT4 (DA/HI) 4/6 2010
xxx 09/10

1

Afleveres: 4/6 2010 Vejledere: xxx

Indholdsfortegnelse

Indledning ......................................................................................................................................................... 2 Problemformulering ........................................................................................................................................ 2 Redegørelse ..................................................................................................................................................... 3

Digt/sanganalyser ............................................................................................................................................ 5

- Der er et yndigt land af Adam Oehlenschläger ............................................................................ 5

- I Danmark er jeg født af H. C. Andersen ...................................................................................... 5 Analyse af historiske kilder ........................................................................................................................... 6

- Frihedsstøttens inskription .............................................................................................................. 6

- Fædrelandet ....................................................................................................................................... 7

Diskussion, vurdering/perspektivering ........................................................................................................ 8

Konklusion ....................................................................................................................................................... 9 Webadresser og litteraturliste ...................................................................................................................... 10 Bilag ............................................................................................................................................................... 11

Side 3

xxx 1.d AT4 (DA/HI) 4/6 2010
xxx 09/10

2

Indledning

Indholdet i denne opgave beskæftiger sig med Romantikkens periode, som strækker sig fra 1780 til 1870, og her er det med fokus på fædrelandskærligheden i Danmark, som blomstrede på den tid. Mere specifikt omhandler det Nationalromantikken i Danmark, som belyses med analyser af dansk litterære tekster som sange af bl.a. tidens kendte forfattere og historiske

kilder omhandlende/fra den æstetiske tid – dette giver derfor et samspil mellem fagene dansk og

historie. Det bliver også belyst, at denne tid ikke kun var guld og grønne skove, men det var en tid

hvor Danmark oplevede store/alvorlige forandringer. Bl.a. kan det nævnes statsbankerotten i 1813,

hvor den brød højkonjunkturerne – dog før dette var de økonomiske tider glimrende, samt var antallet af indbyggere blevet fordoblet, og dette vendte umiddelbart også tilbage igen fra og med

1830’erne. Trods Danmarks mange ulykker og nederlag, skabtes en stor nationalfølelse blandt

danskerne, og det er denne nationalfølelse/fædrelandskærlighed der bliver fokuseret på i denne

opgave. Hertil lyder min problemformulering:

• Hvordan kan det være, at Danmark i Romantikkens tid () blev mere nationalistisk og fik en større fædrelandskærlighed?

Arbejdsspørgsmål:

1. Hvordan blev fædrelandskærligheden udtrykt i litteraturen?

Inden for dansk vil der være analyser af danske sangtekster skrevet af nogle af de centrale personer i Nationalromantikkens tid, som er Adam Oehlenschläger og H. C. Andersen. Her bliver der analyseret, hvordan fædrelandskærligheden kom til udtryk på i nogle af deres værker fra denne tidsperiode, samt hvilke typiske elementer der står centralt heri.

I historie analyseres indholdet i to kilder fra Romantikkens tid. Her kigges der på almindelige borgers udtryk af kærlighed til fædrelandet.

Side 4

xxx 1.d AT4 (DA/HI) 4/6 2010
xxx 09/10

3

Redegørelse af Romantikkens tid

Romantikken er betegnelsen for den æstetiske tankestrømning, som den europæiske kultur var præget af i perioden (men år 1800 anses for at være den egentlige start på Romantikkens tid). Tidens opståen var en reaktion mod Oplysningstidens fornuftstro materialisme og det mekaniske verdensbillede i 1700-tallet, hvor man lagde vægt på den menneskelige brug af fornuften, materielle ting og ejendom samt at natur skulle bekæmpes og beherskes, hvilket stod i modsætning til fx spiritualitet, åndelighed og religiøsitet. Med Romantikken kom følelser og fantasi i første række, hvilket har frigjort følelsesliv og lidenskaber – bl.a. kan det nævnes at man gik fra fornuftsægteskaber til følelsesægteskaber.

Der skelnes mellem to delperioder indenfor Romantikken – nemlig Universalromantikken og Nationalromantikken. Universalromantikken er første delperiode i Romantikken – fra 1798 til 1807

– og hvor alt dybest set er ét, var grundtanken. Verdensopfattelsen var monistisk og panteistisk.

Mennesket og naturen var udtryk for den samme verdensånd (monisme), og tiden var præget af

organismetanken, hvor naturen er én organisme, og alle de forskellige dele hænger/hører derfor

sammen – de har alle sin egen plads og funktion, hvilket tilsammen udgør en harmonisk helhed.

Hele denne organisme er guddommelig, og naturen har fået givet menneskelige egenskaber, altså besjælet af Gud (panteisme). På græsk betyder pan alt, theos Gud, dvs. Gud findes i alt hvad han har skabt. Af personer kan nævnes den tyske filosof Friedrich Wilhelm Joseph von Schelling – som udgjorde en del af den romantiske bevægelse – med sit citat: ”Ånden slumrer i stenen, drømmer i planten, vågner i dyret og kommer til bevidsthed i mennesket”.

Den anden delperiode er Nationalromantikken, som havde sin blomstringstid fra 1807 til 1830. Her bliver Romantikken national overalt i Europa. Man har kunnet spore helt tilbage til 1770’erne en voksende interesse for det nordiske i Johannes Ewalds digtning. I denne delperiode er det

nationen/fædrelandet som står i centrum i stedet for ånden i naturen. Man dyrkede det danske sprog,

historie og kultur – man hyllede den danske fortid, og samtidens økonomiske og sociale problemer

skulle fortrænges. Nationalfølelsen/fædrelandskærligheden kom bl.a. til udtryk i digte, sange og

malerier. I malerierne er landskabet typisk idyllisk, harmonisk og præget af ro. Af personer kan nævnes Christen Købke (1810-48), der maler i glade og lyse toner og har en usædvanlig præcision og sans for at fastholde motiv og stemning i sine billeder.

Side 5

xxx 1.d AT4 (DA/HI) 4/6 2010
xxx 09/10

4

På grund af den kulturelle rigdom fremstod 1800-tallets første halvdel i København harmonisk og idyllisk. Danmark var krigsneutralt i slutningen af 1700-tallet og var i besiddelse af en af verdens største handelsflåder. Dog var det en tid, hvor Danmark led store tab og havde en byge af ulykker over sig, og hvilket førte til at København blev en ruineret by. Det var både en politisk og økonomisk kaotisk tid. København blev hærget af storbrande ved århundredeskiftet, den danske flåde mistes få år efter, Slaget på Reden i 1801 (dansk nederlag) og København blev offer for verdens første bombe- og raketkrig mod en civilbefolkning, da englænderne i 1807 angreb. I 1813 gik staten bankerot, året efter afstod det danske rige Norge til Sverige, hvilket førte til at Danmark havde sværere ved at få adgang til råstoffer fra Norge. Dog knyttede disse mange ulykker på en måde landet tættere sammen. I 1801 og 1807 vistes en fælles forsvarsvilje, og den fælles nød i det hårde år 1813 havde af de forskellige befolkningslag skabt ét folk. Man vendte bort fra de krigsprægede realiteter, og ind mod en dybere, følelsespræget og højere virkelighed – Danmark havde brug for en nationalfølelse. Det samme skete rundt omkring i Europa, hvor bl.a. brødrene Grimm samler folkeeventyrene i Tyskland – altså kom nationalfølelsen til udtryk i litteratur og malerkunst.

Nationalfølelsen i Danmark førte til en jagt efter en nationalsang. Den første nationalsang var Kong Kristian stod ved højen mast af Johannes Ewald (1778), hvor den enevældige Konge var omdrejningspunktet. I dag er det Adam Oehlenschlägers Der er et yndigt land fra 1819, som vi kender som vores nationalsang, og her er det dét sjællandske landskab der står i centrum.

Karakteristisk opfattes en romantikker som en person, der lever i sin egen verden og ikke ser virkeligheden i øjnene – en drømmer eller fantast. Disse var præget af en bevægelse, der vendte blikket indad for at finde det dybe og egentlige i tilværelsen. Kunsten sås som noget der var særligt

egnet til at opnå kontakt med det åndelige/ideelle – noget der mentes at kunne opnå kontakt til en
rigere verden/virkelighed. Det intense følelsesliv blev dyrket, for tilværelsen skulle gribes ad

følelsens vej. ”I romantikken er kunstneren den privilegerede person, der kan høre græsset gro og

                  1
gøre poesien virkelig” . Romantikken betegnes somme tider Guldalderen, og det var en periode,

hvor kunst og kultur blomstrede med en usædvanlig frodighed. Kunsten beskæftigede sig med

menneskelivet, både tilværelsen i den nære dagligdag og i forhold til naturen/ det danske landskab.

Danskerne blev sig deres heroiske fortid bevidst i denne tid – nordiske helte og guder kom til at

1

Citat fra http://ibog.litteraturensveje.systime.dk/index.php?id=152

Side 6

xxx 1.d AT4 (DA/HI) 4/6 2010
xxx 09/10

5 præge digtningen og billedkunsten. Oldtiden blev stillet op mod nutiden for at vække den stolte fortids ånd i folket.

Digt/sanganalyse:

Der er et yndigt land [2] er Danmarks nationalsang skrevet af en af guldalderens største

digtere/forfattere, Adam Gottlob Oehlenschläger (), og denne blev skrevet i 1819 i

forbindelse med en konkurrence om en fædrelandssang udskrevet af Selskabet til de skjønne Videnskabers Forfremmelse. Teksten blev dog først trykt i 1823 i Samlede Digte bind II. Der findes to versioner af sangen – en forkortet og en original. Den forkortede version er den vi synger i dag til begivenheder, fx til fodboldkampe, og den består af 4 vers med 6 linjer i hvert vers. Den originale består af 12 vers med 6 linjer i hvert vers. Der er krydsrim og opbyggelsen ser således ud: A, B, A, C, D, C. I sangen er naturen et centralt element, idet der fx bliver nævnt brede bøge, blå søer, grønne løv m.m., hvilket er for at beskrive Danmark – og det er med til at gøre bevidst om at fædrelandet er smukt og yndigt, hvilket er typiske romantiske træk. Teksten er også særdeles harmonisk (ex: Vort dannebrog er smukt, Det vifter hen ad havet – vers 6, linje 1-2), stråler af patriotisme (ex: Og hver en Dansk er lige fri, Hver lyder tro sin Konge – vers 4, linje 4-5) og historien spiller en essentiel rolle (ex: Der sad i fordums Tid, De harniskklædte Kæmper, Udhvilede fra Strid – vers 2, linje 1-3). Med disse elementer kommer de nationalromantiske træk tydeligt til udtryk, og helt direkte kan man også se det ved vers 12, linje 1-2: Hil Drot og Fædreland! Hil hver en Danneborger. Her nævnes Gud (drot) i den forbindelse at man skal hilde ham, samt nævnes Frejas sal (vers 1, linje 6) som et billede på Danmark – en henvisning til den hedenske fortid – og

samtidig en antydning af at danskerne er et kærligt/elskende folkefærd, da Freja er gudinden for

kærlighed og elskov fra den nordiske mytologi. Her bliver man gjort bevidst om at den danske kultur og historie hænger sammen med den nordiske mytologi.

I Danmark er jeg født [3] er skrevet af den verdensberømte digter og forfatter, H. C.

Andersen (), som også var en af den danske guldalders hovedpersoner. Sangen blev

2

Se bilag 1

3

Se bilag 2

Side 7

xxx 1.d AT4 (DA/HI) 4/6 2010
xxx 09/10

6

skrevet i 1850 under Treårskrigen^{4} / 1. Slesvigske krig og blev trykt første gang i avisen

Fædrelandet d. 5. marts samme år. Sangen består af 4 vers med 9 linjer i hvert vers. Der er henholdsvis par - og krydsrim og opbygningen ser således ud: A, B, A, B, C, D, D, E, C. I sin sang erklærer H. C. Andersen sin kærlighed til det land hvor han er født – Danmark – og dette er med til at give sangen et personligt præg, samt synges der Dig elsker jeg! - Dig elsker jeg! som omkvæd i hvert vers, hvilket også er med til at gøre sangen meget personlig. Sangen beskriver udelukkende

den danske natur/ landskab, historie og det danske sprog. Første og sidste vers omhandler det

samme, nemlig det nære personlige forhold til Danmark, samt sammenlignes det danske sprog med hans moders stemme, der går lige til hjertet som sød musik. I andet og tredje vers nævnes Gud, i den sammenhæng i andet vers at det var Gud, der gav os dannebrog, og ønsker derfor også at Gud vil give Danmark sejr – med denne sejr henvises der sandsynligvis til sejr over tyskerne i Treårskrigen, da kampen endnu ikke var afsluttet. I tredje vers symboliserer guldhornene fortiden, og igen er der bøn til Gud, hvilket er håb om at Danmark må få en ligeså stor fremtid som fortid. I teksten er der blevet brugt besjæling, og dette kan ses ved fx vers 2, linje 1: Hvor reder sommeren vel blomstersengen. Her er sommeren blevet besjælet, og har fået den egenskab at kunne rede en seng, men dette er dog ikke betydningen med linjen, men at sommeren spreder så smukt blomster

over det hele. Som i Der er et yndigt land er den danske natur/landskab, historie og harmoni typisk

essentielle elementer, der giver udtryk for de nationalromantiske træk. Der bliver her også nævnt nogle objekter i form af dannebrog, guldhornene og svanen, som er symboler på det danske. Samt nævnes det i begge tekster, at det danske sprog er noget helt specielt, hvilket også spiller en vigtig rolle i Nationalromantikkens tid. Alt i alt er budskabet i de to sange, at Danmark vort fædreland er godt og smukt, og at det skal værdsættes og lovprises.

Analyse af historiske kilder:

Frihedsstøtten er et monument rejst til minde om stavnsbåndets ophævelse ved

5 landboreformerne fra 1788, og blev opført i 1792-97. Den blev både finansieret og rejst af de taknemlige københavnske borgere, og den blev et udtryk for deres mere vidtgående frihedsdrømme.

Stavnsbåndet indebar nemlig at drenge og mænd mellem 4-40 år fra den danske bondestand, ikke

4

Dansk-tysk krig fra – kampen om Slesvig-Holsten.

5

Se bilag 3

Side 8

xxx 1.d AT4 (DA/HI) 4/6 2010
xxx 09/10

7 måtte forlade deres hjemegn. Ved ophævelsen kunne de nu drage ud og søge den levevej, som de selv mente at have de største muligheder.

Udover den 20 meter høje obelisk, er der fire kvindelige statuer, hvilke som symboliserer agerdyrkningsflid, borgerdyd, tapperhed og troskab. Inskriptionen på støtten blev forfattet af den danske digter, Thomas Thaarup () og var en poetisk omskrivning af indledningen til den kongelige forordning om stavnsbåndets ophævelse:

”Et retfærdigt styre, der giver borgeren frihed, kan forvente at borgeren vil være tro mod sit fædreland, arbejde til gavn for medborgeren, være ansporet til flid, en flid, der vil give landet

                                                  6
velstand, og at borgeren er villig til at forsvare sit fædreland” .

Her kan man se grundet et retfærdigt styre, vil borgeren være tro mod sit fædreland Danmark, være flittig med at arbejde, hvilket vil styrke landets velstand, samt er villig til at forsvare fædrelandet m.m. Den frie bonde vil være en hæderlig og lykkelig borger, og uden betingelse give kærlighed til fædrelandet. Dette var også grunden til at borgerne indsamlede penge til Frihedsstøtten, som skulle vise deres taknemlighed og troskab til fædrelandet. Og med de fire kvindelige statuer, symboliserede de borgernes dyder. Set herudfra er det igen fædrelandet der er et centralt element hos de frie borgere, og hvilket de vil lovprise uden betingelser.

Fædrelandet af F. C. C. Birch (), som var rektor på Metropolitanskolen i

7

1871-82, er fra 1837. I denne kilde hædrer Birch sit land Danmark, hvor han er født og tilhører, det land hvor forfædrene engang har levet og hvor der endnu findes så mange erindringer om deres bedrifter – det er dette land han kalder sit fædreland. Her gør han klart at Danmark, det elskede fædreland, skal elskes, og at det fortjener borgernes kærlighed. Endvidere skal man være en god borger og studere dette land nøje, så det er sikret at man ved alt lige fra dets beliggenhed og størrelse til dets naturlige fordele og frembringelser. Samt er fædrelandets historie en vigtig

kundskab at kunne/kende til. Som i den tidligere kilde Frihedsstøtten vil borgere i dette land være

flittige med at arbejde, hvilket vil styrke landets velstand og fremgang, villige til at tilsidesætte egne fordele for det fælles, samt er villige til at forsvare og opofre sig for fædrelandet. Disse elementer er alle typisk centrale elementer der udtrykker de Nationalromantiske træk – det står klart, at alle disse

6

Citat fra http://www.frihedsstoetten.dk/

7

Se bilag 4

Side 9

xxx 1.d AT4 (DA/HI) 4/6 2010
xxx 09/10

8 kilder og ikke mindst personerne fra den tid er stærkt præget af nationalfølelsen som fandt sted, hvilket blev så stærk grundet Danmarks mange ulykker og nederlag.

Diskussion, vurdering/perspektivering

Som det er blevet belyst af ovenstående kilder, var Nationalromantikkens tid stor set præget af meget store nationale følelser. Alt ved fædrelandet betragtes som smukt og yndigt, og intet negativt nævnes – det var som om man overhovedet ikke kendte til noget negativt. Alt fremstod idyllisk og harmonisk, både i digte, sange og malerier. Disse idylliske og smukke fremstillinger af fædrelandet, skyldes hovedsageligt de mange ulykker og nederlag der fandt sted på den tid. Men taget i betragtning kunne andre begivenheder også have ført til denne stærke nationalfølelse – ex stavnsbåndets ophævelse. Som før nævnt indebar stavnsbåndet, at det mandlige køn mellem 4-40 år fra den danske bondestand, ikke måtte forlade deres hjemegn. Grunden herfor var nemlig, at det sikrede fæstere og billig arbejdskraft til godserne, samtidig med at staten fik sikret tilgang af soldater. Man kan sige at det forhadte stavnsbånd blev et symbol på et ufrit og undertrykkende samfundssystem. I 1788 blev den vigtigste landbrugsreform i landets historie underskrevet af statsrådet – stavnbåndet blev ophævet og bønderne blev nu frie borgere, der kunne rejse hvorhen de ville uden at skulle have tilladelse fra godsejeren. De frie borgere var lykkelige og ubeskriveligt taknemmelige for denne reform, hvilket de også udtrykte med Frihedsstøtten. Herfra vistes taknemmeligheden samtidig i form af kærlighed til kongen og fædrelandet. Det var en så stor taknemmelighed og kærlighed, at borgerne, som nævnt tidligere, ville være flittige med at arbejde, hvilket ville styrke landets velstand og fremgang, villige til at tilsidesætte egne fordele for det fælles, samt er villige til at forsvare og opofre sig for fædrelandet. Denne kærlighed var ikke noget de undertrykte bønder umiddelbart havde lyst til at udvise – eller overhovedet kendte til – da de levede under så dårlige og undertrykkende vilkår.

En anden ting set i perspektiv, er fortiden i Danmark. Inden Danmarks mange ulykker og nederlag, havde man stadig Norge under det danske rige samt Slesvig-Holsten. Da havde man af den grund flere forskellige nationaliteter, og havde derfor ikke et så godt kendskab til den danske nationale identitet og dermed ikke en stærk følelse for den. Man havde ikke det samme sammenhold, som man fik, da den daske nation blev mindre. Der var heller ikke noget at bekymre sig om, når landet

Side 10

xxx 1.d AT4 (DA/HI) 4/6 2010
xxx 09/10

9 hvor man boede i ikke led af store problemer, både politisk og økonomisk set. Danmark var jo krigsneutralt og var i besiddelse af en af verdens største handelsflåder. Samt var fx perioden før Romantikkens tid præget af den rationelle tækning og det mekaniske verdensbillede i 1700-tallet.

Det var fornuften, der var over følelserne, og her skulle natur bekæmpes og beherskes. Alt dette ændredes da Danmark led store nederlag, og det medførte at nationen blev reduceret til ”en lille plet på verdenskortet”. Her begyndte folket at føle savn for det de havde mistet, og heraf ordsproget ”man ved ikke hvad man har mistet, før man har mistet det”.

Konklusion

Ved at undersøge en række kilder fra både dansk og historie og samtidig have en baggrundsviden omkring Romantikkens tid, er det muligt at kunne besvare min problemstilling der lød således: Hvordan kan det være, at Danmark i Romantikkens tid () blev mere nationalistisk og fik en større fædrelandskærlighed? Dette har derfor givet mulighed for et samarbejde mellem fagene dansk og historie.

Grunden til at Danmark blev mere nationalistisk i Romantikkens tid, skyldes hovedsageligt at landet led store nederlag, såsom at skulle afstå Norge til Sverige i 1814, hvilket førte til at Danmark havde sværere ved at få adgang til råstoffer fra Norge, samt tabte til Tyskland i Treårskrigen – kampen om Slesvig-Holsten. Ikke nok med disse tab var der storbrande i København ved århundredeskiftet, Slaget på Reden i 1801, staten gik bankerot i 1813, og København blev offer for verdens første bombe- og raketkrig mod en civilbefolkning udført af englænderne i 1807. Det var disse mange ulykker og nederlag, der skabte en fælles forsvarsvilje og en dybere nationalfølelse hos det danske folk. Man ville vende bort fra de krigsprægede realiteter, og ind mod en dybere, følelsespræget og højere virkelighed – derfor blomstrede

Nationalromantikken med begyndelse i 1807 til 1830. En tidsperiode hvor nationen/fædrelandet står

i centrum. Man dyrkede det danske sprog, historie og kultur. Man hyllede den danske fortid, hvor ulykker og nederlag endnu ikke var hændt det danske rige – den storheds tid, der engang var. Den store nationalfølelse blev ofte udtrykt gennem sange, digte og malerier, hvor centralemnerne typisk blev fremstillet idyllisk, smukt og godt. Kunstnernes kærlighed til fædrelandet skulle skinne klart igennem deres værker. Dette ses klart i Adam Oehlenschlägers sang Der er et yndigt land, hvilket

Side 11

xxx 1.d AT4 (DA/HI) 4/6 2010
xxx 09/10

10 også er vores nuværende nationalsang, og i H. C. Andersens I Danmark er jeg født. I disse sange står budskabet klart for alle – nemlig at Danmark vort fædreland er godt og smukt, og at det skal værdsættes og lovprises. Det er også dette budskab, der er typisk og er det centrale i den Nationalromantiske tidsperiode.

Webadresser

http://da.wikipedia.org/wiki/Romantikken

http://www.e-poke.dk/epoker_1.asp

http://www.da-net.dk/romantiknoter.html#oplysningstiden

http://www.guldalder.dk/show.asp?id=14

http://www.danmarkshistorien.dk/perioder/den-yngre-enevaelde-/

http://da.wikipedia.org/wiki/Der_er_et_yndigt_land

http://ibog.litteraturensveje.systime.dk/index.php?id=152

Litteraturliste

Frost, Søren J. C.: Fædrelandskærlighed – i landsoldaters breve fra krigen 1848-51? (2008) Nicolaisen, Sten: Kilder til Danmarks historie

Gyldendalske Boghandel: Guldalderhistorier – 20 nærbilleder af perioden (1994)

Side 12

xxx 1.d AT4 (DA/HI) 4/6 2010
xxx 09/10

11

Bilag 1

Note: Skrevet til konkurrence om en fædrelandssang udskrevet af Selskabet til de skjønne Videnskabers Forfremmelse i 1819. Juliane Maria Jessens Dannemark, Dannemark, hellig Lyd! vandt. Digtet blev første gang trykt i Samlede Digte, bd. II, 1823. Senere udgaver indeholder kun 1., 3., 5. & sidste strofe, denne udgave bringer vi først

(a), derefter hele det oprindelige digt (b) a)

1 | 2

Der er et yndigt Land, det staar med brede Bøge de harniskklædte Kæmper,

nær salten Østerstrand; | udhvilede fra Strid;

det bugter sig i Bakke, Dal,

det hedder gamle Danmark, | nu hvile deres Bene

og det er Frejas Sal. bag Ηøjens Bautasten.

3 | 4

Det land endnu er skønt, thi blaa sig Søen bælter, og Løvet staar saa grønt; og ædle Kvinder, skønne Møer og Mænd og raske Svende saa længe Bøgen spejler bebo de Danskes Øer. sin Top i Bølgen blaa.

Der sad i fordums Tid saa drog de frem til Fjenders Men,

Vort Sprog er stærkt og blødt, vor Tro er ren og lutret, og Modet er ej dødt.

Vort gamle Danmark skal bestaa, b)

1 | 2

Der er et yndigt Land,

Det staar med brede Bøge De harniskklædte Kæmper,

Nær salten Østerstrand; | Udhvilede fra Strid;

Det bugter sig i Bakke, Dal,

Det hedder gamle Danmark, | Nu hvile deres Bene

Og det er Freias Sal. Bag Ηøiens Bautasten.

Der sad i fordums Tid

Saa drog de frem til Fienders Meen,

3 | 4

Det Land endnu er skiønt,

Thi blaa sig Søen belter,

Og løvet staaer saa grønt;

Og ædle Qvinder, skiønne Møer,

Og Mænd og raske Svende

Beboe de Danskes Øer. | Men Trældom er forbi.

Vort Sprog er stærkt og blødt,

Vor Tro er reen og luttret

Og Modet er ei dødt.

Og hver en Dansk er lige fri,

Ηver lyder tro sin Konge,

Side 13

SeaWen Guan 1.d AT4 (DA/HI) 4/6 2010
Ørestad Gymnasium 09/10

12

5 | 6

Et venligt Syd i Nord Vort Dannebrog er smukt,

Er, grønne Danarige, Det vifter hen ad Ηavet

Din axbeklædte* Jord. Med Flagets røde Bugt.

Og Snekken gaaer sin stolte Vei.

Ηvor Ploug og Kiølen furer,

Der svigter Ηaabet ei. | O Dannebrog, i Strid.

Og stedse bar sin Farve hvid

Dit hellige Kors i Blodet,

7 | 8

Karsk* er den Danskes Aand, Jeg bytter Danmark ei,

Den hader Fordoms Lænker, | For Ruslands Vinterørkner,
Og Sværmeriets Baand. | For Sydens Blomstermai.

For Venskab aaben, kold for Spot,

Slaaer ærlig Jydes Ηierte, | Ei Vesterlandets Tungsind,

For Pige, Land og Drot. Ei Østens Raseri.

Ei Pest og Slanger kiende vi,

9 | 10

Vor Tid ei staaer i Dunst*, Ei stor, vor Fødestavn,

Den hævet har sin Stemme

For Videnskab og Kunst. | Dit stolte Kiøbenhavn.

Ei Bragis og ei Mimers Raab

Ηar vakt i lige Strækning* Ja ingen Flod i Dalen,

Et bedre Fremtids Ηaab. Fra Trondheim og til Rom.

Dog hæver sig blandt Stæder

Til bedre By ei Ηavet kom,

11 | 12
Med hellig Varetægt | Ηil Drot og Fædreland!
Bevare du, Alfader! | Ηil hver en Danneborger,

Vor gamle Kongeslægt. Som virker hvad han kan.

Kong Fredrik ligner Fredegod; Vort gamle Danmark skal bestaae,

Ηvor er en bedre Fyrste, Saalænge Bøgen speiler

Af bedre Ηelteblod? Sin Top i Bølgen blaa

Side 14

xxx 1.d AT4 (DA/HI) 4/6 2010
xxx 09/10

13

Bilag 2

I Danmark er jeg født

Tekst: H. C. Andersen, 1850

Melodi: Henrik Rung, 1850

I Danmark er jeg født, dér har jeg hjemme, der har jeg rod, derfra min verden går.

Du danske sprog, du er min moders stemme, så sødt velsignet du mit hjerte når.

Du danske, friske strand, hvor oldtids kæmpegrave stå mellem æblegård og humlehave.

Dig elsker jeg! - Dig elsker jeg!

Danmark, mit fædreland!

Hvor reder sommeren vel blomstersengen mer rigt end her, ned til den åbne strand?

Hvor står fuldmånen over kløverengen så dejligt som i bøgens fædreland?

Du danske, friske strand, hvor Danebrogen vajer, -

Gud gav os den, - Gud giv den bedste sejr!

Dig elsker jeg! - Dig elsker jeg!

Danmark, mit fædreland!

Engang du herre var i hele Norden, bød over England, - nu du kaldes svag, et lille land, og dog så vidt om jorden end høres danskens sang og mejselslag.

Du danske, friske strand, plovjernet guldhorn finder,

Gud giv dig fremtid. som han gav dig minder!

Dig elsker jeg! - Dig elsker jeg!

Danmark, mit fædreland!

Du land, hvor jeg blev født, hvor jeg har hjemme, hvor jeg har rod, hvorfra min verden går, hvor sproget er min moders bløde stemme og som en sød musik mit hjerte når.

Du danske, friske strand med vilde svaners rede,

I grønne øer, mit hjertes hjem hernede!

Dig elsker jeg! - Dig elsker jeg!

Danmark, mit fædreland!

Side 15

xxx 1.d AT4 (DA/HI) 4/6 2010
xxx 09/10

13

Bilag 3

På støtten ses følgende inskription på østsiden:

Kongen kjendte at Borgerfriehed bestemt ved retfærdig Lov over Kierlighed til Fædreland mod til dets værn lyst til Kundskab attråe til Flid håb om Held

På støtten ses følgende inskription på vestsiden:

Kongen bød Stavnsbaandet skal ophøre

Landboe lovene gives Orden og Kraft at den frie Bonde kan vorde kiek og oplyst flittig og god hæderlige Borger lykkelig

Side 16

xxx 1.d AT4 (DA/HI) 4/6 2010
xxx 09/10

13

Bilag 4

F. C. C. Birch: Fædrelandet (1837)

Intet land fortjener i så mange henseender vor opmærksomhed som det land, hvori vi er født og hvori vi lever; hvor vore forfædre har levet og hvor der endnu findes så mange erindringer om deres bedrifter. Vi kalder dette vort fædreland og forstår herved alle de lande og provinser, som med os har fælles konge, fælles regering og fælles borgerlige love.

Naturen selv har nedlagt i vort hjerte kærlighed til dette land. Men skal denne kærlighed være mere end en blot vedhængen eller blind hengivenhed til den plet, hvor vi fødtes; skal den udstrække sig til det hele borgersamfund; skal den ytre sig i velvilje imod det og i virksom iver for dets bedste

– da må vi kende vort fædreland; vi må vide, at det fortjener vor kærlighed; vi må være opmærksomme på fædrenelandets fortrin og have erholdt tilstrækkelig kundskab om de fordele, vi og vore landsmænd nyder, som medlemmer af dette borgersamfund.

Danmark er vores elskede fædreland; for det danske borgersamfund skal vi leve og virke. Derfor vil vi gerne læse om dette land og derved få kundskab om dets beliggenhed og størrelse, dets forskellige dele, provinser og steder, om dets naturlige fordele og frembringelser, om dets tildragelser i ældre og nyere tider, om dets konger og hæderlige mænd, om dets mange indretninger og gavnlige foranstaltninger, sigtende til at fremme borgernes lykke og tilfredshed.

Ved denne kundskab skal vækkes og befæstes den sande fædrelandskærlighed, som fylder hjertet med glæde over, at vi er borgere i dette land, medlemmer af dette samfund; som gør os villige til at våge og arbejde for landets held, villige til at tilsidesætte egne fordele for det almindelige, og at opofre liv og gods, hvis det er fornødent.

I disse øjemed vil vi derfor søge kundskab om fædrelandets geografi, hvorved vi tillige bliver bekendt med dets naturlige fordele og andre beskaffenheder; samt om fædrelandets historie.