DHO: Ebbe Skammelsøn og Middelalderens voldelige samfund

Indledning

Vi lever i en verden, hvor krig, vold og mord er en del af hverdagen. Man hører om det i radioen, man ser det i fjernsynet, eller oplever det måske på egen krop. Så langt tilbage vi kan forske os, kan vi se at vold og mord har været en del af verden. Men findes der egentlig en retfærdig grund til at skade eller myrde et andet menneske? Dette vil jeg forsøge at svare på i følgende opgave. Jeg vil tage udgangspunkt i middelalderens opfattelse af hvad et retfærdigt mord kunne være. For at finde frem til dette er man nødt til at vide, hvad henholdsvis fejde og hellig krig er, og til sidst skal vi finde ud af, om der er forskel på middelalderens samfundsindretning i forhold til, hvad de forskellige grupper mener om retfærdiggørelse af mord. Og alt dette leder mig til følgende problemformulering: Middelalderens voldelige samfund: Hvad retfærdiggøre vold og mord?

Redegørelse for Fejde og Hellig krig

En fejde er en slags krig, som bedst kan defineres som et åbent fjendskab mellem to privatpersoner eller to grupper af mennesker. Dette kunne f.eks. være to slægter, som er i strid mod hinanden. Disse to parter af fjender stræber efter at dræbe, udøve vold mod eller blot berøve hinanden.

I fejder i middelalderen (ca. ) havde hævnmotivet en stor betydning, og det hændte ofte at fejderne forløb som en lang række kæder af gengældsaktioner. I middelalderen kunne en fejde også opfattes som værende ensidigt erklærede fjendskaber. Det vil altså sige, at det kun var den ene part, som var aktiv i fejden og derfor kun den som udøvede vold mod den anden part. I højmiddelalderen var overlagt drab ulovligt, men der var ingen offentlig straf. I stedet skulle drabsmanden dømmes fredløs, hvormed den dræbtes slægtninge fik ret til straffrit at slå ham ihjel; altså en slags reguleret hævn.

I dag skelnes der mellem krig og fejde. Man opfatter krig, som en offentlig konflikt mellem stater/samfund, mens at en fejde er en konflikt mellem private parter. I middelalderen skelnede man ikke skarpt mellem krig og fejde, som man gør i dag. Dengang brugte man begge fænomener, og de blev beskrevet med de samme begreber.

Da korstogene begyndte sidst i 1000-tallet i middelalderens Vesteuropa, skyldtes det at pave Urban II i en tale havde opfordret til, at de kristne skulle drage mod Jerusalem for at beskytte Guds land mod muslimerne.