DHO om arbejderbevægelsen 1870-1900

Side 1

Arbejderbevægelsen

Betydningen af arbejderklassen og socialismen for Danmark og for dansk litteratur i perioden

DHO

STX 1.g

Vejledere:

Antal sider af 2.400 anslag i opgaveteksten: 6,9

STX 1.g

Side 2

2

Indhold

Indledning ................................................................................................................................ 3 Redegørelse for Slaget på fælleden og baggrunden ................................................................. 3 Analyse .....................................................................................................................................4 Analyse af ”Engelske Socialister” ......................................................................................... 5 Analyse af ”Maalet er fuldt” ................................................................................................ 6 Sammenligning og analyse af Det Socialdemokratiske Arbejderpartis 1888-program ...... 7 Vurdering ................................................................................................................................ 9 Konklusion ............................................................................................................................. 10 Litteraturliste ......................................................................................................................... 12

Side 3

3

Indledning

Arbejderbevægelsen i slutningen af 1800-tallet har haft en afgørende betydning for udviklingen af vores velfærdssamfund, som vi kender det i dag. Det var en periode, hvor arbejderne krævede bedre vilkår og begyndte at organisere sig. Arbejderbevægelsen var i begyndelsen en revolutionær bevægelse, og et folkemøde for arbejderne endte i 1872 med voldelige kampe mod politiet. Arbejdernes revolutionære tendenser ses også afspejlet i tidens litteratur med bidrag fra blandt andre Holger Drachmann. Med tiden udviklede arbejderbevægelsen sig væk fra de revolutionære tanker. Socialdemokratiet blev valgt ind i Folketinget i 1882, og kampen for bedre vilkår for arbejderne kunne foregå på demokratisk vis.

Først vil jeg redegøre for Slaget på Fælleden og de dårlige vilkår for arbejderne, der var baggrunden for det. Dernæst vil jeg lave en analyse af Holger Drachmanns digt ”Engelske Socialister” med fokus på skildringen af arbejderen. Jeg vil lave en kildekritisk analyse af Pios artikel ”Maalet er fuldt” og af Det Socialdemokratiske Arbejderpartis 1888-program.

Til sidst vil jeg vurdere betydningen af Slaget på Fælleden på kort og lang sigt for arbejderbevægelsens politiske kamp, og hvordan litteraturen afspejlede arbejderbevægelsens idealer.

Redegørelse for Slaget på fælleden og baggrunden

I det følgende afsnit vil jeg redegøre for baggrunden for Slaget på Fælleden, herunder arbejdernes vilkår og begyndende organisering. I slutningen af 1800-tallet blev der på grund af industrialiseringen og urbaniseringen skabt en ny arbejderklasse i de større byer.

Arbejderklassen bestod både af faglærte og ufaglærte, fx industriarbejdere, håndværkere, kuske, havnearbejdere osv. Det var både mænd, kvinder og børn, der arbejdede, og

arbejdsdagene var typisk 13 timer lange.^{1}

I Europa førte slutningen af den fransk-tyske krig til Pariserkommunen fra marts til maj

1871. Det var en revolutionær regering, der byggede på socialismen og repræsenterede arbejderkvartererne i Paris. [2] Pariserkommunen og Karl Marx’ tanker om samfundet

1

Bryld, 2013

2

Løfting, 2013

Side 4

4 inspirerede danskeren Louis Pio, der i dag opfattes som grundlæggeren af den danske arbejderbevægelse og Socialdemokratiet. Han var ikke selv arbejder, men han mente, at de borgerlige udnyttede arbejderklassen og var skyld i for dårlige levevilkår. [3] Leveomkostningerne steg, men det gjorde arbejdernes lønninger ikke. Derfor var der stor opbakning til det, da Louis Pio sammen med Harald Brix og Povl Geleff stiftede en dansk afdeling af Den Internationale Arbejderforening i oktober 1871. Pio var redaktør for avisen Socialisten, og i avisen indkaldte han til et folkemøde den 5. maj 1872. Baggrunden var en strejke blandt murerne, som kæmpede for en nedsættelse af arbejdstiden fra 11 til 10 timer.

Men af økonomiske årsager var det svært at opretholde strejken, og Pios mål med folkemødet var at starte en indsamling og på den måde presse arbejdsgiverne.

Af frygt for en revolution blev mødet gjort ulovligt, selvom Grundloven garanterede retten til at holde mødet. Pio, Brix og Geleff blev arresteret, men alligevel mødte mange arbejdere op på Nørre Fælled i København den 5. maj 1872. Det endte i et stort slagsmål mellem politi og soldater på den ene side og demonstranter på den anden side, men ingen blev dræbt. I dag opfattes Slaget på Fælleden som et symbol på arbejdernes begyndende

organisering og kampen for bedre vilkår.^{4} Til at begynde med var arbejderbevægelsen både

en fagbevægelse og et politisk parti. Men i 1878 blev partiet og fagbevægelsen adskilt, og derefter gik det hurtig med dannelsen af fagforeninger. Socialdemokratiet blev valgt ind i Folketinget i 1882 og kunne nu tale arbejdernes sag på en demokratisk måde. [5] Analyse

I de følgende afsnit vil jeg først analysere digtet ”Engelske Socialister” fra 1871 med fokus på skildringen af arbejderen. Derefter vil jeg lave en kildekritisk analyse af Louis Pios artikel ”Maalet er fuldt” fra 1872. Analyserne skal belyse den første fase i arbejderbevægelsen. Til sidst vil jeg lave en kildekritisk analyse af Det Socialdemokratiske Arbejderpartis partiprogram fra 1888 for at afdække den tidlige udvikling frem mod et moderne politisk parti.

3

Petersen, 2015

4

Kold, 2012

5

Bryld, 2013

Side 5

5

Analyse af ”Engelske Socialister”

Digtet er skrevet Holger Drachmann i 1871, og det er et episk-lyrisk digt. Digtet handler om en gruppe arbejdere i London, som titlen også indikerer. De sidder på havnen ved et lille bål og drikker noget, de har stjålet fra en rig købmand. En af dem rejser sig op og taler til de andre om utilfredsheden med systemet og kapitalismen. Flere arbejdere støder til, men det ender med et værtshusslagsmål med politiet.

Fortællingen om havnearbejderne er et episk træk i digtet. Derudover indeholder digtet også en række lyriske elementer, især i form af stemningsmættede beskrivelser. Det gælder fx i den tredje af 11 strofer, hvor stemningen blandt arbejderne beskrives, og der ledes op til, at en af dem rejser sig:

Der er Noget paafærde, man vil ud af Kniben,

Man har Noget paa Hjerte, vil Nogen paa Livet;

Men skjøndt Armen dirrer, og Pulsen banker;

                                    6
Mangler man Ord for de mange Tanker,

Enderimene er med til at gøre stemningsbeskrivelsen mere intens. Man fornemmer, at havnearbejderne er alvorligt trætte af noget. Derefter følger: ”Der er Galskab nok, men

System er der ikke. / Da reiser en Mand sig med funklende Blikke.” På grund af enderimet

og at de to vers er lige efter hinanden, får man en fornemmelse af, at manden har svarene på, hvordan man får system på galskaben. I de næste seks strofer taler manden til flokken.

Inden da smider han sin hue på bålet: ”den fidtede Hue / River han bort fra den brede
Pande / Og kaster den ind i Kullenes Lue”.^{7} Huen kan ses som et symbol på

havnearbejderen, og manden brænder dermed et symbol på undertrykkelse. I den næste strofe kommer manden med referencer til revolutionen i Paris. Til arbejderne siger han:

I saae jo dog Blus, I lugtede Brande,

Røgen drev hid fra de fremmede Lande;

6

Drachmann, 1871

7

Drachmann, 1871

Side 6

6

Men Jer fik den ei røget ud af Hulen,

I ligge endnu og døse i Kulen.^{8}

Røgen fra de fremmede lande kan forstås som de revolutionære bølger fra Paris. Han kommer så med en klar kritik af de engelske havnearbejdere, fordi de stadig ikke har taget kampen op. Her er det personlige stedord ’vi’ fra strofe fire skiftet ud med ’I’ og ’Jer’, hvilket underbygger kritikken. I strofe 6-8 kritiserer manden, at præsterne arbejder for kapitalisterne og hjælper med til at holde arbejderne nede. Derefter kommer han i strofe 9

med et klart budskab: ”Vi vil ikke sulte, vi vil op paa Tribunen / Og dømme, — og

Dommen skal hedde Kommunen!«” Han siger altså, at de vil have magt. Her er der en direkte reference til Pariserkommunen i form af betegnelsen ”Kommunen”. I strofe 10 kommer der endnu flere arbejdere til, der vil høre på mandens budskaber:

De rive ham med sig, og han tager Ordet

Derinde bag Skjænken oppe paa Bordet:

Mod Kirke og Stat og Guldtyranniet; —

Saa ryddes Kneipen af Politiet!«^{9}

Som en form for værtshusslagsmål kommer politiet og rydder forsamlingen. Men revolutionen er på vej, hvilket markeres i begyndelsen af sidste strofe: ”Der ruger en Sky

over Kæmpebyen,”.^{10} Naturbeskrivelsen af den rugende sky fungerer som et varsel.

Arbejderne er klar til revolution.

Analyse af ”Maalet er fuldt”

”Maalet er fuldt” er en artikel skrevet af Louis Pio, som blev bragt sammen med en indkaldelse til folkemøde den 5. maj 1872. Pios hovedbudskab var, som titlen også understreger, at arbejderne havde fået nok: ”vogt Jer nu, Maalet er fuldt! Lad der ikke

komme en eneste Draabe til, eller - det flyder over!”^{11} Han talte her til et ’Jer’, som var

8

Drachmann, 1871

9

Drachmann, 1871

10

Drachmann, 1871

11

Kilde 1

Side 7

7 kapitalisterne. Formuleringen ’vogt Jer’ kan næsten forstås som en trussel, og den er med til at give artiklen revolutionære toner.

Den revolutionære tone understøttes også af Pios fremstilling af kapitalisterne i artiklen.

Der er tale om et helt klart modsætningsforhold mellem dem og os: ”Ministre, Magistrat, Politidirektør, Grundejere og Pengeposemænd, - alle har de faaet travlt med at sammensværge dem mod Folket; alle føler de, at nu gælder det at kvæle

Frihedsspiren…”^{12} Ifølge Pio er kapitalisterne én stor gruppe, der er imod arbejdernes

frihed og forbedrede vilkår. For at sikre arbejdernes fremgang er det nødvendigt med et stærkt fællesskab: ”Skal vi taale, at vore Fjender maaske for flere Aar stanser vor Fremgang? Nej, det kan Københavns Arbejdere ikke være bekendt! Lad os derfor samle

os;”^{13} Igen er den revolutionære tone tydelig, idet kapitalisterne beskrives som ’fjender’.

Kilden er tendentiøs, da Pio har et formål om at overbevise modtagerne om, at de skal deltage i folkemødet og dermed arbejderkampen. Desuden fremstiller han kapitalismen på en negativ måde. Kilden bruges derfor ikke til at beskrive arbejdernes forhold i tiden. Den bruges til at belyse arbejderbevægelsens idealer og holdningen til kapitalisterne i den tidlige fase af arbejderbevægelsen. I den følgende analyse af et partiprogram fra 1888 vil jeg bl.a. undersøge, om der er et andet syn på kapitalisterne end i Pios artikel.

Sammenligning og analyse af Det Socialdemokratiske Arbejderpartis 1888- program

Det Socialdemokratiske Arbejderpartis 1888-program var en opdatering af det første partiprogram, der blev vedtaget på Gimle-kongressen i 1876. [14] Programmet indeholdte 26 punkter, der for partiets medlemmer beskrev forudsætningerne for en positiv samfundsudvikling, fx: ”8. Staten overtager alle Samfærdselsmidler samt de

Industriarter, der frembringer Folkets Livsfornødenheder”.^{15} Dette punkt afspejler den

socialistiske ideologi og tanken om fælleseje.

12

Kilde 1

13

Kilde 1

14

Mølgaard, 2017

15

Kilde 2

Side 8

8

Inden de 26 punkter bliver partiets holdning til kapitalismen slået fast: ”Det er Socialdemokratiets Opgave at befri Arbejdet fra den udbyttende Kapitalisme. Alle Partier, som ikke anerkender denne Opgave for at være Statens Øjemed, er lige overfor

Socialdemokratiet en reaktionær Masse.”^{16} Man fornemmer tydeligt en kritik af

kapitalismen, da kapitalismen beskrives som ’udbyttende’. Det kritiseres altså, at man kan tjene penge på arbejdernes arbejde. Men det er i højere grad ideologien kapitalisme, der kritiseres, end det er ’kapitalisterne’ som gruppe. Det understøttes også af formuleringen

’Alle Partier’. Fjendebilledet er altså politisk og rettet mod andre politiske organisationer og ideologier.

Sammenlignes dette fjendebillede med ”Maalet er fuldt” ses en grundlæggende forskel.

Hvor Pio skyder skylden for arbejdernes vilkår på alle kapitalisterne, fremstilles kampen mod kapitalismen alene som en politisk kamp i partiprogrammet. Hos Pio fornemmer man de revolutionære tanker. Han nævner ikke direkte en fysisk våbenkamp, men slaget på Fælleden endte trods alt i en voldelig kamp. I partiprogrammet vil Socialdemokratiet: ”…

opnaa den offentlige Magt i Samfundet for ved Hjælp af dette lovlige Vaaben at gøre alle

Arbejdsmidler til Folkets fælles Ejendom.”^{17} Det er altså vedtaget, at den socialistiske

kamp skal foregå på en demokratisk, lovlig og fredelig måde. I programmet kan man også aflæse synet på arbejderne. Mænd og kvinder fremstilles som ligestillede, og både mænd og kvinder skal arbejde i de fællesejede virksomheder. Begge køn skal desuden have stemmeret og på den måde deltage i demokratiet.

Partiprogrammer som dette vedtages af partiets medlemmer. En stor gruppe socialister stod altså bag programmet, hvilket er vigtigt for vurderingen af kildens brugbarhed og troværdighed. Den kan i høj grad bruges til at belyse arbejdernes syn på den ideologiske kamp i kildens samtid. Tilsammen kan kilderne dermed bruges til at svare på, hvordan de tidlige tanker om en arbejderrevolution udviklede sig.

16

Kilde 2

17

Kilde 2

Side 9

9

Vurdering

I det følgende vil jeg med afsæt i analyserne vurdere, hvordan arbejdernes idealer blev afspejlet i litteraturen, og se på betydningen af Slaget på Fælleden på kort og lang sigt. De revolutionære toner og vreden er tydelig i ”Maalet er fuldt”, og Slaget på Fælleden kunne med de fysiske kampe være endt som starten på en voldelig revolution i Danmark. En af de kortsigtede virkninger var, at lederne i arbejderbevægelsen blev arresteret. Det kan på den ene side have været et stort tilbageskridt for den spirende bevægelse, fordi Pio tidligere havde været god til at samle arbejderne om sagen. Det bakkes op af Tinna Ryom Petersen, der i en historisk fremstilling skriver om Pios udvandring til Amerika: ”Man var sluppet af med en mand, som havde skabt opmærksomhed om en sag, hvor mange arbejdsgivere

havde meget at tabe.”^{18} Ifølge hende var der altså folk, der havde en stor interesse i at

slippe af med Pio. Og sammenholdt med både ”Engelske Socialister” og ”Maalet er fuldt” er det ikke svært at forstå frygten for Pio og de andre socialistiske ledere. Taleren i ”Engelske Socialister” kan på mange måder sammenlignes med Pio i ”Maalet er fuldt”, da de begge taler til og leder arbejderne på vej. For manden i digtet er målet, altså bægeret, også ved at flyde over. Det kan bl.a. ses ved, at han brænder symbolet på arbejderen på bålet. Manden er vigtig for digtets skildring af arbejderne. Det er ham, der motiverer arbejderne til at bruge deres vrede og styrke, og det er altså ham, der får revolutionen til at gå i gang.

Litteraturen skildrer altså arbejderne som klar til kamp. Men de har brug for system og brug for en leder, der kan samle dem. Derfor kan Slaget på Fælleden og Pios anholdelse også ses som et problem for arbejderbevægelsen. Men kan Slaget på Fælleden og anholdelsen af lederne også ses i et mere positivt perspektiv? Dels kan anholdelsen have haft den virkning, at endnu flere arbejdere blev klar til at ofre sig for sagen. Det er fremmødet til folkemødet på trods af forbuddet mod det et tegn på. Men det voldelige udfald kan også have været med til at overbevise arbejderne om, at en voldelig revolution på lang sigt ikke var den rigtige vej at gå i Danmark. Med tiden blev den brede gruppe af arbejdere i hvert fald overbevist om dette. Det kan partiprogrammet fra 1888 med centrale

18

Petersen, 2015

Side 10

10

formuleringer som ”lovlige Vaaben”^{19} være med til at understøtte. Det hænger dog også

sammen med, at Socialdemokratiet kom i Folketinget i 1882, så der var en reel mulighed for at påvirke lovgivningen på en demokratisk måde.

Partiprogrammet indeholder også en vision om, at ”Religionen erklæres for en

Privatsag.”^{20} Dette ideal finder vi også i religionskritikken i ”Engelske Socialister”.

Arbejderne skildres som troende mennesker i den forstand, at de tror på Guds gode hensigter. Men utilfredsheden og kritikken af, hvordan præsterne arbejder for kapitalisterne, er tydelig i digtet. Også på dette punkt afspejlede litteraturen altså idealerne i arbejderklassen.

Arbejderklassens idealer har i løbet af historien ændret sig, ligesom selve arbejderklassen har ændret sig. Idealet er gået fra det kampklare og revolutionære til det demokratiske, hvor arbejderen har velfærdsstaten på sin side. Det kan debatteres, om der overhovedet eksisterer en arbejderklasse i den klassiske forståelse af begrebet i dag. Pio og arbejderbevægelsen opfattes som grundlæggere af Socialdemokratiet, og der er da også en lang række fælles træk mellem partiprogrammet fra 1888 og Socialdemokratiet i dag. Fx er det også i dag et vigtigt princip for partiet, at ”Staten bør drage human Omsorg for Syge,

Gamle og Arbejdsinvalider.”^{21} En central del af udviklingen er dog, at Socialdemokratiets

ideologi i dag er socialdemokratisme. Partiet ønsker ikke at indføre fælleseje, hvilket var en vision i partiprogrammet fra 1888.

Konklusion

Louis Pio inviterede i 1872 arbejderbevægelsen til det folkemøde, der siden er blevet kendt som Slaget på Fælleden. Arbejderne var utilfredse, for deres lønninger fulgte ikke med de stigende leveomkostninger. Mange arbejdere troppede op til folkemødet, som endte i en væbnet kamp mellem politiet og arbejderne. I litteraturen blev klasseskel sat til debat.

Arbejderne blev i digte som ”Engelske Socialister” af Drachmann fremstillet som vrede og kampklare, men også med mangel på system og evne til at gøre noget ved problemerne. I

19

Kilde 2

20

Kilde 2

21

Kilde 2

Side 11

11 digtet bliver forløsningen en mand, der rejser sig og taler til en flok arbejdere om at få magt i samfundet. Manden kan sammenlignes med Pio, da han også var med til at inspirere og skabe system for arbejderne. Socialdemokratiet blev i 1882 valgt ind i Folketinget, så arbejderkampen kunne derefter foregå på en demokratisk måde. Det kan ses i partiprogrammet fra 1888, hvor revolution ikke længere er et ideal. Fagbevægelsen spiller en vigtig rolle i vores samfund i dag, og grundstenene blev lagt af bl.a. Pio og Slaget på Fælleden.

Side 12

12

Litteraturliste

Primær litteratur

Drachmann, Holger. Engelske Socialister i Digte. Andr. Schous Forlag 1872. Tilgået via

https://kalliope.org/da/text/drachmann01 (læst: 08/09-19)

Kilde 1: Pio, Louis. Maalet er fuldt! Socialisten 2. maj 1872. Tilgået via

danmarkshistorien.dk, https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-
kilder/vis/materiale/louis-pio-maalet-er-fuldt-1872/ (læst: 08/09-19)

Kilde 2: Socialdemokratisk Forbund. Det Socialdemokratiske Arbejderpartis 1888- program. Beretning fra den socialdemokratiske Kongres 1888. Tilgået via

danmarkshistorien.dk, https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-
kilder/vis/materiale/det-socialdemokratiske-arbejderpartis-1888-program/ (læst: 08/09-

19)

Sekundær litteratur

Bryld, Carl-Johan. Industrialismens arbejderklasse i Danmark: Tider og temaer. Systime

16. august 2013, https://danmark.systime.dk/index.php?id=519&MP=161-436 (læst: 31/8-

19)

Kold, Lotte Flugt. Slaget på Fælleden den 5. maj 1872. danmarkshistorien.dk 6. april 2012,

https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/slaget-paa-faelleden-den-
5-maj-1872/ (læst: 31/8-19)

Løfting, Carsten. Pariserkommunen 1871. Den store danske, Gyldendal 22. august 2013,

http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Frankrig/Frankrig_1870-
1914/Pariserkommunen_1871 (læst: 31/8-19)

Mølgaard, Christian Juhl. Her er Socialdemokratiets historiske principprogrammer.

altinget.dk 24. april 2017, https://www.altinget.dk/christiansborg/artikel/her-er-
socialdemokratiets-historiske-principprogrammer (læst: 08/09-19)

Petersen, Tinna Ryom. Louis Pio, danmarkshistorien.dk 27. april 2015,

https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/louis-pio-/
(læst: 31/8-19)