DHO om arbejderens position under industrialiseringen

Side 1

1

Det Moderne Gennembrud

STX 2.g

22. november 2010

Side 2

2

Indholdsfortegnelse

FORSIDE ......................................................................................................................................... 1 INDHOLDSFORTEGNELSE .................................................................................................... 2 INDLEDNING ................................................................................................................................. 3 ARBEJDERENS POSITION UNDER INDUSTRIALISERINGEN

GENERELT OM PERIODEN ......................................................................................................................... 3-4 BONDEIDYL ........................................................................................................................................... 4-5 VILKÅR OG ARBEJDSPLADS ........................................................................................................................ 5-6 KLASSESKEL .............................................................................................................................................. 6 FRA UNDERKUET TIL BANNERFØRER

POLITIK ................................................................................................................................................ 6-7 ARBEJDERBEVÆGELSEN OG LOUIS PIO ........................................................................................................ 7-8 SLAGET PÅ FÆLLEDEN ................................................................................................................................ 8 PELLE EROBREREN ................................................................................................................................ 8-10 KONKLUSION .......................................................................................................................................... 11 LITTERATURLISTE ......................................................................................................................... 12-13

Side 3

3

Det Moderne Gennembrud

Hvad skete der med arbejderen under Det Moderne Gennembrud og industrialiseringen?

Indledning

Jeg vil i denne opgave kort redegøre for arbejderens samfundsposition under industrialiseringen.

Jeg vil sammenligne og analysere scener fra ’Bondeidyl’ af Henrik Pontoppidan, og fra ’Pelle Erobreren’ af Martin Andersen Nexø for at tydeliggøre klasseforskelle. Jeg vil komme ind på hvordan arbejderens meninger og holdninger kom til kende i det industrielle samfund, samt analysere selve arbejdssituationen under industrialiseringen. Derudover vil jeg vurdere årsager til arbejderens løsrivelse fra underkuet lønslave til politisk retfærdighedskæmper og virkningen af dette. Jeg har valgt at skrive om arbejderen, fordi jeg selv kommer fra en arbejderfamilie, og gennem tiden har hørt nogle chokerende historier helt tilbage fra mine oldeforældres tids arbejdsvilkår. Udviklingen af industrien under Det Moderne Gennembrud har betydet meget for nutidens samfundsopbygning og arbejdsnormer, og derfor synes jeg stadig den er relevant.

Samfundets generelle udvikling

Mellem 1870 og 1910 var Danmark præget af en teknificeret revolution, der har ændret mange ting til det bedre. Mange fabrikker skød op i byerne, og dette betød, at der pludselig blev rigtig mange arbejdspladser der skulle besættes. Alt imens industrialiseringen foregik i de fleste større byer landet over, begyndte folk at flytte fra landet til byen for at få bedre arbejdsvilkår. Dette

skabte fænomenet ’urbanisering’^{1}, som medførte, at en helt ny befolkningsgruppe - netop

arbejderklassen - opstod. På vej mod toppen, blev der i det danske samfund gjort en del ofringer, og målet har i de fleste tilfælde helliget midlet. I en tid hvor mekaniseringen herskede, og hvor penge bestemte éns muligheder, var arbejderen både udsat og uretfærdigt behandlet.

1

http://da.wikipedia.org/wiki/Urbaniseringen_i_Danmark

Side 4

4

Underbetaling, 64^{2} timers arbejde ugentligt, og en arbejdsgiver der forventede, at du gav liv og

lemmer for at forsyne ham med arbejdskraft, var ikke et særsyn i denne periode.

Den nye gruppe tilflyttere tog primært til byen for at finde i arbejde, i håb om at få en fremtid med bedre vilkår og større frihed. Dét de gik møde var stort set det omvendte af forhåbningerne.

Arbejdsdagene var lange, lønnen var lav, og man havde som arbejder absolut intet at skulle have sagt. Man skulle brødføde sig selv, for ikke at sige resten af familien, og med fem eller flere mennesker i en etværelses lejlighed ved Kongens Nytorv [3], kunne det godt gå hen og blive en meget lang arbejdsdag, hvis ikke hele familien deltog. Af gode grunde var det derfor ikke længere kun faderen der arbejdede. Moderen, og i visse tilfælde endda børnene, blev sendt på arbejdsmarkedet, for at familierne kunne klare sig i de trange storbyer. Borgerskabet så ned på den nyopstandne arbejderklasse, og følte en vis fornærmelse over at ubegavede landfolk kom ind og overtog deres ’reservater’. På den anden side tog de mange nyankomne arbejdere jo alle de hårde men nødvendige tjanser. De blåøjede landarbejdere fik sig dog en lang næse, og allerede efter et par måneders konstant lavtlønnet fabriksarbejde, ønskede de sig i tilbage til provinsen, hvor hver dag var komplet forudsigelig, og hvor man med garanti vidste, at der ville stå et måltid på bordet hver eneste aften.

Bondeidyl

I Henrik Pontoppidans novelle ’Bondeidyl’ bliver problemerne – som et af kendetegnene i litteraturen fra Det Moderne Gennembrud – sat til debat. Problematikken i novellen er forskellen mellem rig og fattig. Jeg har valgt at fokusere på scenen fra Mikkelsgildet.

Alle folkene fra Aahusene, som til dagligt går og arbejder i gårdejernes marker, er én gang om året inviteret til høstgilde i kroen. For en gangs skyld kan de æde og drikke sig fra vid og sans, uden at der bliver hundset med dem. Alle ser frem til denne aften hele året igennem. Alle problemerne bliver glemt, og aftenen kan nydes i fulde drag uden indgriben fra arbejdsgiveren. Gårdejerne fik sandsynligvis en smule samvittighedsnag over at udnytte folkene fra Aahusene i så stor grad.

2

http://www.industrimuseet.dk/app/doc/materiale_2708071.pdf

3

http://www.emu.dk/gym/fag/hi/inspiration/tema/1870/index.html

Side 5

5

Skolelærer Pedersen holder den samme tale hvert eneste år, hvor han lægger ’misundelsens og

tvedragtens dæmon’^{4} i graven. Derved får han de mange naive arbejdere til at tro alt hvad han

siger. Han påstår, at arbejderne ikke har nogen oprørsfølelse, fordi de har det fint. Følelsen er der rent faktisk, men nedtones i høj grad af hans overbevisende og troværdige snak, hvilket han formentlig er klar over. Gårdejerne lytter velfornøjet til skolelæreren, fordi hans ord netop lægger en dæmper på deres dårlige samvittighed over for landarbejderne. Så kan de sidde og føle sig godt tilpas, fordi arbejderne tror, at de har det helt fantastisk.

Vilkår og arbejdsplads

Arbejderen havde, som tidligere nævnt, en sikker arbejdsplads på landet. Når man først var kommet ud som landarbejder på en gård, kunne man arbejde der resten af sit liv – hvis man altså ikke dummede sig. Man havde en seng at sove i, tre daglige måltider og man så resultatet af sit arbejde med det samme. Det var hårdt, og miljøet var sjældent rart at være i – hvert fald for en undertrykt landarbejder. De vidste ikke andet, end at de arbejdede hårdt, og følte at de fortjente mere. Da industrialiseringen havde fået et godt tag i byen, rykkede den også ud mod landet. Gårdejerne kunne spare penge, ved at købe en maskine i stedet for at have arbejdskraft i form af mennesker, og derfor blev mange landarbejdere opsagt. Urbaniseringen ramte landarbejderne taktisk korrekt, og rygtet om en bedre og friere og sikrere bredte sig som hurtigt. Folk flygtede nærmest fra provinsen, og efterlod landbruget i en stadigt faldende position til fordel for industrien. Den store tilstrømning af arbejdere fra landet gjorde, at konkurrencen for arbejde blev hård. Arbejdsgiverne kunne tillade sig at lønne deres arbejdere ved eksistensminimummet, da folk ville gøre stort set alt for at tjene bare en lille sjat penge. Lønnen var som sagt så lille som muligt, og gav derfor kun lige mad nok til at familien kunne overleve. Kvinderne gik hjemme og producerede varer som f.eks. sokker, der kunne ombyttes til mad. Hvis dette ikke kunne redde familiens

4

H. Pontoppidan, side 32, linie 29-30

Side 6

6 økonomi, var fattigforsorgen den eneste udvej. Det medførte blandt andet at man fik frataget sin stemmeret, og fik berøvet sin ret til ægteskabsindgåelse.

Klasseskel

Som tidligere nævnt i afsnittet om Bondeidyl, kom der under industrialiseringen et voksende skel mellem samfundsklasserne. Der var de fattige – arbejderne, og de rige – borgerskabet. ’Dem fra landet’ og ’De intellektuelle’. Allerede så tidligt som i 1850’erne var København overbefolket.

Voldende skulle derfor nedlægges, så de nye brokvarterer [5] kunne blive opført, og sørge for at alle de hårdarbejdende landfolk kunne have et sted at bo. Som arbejder havde du nemlig ikke råd til at flytte ind i store herskabslejligheder i de dyre kvarterer. Arbejderne boede under kummerlige forhold i små lejligheder, hvor der ikke var mulighed for et privatliv. Hygiejne var der heller ikke meget af, da kloakering før industrialiseringens indtog ikke havde været nødvendigt. Flere familiemedlemmer uden relation til hinanden boede ofte sammen, og alle i husstanden skulle arbejde, så snart de var arbejdsdygtige. Det vil sige, at man i en alder af 9 år kunne komme til at løbe ærinder en af de mange smede rundt omkring i byen.

Politik

Kapitalismen havde et fast greb om Danmark som politisk nation allerede i den tidlige industrialisering. Inflation var allerede dengang et problem, og priserne blev ved med at stige.

Arbejdernes løn steg bare ikke i takt med priserne, så man blev nødt til at arbejde dobbelt så meget som før, for at få råd til at forsørge sig selv og sin familie i samme grad som tidligere. Alting skulle effektiviseres, og det betød altså, at det enkelte individs håndværk ikke længere kunne bruges til noget. Arbejdet var hurtigere overstået, hvis man masseproducerede i flok.

Fabriksarbejderen ville oftest blive sat til at lave en lille del af et større produkt, og så bare gentage det igen og igen. Når man er vant til at fremstille et helt produkt, rører det én psykisk at man ikke ser resultatet af dét man udretter. Det føles som skruen uden ende, at man ikke får lov til at se hvad der kommer ud af alle de brikker man har brugt tid og kræfter på at lave. Det er også psykisk krævende, at se sig selv lave det samme arbejde resten af sit liv. Det var endda kun hvis man var

5

http://da.wikipedia.org/wiki/København#Fra_1807_til_1._verdenskrig

Side 7

7 heldig, da fyringer ikke var en sjældenhed. Hvis du brokkede dig, stod der partout en anden i kø til at overtage dit arbejde, fordi arbejdsløsheden var enorm. Arbejderen leverede et anstrengende og udmattende stykke arbejde, men rykkede sig sjældent op ad karrierestigen, for når man først var stemplet som arbejder, var man det i resten af sit liv. Arbejdet blev din identitet, og arbejderne kendte hinanden som ’Smeden’ eller ’Lærlingen’. Mesteren og hans få svende og lærlinge kendte hinanden godt og arbejdede sammen i værkstedet, og mange af svendene kunne håbe på selv at blive mester engang.

Der var brug for en overordnet samfundsændring, for at arbejderne kunne komme til deres ret.

Der var ikke et decideret parti der fulgte arbejderne helt tæt, og da stemmeretten kun tilfaldt mænd over 30 år, havde de unge, opslidte arbejdere intet at skulle have sagt i forhold til politik.

Socialisterne kom ikke til ret, da J.B.S. Estrup [6] og hans parti, Højre, på daværende tidspunkt styrede landet med snyd og bedrag, i form af provisoriske finanslove, på trods af at folketingsflertallet var imod det. I 1894 blev Estrup dog overtalt til at resignere, og efterfølgende blev flere partier splittet op i mindre partier, som tog forskellige samfundsklassers interesser som mærkesager.

Arbejderbevægelsen og Louis Pio

Arbejderne opnåede en klassebevidsthed ved at organisere sig i fagforeninger, som i den tid blev en af de vigtigste ting for arbejderne. Det var simpelt nok at slutte sig sammen og stille en arbejdsgiver bestemte krav om lønforhøjelse, hvis bare man samtidig fremførte en trussel om strejke. Arbejdsgiverne havde endnu ikke nok styr på deres egentlige funktion, til kunne tage en pludselig arbejdsnedlæggelse. Derfor var det lettere for dem at klare en lønforhøjelse end en decideret standsning af arbejdet. Et taktisk planlagt fremstød mod en enkelt arbejdsgiver havde derfor gode chancer, i forhold til at få hele kollegastablen til at stå sammen mod et større firma.

Men arbejderne var trætte af tilværelsen, og strejkemuligheden satte i høj grad tempo på arbejderbevægelsen.

6

http://da.wikipedia.org/wiki/J.B.S._Estrup

Side 8

8

Det er her Louis Pio kommer ind. Louis Pio var socialist med store, røde bogstaver. Han blev inspireret af de mange ting industrialiseringen havde tilført samfundet i andre lande, bl.a. England og Frankrig, og besluttede sig for at se hvad der kunne gøres for de danske arbejdere og deres vilkår. Han udgav pjecer om socialisme, og begyndte kort efter at udgive en avis kaldet

’Socialisten’, hvori han med et blomstrende ordforråd skrev lidenskabelige artikler, der chokerede borgerskabet. Han skabte et fællesskab for arbejderne, og opfordrede til kamp mod den kapitalistiske overklasse.

Slaget på Fælleden

I april 1872 nedlagde murerne arbejdet, for at få nedsat deres arbejdstid med en time dagligt. Det var bladet ’Socialisten’, der havde opfordret murerne til at strejke og demonstrere på Fælleden den 5. maj. Demonstrationen blev erklæret ulovlig, og bagmændene blev derfor stoppet. Louis Pio, Harald Brix og Paul Geleff blev anholdt natten til den 5. maj. En stor del af arbejderklassen og socialismens tilhængere mødte på trods af dét op på Fælleden, og det kom til konfrontationer mellem arbejdere, politi og militær. Strejker for bedre vilkår var ikke et nyt fænomen. Allerede i

1899 under Storlockouten [7] så man eksempler på utilfredshed, og en vilje til at gøre noget ved det.

Efter fire måneders konflikt mellem fagbevægelsen og arbejdsgiveren, vandt arbejderne deres første officielle kamp.

Pelle Erobreren

Pelle Erobreren er en roman af Martin Andersen Nexø skrevet mellem 1906 og 1910, og senere filmatiseret i 1987. I de to scener jeg vil analysere, indgår både én fra filmen og én fra det andet bind af bøgerne.

Scene 1: Bondeoprøret på gården (film)

Enkemanden Lasse og hans syvårige søn Pelle er flyttet fra Sverige til Bornholm. Moderen er død, og derfor ville de prøve at finde lykken i Danmark. Allerede ved ankomsten til Bornholms havn, bliver de grinet af, og ingen vil have dem arbejdende på deres gårde. De bliver lidt tilfældigt

7

http://www.pladstilosalle.dk/nrbgeret/storloc2/index.html

Side 9

9 optaget på en gård langt ude på landet, og de oplever hvordan det føles at være af laveste sociale rang.

Den scene jeg vil tage fat i foregår efter nogle måneders arbejde på gården. De fleste ansatte er svenskere, og derfor føler Pelle og Lasse sig nogenlunde hjemme blandt deres ligemænd. Gennem længere tid har én af arbejderne, Erik, opført sig dårligt overfor forstanderen. Han har ikke bare nikket, og gjort hvad han har fået besked på, fordi han har følt sig uretfærdigt behandlet. Efter et flugtforsøg, får forstanderen nok. Han udøver en psykisk straf i stedet for fysisk, ved at bede Erik arbejde på marken under den normale frokostpause. Erik nægter, og bliver truet med at blive meldt til myndighederne. Det hele kulminerer, da forstanderen begynder at gå op mod gården sammen med sin elev. Han går med hovedet højt hævet, kun for at vise sin sublime magt. Hvad han ikke ved, er at Erik og resten af markarbejderne følger efter ham, og det leder til en konfrontation i gården. De har alle taget deres leer og andre arbejdsredskaber med, og det lader til at der skal udgydes blod af den ene eller anden slags. Forstanderen bliver konfronteret af alle markarbejderne, og Erik er frontløber. Han er den eneste der tør gøre noget, resten af stablen står fint bagved uden at afsløre deres tanker om hans handlinger. Pelle overværer hele seancen og holder med Erik, grundet en aftale de to har sammen, om at tage ud i verden året efter. Da situationen er allermest kritisk, og Erik har hævet sin le for at slå forstanderen ihjel, bliver han ramt af en sten fra brønden, der giver ham en gevaldig hjerneskade. Pelle drager en konklusion, der går på at man må finde sig i at blive behandlet dårligt af arbejdsgiveren. Man må ikke sætte sig op i mod dem der er højere på stå end en selv, for så ender man måske som Erik.

Scene 2: Delirium på havnen (roman)

Pelle har fulgt sin drøm om at komme ind til byen, og arbejder nu som skomagerlærling. Han er vokset, og er ikke længere et lille barn uden forstand. En dag hører Pelle nogle rygter om at ”Kraften” – stenhugger Jørgensen - har fået delirium, og er gået helt amok nede på havnen. Pelle går derned for at se hvad der sker, og om ikke andet for at få sig et billigt grin over folkemassens nysgerrighed.

Kraften er ganske nok blevet gal. Han truer med at springe revl og krat i luften, og han fremviser dynamit som en skræmmefaktor. Han har arbejdet alt for hårdt i for lang tid, til en alt for lav løn.

Side 10

10

Alle aggressionerne har tilsyneladende bygget sig op i ham gennem tiden, og nu var han altså eksploderet i et vredesudbrud uden lige. Publikum – derimellem venner af Kraften - står bare på kajen og råber ondskabsfulde ord efter ham. De lægger forhastede planer, som blandt andet indebærer at fylde havnen for at få ham væk, til trods for omkostningerne ved en sådan aktion.

Som ende på det hele, kommer Kraftens mor ned og henter ham om. Han vil i starten ikke med, på grund den pinagtige følelse, som kun en mor kan give sit barn, og slår hende derfor, hvilket er grundlag for flere tilråb fra den nu vrede pøbel. Til sidst får moren dog bugt med den store mand, og får ham slæbt med hjem med ordene: ”Ser I da ikke, han har mistet forstanden? Vi I anfalde

den, Gud har ramt?”.^{8} Pøblen får medlidenhed, og udtalte med stor enighed: ”Ja, han er vanvittig.

Lad kun hans mor straffe ham – hun er dog nærmest til det”, hvilket igen skaber en pinlig følelse for Kraften.

Karakteristisk for Pelle er, at han har manglet et stærkt mandligt forbillede. Hans far, Lasse, er gammel og svag, og der har ikke været nogen hændelser, hvor Lasse har vist sin verbale styrke overfor andre end Pelle. Lasse mener, at det er bedre at finde sig alt hvad de overstående magter gør, end at få konsekvenser, som for det meste ville være en fyreseddel. Ingen behøver at tvinge ham i knæ, når det handler om magtdemonstrationer. Han vil hellere bide det i sig, og håbe på ikke at blive sindssyg.

Fællesnævneren for Erik og Kraften er, at deres oprør er et egoistisk projekt. Det eneste de kan redde hjem ved det, er deres egen stolthed. De har ingen andre med sig i deres opstand, fordi de fleste folk tænker fremad, og ved, at det hverken vil indgyde respekt eller ære. I begge tilfælde er det faktisk præcis det modsatte der sker. De ender begge med at blive marginaliseret i stedet for at ændre noget som helst ved magtstrukturerne i samfundet, og hele deres oprør ses som noget infantilt Rasmus Modsat-agtigt pjat.

8

Pelle Erobreren, s. 329 øverst.

Side 11

11

Konklusion

Landarbejdernes rykning fra landet til byerne skabte en ny klasse i samfundet – nemlig arbejderklassen. De urbaniserende bønder, der før kun havde kendt til en lille landsbybefolkning, skulle vænne sig til at leve i tætpakkede lejligheder i endnu mere tætpakkede byer blandt tusinder af andre arbejdere. Deres levevilkår var foragtelige, og de havde ingen rettigheder.

Louis Pio, der havde fået inspiration fra udlandet, begyndte at hjælpe arbejderne til at forstå, hvilken magt de kunne have, hvis bare de stod sammen om det. Arbejderne gik næsten direkte fra ingen rettigheder eller bestemmelsesret i samfundet, til at have næsten lige så stor magt som arbejdsgiverne. Gennem arbejderbevægelsen blev Socialdemokratiet, som var det første parti i Danmark der kæmper arbejdernes sag, oprettet. Op til vores tid har Socialdemokratiet regeret landet størstedelen af tiden, og de er grunden til, at vi har det velfærdssamfund, vi kender i dag.

Industrialiseringen har medført mange gode ting for det danske samfund. Klasseskellet er blevet mindre, ligestillingen er blevet gjort evighedsaktuel, arbejderne har fået større frihed og flere vilkår og så videre. Til gengæld har den også medført et utal af dårlige ting. Global opvarmning, for at nævne en af de største ting. Vi har gjort stort fremskridt indenfor materialisme, men har glemt at tænke på, hvor stor den bid vi har taget egentlig er, og vi er nu ved at blive kvalt i vores egen grådighed.

Side 12

12

Litteraturliste

N. Brodersen, Chr. og Sven Møller Kristensen: Litteraturudvalg. Bind 3. 2. udg. Gyldendal,

1980. (Bog)

København. Udgivet af Wikipedia. Sidst opdateret:

Internetadresse:http://da.wikipedia.org/wiki/København#Fra_1807_til_1._verdenskrig -

Besøgt d. (Internet)

Danmark før og nu. Udgivet af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 2007.

Sidst opdateret:

Internetadresse:http://www.nyidanmark.dk/bibliotek/publikationer/rapporter/2007/indfoedsret
sproeve_laeremateriale/html/chapter01.htm- Besøgt d. (Internet)

Plads til os alle. Udgivet af Gekko Medieproduktioner. Sidst opdateret:

Internetadresse:http://www.pladstilosalle.dk/baggrund/temaartikler/3.html#top - Besøgt d.

(Internet)

Industrialiseringen i Danmark - Peder Madsens Gang. Udgivet af EMU. Sidst opdateret:

Internetadresse:http://www.emu.dk/gym/fag/hi/inspiration/tema/1870/index.html - Besøgt d.

(Internet)

Urbaniseringen i Danmark. Udgivet af Wikipedia. Sidst opdateret:

Internetadresse:http://da.wikipedia.org/wiki/Urbaniseringen_i_Danmark - Besøgt d.

(Internet)

Pio, Louis Albert Francois. Udgivet af Leksikon.org. Sidst opdateret:

Internetadresse:http://www.leksikon.org/art.php?n=2030 - Besøgt d. (Internet)

Ottetimersdagen. Udgivet af Leksikon.org. Sidst opdateret:

Internetadresse:http://www.leksikon.org/art.php?n=2815 - Besøgt d. (Internet)

Arbejdsmiljø. Udgivet af Leksikon.org. Sidst opdateret:

Internetadresse:http://www.leksikon.org/art.php?n=144 - Besøgt d. (Internet)

Juul Larsen , Per og Ole Ravn: Tekster fra industriarbejdernes verden 1. udg. Gad,

1982. (Bog)

Pontoppidan, Henrik: Bondeidyl. Kirch, Kirsten: I: Sådan lå landet: 3 noveller om livet på landet i 1800-tallet. 1. udg. Special-pædagogisk Forlag, 2005. side -. (Afsnit i bog)

Side 13

13

Slaget på Fælleden. Udgivet af Leksikon.org. Sidst opdateret:

Internetadresse:http://www.leksikon.org/art.php?n=940 - Besøgt d. (Internet)

Priser, timeløn og arbejdstid i 1880 for en faglært arbejder. Udgivet af Industrimuseet. Sidst opdateret:

Internetadresse: http://www.industrimuseet.dk/app/doc/materiale_2708071.pdf - Besøgt d.

(Internet)

Hyldtoft, Ole m.fl.: Det industrielle Danmark 1. udg. Systime, 1981. (Bog)

J.B.S. Estrup. Udgivet af Wikipedia. Sidst opdateret:

Internetadresse:http://da.wikipedia.org/wiki/J.B.S._Estrup - Besøgt d. (Internet)