Fysik B Eksamensprojekt: Isolering
2
Indholdsfortegnelse
Indledning ............................................................................................................................................ 3
Formål .................................................................................................................................................. 3
Teori ..................................................................................................................................................... 4
Varmestrøm ...................................................................................................................................... 4
U-værdi ............................................................................................................................................ 6
Varmestråling ................................................................................................................................... 7
Konvektion ....................................................................................................................................... 8
Hypotese............................................................................................................................................... 8
Apparatur ............................................................................................................................................. 9
Fremgangsmåde ................................................................................................................................... 9
Forsøgsopstillingen ............................................................................................................................ 10
Resultater ........................................................................................................................................... 11
Ingen isolering................................................................................................................................ 11
Isover (glasuld) .............................................................................................................................. 12
Flamingo ........................................................................................................................................ 14
Databehandling .................................................................................................................................. 16
Isover .............................................................................................................................................. 16
Teoretisk..................................................................................................................................... 16
Praktisk....................................................................................................................................... 17
Flamingo ........................................................................................................................................ 19
Teoretisk..................................................................................................................................... 19
Praktisk....................................................................................................................................... 20
Afvigelser for Isover – U-værdien ............................................................................................. 22
Afvigelser for flamingo – U-værdien......................................................................................... 22
Afvigelser for Isover – Lambda-værdien ................................................................................... 23
Afvigelser for flamingo – Lambda-værdien .............................................................................. 23
Fejlkilder ............................................................................................................................................ 24
Diskussion .......................................................................................................................................... 24
Konklusion ......................................................................................................................................... 25
Underskrift ......................................................................................................................................... 25
Fysik B Eksamensprojekt: Isolering
3
Indledning
Det emne, der bliver diskuteret mest i øjeblikket er uden tvivl det stigende CO
2
-udslip. Dette
fremkommer, da der bliver brændt flere fossile brændstoffer af end nogensinde. Dette medfører så i
drivhuseffekten og udledning af CO
2
. Det øgede CO
2
udslip har nogle katastrofale følger. Blandt
andet stiger den globale temperatur, som medfører i, at polerne smelter og verdenshavene stiger.
Generelt kan man sige, at der er nogle naturændringer i øjeblikket, som aldrig har været der før.
Tidligere og længere sommer, mindre sne om vinteren og en masse orkaner er bl.a. nogle af de
vejrændringer, som er kommet i takt med den stigende udledning af CO
2
.
Da det er boligens CO
2
udslip, der er relevant i mit projekt, så ved man, at hver person i gennemsnit
i Danmark udleder 10 ton CO
2
. Hvis man ser på det personlige forbrug, så udgører dette 6 ton CO
2
per person for hver indbygger i Danmark. 26,5 % af dette personlige forbrug (1,59 ton) skyldes
opvarmning af boligen
1
. Dette er et højt tal, da vi som oftest bor fx 4 eller 5 personer i et hus.
Derfor er boligen en meget tung CO
2
udleder. Derfor kan man gøre noget selv for at spare på dette
unødige CO
2
udslip. Det er selvfølgelig meget vigtigt ikke at fråse med varmen – der behøver ikke
være ligeså varmt som i en sauna indendørs. Dog er den vigtigste faktor for nedsat varmeforbrug, at
ens hus er isoleret godt og tilstrækkeligt. Men hvad skal man så isolere med? Og virker isoleringen
overhovedet?
Formål
Formålet med denne øvelse er, at der er et stigende CO
2
udslip i øjeblikket. Derfor skal folk være
bedre til at spare på de fossile brændstoffer til opvarmning af huset. Den bedste måde at undgå, at
varmeenergien bare fosser ud af huset er ved at isolere ordentligt og med det rigtige materiale.
Derfor vil jeg undersøge, hvilket materiale der er bedst til at isolere af flamingo eller glasuld. Er det
virkelig glasuld, som der bliver brugt næsten i alle huse, der isolerer bedst?
1
http://1tonmindre.dk/beregner_start.asp?m=1&mID=84
Fysik B Eksamensprojekt: Isolering
4
Teori
2
Varmestrøm
Varmestrøm er på det atomare plan, atomer, som vibrerer hurtigt. Dette medfører, at det får
naboatomet til også at vibrere. På denne måde flyttes den kinetiske energi, som der er i det ene
atom, til naboatomet. Den kinetiske energi vil i dette tilfælde være varme. I nogle stoffer kan atomet
vibrere lettere til naboatomet end i andre atomer. Hvis atomet får det andet atom til at vibrere meget
hurtigt, så er materialet meget varmeledende. Hvis denne reaktion sker i en langsom hastighed, så er
materialet et dårligt element til at lede varmen i. De materialer, som er dårligt ledende bruger man
til isolering, da varmen ikke slipper ligeså let igennem et dårligt ledende element, som ved et godt
ledende element.
Et at de materialer som er meget ledende er f.eks. en diamant. Grunden til at disse diamanter er så
let at lede er, at en diamant er opbygget af meget kraftige kovalente bindinger af kulstofatomer.
Andre materialer f.eks. metalmaterialer er også gode varmeledere – fx gryder, som er lavet af enten
aluminium eller stål til induktionsgryder. Dette er skyld i metallets gitterform.
Isolering har en meget lav varmeleder og er derfor det produkt, som bliver brugt allermest til at
isolere huse eller andre steder, hvor varmen helst ikke skal sive ud af. Det vil sige, at jo mindre
varme ledende materialet er, des bedre isolerer det. Denne varme ledende enhed måles i lambda.
Lambda kan udledes, som jeg vil gøre nedenfor:
For to materialer gælder følgende:
12
1 1 1
U U U
Ud fra dette udtryk kan den samlede vægs U-værdi således beregnes. Dette gælder, da:
12samlet
T T T
Dermed kan man lave følgende tegning (nederst på denne side).
Dette viser det samlede temperaturfald, som svarer til temperaturfaldet for T
1
+ T
2
. Dette betyder
altså, at der betragtes to lige tykke flader af samme materiale. Her vil et temperaturfald fordele sig
med halvdelen over hver af fladerne. Tykkelsen af materialet har betegnelsen L. Derfor må det
gælde, at U-værdien er omvendt proportional med tykkelsen. Altså at:
1/UL
2
Erik Øhlenschlæger – Grundlæggende fysik 1988, Gyldendal
Fysik B Eksamensprojekt: Isolering
5
Da en fordobling af L, svarende til to lag af materialet, vil halvere varmestrømmen, og således
netop halvere U-værdien. Denne kaldes varmeledningskoefficienten og har betegnelsen
(Lambda). Der gælder således:
U
L
Hvilket så betyder, at man kan isolere lambda:
UL
Fysik B Eksamensprojekt: Isolering
6
U-værdi
Da vi nu har af tale omkring isolering, så er der et af de store begreber, U værdien, som også kaldes
den transmissionskoefficienten. Her vil jeg nu redegøre, hvordan man kan finde U værdien for
forskellige typer isolering.
Da vi ved - med varmstrøm - at den mængde af energi, målt i [J] som pr. tidsenhed, målt i [s]
strømmer gennem fladen, som er beregnet i [A]. Har vi denne formel for:
J
A P A
s
Når man laver forsøg med dette viser det sig, at varmestrømmen også er proportionel med den
temperaturforskel, som ligger over den flade vi har fået beregnet. Derfor kan vi sætte delta T ind i
vores formel:
P A T
Da vi også har den sidste proportionale faktor, nemlig transmissionskoefficienten [U]. Så nu har vi
en formel, med enheden U, som vi nu kan rykke lidt rundt på:
P U A T
For at kunne finde U værdien, skal man nu isolere U, og derved finde ud af resten af værdierne og
regne U værdien ud.
P
U
AT
Da vi nu ved at arealet har en SI enhed målt i [m], og da vi ved det er et areal er det i anden. Og da
vi ved at temperaturen kan måles i kelvin som har SI enheden [K] kan vi omskrive formelen til det
som vi kender fra vores grundbøger:
2
W
U
mK
Da vi nu har formlen for udregning af U, er det bare at indsætte de værdier, som man har fundet.
Fysik B Eksamensprojekt: Isolering
7
Varmestråling
Strålingsvarme er som navnet lyder, varme i form af stråler. Strålingsvarme breder sig fuldstændig
ligesom lys. Det specielle ved strålevarme er, at det også kan bevæge sig i lufttomme rum, såsom
det der en mellem jorden og solen. Varmen vi mærker fra solen er strålevarme. Strålingsvarme kan,
fordi det er stråler, som lys, reflekteres på blanke overflader. Det er ikke muligt at se alle former for
stråler i denne sammenhæng. Der findes såkaldte lyse- og mørke varmestråler. De lyse er dem vi
kan se, altså dem fra solen og lignende. De mørke kan vi ikke se, og disse kommer fra eksempelvis
radiatorer og lignende, så længe at en genstand er varmere end dens omkringværende luft, så vil
denne genstand afgive strålevarme.
Princippet varmestråling er grunden til, at man igennem et hvilket som helst legeme, kan mærke en
varmestrøm igennem sig. Du kan f.eks. tage en bunsenbrænder som eksempel. Den brænder
igennem det lag, som ligger på stativet. Strålerne, som kommer fra bunsenbrænderen er de samme,
som når lys passerer igennem et transparent materiale.
Alle legemer lyser den stråling, som stammer fra den kinetiske energi (varmen fra
bunsenbrænderen). Den lyser den stråling, som atomerne udfører. Jo højere varme, des større
bevægelsesenergi kommer der. Jo mere bevægelsesenergi der kommer, des mere lys er der fra
strålingen. Når den er ved det absolutte nulpunkt, i kinetisk energi(varme fra bunsenbrænderen), er
der ingen bevægelser - derfor ingen lys.
Når legemet når en temperatur på over 800 kelvin, så bliver de bevægelser atomerne laver, til lys.
Ligesom vores bunsenbrænder. Denne lysbølge har en bølgelængde på 625nm (Rød farve). Hvis
legemet skal op på en hvidglødende farve, så skal dennes temperatur op på minimum 2000K. Dette
betyder, at atomerne bevæger sig så hurtigt at den emitterer hele lysspektrummet.
Fysik B Eksamensprojekt: Isolering
8
I 1928 opstillede en tysk fysiker Wien en lov, som beskriver dette fænomen. Denne lov blev døbt
”Wien forskydnings lov”. Ligningen ser således ud:
max
0,002898mK
T
Da vi nu ved hvilke farver der kommer ud ved hvilke temperaturer, kan vi benytte Wiens lov til en
masse ting. Som det ses på billedet, så bruges denne teknik til at måle hvor varmeudslippet kommer
ud af fra huse. Dette er en utrolig god opfindelse, da vi i øjeblikket gør alt for at kunne isolere huse,
så man ikke skal bruge alt for meget energi til at varme ens hus op og udlede for meget CO
2
.
Konvektion
En konvektion er næsten det samme som en strømning. Konvektionen sker i gas eller luftarter, hvor
et koldt eller et varmt stof blandes. Når dette sker, konventer den kolde og den varme luft sammen
og finder en mellemvej. Dette betyder, at selvom luft- eller gasarter er en dårlig varmeleder, så kan
varmen alligevel brede sig ved hjælp af en konvektion. Det eneste der er brug for, er en bevægelse
af atomerne, så vil der ske en konvektion imellem varme- og kolde luft/gasarter.
Hypotese
Det, som jeg ville forvente var nok, at glasulden (Isover) isolerer bedre end flamingo. Dog er dette
ikke tilfældet, hvis man ser på lambda- og U-værdierne. Her er disse to lavere for flamingo end for
glasuld. Dette betyder (jo lavere U- og lambdaværdi, des større isoleringsevne), at flamingoen burde
få en lavere praktisk værdi end glasulden. Dette vil så betyde, at flamingoen rent faktisk isolerer
bedre end glasulden. Jeg vil også bevise, at isolering rent faktisk virker!
Derudover forventer jeg, at de praktiske resultater ligger meget tæt på de teoretiske resultater og
dermed en lav afvigelse.
Fysik B Eksamensprojekt: Isolering
9
Apparatur
- En lampe med fatning (opgivet 60W/ målt 57 W)
- 2 temperaturmålere
- Effektmåler
- Flamingokasse
- Gaffertape
- Glasuldkasse (Isover)
- Stopur
Fremgangsmåde
1. Pæren sættes i effektmåleren og sættes i stikkontakten. Effekten på pæren måles og noteres
samt den effektværdi, der står på pæren.
2. Tykkelsen af kassen måles samt
de indvendige mål.
3. Derefter noterer jeg
starttemperaturen inden i kassen
og udenfor kassen. Disse
temperaturer skal meget gerne
være ens.
4. Derefter starter målerækken.
Temperaturmåleren stikkes ned i
kassen, så den ikke sidder lige direkte ovenfor pæren i kassen og kassen lukkes
fuldstændigt.
5. Pæren tændes og der laves måleaflæsninger hvert halve minut.
6. Når temperaturen er konstant, stoppes målingerne.
7. Dette forsøg laves både med en glasuldkasse og en flamingokasse.
8. Der laves et ekstraforsøg: samme fremgangsmåde – bare uden nogen som helst form for
isolering (det vil sige ud i den frie luft).
Fysik B Eksamensprojekt: Isolering
10
Forsøgsopstillingen
Som man kan se, så tager man en pære og sætter ind i en given kasse og tilslutter en 230 V
stikkontakt. Derefter stikker man en temperaturmåler ind i kassen, så den indvendige temperatur
kan måles. Herefter kan målerækken begynde. Nedenfor kan man se forsøgsopstillingen i billeder:
Fysik B Eksamensprojekt: Isolering
11
Resultater
Ingen isolering
Vi startede som sagt med at stille en pære ud i det fri og derefter lave
en forsøgsrække. Som man kan se i tabellen, så fik vi ikke det helt store
ud af dette, da vi indså, at temperaturen næsten ikke steg, da det kun er
varmeudledningen, som termometeret opsnapper.
Forsøget fortsatte i fem minutter.
Det, jeg ville vise med dette forsøg, var, at isolering faktisk virker.
Dette er forklaret i diskussionen.
Man kan ikke rigtig sige, at denne følger en bestemt tendenslinje, da det eneste jeg vil vise med
denne graf er, at isolering faktisk har en betydende effekt!
y = 6E-07x
2
+ 0,0013x + 23,331
R² = 0,9617
Temperatur [°C]
Temperatur [°C]
Poly. (Temperatur [°C])
tid [s]
Tid
[s]
Temperatur
[°C]
0
23,3
30
23,4
60
23,4
90
23,5
120
23,5
150
23,5
180
23,6
210
23,6
240
23,7
270
23,7
300
23,8
Fysik B Eksamensprojekt: Isolering
12
Isover (glasuld)
Glasuld kasse indvendige mål:
Højde [m]:
0,41
Bredde [m]:
0,30
Længde [m]:
0,56
Isover tykkelse [m]:
0,05
Pære opgivet til 60 watt målt til 57
watt
Da vores målinger er over meget lang tid, så ville denne fylde en masse sider. Derfor er det kun
starten og slutningen af målingerne, som er taget med:
Som man kan se, så er starttemperaturen lig med 22,1 grader og
sluttemperaturen er lig med 92 grader.
Isovers (glasuld) isoleringsevne (Lambda) er fundet til
0,037
W
mK
3
,
4
og
5
Hvis man plotter alle disse måleresultater ind i et koordinatsystem, så
får man følgende graf:
3
http://www.kandu.dk/spg27778.aspx
4
http://www.landogliv.dk/Artikler/2008/11/27/120032.htm
5
Erik Øhlenschlæger – Grundlæggende fysik 1988, Gyldendal side 26 nederst i skemaet
Tid
[s]
Temperatur
[°C]
0
22,1
30
22,9
60
24,2
90
25,6
120
27,2
150
28,8
180
30,4
4680
91,5
4710
91,6
4740
91,7
4770
91,8
4800
91,9
4830
92
Fysik B Eksamensprojekt: Isolering
13
Graf_1
På denne graf kan man se tiden i sekunder som funktion af temperaturen i grader.
Denne graf følger en polynomisk tendenslinje, som man kan konkludere ved at se på R
2
-værdien,
som ligger på 0,971. Dette kan man konkludere, da R
2
-værdien ligger over 0,95.
y = -3E-06x
2
+ 0,027x + 31,807
R² = 0,9713
Isover
Temperatur [°C]
Poly. (Temperatur [°C])
t [s]
T [°C]
Fysik B Eksamensprojekt: Isolering
14
Flamingo
Derefter skulle vi se på en flamingokasse. Denne kasse havde følgende mål:
Flamingokassens mål:
Højde [m]:
0,28
Bredde [m]:
0,475
Længde [m]:
0,38
Tykkelse [m]:
0,05
Stor pære (57 watt opgivet til 60 watt)
Da vores målinger er over meget lang tid, så ville denne fylde en meget. Derfor er det kun starten
og slutningen af målingerne, som er taget med:
Som man kan se, så er starttemperaturen lig med 26,5 grader og sluttemperaturen
er lig med 114,8 grader.
Flamingos isoleringsevne (Lambda) er fundet til
0,035
W
mK
6
Hvis man plotter alle disse måleresultater ind i et koordinatsystem, så får man
følgende graf:
6
Erik Øhlenschlæger – Grundlæggende fysik 1988, Gyldendal side 26 nederst i skemaet
t [s]
T [°c]
0
26,5
30
35
60
42,5
90
47,9
120
51,8
150
55
180
57,8
3540
114
3570
114,1
3600
114,2
3630
114,3
3660
114,4
3690
114,5
3720
114,6
3750
114,7
3780
114,8
Fysik B Eksamensprojekt: Isolering
15
Graf_2
På denne graf kan man se tiden i sekunder som funktion af temperaturen i grader.
Denne graf følger en polynomisk tendenslinje, som man kan konkludere ved at se på R
2
-værdien,
som ligger på 0,951. Dette kan man konkludere, da R
2
-værdien ligger over grænsen som er på
0,95.
Fysik B Eksamensprojekt: Isolering
16
Databehandling
Når der skal laves beregninger på isoleringsevnerne, så skal man bruge de formler, som er vist i
teoriafsnittet. Først skal man beregne den teoretiske lambdaværdi for henholdsvis isover og
flamingo. Derefter skal den praktiske værdi for lambda udregnes. Dette gøres ved, at man først
regner U-værdien ud, hvorefter man så kan finde lambda, det vil sige isoleringsevnen.
Herefter kan man så sammenligne den teoretiske og målte værdi for U-værdien og lambda for
isover og flamingo.
Hvis man starter med at se på isover:
Isover
Teoretisk
W
Som sagt så er -værdien lig med 0,037 for isover.
m
For at finde U-værdien for isover skal man bruge følgende formel:
Da tykkelsen af Isoveren var 0,05 m, så kan og L sættes ind i formlen og U
K
U
L
2
-værdien kan findes:
W
0,037
m
U=
0,05m
0,74
Dette er den teoretiske værdi for U.
W
Den teoretiske værdi for lambda er som sagt: 0,037
m
K
W
U
mK
K
Formålet ved dette forsøg var som sagt at finde U- og lambdaværdier og sammenligne disse. Derfor
kan man også udregne den praktiske U- og lambdaværdi:
Fysik B Eksamensprojekt: Isolering
17
Praktisk
Derefter skal den praktiske lambdaværdi findes:
Fysik B Eksamensprojekt: Isolering
18
Fysik B Eksamensprojekt: Isolering
19
Flamingo
Teoretisk
Formålet ved dette forsøg var som sagt at finde U- og lambdaværdier og sammenligne disse. Derfor
kan man også udregne den praktiske U- og lambdaværdi:
Fysik B Eksamensprojekt: Isolering
20
Praktisk
Derefter skal den praktiske lambdaværdi findes:
Fysik B Eksamensprojekt: Isolering
21
Fysik B Eksamensprojekt: Isolering
22
Når disse to værdier er fundet, så skal man se på, om de passer overens med de resultater, som jeg
fik i de teoretiske udregninger.
Derfor vil jeg finde den absolutteværdi og den procentviseværdi for U-værdien og lambdaværdien:
Afvigelser for Isover – U-værdien
Her skal den praktiske- og teoretiske værdi sættes ind:
Denne afvigelse vil blive diskuteret i diskussionen.
Afvigelser for flamingo – U-værdien
Her skal den praktiske- og teoretiske værdi sættes ind:
Denne afvigelse vil blive diskuteret i diskussionen.
Fysik B Eksamensprojekt: Isolering
23
Afvigelser for Isover – Lambda-værdien
Her skal den praktiske- og teoretiske værdi sættes ind:
Denne afvigelse vil blive diskuteret i diskussionen.
Afvigelser for flamingo – Lambda-værdien
Her skal den praktiske- og teoretiske værdi sættes ind:
Denne afvigelse vil blive diskuteret i diskussionen.
Fysik B Eksamensprojekt: Isolering
24
Fejlkilder
Den største fejlkilde er nok, at flamingo- og glasuldkassen stod på bordet. Dette betyder, at
bordpladen også en isoleringsevne. Dette resulterer i en forhøjet isoleringsevne, som vil medføre en
afvigelse i målingerne og dermed resultatbehandlingen.
Der er også nogle menneskelige fejl, som vi skulle tage nogle forbehold for. For eksempel at man
skal huske, at man først må stoppe målingerne, når temperaturen er konstant, ellers får man nogle
forkerte resultater og en høj afvigelsesprocent. Dette betyder altså, at den samlede temperatur bliver
mindre og U-værdien større.
Der var også hul i flamingo- og glasuldkassen. Dette betyder, at noget af varmen strømmer ud af
kasserne. Dette giver altså et varmetab, som vil resultere i en forøget U-værdi, da temperaturen vil
stabilisere sig ved en lavere temperatur.
Diskussion
Det første forsøg, der blev lavet var som sagt, at der blev tændt en lampe uden nogen form for
isolering. Her kunne vi se, at temperaturen ikke steg særligt meget. Dermed kunne vi så konkludere,
at isolering rent faktisk har en betydningsfuld virkning.
Hvis man ser på resultaterne, så kan vi se, at disse rent faktisk passer overens med min hypotese.
Jeg forventede (som man ikke skulle tro, da der bliver isoleret med glasuld i næsten alle huse), at
flamingoen havde en bedre isoleringsevne.
Man kunne se, at U-værdien for hhv. flamingo og glasuld lå på hhv. 0,77 og 0,78. Lambda-værdi:
0,038 og 0,039. Her kan vi endnu engang se, at de beregnede resultater for flamingo også er lavere
end resultaterne for glasuld.
Dermed passede mine resultater overens med min hypotese. Hvis man ser nærmere på afvigelserne,
så kan man sige at med hhv. 9,81 % afvigelse for flamingoen og 5,84 % afvigelse for glasulden, så
må man sige, at dette er nogle meget pæne afvigelser, som ligger tæt på de teoretiske resultater.
Derfor kan man sige, at vores resultater (de praktiske) er nogle, som man godt kan regne med. Hvis
man skulle have lavet forsøget bedre (mere præcist), så kunne man lave forsøget på den måde, at
man kunne lade kassen hænge ud i det fri i nogle snører eller lignende, da bordet også har en
isoleringsindflydelse på resultaterne (derfor afviger resultaterne fra de teoretiske beregninger).
Taget i betragtning af denne fejlkilde, så må man sige, at det er nogle acceptable resultater.
Man kunne også se, at flamingoen har en bedre isoleringsevne, da denne fik en meget højere
temperatur inden den blev konstant set i forhold til glasuldens maxtemperatur.
Det store spørgsmål er så bare: hvis flamingo isolerer bedre end glasuld, hvorfor isolerer man så
ikke med det i stedet for?
Dette svar er dog meget enkelt. Mange tror, at glasuld isolerer bedre end flamingo, da dette
materiale bruges i næsten alle huse. Dog brugte man oftere flamingo for nogle år tilbage. Dette gik
man dog hurtigt væk fra! Begrundelsen for hvorfor man bruger glasuld i huse frem for flamingo, er,
at efter et stykke tid, så synker flamingoen sammen.
7
Et andet eksempel er også, at der nemt kan gå
7
Dette vides på baggrund af en snak med en isolatør (K-E. Jensen)
Fysik B Eksamensprojekt: Isolering
25
fugt i flamingo. Når der går fugt i noget, så sker der det, at der kommer svamp, som er meget
sundhedsskadeligt. Dernæst er flamingo meget brandfarligt. Når det brænder, så udskiller
flamingoen en masse giftige partikler, som også er skadelige for helbredet. Derfor kan det godt
være, at flamingo isolerer bedre end glasuld, men det har også en masse negative sider. Derfor
bruges glasuld, da dette er bedst at bruge.
Konklusion
Man kan hermed konkludere – på baggrund af hypotesen og resultaterne – at forsøget forløb med
succes. Jeg kom frem til nogle resultater, som havde en acceptabel afvigelse, som hovedsageligt
skyldes, at isoleringsmaterialet var placeret på et bord, som dermed havde en indvirkning på
isoleringsfaktoren. Jeg fik bevist, at flamingo isolerer bedre end glasuld, da dette materiale har en
lavere U- og lambdaværdi. Jeg fik også bevist, hvorfor man så bruger glasuld i stedet for flamingo
som isolering i huse. Dette er på grund af alle de negative sideeffekter, som flamingoen har som
isoleringsmateriale i huse.
Man kan sige, at dette forsøg er ret relevant, da jeg fik bevist, at isolering rent faktisk virker. Det er
også virkelig vigtigt, at man bruger det rigtige isoleringsmateriale, som ville være glasuld i dette
tilfælde. Da dette kan forhindre en masse andre negative effekter såsom farlige partikler for
helbredet. Det er specielt relevant, da der ofte bliver snakket om det stigende forbrug af fossile
brændstoffer, som medfører et øget CO
2
-udslip. Derfor vil man meget gerne nedsætte dette forbrug
af brændstoffer. Dette kan bl.a. gøres ved at isolere korrekte og med meget isolering i hjemmet.
Hvis forsøget var blevet lavet ude i den fri luft, så havde jeg fået nogle mere præcise resultater.
Derfor kunne dette være en oplagt rettelse under afsnittet ”Fremgangsmåde.”
Alt i alt kan man dog sige, at forsøget samt resultaterne forløb med succes og havde nogle
acceptable procentvise afvigelser set i forhold til, at isoleringskasserne stod på et bord.
Fysik B