Engelsk grammatik - en kort oversigt

1. VERBER – 2. SUBSTANTIVER – 3. ADJEKTIVER OG ADVERBIER – 4. PRONOMINER – 5. ARTIKLER – 6. PRÆPOSITIONER – 7. DIVERSE

1. Verber (udsagnsord)

Verber angiver ofte handlinger (play, jump, write), men kan også bruges til at beskrive fx tilstande

eller ejerforhold.

Verbernes fem hovedtider

Simpel tid

Udvidet tid

Præsens (nutid)

I walk

I am walking

Præteritum (datid)

I walked

I was walking

Perfektum (førnutid)

I have walked

I have been walking

Pluskvamperfektum

(førdatid)

I had walked

I had been walking

Futurum (fremtid)

I will walk

I will be walking

Regelmæssige og uregelmæssige verber

Regelmæssige verber bøjes med endelsen -ed (eller -d, hvis de i forvejen ender på -e) i både

præteritum (datid) og perfektum/pluskvamperfektum (førnutid/førdatid).

 Play/played/played

Uregelmæssige verber kan have mange forskellige bøjninger - og har ofte forskellige former i

præteritum og perfektum/pluskvamperfektum.

 Drink/drank/drunk

Tjek altid ordbogen, hvis du er i tvivl om et verbums bøjning.

Simpel tid vs udvidet tid

Simpel tid

Udvidet tid

Noget, som sker regelmæssigt eller altid gælder:

Fiona plays basketball every Wednesday.

The sun rises in the east and sets in the west.

Fokus på igangværende handling på et

bestemt tidspunkt:

Fiona is playing basketball right now.

The sun is rising, time to get up!

Noget, som er afsluttet:

The dodo has become extinct.

Fokus på gradvis udvikling, som er i gang

på et bestemt tidspunkt:

White tigers are becoming extinct.

Noget, som afbryder et forløb:

I was walking home when the aliens arrived.

Forløb, som bliver afbrudt:

I was walking home when the aliens

arrived.

STX 2.g

I got up, I took a shower, I ate breakfast, I brushed

my teeth and then I ran out the door.

Parallelle forløb, som foregår samtidig:

Linda was showering while I was brushing

my teeth.

Kongruens

Kongruens betyder, at sætningens forskellige led skal ‘passe sammen’ (kongruere). På engelsk er

det særlig vigtigt at være opmærksom på kongruens, når man arbejder med verber i præsens

(nutid). I denne tid har langt de fleste engelske verber nemlig en særlig form i 3. person ental, som

slutter på -s:

 John eats cake.

NB: To be har som det eneste verbum også to former i præteritum (datid), så her skal du også

tænke over kongruens. Was bruges ved 1. og 3. person ental, mens were bruges i alle andre

situationer.

1. VERBER – 2. SUBSTANTIVER – 3. ADJEKTIVER OG ADVERBIER – 4. PRONOMINER – 5. ARTIKLER – 6. PRÆPOSITIONER – 7. DIVERSE

Vær særlig opmærksom på kongruens ved følgende situationer:

 Utællelige substantiver (navneord) er altid 3. person ental (information, news,

furniture, advice, money, evidence…)

 Pronominer (stedord), som ender på -body/-one/-thing er altid 3. person ental

(everybody, someone, nothing…)

 Visse substantiver er altid flertal (people, police, trousers, glasses, riches,

surroundings…)

 Kollektiver (ord som family, group, team, band…) kan være enten 3. person ental eller

flertal, afhængig af kontekst. Hvis ordet betegner en samlet gruppe fungerer det som 3.

person ental, men hvis ordet betegner de enkelte medlemmer af gruppen, fungerer det

som flertal.

 Ved relative pronominer (henførende stedord) som who, whom, which eller that skal

du altid se på, hvad ordet fører tilbage til, for at bestemme kongruensen.

 Ved foreløbigt subjekt (there) skal du altid se på sætningens egentlige subjekt for at

bestemme kongruensen.

Do-omskrivning

Do-omskrivning betyder, at man indsætter to do som hjælpeverbum i en sætning. Samtidig

omskrives sætningens hovedverbum til infinitiv (navnemåde). Do-omskrivning bruges i tre

forskellige situationer:

 Til spørgsmål: Does he know her?

 Til nægtelse: They do not know her.

 Til emfase: Yes, I did know her.

NB: Sætninger do-omskrives ikke, hvis de i forvejen har sammensat verballed, eller hvis to be er

hovedverbum.

Modalverber (mådesudsagnsord)

can/could, may/might, must, shall/should, ought to og will/would.

Modalverberne findes kun i nogle bestemte former og kan ikke optræde alene - de skal altid

kombineres med et eller flere andre verber i et sammensat verballed. Et verbum, som følger et

modalverbum, står altid i infinitiv (navnemåde):

 You must believe me!

Modalverberne har forskellige effekter på sætningens hovedverbum. Ofte siger de noget om hvor

sandsynligt noget er, eller i hvor høj grad man ønsker eller opfordrer til, at noget skal ske. De

fleste modalverber kan have forskellige betydninger i forskellige sammenhænge:

 They should be at the airport now, they left quite early. (should beskriver

sandsynlighed).

 You should stay inside at night, the streets are not safe. (should beskriver en opfordring).

Pas på med at oversætte danske modalverber direkte. Fx kan ‘skal’ kun sjældent oversættes til

shall, men det kan ofte oversættes til must. Tjek ordbogen, hvis du er i tvivl.

Passiv

I passive sætninger er subjektet (grundleddet) den eller det, som bliver udsat for en handling, i

stedet for den/det, som udfører den.

Grammatisk dannes passiv med to be som hjælpeverbum + følgende verbum i perfektum

participium (kort tillægsform):

 Heather was bullied.

Man kan tilføje information om, hvem der udførte handlingen, ved hjælp af præpositionen

(forholdsordet) by:

 Heather was bullied by Judith and her gang.

1. VERBER – 2. SUBSTANTIVER – 3. ADJEKTIVER OG ADVERBIER – 4. PRONOMINER – 5. ARTIKLER – 6. PRÆPOSITIONER – 7. DIVERSE

2. Substantiver (navneord)

Substantiver angiver navne på fx dyr, planter, ting, fænomener, følelser, begivenheder og

begreber. De fleste substantiver kan bøjes i bestemthed og tal.

Flertalsbøjning

De fleste substantiver bøjes i flertal med -s:

 Lion/lions

 Bicycle/bicycles

 Hat/hats

Substantiver med visse endelser bøjes ofte (men ikke altid) anderledes:

 -s/-ch/-sh/-x/-z i ental = -es i flertal (watch/watches)

 Konsonant + -y i ental = -ies i flertal (baby/babies)

 -f/-fe i ental = -ves i flertal (knife/knives)

 Konsonant + -o i ental = -es i flertal (potato/potatoes)

Nogle substantiver er uændrede i flertal:

 Sheep/sheep

 Fish/fish

Nogle substantiver har helt uregelmæssig bøjning:

 Man/men

 Woman/women

 Child/children

Utællelige substantiver kan ikke bøjes i flertal:

 Fx information, news, furniture, advice, money og evidence

Genitiv (ejefald)

Ejefald for substantiver kan dannes med apostrof + -s eller med of.

Apostrof-ejefald bruges typisk ved personer, højerestående dyr, (nogle) tidsudtryk og

butikker/klinikker:

 Peter’s bike.

 A dog’s life.

 We will go there in two weeks’ time.

 I should really go to the dentist’s with this toothache.

NB: Hvis substantivet i forvejen ender på -s (fx flertals-s), tilføjes kun apostrof:

 The girls’ bikes.

Of-ejefald bruges typisk ved ting, laverestående dyr, begreber og længere udtryk:

 The roof of my house.

 The legs of a spider.

 The meaning of life.

 He is the son of the 45th President of the United States of America.

I mange situationer kan man frit vælge mellem de to typer genitiv. Der er tendenser til, at de

bliver brugt på bestemte måder, men det er normalt ikke faste regler. Fx er følgende sætninger

begge helt korrekte:

 My laptop’s battery has run out.

 The battery of my laptop has run out.

1. VERBER – 2. SUBSTANTIVER – 3. ADJEKTIVER OG ADVERBIER – 4. PRONOMINER – 5. ARTIKLER – 6. PRÆPOSITIONER – 7. DIVERSE

3. Adjektiver og adverbier (tillægsord og biord)

Adjektiver beskriver substantiver (navneord) og pronominer (stedord):

 A green hat. (green beskriver substantivet hat)

 It is beautiful. (beautiful beskriver pronominet it)

Adverbier beskriver verber, adjektiver, andre adverbier og hele sætninger

 He spoke softly. (softly beskriver verbet spoke)

 She was extremely intelligent. (extremely beskriver adjektivet intelligent)

 They moved incredibly swiftly. (incredibly beskriver det andet adverbium swiftly)

 Obviously, you are mistaken. (obviously beskriver hele sætningen)

Vær opmærksom på verber, som introducerer et subjektsprædikat (omsagnsled til grundled)!

I den situation bruges adjektiv frem for adverbium, fordi ordet efter verbet faktisk beskriver

subjektet.

 This cake tastes delicious. (delicious beskriver substantivet cake og er dermed et

adjektiv)

 You look great with that haircut! (great beskriver pronominet you og er dermed et

adjektiv)

En række ord kan både fungere som adjektiv og adverbium. Det gælder fx hard, fast og late, samt

en række tidsudtryk (daily, weekly, monthly, yearly, etc…).

Adjektivers gradbøjning

Adjektiver på 1 stavelse gradbøjes med -er/-est:

 Strong/stronger/strongest.

Adjektiver på 3+ stavelser gradbøjes med more/most:

 Interesting/more interesting/most interesting.

Adjektiver på 2 stavelser gradbøjes normalt efter deres endelse:

 -y/-er/-ow eller konsonant + -le = -er/-est (narrow/narrower/narrowest)

 Andre endelser = more/most (silent/more silent/most silent)

Enkelte adjektiver gradbøjes helt uregelmæssigt:

 Good/better/best, bad/worse/worst, far/farther/farthest, little/smaller/smallest

Adjektiver - forskelle mellem dansk og engelsk

På dansk bruger vi ofte komparativ form (2. grad) af et adjektiv uden egentlig at sammenligne

(falsk komparativ):

 Jeg var til en større fest i går.

På engelsk er falsk komparativ normalt ikke tilladt. Her må man i stedet omformulere:

 I went to a major party last night. / I went to a fairly large party last night.

På dansk kan adjektiver i nogle situationer stå alene:

 Jeg tog den røde blyant og min ven tog den hvide.

På engelsk kan adjektiver normalt ikke stå alene - vi er nødt til at indsætte et passende støtteord:

 I took the red pencil and my friend took the white one.

Hvis et adjektiv alligevel står alene på engelsk, bliver det substantiveret og opfattet som flertal:

 Robin Hood steals from the rich and gives to the poor.

Afledte og fødte adverbier

Adverbier er ofte afledt af et adjektiv + -ly: Happily, beautifully, strongly, interestingly, obviously,

fortunately...

De kan dog også være ‘født’ som adverbier: Very, always, never, now, then, here, there...

1. VERBER – 2. SUBSTANTIVER – 3. ADJEKTIVER OG ADVERBIER – 4. PRONOMINER – 5. ARTIKLER – 6. PRÆPOSITIONER – 7. DIVERSE

4. Pronominer (stedord)

Vær særligt opmærksom på pronominerne markeret med fed, som kan optræde i flere forskellige

funktioner.

Type af

pronomen

Funktion

Eksempler

Vigtige regler

Personlige

pronominer

(personlige

stedord)

Bruges som

erstatning for

substantiver og

proprier.

I/me, you,

he/him, she/her,

it, we/us, you,

they/them

I skrives altid med stort.

Første form bruges som subjekt

(grundled), anden form bruges i

andre positioner.

Possessive

pronominer

(ejestedord)

Bruges når de

personlige

pronominer skal

kombineres med

ejefald.

My/mine,

your/yours, his,

her/hers, its,

our/ours,

their/theirs

Første form bruges i

sammenhæng med andre ord,

anden form bruges alene.

Husk at possessive pronominer

aldrig indeholder apostrof!

Interrogative

pronominer

(spørgende

stedord)

Bruges til at danne

åbne spørgsmål.

Who, whom,

whose, what,

which

Who/whom bruges til at spørge

til personer. What bruges især

til ikke-personer. Which bruges

til begge, ved afgrænset antal

svarmuligheder. Whose bruges

kun ved ejefald og kun til

personer.

Relative

pronominer

(henførende

stedord)

Bruges til at indlede

relativsætninger

(henførende

sætninger)

Who, whom,

whose, which,

that

Who/whom bruges om

personer. Which bruges om

ikke-personer. That bruges til

begge, men kun i definerende

relativsætninger. Whose bruges

til begge, men kun til ejefald.

Demonstrative

pronominer

(påpegende

stedord)

Bruges til at udpege

noget, som man

omtaler.

This, that, these,

those

This/these bruges om noget

‘tæt på’. That/those bruges om

noget ‘længere væk’ (fx i

forhold til tid eller sted).

Refleksive

pronominer

(tilbagevisende

stedord)

Bruges til at vise

tilbage til noget

tidligere nævnt.

Myself, yourself,

himself, herself,

itself, oneself,

ourselves,

yourselves,

themselves

Bemærk stavningen af

flertalsformerne (de ender på -

ves, ikke -fs).

Indefinitte

pronominer

(ubestemte

stedord)

Bruges til at

beskrive noget

ubestemt.

All, any,

everybody,

nothing, some,

someone...

Nogle indefinitte pronominer er

altid ental, nogle er altid flertal

og nogle varierer afhængig af

konteksten.

Who eller whom?

De relative pronominer (henførende stedord) who og whom bruges begge om personer.

Who bruges, hvis ordet fungerer som subjekt (grundled) i en sætning.

 The man who shot me. (who er subjekt i relativsætningen)

Whom bruges, hvis ordet fungerer som andre sætningsled eller kommer efter en præposition (et

forholdsord).

 The man whom I shot. (whom er direkte objekt/genstandsled i relativsætningen)

 The woman to whom I owe everything. (whom kommer efter præpositionen to)

En simpel huskeregel: Who bruges, hvis man på dansk kan bruge ‘som’ eller ‘der’. Whom bruges,

hvis man på dansk KUN kan bruge ‘som’. Husk dog stadig på reglerne om personer og

præpositioner.

 Manden som/der skød mig (vi kan bruge begge på dansk = who)

 Manden som jeg skød. (vi kan ikke bruge ‘der’ på dansk = whom)

1. VERBER – 2. SUBSTANTIVER – 3. ADJEKTIVER OG ADVERBIER – 4. PRONOMINER – 5. ARTIKLER – 6. PRÆPOSITIONER – 7. DIVERSE

5. Artikler (kendeord)

Artikler viser substantivers bestemthed. Ubestemt artikel (a/an) angiver ubestemt ental.

Bestemt artikel (the) angiver bestemt form, men siger ikke noget om subjektets tal.

Ubestemt artikel (a/an)

A bruges, når følgende ord starter med en konsonantlyd:

 A car, a year

An bruges, når følgende ord starter med en vokallyd:

 An apple, an hour

Bemærk at forkortelser kan have en anden startlyd end det udtryk, som de er er en forkortelse af:

 Lisa is a Member of Parliament/Lisa is an MP.

I mange situationer bruger engelsk ubestemt artikel, hvor dansk er uden artikel:

 Ved de fleste stillingsbetegnelser (She is a doctor).

 Ved gruppetilhørsforhold (Jonathan Safran Foer is a Jew and a vegetarian).

 Ved visse lidelser (I have a fever, a toothache and a headache).

 Tilsvarende ‘per’/’om’ på dansk (He drinks five liters of soda a day)

 Foran talordene hundred og thousand (I can think of a hundred reasons why you should

give me a thousand dollars).

Stillingsbetegnelser kan dog skrives uden artikel, hvis stillingen er unik i sammenhængen:

 Donald Trump became President in 2017.

 Francis has been Pope since 2013.

Ubestemt artikel kan ikke kombineres med utællelige substantiver:

 I have a news about a furniture.

Bestemt artikel (the)

Der er en del forskelle på dansk og engelsk i forhold til brugen af bestemt og ubestemt form.

Bemærk også at dansk i mange situationer markerer bestemt form med en endelse (-en/-et) frem

for en artikel.

Bestemt form på dansk - ubestemt form på engelsk

 Generelle begreber (Livet er hårdt = Life is hard)

 Institutioner (Han gik ud af skolen som 15-årig = He left school as a 15-year-old)

 Årstider og højtider (Hvad skal du lave i påsken? = What will you do during Easter?)

 Faste udtryk med most, one og half (De fleste mennesker har svært ved engelsk

grammatik = Most people have trouble with English grammar)

Hvis sætningen omtaler helt specifikke begreber, institutioner eller højtider bruges dog bestemt

form:

 The life of Mahatma Gandhi was an inspiration to many.

 The school I went to as a child had terrible teachers.

 That was the Easter I decided I never wanted to see my family again.

Ubestemt form på dansk - bestemt form på engelsk.

 Faste udtryk med same, following, first, second, third… (Det var første gang jeg så hende

= It was the first time I saw her)

 Præposition (forholdsord) + retning (Gå til højre = Go to the right)

Nogle proprier (egennavne) skrives med bestemt artikel. Bemærk at det kan variere om artiklen

skrives med stort begyndelsesbogstav, afhængig af om den betragtes som en del af selve navnet.

 The Bahamas, The Hague, the US, the White House, the Eiffel Tower, the Titanic, The

New York Times, The Guardian, The Lord of the Rings, The Hunger Games… .

1. VERBER – 2. SUBSTANTIVER – 3. ADJEKTIVER OG ADVERBIER – 4. PRONOMINER – 5. ARTIKLER – 6. PRÆPOSITIONER – 7. DIVERSE

6. Præpositioner (forholdsord)

Præpositioner bruges typisk til at beskrive placering i tid eller sted. De indgår også i en lang række

faste forbindelser, ofte i kombination med bestemte substantiver (navneord). Bemærk at flere af

de mest almindelige præpositioner (fx at/in/on) kan optræde i alle tre sammenhænge, med

forskellige betydninger.

Tidspræpositioner

De vigtigste tidspræpositioner er on, at, in, for, during og by.

On bruges om dage og datoer:

 I always play football on Wednesdays.

At bruges mest om nøjagtige tidspunkter (det faste udtryk at night er dog en undtagelse):

 School starts at 8 o’clock.

In bruges om et tidsrum af en vis længde. Det kan også bruges til at vise, hvor lang tid der går

inden noget sker (ligesom ‘om’ på dansk):

 I am always tired in the evening.

 The movie starts in 10 minutes, hurry up!

For bruges specifikt til at angive længden af en tidsperiode:

 I have been working on this essay for five hours now.

During bruges om noget, som sker under et bestemt tidsforløb:

 I was very happy during my childhood.

By bruges især om slutningen på en tidsperiode:

 The assignment must be done by Friday.

Stedspræpositioner

De vigtigste stedspræpositioner er at, in, on og by.

At bruges normalt om en ret præcis placering, fx et punkt på et kort eller et mål for en rejse.

 We have arrived at the airport.

 We turned left at the crossroads.

In bruges om en mindre præcis placering, fx for at beskrive nogen eller noget, som er et eller

andet sted i et land, et område, en bygning eller et rum:

 The terrorist is still in the building!

 Pierre currently lives in France.

On bruges specifikt om placering på en ‘flade’.

 We spent the afternoon on the beach.

 The money is on the table.

By bruges om en placering tæt ved noget andet.

 You can leave your jacket by the door.

 I hate living by the landfill, the smell is terrible!

Præpositioner i faste forbindelser

Mange præpositioner indgår i faste forbindelser med bestemte andre ord. Ofte er disse

forbindelser anderledes end de tilsvarende forbindelser på dansk. Fx:

 Jeg er vild med dig. = I am crazy about you.

 Jeg er bange for edderkopper = I am afraid of spiders.

Derfor er det en rigtig god idé at bruge ordbogen, hvis du er i tvivl om hvilken præposition, som

typisk hører sammen med et bestemt andet ord. I nogle digitale ordbøger kan du slå hele

forbindelsen op, andre steder er du nødt til at slå op under ordet, som hører sammen med

præpositionen.

1. VERBER – 2. SUBSTANTIVER – 3. ADJEKTIVER OG ADVERBIER – 4. PRONOMINER – 5. ARTIKLER – 6. PRÆPOSITIONER – 7. DIVERSE

7. Diverse

Her kan du læse om vigtige grammatiske regler, som ikke hører til en bestemt ordklasse.

Ordstilling

Engelsk har normalt ligefrem ordstilling, så subjekt (grundled) kommer før udsagnsled (verballed)

- også selvom sætningen starter med et adverbialled (biled):

 He lives in Portugal. (her er ordstillingen den samme på dansk: ‘Han bor i Portugal’)

 Last year he lived in Spain. (her har dansk omvendt ordstilling: ‘Sidste år boede han i

Spanien’)

Engelsk har dog omvendt ordstilling i nogle få situationer:

 Ved (nogle typer) spørgsmål: Do you know where he lives?

 Ved there som foreløbigt subjekt: There are many teenagers who feel lonely.

 Ved et indskrænkende adverbialled i starten af en sætning: Never have I seen anything

like this.

 Ved et underforstået if i starten af en sætning: Had I known about the affair, I would

have broken up with him years ago.

Stort begyndelsesbogstav

Ligesom på dansk bruger engelsk stort begyndelsbogstav i proprier (egennavne):

 I know that Peter went to France to visit Pierre last summer.

I modsætning til dansk bruger engelsk også stort begyndelsesbogstav i alle ord, som er afledt af

proprier (fx adjektiver og substantiver, som angiver nationalitet, sprog eller religion):

 Did you know that Brazilian people typically speak Portuguese?

 Christians, Muslims, and Jews all consider Jerusalem a holy place.

I sammensatte proprier skriver engelsk normalt samtlige vigtige ord med stort, hvor dansk i

mange situationer kun skriver første ord med stort:

 Have you read “The Lord of the Flies”?

I avisoverskrifter er det dog ofte kun første ord, som skrives med stort:

 “How to eat with a low carbon footprint” was published on The Guardian’s website in

March 2018.

På engelsk betragtes navne på dage, måneder og højtider også som proprier - og skrives med

stort:

 Christmas Day falls on December 25th. Last year it was a Monday.

Komma

Engelsk har aldrig komma foran definerende relativsætninger:

 This is the man whose invention saved the world.

Engelsk har aldrig komma foran that-sætninger:

 I know that I can do it.

Engelsk har normalt ikke komma, hvis en hovedsætning står foran en ledsætning:

 I could not believe my eyes when I saw him.

Engelsk har ofte komma, hvis en ledsætning står foran en hovedsætning:

 When I saw him, I could not believe my eyes.

Engelsk har komma omkring parentetiske relativsætninger:

 My father, who is a banker, makes a lot of money.

Engelsk har komma ved opremsning og før/efter direkte tale:

 “I believe in life, liberty, and the pursuit of happiness,” he said.

Engelsk har komma omkring indskud:

 My first grade teacher, Jane, was always kind to me, however.