
[navn fjernet] SRP – [navn fjernet]
Mekanik – Bevægelse med friktion i luft og væsker
3.b Tønder Gymnasium & HF
2 Teori
Mange faktorer spiller ind, når man taler om gnidning, og formlerne, der bruges, er ikke altid de samme.
Nogen gange spiller hastigheden ind, og andre gange er hastigheden fuldstændig ligegyldig.
2.1 Gnidning på faste legemer
For at forstå begrebet gnidning, kan det hjælpe, først at se på faste eller tørre legemer. Tager man Newtons
1. lov i betragtning, vil et legeme enten forblive i stilstand eller opretholde en retlinjet bevægelse, med
konstant hastighed, så længe den resulterende kraft er nul. I langt de fleste virkelige tilfælde vil et legeme i
bevægelse tabe hastighed og gå i stå, og man må altså drage den konklusion, at den resulterende kraft ikke
var nul. Da den resulterende kraft tilsyneladende kun har sænket legemets hastighed, må vi jf. Newtons 2.
lov antage, at kraften har en retning, som er modsat bevægelsesretningen.
2
Når legemer er i berøring med hinanden, vil der opstå berøringskræfter, som kan opdeles i to komposanter,
hvoraf den ene, normalkraften, er vinkelret på berøringsfladen, mens den anden er parallel med
berøringsfladen. Det er denne kraft parallel med, men modsat, bevægelsesretning, der kaldes
gnidningskræften, da det er denne kraft, der bremser bevægelsen.
Gnidningskræfterne skyldes bindinger mellem atomer i overfladen af de to stoffer. For at beskrive
gnidningen mere præcist, er der indført to dimensionsløse størrelser: den statiske og den kinematiske
gnidningskoefficient. Som det antydes i benævnelsen, er der tale om to forskellige gnidningskoefficienter,
ved hhv. stilstand (statisk) eller bevægelse (kinematisk). Både den statiske og den kinematiske
gnidningskoefficient afhænger af de to legemers materialers beskaffenhed, altså overfladernes grovhed.
Det kan relativt let vises empirisk, at den statiske gnidningskraft er større end den kinematiske. Der skal
ikke så meget til at holde bevægelsen i gang, når den først er startet. Desuden er de respektive
gnidningskræfter proportionale med normalkraften, mens ingen af dem afhænger af legemernes indbyrdes
hastighed. Især det sidste er vigtigt at bide mærke i.
3,4
2.2 Viskositet
Vender man blikket mod fluider, altså væsker og gasser, er situationen en helt anden. Begreberne og
definitionerne på normalkræfter og gnidningskræfter er de samme, men der er fx ingen egentlig
berøringsflade.
2
Nielsen, Arly & Nielsen, Jørgen (2002), Mekanisk Fysik og Varmelære, s. 77-79
3
Christiansen 1987, kapitel 3 s. 14-16
4
Bisgård, Knud Maack (1984), Hydromekanik, s. 55-56