Studiekompasset.dkKlasse: EUD (og HG) 3. år · Fag: Andet
Specialefag xx xx
Rehabilitering xx xx
EUD (og HG) 3. år
Indhold
Indledning ......................................................................................................................... 2
Arbejdsspørgsmål til udarbejdelse af opgaven ................................................................ 2
Dataindsamling ................................................................................................................. 2
Rehabilitering ................................................................................................................ 2
Hverdagsrehabilitering .................................................................................................. 4
Hjælp til selvhjælp ......................................................................................................... 5
Aldring ........................................................................................................................... 5
Selvbestemmelsesret .................................................................................................... 6
Ressourcer / begrænsninger ......................................................................................... 6
Økonomi i samfundet .................................................................................................... 6
Konklusion ......................................................................................................................... 7
Evaluering ......................................................................................................................... 8
Litteraturliste .................................................................................................................... 9
Specialefag xx xx
Rehabilitering xx xx
Afleveret d.
Side 2 af 9
Indledning
Livskvalitet, egenomsorg og hjælp til selvhjælp er tre vigtige elementer i det daglige
arbejde med mennesker. Jeg har derfor i denne opgave valgt at sætte fokus på
rehabilitering med udgangspunkt i den ældre borger. Jeg vil, via teorien, påpege hvor
vigtigt det er at motivere borgeren til at udnytte sine egne ressourcer if. m PADL
1
og
IADL
2
, hvad min opgave som SSA’er i den givne situation er og ikke mindst hvilken
økonomisk betydning korrekt rehabilitering af den ældre borger kan have for
kommunerne.
Arbejdsspørgsmål til udarbejdelse af opgaven
1. Hvad er min rolle som SSA’er, i det tværfaglige team, if. m den ældre borgers
rehabilitering?
2. Hvordan kan jeg som SSA’er via princippet ”hjælp til selvhjælp”, guide den
ældre borger, med respekt for dennes selvbestemmelsesret, til selv at udnytte
sine ressourcer?
3. Hvilken betydning har rehabilitering af den ældre borger for samfundet?
Dataindsamling
Rehabilitering
Rehabilitering betyder kort og godt at sørge for, at et svækket menneske får sine evner
og ressourcer tilbage gennem fx behandling eller træning. Men rehabilitering er mere
end blot træning. Det er også vigtigt at man får den enkelte borger til at forholde sig til
den nye livssituation samt genfinde meningen med livet. For nogle kan det nemlig
være angstfremkaldende at vinke farvel til det liv og den identitet man havde, uden at
vide hvad der venter forude.
Rehabilitering skal ses som et helhedssyn, hvor man fokuserer på både det fysiske,
psykiske og sociale. Endvidere skal man hjælpe borgeren til at få indsigt i egne behov,
ressourcer og begrænsninger, således at han bliver i stand til at tage ansvar for og
mestre sit eget liv. For at opnå et ideelt rehabiliteringsforløb, skal flere faggrupper ind
over, som foruden social- og sundhedsassistenten fx tæller lægen, sygeplejersken,
ergoterapeuten, fysioterapeuten og socialrådgiveren.
1
Personlig Almindelig Daglig Livsførelse
~
personlig pleje, færdes i eget hjem, toiletbesøg mm.
2
Instrumentelle Almindelig Daglig Livsførelse
~
praktiske gøremål som rengøring, indkøb, lave mad mm.
Specialefag xx xx
Rehabilitering xx xx
Afleveret d.
Side 3 af 9
If. m. rehabilitering er det vigtigt at have kendskab til borgerens sygdom samt de
funktionsnedsættelser den har medført. Dernæst er det vigtigt at sætte sig ind i
hvilken betydning funktionsnedsættelsen har for den enkelte borger.
Man kan opdele en rehabiliteringsproces i 4 faser:
Akutfasen som oftest foregår på sygehuset. Her vil plejepersonalet i høj grad yde hel-
eller delvis kompenserende sygepleje, da borgeren kun i begrænset omfang vil kunne
tage initiativ til at deltage i PADL-aktiviteterne. Borgeren vil muligvis have svære
funktionsnedsættelser både sensorisk, motorisk og kognitivt, og der er samtidig stor
sandsynlighed for at han også er i krise og når gennem chokfasen til reaktionsfasen. Så
her er det vigtigt at plejepersonalet ikke stiller krav, men blot giver ham trygge rammer
hvor han kan reagere frit.
Genoptræningsfasen hvor borgeren stadig vil være tilknyttet sygehuset eller et
genoptræningscenter. Her vil borgeren langsomt genvinde nogle af sine færdigheder,
og plejepersonalets opgave vil være at yde delvis kompenserende - eller støttende og
undervisende sygepleje. Borgeren vil i højere grad begynde at deltage aktivt i PADL-
aktiviteterne og måske også så småt begynde at tænke på fremtiden. Her er det
plejepersonalets opgave at støtte borgeren til at bevare håbet, tage del i
genoptræningen samt motivere ham til selv at finde løsningen på de problemer som
kan opstå under genoptræningen.
I krisesituationen vil borgeren måske komme igennem reaktionsfasen og nå til
bearbejdningsfasen hvor han vil begynde at finde sin nye identitet. Han vil komme
frem til en erkendelse af sine funktionstab og de problemer der opstår som følge
deraf, og for at rehabiliteringen overhovedet skal lykkedes er det vigtigt at
plejepersonalet er parate til at støtte borgeren i hans op- og nedture.
Udskrivningsfasen som er den fase hvor borgeren skal begynde at vænne sig til, ikke at
være omgivet af de forskellige faggrupper. Det er vigtigt at plejepersonalet støtter
borgeren til selv at tage initiativ og ansvar til, at få opfyldt både vækstbehov og
mangelbehov ift. Maslow’s Behovspyramide. Borgeren skal støttes til at bevare
motivationen til udvikling af nye metoder, hvorpå aktiviteterne kan udføres.
Borgeren vil i krisesituationen være på vej over i nyorienteringsfasen, og
plejepersonalet skal primært arbejde støttende og undervisende fx ift. at borgeren
stadig er ved at finde sit nye jeg.
Efterbehandlingsfasen hvor borgeren atter skal overtage ansvaret for sin egen
tilværelse, strukturerer og udfører de daglige aktiviteter således at han atter vil opnå
en positiv livskvalitet. I denne fase afsluttes genoptræningen og borgeren vil have
fundet sit nye jeg.
Specialefag xx xx
Rehabilitering xx xx
Afleveret d.
Side 4 af 9
Hvor længe en rehabiliteringsfase vil vare er meget forskelligt fra borger til borger, da
det afhænger meget af den enkeltes situation både fysisk, psykisk og socialt. Endvidere
er det vigtigt at borgeren bliver stillet de rette udfordringer da for få, for mange, for
høje eller for lave krav kan være skadelige for rehabiliteringsprocessen. Fx vil for lave
krav medfører at der ikke sker nogen udvikling med borgeren, og der er chance for at
han mister motivationen for genoptræningen. Modsat vil man hvis der stilles for høje
krav ift. borgerens ressourcer, opleve at han får følelsen af ikke at kunne slå til og
derved ikke føler nogen mening i at forsætte. Det er derfor vigtigt at sætte nogle
realistiske mål i samarbejde med borgeren, og gerne andre fagpersoner som fx en
ergoterapeut, for derved at give borgeren medindflydelse hvilket også vil øge
motivationen for at nå målene. (kilde 5, s. 57-63)
Hverdagsrehabilitering
If. m. kommunesammenlægningen i januar 2007 blev rehabilitering af borgerne
overdraget fra sygehusregi til det kommunale regi, hvilket har medført at der de sidste
par år har været en øget fokus på rehabilitering i kommunerne. Omlægningen har
medført at man i den primære sektor har fået øjnene op for de problematikker som
manglende rehabilitering medfører, samt at sundhedspersonalet mangler
kompetencer til at varetage den opgave det er at medvirke til rehabilitering af et andet
menneske.
I bla. Ringsted kommune har der i kørt et projekt som omhandler
hverdagsrehabilitering af 50 borgere. Hverdagsrehabilitering indebærer genoptræning
til borgeren i selv at udfører PADL-aktiviteter samt IADL-aktiviteter. Målet var at styrke
borgerens evne, til på en værdig måde at klare sig selv, og dermed sætte fokus på
borgerens kompetencer og funktioner, samt få borgeren til selv at tage aktiv del i
udførelsen af opgaven, dog i det omfang det kunne lade sig gøre. Derved ville man
kunne styrke borgerens egenomsorgsevne, give borgeren en bedre livskvalitet samt
sparer kommune for visiterede timer, der i stedet kan bruges på andre tiltag i
hjemmeplejen.
Inden projektets start fik personalet undervisning hvor de fik de nødvendige redskaber,
for bedst muligt at kunne støtte op om borgeren. Derudover var der i både den
teoretiske- og den praktiske del tilknyttet en ergoterapeut, som bla. bistod til
udarbejdelse af handleplaner, i samspil med borgeren og den faste sosu-medarbejder.
Handleplanen beskrev på hvilken måde at borgeren aktivt skulle deltage i opgavens
udførelse, delmål samt dato for hvornår man forventede målet nået. Hver gang
opgaven var blevet udført blev den scoret, og derved kunne man følge med i
borgerens udvikling. (kilde 4)
Specialefag xx xx
Rehabilitering xx xx
Afleveret d.
Side 5 af 9
Hjælp til selvhjælp
Med hjælp til selvhjælp menes der at vi som plejepersonale skal arbejde sammen med
borgeren om de opgaver han er visiteret til. Dvs. at det er ikke som mange tror,
plejepersonalet som skal udføre fx opvasken, men i stedet et samarbejde mellem
borgeren og hans hjælper. Vi skal vha. guidning og motivation, hjælpe borgeren til selv
at klare de funktioner som han er i stand til. (kilde 1)
Aldring
”Det er kombinationen af høj alder og sygdom, der kan medføre
svækkelse - ikke alderen i sig selv”(citat: kilde 2 s. 50; 3. afsnit)
I dag er det ikke alderen der hæmmer de ældre, men de sygdomme der opstår som
følge af alderen. Det kan dog være svært at skelne mellem sygdomsforandringer og
forandringer som følge af alderen. Fx vil slitageforandringer forekomme overalt i
kroppen, men hos ældre raske veltrænede mennesker vil der ikke opstå væsentlig
forringelse af funktionsevnen, hvorimod man hos ældre med sygdomme vil opleve at
det ikke kun er slitageforandringerne som alene vil give problemer.
Der er tre faktorer som det er vigtigt at se sammenhængen mellem, når man skal
vurdere et ældre menneskes funktionsevne. Nemlig de fysiske, psykiske og sociale
faktorer. De viser hvor vigtigt det er at se hele vejen rundt om den enkelte person, og
ikke kun fokusere på om der evt. er fysiske faktorer som spiller ind.
Slitagesygdomme som arteriosklerose
3
, cancer
4
, osteoporose
5
og bronkitis er ofte
skyld i langt de fleste problemer med svigtende funktionsevne i alderdommen.
Sygdommene udvikles over mange år og er resultatet af dårlig livsstil og levevilkår.
Med alderen bliver sårbarheden overfor en række akutte sygdomme større, og for
genoptræningens betingelser spiller alderen en rolle. Det tager nemlig længere tid at
komme sig oven på en sygdom, da kroppens helingsevne bliver væsentlig nedsat med
alderen. Man ser især hos ældre over 80 år det sammensatte sygdomsbillede, hvor
flere sygdomme kombineret med aldersforandringer giver en særlig sårbarhed og en
vanskelig genoptræning. Disse borgere vil ofte være at finde på geriatriske
6
afdelinger,
hvor man er specialiseret i længerevarende genoptræningsforløb. (kilde 2, s. 50-55)
3
Åreforkalkning
4
Kræft
5
Knogleskørhed
6
Afdeling med speciale i alderdommen og dens sygdomme
Specialefag xx xx
Rehabilitering xx xx
Afleveret d.
Side 6 af 9
Selvbestemmelsesret
Danmarks sundhedsvæsen er ifl. § 2 bygget op på respekten for det enkelte menneske
og dettes integritet og selvbestemmelsesret. Selvbestemmelsesretten er endvidere en
rettighed som er indført i Grundlovens § 71 der omhandler den personlige frihed.
Selvbestemmelsesretten medfører at man ikke kan gennemtvinge fx hjælp til personlig
pleje, praktisk bistand eller behandling if. m. sygdom mod borgerens vilje og uden hans
samtykke. (kilde 3, s. 167)
Ressourcer / begrænsninger
Dorthea Orem beskriver i sin egenomsorgsteori at evnen til at imødekomme
egenomsorgskravene afhænger af de ressourcer man har. Dvs. for at man kan yde
optimal egenomsorg må der være en lige balance mellem ressourcer og
begrænsninger, og overstiger kravene ressourcerne er der behov for sygepleje.
Formålet med den hjælp vi yder de ældre, er altså at styrke borgerens ressourcer,
hvilket vi gør ved at nedsætte begrænsningerne. Det er derfor vigtigt at vi altid tager
udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer, og dermed finder balancen så
borgeren får den hjælp han har brug for, samtidig med at han stadig udnytter sine
ressourcer og dermed opretholder han sin egenomsorg. (kilde 2, s. 40-41)
Økonomi i samfundet
Da Ringsted Kommune udførte projektet om hverdagsrehabilitering af 50 borgere i
kommunen, gennemførte de 47, og ud af dem opfyldte 39 borgere de mål som var
opsat for dem, helt eller delvist. Det har medført at 5 af borgerne som har opfyldt
deres mål er blevet udvisiteret, og 13 borgere er blevet sat ned i visiteret tid.
Rent økonomisk har det for Ringsted kommune betydet en besparelse på ca. 300.000
kr. pr. år, da den samlede visiterede tid er faldet fra 3058 min. pr. uge til 2163 min pr.
uge hvilket har givet en reduktion på 895 min. pr. uge hvilket svarer til 15 timer ATA-
tid
7
.
Ringsted kommune har efterfølgende lavet en forsigtig beregning, som viser at hvis
man indfører dette projekt hos samtlige af kommunens 878 borgere
8
som får enten
praktisk bistand og / eller personlig pleje, og man antager at halvdelen af de visiterede
borgere vil kunne opnå selv at klare opgaverne, vil det medføre en besparelse på 2,5
mio. kr. årligt. Derved vil kommunen nemmere kunne imødekomme nogle af de øvrige
opgaver der opstår hos hjemmeplejen. (kilde 4 s. 6-7)
7
Ansigt til ansigt tid - den tid hjælperen bruger hos borgeren
8
September 2010
Specialefag xx xx
Rehabilitering xx xx
Afleveret d.
Side 7 af 9
Konklusion
Forskellen på rehabilitering og hverdagsrehabilitering er ikke særlig stor og alligevel så
er den. Rehabilitering benyttes som oftest efter akut sygdom/ulykke som har medført
funktionsnedsættelse, hvorimod hverdagsrehabilitering mere er henvendt til fx
primærsektoren hvor nogle borgere if. m aldring og sygdom udvikler
funktionsnedsættelse. Her går man ind og sætter fokus på den ældre borgers
kompetencer og funktioner, for derefter at styrke borgerens evne til på en værdig
måde at komme til at klare sig selv igen. Rehabilitering foregår primært på sygehus og
genoptræningscenter hvor der er mange specielt uddannede fagpersoner klar til at
støtte, guide og motivere den enkelte borger, hvorimod hverdagsrehabilitering foregår
i borgerens eget hjem med hjælp og støtte fra fx mig som SSA’er i et tværfagligt
samarbejde med en enkelt eller to andre fagpersoner.
Ved arbejdet med hverdagsrehabilitering skal jeg som SSA’er i samarbejde med fx en
ergoterapeut støtte borgeren til på sigt selv at kunne udføre PADL- og IADL-
aktiviteterne. Sammen med borgeren og med respekt for hans selvbestemmelsesret,
vil vi udarbejde en handleplan som tydeligt redegøre for hvilke aktiviteter borgeren
skal arbejde med, hvilke delmål der skal opstilles samt hvornår man forventer målet
nået. Det er vigtigt at jeg som SSA’er, under udarbejdelsen af handleplanen, har indsigt
i borgerens anamnese
9
, således at vi ikke iværksætter urealistiske mål.
Når handleplanen er på plads går borgeren og jeg i gang med at udfører aktiviteten
efter planen, og hvor det før var mig som SSA’er der udførte den, arbejdes der nu efter
princippet hjælp til selvhjælp som går ud på at det er et samarbejde mellem borgeren
og mig. Hver gang vi har afsluttet opgaven bliver den scoret, og derved kan vi se
borgerens udvikling og deraf finde ud af om kravene passer eller om de er for
høje/lave. Det er hele tiden vigtigt at jeg sørger for at støtte, guide og motivere
borgeren til aktivt at deltage i udførelsen af opgaven, ligesom det er vigtigt at lytte hvis
borgeren giver udtryk for at det er for svært. I så fald skal målene revideres.
Projektet fra Ringsted kommune har tydeligt dokumenteret, at hverdagsrehabilitering
kan lade sig gøre, og at det oven i købet er en succes både blandt personale og de
ældre. Personalet giver udtryk for at de har fået et bedre kendskab til borgeren, og
borgerne giver udtryk for hvor dejligt det er at arbejde sammen og hvor skønt det er
igen at kunne udføre de enkelte opgaver. Derudover er der også en gevinst for
kommunen, nemlig i form af sparede visiterede timer og som omregnet betyder penge
til andre formål. I den periode projektet har løbet, har der været en reduktion på 895
9
Sygehistorie
Specialefag xx xx
Rehabilitering xx xx
Afleveret d.
Side 8 af 9
min. pr. uge hvilket svare til 15 ATA-timer. Omregnet svarer det til ca. 300.000 kr. om
året.
Ringsted kommune har fået lavet en forsigtig beregning som viser at hvis man
udbreder denne metode til alle kommunens 878 visiterede borgere, og man antager at
ca. halvdelen af borgerne på sigt vil blive i stand til at klare sig selv, så vil kommunen
kunne spare ca. 2,5 mio. kr. om året. Penge der vil kunne bruges til at forbedre andre
områder i primærsektoren.
Evaluering
Jeg har altid håbet at systemet kunne ændres, således at der ville blive lidt mere tid til
borgerinddragelse, at der reelt ville blive mulighed for at arbejde efter princippet hjælp
til selvhjælp og ikke mindst at der ville være tid til at yde bare lidt omsorg for borgeren
i den korte tid jeg var i boligen. Med metoden fra Ringsted kommune ser jeg nu håb for
fremtiden. Hvis hverdagsrehabilitering bliver udbredt til samtlige kommuner i
Danmark, vil vi opleve at de ældre borgere bliver mere selvhjulpne, de vil genfinde
livskvaliteten og kommunerne vil spare penge på plejeområdet og kan i stedet sætte
ind der hvor hjælpen virkelig behøves. Men et vigtigt plus med denne metode vil for
mig personligt være, at i stedet for at jeg som SSA’er alene skal udfører opgaven hos
borgeren, så bliver det nu et samarbejde hvor jeg, samtidig med at vi udfører en
aktivitet, har mulighed for at yde borgeren støtte og omsorg, hvilket jeg synes er en
utrolig vigtig del i arbejdet med den ældre borger
Specialefag xx xx
Rehabilitering xx xx
Afleveret d.
Side 9 af 9
Litteraturliste
Kilde 1: http://www.hjemmeplejen.roskilde.dk/hjaelptilselvhjaelp.asp
Kilde 2: Redaktionen; Henning Kirk, Ketty Honoré, Gitte Møller Petersen, Anne
Vinther Schmidt, Karen Birgit Winther og Lissi Hansen
Sundheds- og sygeplejefag
Munksgaard Danmark, 2. udgave, 3. oplag, 2009
(s. 40-41, 50-55, figur 1 - s. 55,)
Kilde 3: Redaktionen; Anna C. Engers
Lærebog i Social- og samfundsfag
Munksgaard Danmark, 1. udgave, 1. oplæg, 2009
(s. 167)
Kilde 4: http://www.ringsted.dk/Institutionslosning/Sundhed/traening/~/
media/2E5E4A511E1D4A41B5419A22828F2DB8.ashx
(s. 6-7)
Kilde 5: Redaktionen; Bente Søndergaard, Tilka Schneider og Vibeke Rosbo
Lærebog i kultur- og aktivitetsfag
Munksgaard Danmark, 1. udgave, 1. oplæg, 2010
(s. 57-63)