
Specialefag xx xx
Rehabilitering xx xx
Afleveret d.
Side 4 af 9
Hvor længe en rehabiliteringsfase vil vare er meget forskelligt fra borger til borger, da
det afhænger meget af den enkeltes situation både fysisk, psykisk og socialt. Endvidere
er det vigtigt at borgeren bliver stillet de rette udfordringer da for få, for mange, for
høje eller for lave krav kan være skadelige for rehabiliteringsprocessen. Fx vil for lave
krav medfører at der ikke sker nogen udvikling med borgeren, og der er chance for at
han mister motivationen for genoptræningen. Modsat vil man hvis der stilles for høje
krav ift. borgerens ressourcer, opleve at han får følelsen af ikke at kunne slå til og
derved ikke føler nogen mening i at forsætte. Det er derfor vigtigt at sætte nogle
realistiske mål i samarbejde med borgeren, og gerne andre fagpersoner som fx en
ergoterapeut, for derved at give borgeren medindflydelse hvilket også vil øge
motivationen for at nå målene. (kilde 5, s. 57-63)
Hverdagsrehabilitering
If. m. kommunesammenlægningen i januar 2007 blev rehabilitering af borgerne
overdraget fra sygehusregi til det kommunale regi, hvilket har medført at der de sidste
par år har været en øget fokus på rehabilitering i kommunerne. Omlægningen har
medført at man i den primære sektor har fået øjnene op for de problematikker som
manglende rehabilitering medfører, samt at sundhedspersonalet mangler
kompetencer til at varetage den opgave det er at medvirke til rehabilitering af et andet
menneske.
I bla. Ringsted kommune har der i kørt et projekt som omhandler
hverdagsrehabilitering af 50 borgere. Hverdagsrehabilitering indebærer genoptræning
til borgeren i selv at udfører PADL-aktiviteter samt IADL-aktiviteter. Målet var at styrke
borgerens evne, til på en værdig måde at klare sig selv, og dermed sætte fokus på
borgerens kompetencer og funktioner, samt få borgeren til selv at tage aktiv del i
udførelsen af opgaven, dog i det omfang det kunne lade sig gøre. Derved ville man
kunne styrke borgerens egenomsorgsevne, give borgeren en bedre livskvalitet samt
sparer kommune for visiterede timer, der i stedet kan bruges på andre tiltag i
hjemmeplejen.
Inden projektets start fik personalet undervisning hvor de fik de nødvendige redskaber,
for bedst muligt at kunne støtte op om borgeren. Derudover var der i både den
teoretiske- og den praktiske del tilknyttet en ergoterapeut, som bla. bistod til
udarbejdelse af handleplaner, i samspil med borgeren og den faste sosu-medarbejder.
Handleplanen beskrev på hvilken måde at borgeren aktivt skulle deltage i opgavens
udførelse, delmål samt dato for hvornår man forventede målet nået. Hver gang
opgaven var blevet udført blev den scoret, og derved kunne man følge med i
borgerens udvikling. (kilde 4)