
29/4 2008
- 3 -
Arbejderklassens kvinder fandt man først og fremmest inden for håndværk og industri. Meget få
kvinder havde en håndværksmæssig uddannelse, så derfor var kvinderne beskæftiget i den
industrielle produktion. Kvindernes arbejde var mest udbredt i næringsmiddel-, beklædnings- og
tekstilindustrien. Disse erhverv beskæftigede 80 % af alle kvindelige arbejdere. De kvinder, der
arbejdede uden for håndværk og industri, arbejdede mest som rengøringskoner, avisbude,
portnerske m.m. Samtidig med at mange kvinder arbejdede, skulle de også være husmødre, da dette
dengang var kvindens job at passe hus og hjem. Disse kvinder havde så at sige to fuldtidsjobs, det
ene oftest dårligt lønnet, det andet ulønnet.
9
I mange erhverv var der kønsarbejdsdeling. Dvs. at kvinderne udførte det, som folk mente var et
arbejde for kvinder, og mændene udførte det arbejde, der var for dem. F. eks indenfor skomageriet
var det kvindernes job at nådle overlæderet, altså at sy det sammen, mens mændene skar læder til,
satte hæle på og syede de andre dele på skoen.
10
Denne opdeling kan stadig ses den dag i dag, da
det f. eks er begrænset med mænd, der interesserer sig for håndarbejde, og med kvinder der
interesserer sig for håndværk såsom murerfaget, tømrerfaget o. lign.
11
Mange kvinder kom også ud på arbejdsmarkedet som følge af, at manden ikke alene kunne forsørge
hele familien. Mange fagforeninger prøvede at få fabrikanter overbevist om, at kvinder, der ingen
forsørger havde, skulle kunne leve af deres løn. Men det var svært at få dem overbevist, da de
mente at gifte kvinders løn kun var en bonusindkomst, og at der ikke skulle være nogen forskel på,
hvad kvinder, der var forsørget af en mand, og kvinder, der ingen forsørger havde, skulle tjene.
12
I 1871 blev den første kvindebevægelse, Dansk Kvindesamfund, stiftet af ægteparret Mathilde og
Frederik Bajer. Bevægelsen kæmpede for at skabe nye uddannelsesmuligheder og jobmuligheder
for kvinder, og de ville kæmpe for ligestillingen mellem mænd og kvinder, bl.a. kvindernes kamp
for valgret.
13
Herefter begyndte der at komme mange både kvindelige og blandede fagforeninger.
Organisering.
Organiseringen af kvinder begyndte i 1870’erne med mandlige arbejdere som initiativtagere, da
disse frygtede, at kvinderne ville trykke lønnen og afbryde strejker. I 1880’erne var det kvinderne
9
Broch, Birte; Dahlerup, Drude; Hansen, Bodil K.; Vammen, Tinne: Kvinder i opbrud. København,
Gyldendal 1982. Side 107-108.
10
Mikkelsen, Flemming: Produktion og arbejdskraft i Danmark gennem 200 år – Rostgård, Marianne,
Kapitel 7: Hvordan kvindearbejde blev til kvindearbejde. 1990, København, Gylling.
11
Broch, Birte; Dahlerup, Drude; Hansen, Bodil K.; Vammen, Tinne: Kvinder i opbrud. København,
Gyldendal 1982. Side 108.
12
Broch, Birte. Specialeopgave: Kvinderne i den københavnske konfektionsindustri :
Arbejdsforhold og organisationer. København, 1976. Side 39.
13
Kvinfo, Viden om køn: http://www.kvindekilder.dk//X03/menu3.htm. Set 21. april 2008.