29/4 2008

- 1 -

Indledning.

Årene var en del af den såkaldte industrialisering. I denne periode skete der store

omvæltninger for kvinderne både på arbejdsmarkedet og med hensyn til ligestilling mellem mænd

og kvinder. I min opgave vil jeg sætte fokus på kvinders valgretskamp, der mundede ud i, at de fik

Redegørende for kvinders arbejdsforhold og kamp for valgret.

Hvad var industrialiseringen?

I dette afsnit om industrialiseringen vil jeg redegøre kort for, hvad industrialiseringen var, og hvad

der skete i samfundet i perioden.

Industrialiseringen var den proces i samfundet, hvor et samfund, hvis primære erhverv var

landbrug, fiskeri og skovbrug, omdannedes til et samfund, hvor mange mennesker flyttede fra

landet ind til byen, og rigtig mange mennesker begyndte at arbejde i industrien. Industrien blev

dermed det primære erhverv.

Industrialiseringen i Danmark varede fra slutningen af 1800-tallet til ca. 1920’erne.

herremændene og adelen, der dominerede.

Industrialiseringen indeholdt mange kampe for bedre

løn, forhold og arbejdstider.

3

1

20. april 2008.

2

29/4 2008

- 2 -

Under industrialiseringen skete der store ændringer i kvinders forhold på arbejdsmarkedet, i deres

ægteskab, i deres ret til uddannelse, og selvfølgelig var der deres store kamp for ligestilling såsom

valgret og ligestilling mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet.

Kvinder på arbejdsmarkedet før 1870.

status i dette industri samfund blev sat til debat, og der blev heftigt diskuteret, om kvinder skulle

være lønarbejdere ligesom mændene, eller om de skulle være hjemmegående husmødre.

Der var stadig mange, der til langt ind i 1900-tallet tilsluttede sig ideen om de hjemmegående

husmødre. Fagforeningerne kæmpede derfor for den såkaldte forsørgerløn. Det betød at en mand,

hvis kone var hjemmegående, skulle have løn nok til at forsørge hele familien.

I 1866 blev den første kvinde ansat ved en telegrafstation. Hun blev den første danske kvindelige

statsembedsmand. Mange fabrikker o. lign begyndte at ansætte flere kvinder. Kvindernes løn var

meget lav i forhold til mændenes, og der blev en stor debat, om hvorvidt kvinder skulle have samme

løn som mænd og om ligestilling mellem mænd og kvinder generelt.

6

Kvinders arbejdssituation

7

Kvinderne var altså på vej til, i forholdsvis stor stil, at begynde at uddanne sig. Dermed var der også

flere kvinder, der kom ud på arbejdsmarkedet, i og med at de havde en uddannelse.

8

4

http://www.kvindekilder.dk//X03/menu3.htm, set 20. april 2008.

5

6

8

29/4 2008

- 3 -

Arbejderklassens kvinder fandt man først og fremmest inden for håndværk og industri. Meget få

kvinder havde en håndværksmæssig uddannelse, så derfor var kvinderne beskæftiget i den

industrielle produktion. Kvindernes arbejde var mest udbredt i næringsmiddel-, beklædnings- og

tekstilindustrien. Disse erhverv beskæftigede 80 % af alle kvindelige arbejdere. De kvinder, der

9

var det kvindernes job at nådle overlæderet, altså at sy det sammen, mens mændene skar læder til,

satte hæle på og syede de andre dele på skoen.

Denne opdeling kan stadig ses den dag i dag, da

det f. eks er begrænset med mænd, der interesserer sig for håndarbejde, og med kvinder der

interesserer sig for håndværk såsom murerfaget, tømrerfaget o. lign.

Mange kvinder kom også ud på arbejdsmarkedet som følge af, at manden ikke alene kunne forsørge

hele familien. Mange fagforeninger prøvede at få fabrikanter overbevist om, at kvinder, der ingen

forsørger havde, skulle kunne leve af deres løn. Men det var svært at få dem overbevist, da de

mente at gifte kvinders løn kun var en bonusindkomst, og at der ikke skulle være nogen forskel på,

hvad kvinder, der var forsørget af en mand, og kvinder, der ingen forsørger havde, skulle tjene.

I 1871 blev den første kvindebevægelse, Dansk Kvindesamfund, stiftet af ægteparret Mathilde og

disse frygtede, at kvinderne ville trykke lønnen og afbryde strejker. I 1880’erne var det kvinderne

11

Gyldendal 1982. Side 108.

12

13

29/4 2008

- 4 -

selv, der tog initiativ til organisering. Selvom mange kvinder organiserede sig, var de meget få i

forhold til mændene. I 1900 var 20 % af kvindelige arbejdere organiseret, mens der var 76 % af

mændene, der var. Mange kvinder var organiseret i blandede forbund sammen med mænd. Men der

var også mange, der var i rene kvindeforbund. Disse følte ofte, at der var en modstand fra

Arbejdsgiverne ville helst have mænd som arbejdere og det eneste punkt, hvorpå kvinderne kunne

konkurrere med mændene, var på uligelønnen. Derfor lod kvinderne sig ansætte, selvom deres løn

var betydeligt lavere end mænds. Kvindelønnen lå på 50-75 % af mændenes.

De kvindelige fagforeninger kæmpede for at forbedre deres medlemmers løn og arbejdsvilkår.

Derudover kæmpede de for, at blive accepteret som arbejdere på lige fod med mænd.

Den første kvindestrejke kom i 1886, da kvinderne på Rubens Dampvæveri i København ikke fik

udbetalt nogen løn. Efter mange forhandlinger med arbejdsgiveren gav han kvinderne en lille

lønforhøjelse, og ca. halvdelen af dem kom tilbage igen. Denne strejke viste, at mange kvinder ikke

ville finde sig i at blive behandlet så dårligt på deres arbejdsplads.

Kvinders kamp for valgret.

blev den første organisation, der kun kæmpede for valgret dannet. Den blev kaldt Kvindevalgrets-

foreningen. Der var et tæt samarbejde mellem disse tre førnævnte grupper. De mente at kvinder var

15

16

29/4 2008

- 5 -

fuldgyldige borgere, der betalte deres skat ligesom mænd. Kvinderne havde en masse kompetencer

som f. eks børnepasning, madlavning og undervisning. De mente, at dette kunne komme hele

samfundet til gode.

I 1890’erne var der ikke en ligeså stor kamp for valgretten pga. den stillestående danske politik.

Rigsdagen, men de øvrige partier mente, at kvinder først skulle have kommunal valgret.

Endelig, i 1908, blev den nye lov om kommunal valgret for kvinder vedtaget, og de stemte for

første gang i 1909. Efter valget sad der tilsammen 1,3 % kvinder i kommunalbestyrelserne.

Den radikale regering, der kom til magten i 1909, kom med et forslag i 1909, om at kvinder nu

skulle have valgret til Rigsdagen, og de ville have en grundlovsændring. Efter et forlig med de

andre parter i Rigsdagen fastsatte de grundlovsændringen til 5. juni 1915. I denne grundlovsændring

fik kvinderne, efter over 25 års kamp, endelig valgret. Den 5. juni 1915 var der en stor

kvindedemonstration i København, hvor de på deres egen måde takkede for valgretten.

Kilder.

Det eneste kvinderne ville, var at tjene nok penge til det daglige brød og et billigt sted at bo. Men

arbejdsgiverne mente, at kvindernes løn kun var en bonusindkomst. Kvindernes løn var, som sagt

før, betydeligt lavere end mændenes, og den absolut højeste løn der er beskrevet i artiklen er 125

øre for en dags arbejde, som var meget i forhold til de 50-75 øre, som var den mest normale løn for

18

29/4 2008

- 6 -

sker, da det var under industrialiseringen, at det skete. Derfor var artiklerne også meget aktuelle

dengang, og de gav kvinder (og mænd) indsigt i andre kvinders arbejdsvilkår, og mange kvinder

kunne sympatisere med disse kvinder, da deres egne kår også så nogenlunde sådan ud.

Kilden er ikke nødvendigvis troværdig, da man ikke kan være sikker på, om kvinderne, der har

fortalt historierne, har overdrevet i deres fortælling, eller om AJ evt. har skrevet historien om for at

gøre den bedre. AJ kommer i serien med sine egne meninger, og derfor ser hun subjektivt på emnet.

Der er en tendens til feminisme og socialisme, da hun føler med kvinderne, der søger arbejde, og da

hun samtidig med at være håndarbejdslærer også var kvindesagsforkæmper, og derfor er det en

selvfølge, at hun ville have, at alle kvinder skulle have det så godt som muligt og være ligestillede

med mænd.

Da kilden er skrevet mens tingene sker og forklarer, hvad der sker for mange kvinder, når de søger

arbejde, passer den godt ind i samtiden. Da der var flere kvinder, end der var brug for i håndarbejds-

faget, måtte mange ty til fabriksarbejde. Dette stemmer også overens med, at der i 1900 var en

EM skrev artiklen lige omkring International Woman Suffrage Alliance’s kongres. Hun beskrev

hvilken fremgangsmåde der kunne bruges for at ende op med, at kvinder fik valgret, og hvordan

kampen for valgret havde udviklet sig i hele verden, fra den startede omkring Den Franske

Revolution. Hun mente, at mange, både mænd og kvinder, mente at kongressen ikke ville føre til

19

25. april 2008.

29/4 2008

- 7 -

i industrien, og at de også der kæmpede for ligestilling. Hun forslog, at flere kvinder skulle kæmpe

for ligestilling, og de skulle være mere engagerede i kvindebevægelses foreningerne. Men hun var

sikker på, at de en dag ville nå målet på den ene eller den anden måde.

Kilden passer selvfølgelig rigtig godt ind i dens samtid, da artiklen blev skrevet midt i valgrets-

havde oplevet, da hun jo som sagt selv var helt tæt på begivenhederne.

Sammenligning.

Ligestilling mellem mænd og kvinder under industrialiseringen sammenlignet med i dag.

Ligestillingen på arbejdsmarkedet er i dag meget bedre end, den var under industrialiseringen, men

repræsenteret i særlig mange erhverv, mest i de erhverv der var traditionelle husmoropgaver.

Dette ses stadig mange steder i dag, da kvinder oftest er repræsenteret i jobs, der har at gøre med

pasning og opdragelse af børn og pasning og pleje af syge og gamle. Selvom der i dag er mange

teknologiske ting, der gør det ligegyldigt om, kvinder er fysisk stærke er kvinderne stadig i

Under industrialiseringen var det svært for kvinderne at få en uddannelse. I dag har kvinderne, i

ligeså høj grad som mænd, ret til en uddannelse. Kvinderne var dengang dem, der sørgede for hus

og hjem, og i dag er det faktisk stadig sådan på nogle punkter. Det er oftest kvinder, der går på

barselsorlov, og da manden i de fleste tilfælde er den, der tjener flest penge, er det hans indtægt, en

21

29/4 2008

- 8 -

familie mindst kan undvære. Derfor er det kvinderne, der bliver hjemme for at passe syge børn, og

henter børn fra børnehave, skole osv.

Det kedelige husarbejde, som rengøring, tøjvask og madlavning, er stadig skævt fordelt, da mange

mænd ikke synes, at det er sjovt at have ansvar på disse områder. Der er dog sket en stor forbedring

ikke er ligestilling endnu. Dette er der stadig en kamp i gang med at få rettet op på.

Konklusion.

Ud fra ovenstående afsnit kan der konkluderes, at kvindernes forhold under industrialiseringen ikke

var specielt gode. De blev undertrykt ved, at de fik lavere løn end mændene, de havde ikke de

samme muligheder for uddannelse, det var svært for dem at få arbejde, og de havde ikke valgret før

1915, selvom de burde have de samme muligheder, da de er mennesker fuldstændig på højde med

mænd og fylder en stor del af samfundet.

Mange kvinder under industrialiseringen var gode til at kæmpe for deres rettigheder, og de gav ikke

op, før de nåede deres mål. Ligestillingen mellem mænd og kvinder blev ikke fuldstændig nået i

arbejde med inden for ligestillingsområdet, og at vi er et godt skridt på vejen.

Måske vil målet måske nås engang i fremtiden, efter en lang og hård kamp, der har varet fra før

industrialiseringen og end ikke er slut endnu.

23

29/4 2008

- 9 -

Litteraturliste

Sekundær litteratur.

Kvinfo – Viden om køn: www.kvinfo.dk.

Knudsen, Birgit: De rygende skorstene – om industrialiseringen i Danmark i sidste halvdel af 1800-

1990.

Broch, Birte. Specialeopgave: Kvinderne i den københavnske konfektionsindustri :

Arbejdsforhold og organisationer. København, 1976.

Clausen, Birgitte Prytz og Sloth, Annemarie Lerche: Håndbog til samfundsfag C. Systime 2005.

Kilder.

Annette Jensen: ”Kvinders arbejdskaar” fra tidsskriftet ”Kvinden og samfundet”, nr. 11, 14 og 16