Studiekompasset.dkKlasse: STX 3.g · Fag: Engelsk B
1
Study guide til ”Insignificant Gestures”
VORES FORTOLKNINGER............................................................... 2
NOTEPAPIRET ..................................................................................... 2
TRIN FOR TRIN VEJLEDNING .................................................................... 2
OPGAVEFORMULERINGEN............................................................ 3
SUMMARY (RESUMÉ) ........................................................................... 3
APPROACH (INDGANGSVINKLER) ............................................................. 3
CHARACTERIZATION OF THE NARRATOR (KARAKTERISTISK AF
FORTÆLLEREN) ............................................................................. 5
FORTÆLLEREN FØR OG EFTER ULYKKEN I AFRIKA ......................................... 5
FORTÆLLEREN FØR ULYKKEN I AFRIKA ...................................................... 5
FORTÆLLEREN EFTER ULYKKEN I AFRIKA .................................................... 6
SKEMA OVER FORTÆLLEREN FØR OG EFTER ULYKKEN I AFRIKA ....................... 8
THE SIGNIFICANCE OF TIME AND PLACE (TIDENS OG STEDETS
BETYDNING) ................................................................................. 8
DET GAMLE FORTÆLLER OM, DA HAN VAR UNG .......................................... 9
STX 3.g
THE RELATIONSHIP BETWEEN THE NARRATOR AND CELIA
(FORHOLDET MELLEM FORTÆLLEREN OG CELIA) ........................ 11
CELIA FORFØLGER FORTÆLLERENS TANKER ............................................... 11
CELIAS INSIGNIFICANT GESTURES ........................................................ 11
CELIA ER ET NATURTALENT TIL AT TEGNE ................................................. 12
CELIAS BETYDNING FOR FORTÆLLEREN .................................................... 13
THE NARRATOR’S ERROR OF JUDGMENT (FORTÆLLERENS
FEJLBEDØMMELSE) .................................................................... 13
THE TITEL AND THE ENDING (TITLEN OG SLUTNINGEN) .............. 15
SLUTNINGEN ..................................................................................... 15
TITLEN ............................................................................................. 15
Tip: For at springe til et afsnit i vejledningen, klik da på
overskrif-ten.
2
Vores fortolkninger
Når du bruger vores noter, er det ikke sikkert, at du finder lige præcis det,
du søger. Det kan være, at vi har lagt vægt på helt andre ting, end du har,
eller at vi har tillagt noget stor værdi, som du har forkastet som ligegyl-
digt. Lige præcis det, at vi har fokuseret på andre ting end dig kan dog
være informationer, som kan være lige så nyttige, som dem du startede
ud med at lede efter, så lad være med straks at forkaste dem eller værre:
straks at forkaste dine egne noter! Overvej i stedet hvorfor vi har et andet
syn på den givne tekst end dig. Det kan nemlig hjælpe dig til at uddybe din
analyse, så den bliver bedre og mere sammenhængende.
Vores fortolkninger vil i de fleste tilfælde være efterfulgt af citater, der
understøtter dem. (Denne teknik skal du for øvrigt også bruge citaterne i
din endelige opgave). Du kan på den måde hele tiden orientere dig i, hvad
vi mener og tage stilling til, om du er enig.
Notepapiret
Notepapiret er altså en indsamling af alle de situationer, elementer, cita-
ter og temaer vi finder, det kunne være relevant at komme ind på i en
analyse og fortolkning af teksten/teksterne. Du kan umuligt fylde alle no-
taterne og citaterne ned i din opgave, og dette er heller ikke
meningen. Du skal derimod bruge noterne og citaterne som en hjælp til at
komme i gang med din egen opgave og til at pege dig i retningen af netop
din analyse og fortolkning.
NB: Husk, at du til eksamen selv skal være i stand til at lave analysen og
fortolkningen uden hjælp fra vores notepapir. En god idé er derfor selv at
prøve at lave analysen af teksten/teksterne, inden du anvender noterne
herunder. På den måde kan du også finde ud af, hvad du finder svært og
arbejde ekstra grundigt med dette.
Trin for trin vejledning
Til at guide dig igennem teksten har vi lavet en trin for trin vejledning, der
viser dig, hvordan du selv får taget hul på analysen og fortolkningen. Vil
du selv prøve først, inden du kigger på vores noter, brug da vejledningen
til essay.
3
Opgaven ”Insignificant Gestures
Opgaveformuleringen
I din analyse og fortolkning bliver du bedt om at inkludere:
en karakteristik af fortælleren
forholdet mellem fortælleren og Celia
fortællerens fejlbedømmelse
tidens og stedets betydning
Det er disse punkter, du skal fokusere på, men det betyder ikke, at du ikke
må inddrage andre iagttagelser og fortolkninger. Nedenfor analyserer vi
novellen ud fra de punkter, du skal ind på. Vi inddrager dog også andre
aspekter, vi finder centrale for novellen.
Summary (Resumé)
Resume af teksten
Novellen handler om fortællerens oplevelser i Afrika, og hvordan de har
forandret ham. Han arbejdede som distrikts embedslæge og oplever de
fattige kår, der er i landet. For at flygte fra den brutale hverdag, sidder
han ofte og tegner om aftenen, men en aften opdager han, at hans tjene-
stepige Celia kigger ham over skulderen. Han opfordrer hende til også at
tegne, og hun viser sig at være et naturtalent til det. Sygeplejerskerne på
hospitalet sladrer om, at de har noget kørende, men deres forhold er kun
et venskabsforhold. Alligevel kommer Celia til at betyde meget for ham,
og da hun bliver alvorligt syg, har han svært ved at behandle hende, fordi
han ryster så meget på hænderne. Gennem rygter erfarer han, at det er
hendes kæreste, der har slået hende og går til politiet for at få ham dømt.
Først efter, han har fået besked om, at hun er død, finder han ud af, at
hun i virkeligheden er død af meningitis og, at han kunne have reddet
hende. Politiet vil dog ikke løslade Celias kæreste, og fortælleren forlges
ved sin tilbagekomst til England af en evig dårlig samvittighed. Til sidst i
novellen møder han dog en sygeplejerske, der er fra Afrika, og han får
endelig taget hul på at fortælle sin historie.
Approach (Indgangsvinkler)
Når du skriver et engelsk essay er det en god idé at vælge en indgangsvin-
kel fra start. Der kan være mange forskellige måder at fastholde den røde
tråd i dit essay, men vi giver her nogle idéer til, hvordan du kunne gribe
opgaven an:
4
Forestillinger og forhåbninger
Du kan vælge at fokusere på forestillinger og forhåbninger. I den forbin-
delse kan du overveje:
Har man oftest flere ideologiske forhåbninger og forestillinger
som ung end som gammel, og i så fald hvorfor?
Hvad kan det føre til, hvis ens forestillinger om noget viser sig at
være forkerte?
Kan man gøre noget for at forhindre, at man bliver skuffet på for-
hånd?
Skal man selv opleve tingene for at finde ud af, at ens forestillin-
ger måske ikke stemmer overens med virkeligheden, eller kan
man erfare det på anden hånd?
Små ting kan føre til store ting
Du kan vælge at have fokus på, hvordan små og store ting kan have be-
tydning i vores liv. Da bør du overveje:
Er der nogen tilsyneladende små ting, der kan vise sig at lede til
noget stort eller vigtigt i ens liv? Hvad kunne dette være?
Kan små høfligheds gestusser sige mere, end store bedrifter og
ord? I hvilke situationer kan dette være tilfældet?
Er der eksempler i historien, hvor en lille høflighedsgestus har ført
til store ændringer? Du kan eventuel tage et sådant eksempel
som udgangspunkt for dit essay.
Fortid overfor nutid
Du kan fokusere på fortid og nutid. Da bør du overveje følgende:
Hvilken betydning har erindringer og erfaringer fra fortiden for
den, man er?
Kan små ting i fortiden blive ved med at dukke op i tankerne?
Hvad kunne det være for ting, og hvordan kommer man videre?
Kan noget, man har oplevet i fortiden gøre, at man ubevidst sø-
ger efter noget, der minder om det eller ligner det, man havde
tidligere?
5
Characterization of the narrator
(karakteristisk af fortælleren)
Fortælleren før og efter ulykken i Afrika
I opgaveformuleringen bliver du bedt om at karakterisere fortælleren.
Både hans holdninger, indstillinger og personlighed ændres imidlertid
radikalt i løbet af historien, fra før han oplever ulykken i Afrika til efter.
Derfor har vi inddelt karakteristikken af fortælleren i før og efter ulykken.
Genkender ikke sig selv
Jegfortælleren erklærer direkte, at han knapt nok genkender den, han var
før ulykken. En tynd bevidsthedsstreng er alt, der forbinder ham med den,
han var i fortiden:
”I barely recognise the man i was then. A thin strand of conscious-
ness is all that connects us” (p. 8, ll. 13-14).
Ser sig selv på afstand
Fortælleren føler sig så anderledes end den, han var før ulykken, at han
betragter sit fortidsjeg på afstand:
”As though from a distance, I see myself step between patients on
their straw mats, believing I could make a difference” (p. 8, ll. 14-15).
Fortælleren før ulykken i Afrika
Ideologisk optimist
Før ulykken var jegfortælleren ideologisk og optimistisk. Han troede, at
han kunne gøre en forskel:
”As though from a distance, I see myself step between patients on
their straw mats, believing I could make a difference” (p. 8, ll. 14-15).
Principfast
Jegfortælleren synes, det er forkert at have tjenere, og ville skamme sig
over at lade en tjener lave mad for ham. Selvom han har Cecilia til at ryd-
de op og gøre rent, holder han derfor på sine principper og laver selv ma-
den:
”She grew vegetables in the garden, but, ashamed to let a servant
prepare my meals, I cooked them myself” (p. 9, ll. 37-38).
Positive tanker
I Afrika før ulykken, fandt jegfortælleren ro ved at tegne. Hans tanker
kunne bevæge sig væk fra dagligdagens brutale arbejde, og han kunne
tænke på positive ting:
”And I remember evenings spent drawing by oil and music drifted
from the bars in the market. As I sketched my intricate pictures my
6
mind moved like a firefly in loops and ellipses away from the day’s
work.” (p. 8, ll. 15-18).
Selvsikkerhed
Før ulykken var jegfortælleren meget mere selvsikker og overbevist om, at
tinge var simple og ligetil:
”Things were clearer then; I have lost my old certainty” (p. 8, ll. 28-
29).
Fortælleren efter ulykken i Afrika
Efter ulykken i Afrika er jegfortælleren blevet desillusioneret. Han er be-
gyndt at arbejde som psykiater, men reelt fortrænger han sine egne pro-
blemer.
Fortælleren lader sig omskole
I Afrika har fortælleren arbejdet som lokal embedslæge. Da han kommer
tilbage til England lader han sig omskole til psykiater, fordi episoden i Afri-
ka har haft så stor indflydelse på ham, at han ikke vil i kontakt med blod
eller fysiske sygdomme igen:
”When I returned from Africa I retrained as a psychiatrist. I never
wanted to smell blood again. Or the sweet nail-varnish odour of star-
vation. Or any other reek of human suffering. I couldn’t bear to wit-
ness another death” (p.8, ll. 1-3).
Tegner ikke længere
I Afrika brugte jegfortælleren sine tegninger som en måde at flygte fra
den brutale hverdag på, men efter han er kommet hjem, har han ikke
tegnet:
”I remember how it felt, even though I haven’t drawn anything for
ten years” (p. 8, ll. 18-19).
Ikke længere i stand til fordybelse
Efter ulykken er jegfortælleren ikke længere i stand til den samme fordy-
belse, som tidligere, da han kunne lade sig fuldstændig opsluge af at teg-
ne:
I am no longer capable of such absorption *…+(p. 9, ll. 47-48).
Tør ikke lade tankerne få frit løb
Grunden til, han ikke længere tegner er, at han ikke bryder sig om den
måde, hans tanker bevæger sig på, når han lader dem få frit løb:
”That’s why I don’t draw any more I don’t like the places my
thoughts go when set free” (p. 11, ll. 133-134).
7
Ingenting er sort og hvidt
Før jegfortælleren kom til Afrika havde han klare forestillinger om, hvad
der var rigtigt og forkert, men i Afrika er ingenting simpelt. Jegfortælleren
mener, at det at have tjenere er udnyttelse, men han erfarer i Afrika, at
han ved at betale for at holde en tjener, kan redde en hel families økono-
mi. Han må dermed erkende, at moral og overordnede opfattelser ikke
altid stemmer overens med, hvad der er etisk korrekt i virkeligheden:
”Servants were a symbol of inequality and exploitation, and I didn’t
need one until the hospital matron took me aside, as she did many
times that first year, and explained: ”You have lots of money, doctor.
You are a single man. Celia’s brothers and sisters and mother depend
on her.” (p. 8, ll. 28-32).
Hævngerrighed
Jegfortælleren beskriver, hvordan han for første gang føler hævngerrig-
hed overfor Celias kæreste, som han tror, er skyld i, at hun er blevet ilde
tilredt. Kvinderne i landsbyen har sladret om, at han har slået hende, og
tanken om det fylder ham med hævngerrighed:
”For the first time in my life, desire for revenge set like lava around my
heart. I couldn’t think straight, couldn’t sleep or eat “(pp. 10-11, ll.
113-115)
Arbejder som psykiater
Efter, jegfortælleren kommer hjem, begynder han at arbejde som psykia-
ter. Han erklærer, at det er let at arbejde som psykiater, fordi patienter-
nes problemer er simple og ikke overrasker ham. Efter, han har været i
Afrika, har han oplevet skrækindjagende ting, der gør, at arbejdet som
psykiater falder ham let:
”I am a good psychiatrist and in a few years will be a consultant.
Empathizing with my patients’ inner turmoil is easy; nothing sur-
prises me. They use bold capital letters while my writing is small
and secretive, but the content is the same.” (p. 11, ll. 134-136).
Fortrængning
Jegfortælleren arbejder som psykiater, men er ikke selv i stand til at ud-
trykke sine konflikter. Der er en slags fortrængningsmekanisme for ham at
behandle andres konflikter, så han bliver fri for at tage sig af sine egne.
Han siger selv, at den eneste forskel, der er på ham og hans patienter er,
at de tør udtrykke deres problemer (”use bold capital letters”), mens han
fortrænger sine (”my writing is small and secretive”):
They use bold capital letters while my writing is small and secre-
tive, but the content is the same.” (p. 11, ll. 135-136).
8
Skema over fortælleren før og efter ulykken i Afrika
For at overskueliggøre forskellen mellem fortælleren før og efter Afrika,
har vi lavet et skema, der viser forskellene.
Før ulykken (Afrika) -> Udvikling -> Efter ulykken (England)
Arbejde:
District Health officer (Distrikts
embedslæge)
Psychiatrist
(Psykiater)
Alder:
28 år
38 år
Overbevisning:
Ideologisk og troede, han kunne
gøre en forskel i verden.
Realistisk, pessimistisk, desillusio-
neret. Oplevelserne i Afrika har
betydet, at han har mistet sin naive
og ideologiske tro på, at han kan
gøre en forskel.
Kreativitet og fordybelse:
Jegfortælleren turde lade sin fantasi
og sine tanker løbe frit og tegnede
ofte, da han var i Afrika. Han kunne
Da han kommer hjem fra Afrika
opgiver han at tegne, fordi han er
bange for, hvad der vil ske, hvis han
fordybe sig i tegneprocessen.
lader tankerne løbe frit. Han kan
ikke længere fordybe sig i noget.
Selvtillid:
Da han var i Afrika, stolede han
sig selv og havde en klar overbevis-
ning om tingenes tilstand.
Da han er kommet hjem, er han
blevet usikker og ser ikke tingene
så klare og simple som tidligere.
Sindstilstand:
Han fandt livet simpelt og forstod at
nyde det sammen me Celia.
Da han kommer hjem er han de-
primeret, forstyrret og bliver let
skræmt af ingenting.
The significance of time and place
(Tidens og stedets betydning)
Tid og sted spiller en meget stor rolle i novellen. I novellen er der en af-
stand i både tid og sted mellem det, jegfortælleren fortæller om og den
situation, han befinder sig i, da han fortæller. Han er en anden efter, han
kommer hjem fra Afrika, der fungerer som et kontrastbillede til England.
9
Det gamle fortæller om, da han var ung
Tid og sted betyder ikke bare noget for fortælleren, men også for fortæl-
lingen. Den måde, novellen er struktureret på, bærer præg af, at fortælle-
ren som ældre ser tilbage på noget, han har oplevet i fortiden. Hele histo-
rien er ét langt flashback med indbyggede refleksioner og konklusioner fra
fortællerens side. Dette gør, at hans iagttagelser er farvet af de erfaringer,
han har gjort sig senere i livet.
Oplevelserne har gjort stort indtryk
Selve det faktum, at jegfortælleren husker særlige episoder, selvom der er
gået ti år siden hans oplevelser i Afrika, afslører, hvor meget, det har be-
tydet for ham:
Han bliver ved med at se Celias ansigt for sig: ”Her face has been
with me every day for ten years” (p. 8, l. 7)
Han husker hvordan det er at tegne, selvom han ikke har gjort det
siden, han forlod Afrika: “I remember how it felt, even though I
haven’t drawn anything for ten years” (p. 8, ll. 18-19).
Han husker små detaljer om situationerne, han tilbragte sammen
med Celia: “I remember how every object on the table leaked a
black shadow away from the lamplight; the occasional brilliance
of a firefly; Celia’s strange buzzing hum as she drew” (p. 9, ll. 45-
47).
Jegfortællerens syn på sin egen rolle
Jegfortælleren ser tilbage på sin egen rolle som distriktslæge som en rolle
med alt for tungt ansvar, hvor han stod imellem sundhedspersonalet og
politikerne:
”But in my position, an expatriate doctor working for an aid agency, I
would stand between them and the politicians” (p. 10, ll. 83-84).
Fortælleren synes, han var for ung
Når jegfortælleren ser tilbage på det, synes han, det var en absurd ung
alder at få så stort ansvar i. Han var kun otteogtyve år, da han blev em-
bedslæge:
”district health officer, at the absurdly young age of twenty-eight” (p.
8, l. 27).
10
Afrika og England som kontraststeder
Arbejdsforholdene i Afrika
Arbejdsforholdene i England og Afrika er meget forskellige. I Afrika arbej-
dede jegfortælleren ofte med utilstrækkelige midler og forkerte instru-
menter. Det kunne få store konsekvenser ikke bare for de syge, men også
for de ansatte, hvis noget gik galt. De ansatte kunne blive straffet og sendt
til et hospital i den anden ende af landet uden, der blev taget hensyn til
deres familie:
If anything went wrong they could be punished by exile to a hospital
in the far reaches of the country. Medical assistants and nurses were
moved like furniture, with no consideration for family ties.” (p. 10, ll.
81-83).
Mentaliteten hos politiet i Afrika
Da jegfortælleren går til politiet første gang, sidder politimanden og put-
ter stoffer i den Fanta, han er ved at drikke. Det viser, at han ikke tager
arbejdet seriøst, selvom konsekvenserne for de, der bliver dømt, er meget
hårde:
”He opened both and placed one in front of me, adding to his a tot of
something form beneath the table” (p. 10, ll. 105-106).
Anden gang, jegfortælleren opsøger politiet, er det for at få omskrevet sin
første udtalelse. Han har fundet ud af, at det ikke var Celias kæreste, der
var skyld i hendes død, og at han derfor har sendt en uskyldig mand i et af
de værste fængsler i verden. Da han forsøger at ændre dommen, er det
dog nyttesløst, fordi politiet ikke gider gøre noget ved det:
”The police chief was unperturbed. ’Of course, doctor,’ he mur-
mured, when I said I wanted to change my statement and that the
boy should be released. But he didn’t write anything down.” (p. 11, ll.
126-128).
Administrationssystemet i Afrika
Celia er død få timer efter, hun ankom til hospitalet, men administrations-
systemet i Afrika fungerer så dårligt, at jegfortælleren først får det at vide
seks uger efter:
”Six weeks later I opened my mail to find a discharge summary from
the central hospital. Your patient, Celia Dimba, arrived moribund, it
read, and died within hours” (p. 11, ll. 118-119).
11
The relationship between the narrator and Celia
(Forholdet mellem fortælleren og Celia)
Celia forfølger fortællerens tanker
Celia har været helt afgørende for fortællerens liv, og hun bliver ved med
at forfølge ham i hans tanker. Dette viser, at mødet med hende har haft
enorm stor indflydelse på hans liv:
Celia er hans mening med livet
Jegfortælleren siger, at hvis han skulle finde én ting, der gav hans liv me-
ning, skulle det være Celia. Han har tænkt på hende hver dag i ti år:
”*…+ the one that makes sense of a life? If so, mine would be Celia.
Her face has been with me every day for ten years” (p. 8, ll. 6-7).
Celia er tankernes slutpunkt
Jegfortælleren ser Celias død som sine tankers endepunkt, fordi han altid
ender med at tænke på hende, når han lader tankerne få frit løb:
”As though in a marble-run, the slightest nudge sends my thoughts
sliding down and round to their invariable end-point: Celia’s death”
(p. 8, ll. 8-9).
Fortælleren ser hende for sig
Jegfortælleren bliver ved med at se Celia for sig fra hver eneste vinkel og
ønsker, han kunne spole tiden tilbage. Af alt det, han har oplevet i Afrika,
er det netop hendes liv, han ville ønske, han kunne gå tilbage i tiden og
redde. Dette viser, at hun har betydet enormt meget for ham:
”From every possible angle, again and again, I have seen her head ar-
ched back; bruises that bloomed beneath her skin; her clenched
hands. If I could peel back time, I would do things differently” (p. 8, ll.
9-11).
Celias ”insignificant gestures
Jegfortælleren erklærer, at det er de små gestusser (små høflige handlin-
ger/omsorgsfuldheder), der får betydning. Dette er en erfaring han gør sig
gennem hele sit forhold til Celia.
Den første opmærksomhed
Den første gang, jegfortælleren opdager, at Celia betragter ham, har han
siddet og tegnet i flere timer. Han føler en varme ved hendes stille op-
mærksomhed:
12
”The first time I realized Celia was watching I was several hours into a
drawing *…+ That evening I suddenly became aware of somebody’s
warmth and quiet breathing” (p. 8, ll. 20-23).
Ubetydelig gestus
Fortælleren erklærer, at begyndelser til noget nyt altid starter med en
tilsyneladende ubetydelig gestus. Han erklærer dermed, at Celia for ham
var begyndelsen til noget nyt:
”Beginnings start like this, with insignificant gestures: a woman’s hand
on the back of a chair” (p. 8, ll. 24-25).
Bliver vant til hinanden
Jegfortælleren ansætter Celia og bliver helt vant til hendes tilstedeværel-
se og glad for de små detaljer ved hende som det, at hun nynner og har
en helt speciel duft:
”I grew accustomed to her amiable presence, her toneless humming
and faint aroma of wood smoke” (p. 9, ll. 33-34).
Celia betragter fortælleren
Jegfortælleren beskriver det som et mindre chok, da han første gang op-
dager, at Celia betragter ham:
It was a small shock that first time, a few months after I arrived, to
feel her watching with such concentration” (p. 9, ll. 41-42).
Celia jagter kakerlakker for fortællerens skyld
Jegfortælleren udvikler en frygt overfor kakerlakker, da han er i Afrika,
men Celia hjælper ham med at slå dem ihjel, hvilket han bliver hemmeligt
rørt over:
”The carnage appalled me, but I was secretly touched” (p. 9, ll. 69-
70).
Celia er et naturtalent til at tegne
Jegfortælleren opdager, at Celia er et naturtalent til at tegne. Selvom de
ikke kommunikerer særlig meget sammen, finder de en fortrolighed gen-
nem tegningerne.
Celia tegner som et naturtalent
Jegfortælleren opdager, at Celia tegner som et naturtalent og bliver helt
forundret over det:
”She understood immediately and began to draw a flower, in such ex-
quisited detail that I was astonished. For an hour she was completely
engrossed” (p. 9, ll. 43-44).
13
“I marveled that with only three years of schooling she could draw so
well. She was a natural” (p. 9, ll. 55-56).
Tegningerne bliver deres frirum
Jegfortælleren og Celia taler ikke meget sammen, men tegningerne giver
dem et frirum, hvor de kan være sammen uden at dømme hinanden eller
have nogen beregnende motiver bag:
”And so it went on, month after month, with no words exchanged be-
tween us, no judgments or calculations” (p. 9, ll. 44-45).
Celias betydning for fortælleren
Venskabsforhold
Selvom sygeplejerskerne sladrer om jegfortælleren og Celias forhold, er-
klærer fortælleren, at det kun er et venskabeligt forhold og, at de aldrig
har haft fysisk kontakt:
”Celia was my companion; our elbows at the table never touched” (p.
9, l. 55).
Celia har stor betydning for fortælleren
Da Celia bliver syg, ryster jegfortælleren så meget på sine hænder, at han
næsten ikke kan stikke en nål hende. Dette viser, hvor berørt han er over,
at hun er kommet til skade:
”My hands trembled but the lumbar puncture needle went in at the
third attempt ” (p. 10, ll. 93-94).
Fortælleren bliver oprørt
Gennem hele novellen har fortælleren virket kølig og kontrolleret. Da der
sker Celia noget, bliver han imidlertid meget oprørt og der starter et po-
styr i hans hoved:
A racket started up in my head” (p. 10, l. 94).
The narrator’s error of judgment
(Fortællerens fejlbedømmelse)
Jegfortælleren lader sig styre følelsesmæssigt af sin tætte forbindelse til
Cecilia og mister dermed sin dømmekraft, da det virkelig gælder. Fortæl-
lerens fatale fejlbedømmelse har ændret ham fuldstændig. Dette ses
gennem hele novellen.
14
Forsøger at forsvare sig selv, men er klar over sin skyld
Jegfortælleren prøver dog at forsvare sin handling over for sig selv:
"But what else could I do? As usual the phones were down; there was
no-one to ask for advice." (p. 10, ll. 98-99).
Egentlig er han dog godt klar over, at det er hans skyld:
”I could have saved her life with an injection of penicillin. I had acted
on a second hand story from frightened village women who had
jumped to conclusions.” (p. 11, ll. 124-125)
Kropslig reaktion
Da det går op for jegfortælleren, at han kunne have reddet Celia, skifter
hele hans krop temperatur og han har det som om, han snubler:
”My body changed temperature as though I had missed my footing at
the top of a flight of stairs. Now I remembered: she had gone home
early that Firday afternoon because she felt unwell. Celia had died of
meningitis I could have saved her with an injection of pencillin” (p.
11, ll. 121-124).
Forfølges af dårlig samvittighed
Fortælleren har søvnbesvær og vågner konstant op som en direkte konse-
kvens af sin fejlbedømmelse:
But I would take anything not to wake at three in the morning with
my thoughts heaving round and around like caterpillars along the rim
of a glass, endlessly circling the same regrets” (p. 9, ll. 49-51).
Bliver skræmt op af de mindste ting
Oplevelsen har gjort så stærkt indtryk på jegfortælleren, at han bliver
skræmt op, hvor gang en bil kører forbi, og lyset på væggen minder ham
om nætterne i Afrika, hvor ambulancens lys faldt ind i hans soveværelse:
Even now, when a passing car lights up my wall I jerk awake with
hot rivulets of anxiety running through my limbs” (p. 9, ll. 73-75).
Fortælleren tænker på det næsten hver dag
Selvom episoden har fundet sted for ti år siden, tænker fortælleren på det
næsten hver dag. Når han tænker på det, strømmer der varme igennem
ham igen, og der kan ske når som helst og flere gange om dagen:
”It happened a long time ago. Some days I don’t think about it. But
when I do, heat washes through me again, right into the bones of my
face and skull. Sometimes this happens on-and-off all day, in the
minutes between patients when my mind is unconstrained. Or I wake
taut and tingled as though bound in hot bandages” (p. 11, ll. 129-132).
15
The titel and the ending
(Titlen og slutningen)
Du bliver ikke bedt om at fokusere særligt på titlen eller slutningen i din
opgave, men begge dele er meget centrale for novellen, og det kan højne
niveauet i din opgave, hvis du inddrager refleksioner omkring disse dele.
Slutningen
Lyset på hospitalet minder jegfortælleren om Afrika
Da jegfortælleren sidder på hospitalet, minder lyset ham om de aftner,
hvor han har siddet sammen med Celia og tegnet. For første gang er det
ikke kun negative, men også positive erindringsbilleder fra Afrika, der
dukker op hos ham:
The lamp made a puddle of light on the desk, reminding me of Afri-
ca.” (p. 11, ll. 145-146).
Tegner for første gang i ti år
Mens han sidder på sygehuset begynder han for første gang i ti år at teg-
ne igen. Dette kan tolkes på den måde, at jegfortælleren pludselig åbner
sig overfor sin fortid og sine egne tankestrømme, som han lader flyde frit,
når han tegner:
”I began to doodle on a scrap of paper and watched sleepily as a bird
took shape beneath my hand” (p. 11, ll. 146-147).
Den afrikanske sygeplejerske hjælper ham
Pludselig kommer der en kakerlak kravlende hen over skrivebordet, men
en afrikansk sygeplejerske hjælper ham med at slå den ihjel på samme
måde, som Celia gjorde det i Afrika. Han bliver betaget af hendes øjne og
hendes smil:
”Her eyes. Her smile” (p. 12, ll. 155-156).
Jegfortælleren åbner sig
Jegfortælleren har været indelukket efter sine oplevelser i Afrika, men da
han begynder at tale med den afrikanske sygeplejerske, får han følelsen
af, at han åbner for meget mere, end han vidste, han havde gemt på:
I began to tell her. It was like opening an overhead locker I didn’t
expect so much to fall out” (p. 12, ll. 157-158).
Titlen
En ubetydelig gestus
Jegfortælleren erklærer tidligt i novellen, at alle begyndelser starter med
en tilsyneladende ubetydelig gestus:
16
”Beginnings start like this, with insignificant gestures: a woman’s
hand on the back of a chair” (p. 8, ll. 24-25).
Da den afrikanske sygeplejerske hjælper jegpersonen af med en kakerlak
og sætter sig ned for at tale til ham, gentager jegfortælleren denne sæt-
ning:
”Beginnings start like this, with insignificant gestures” (p. 12, ll. 158-
159).
En ny chance
Jegfortælleren har tidligt i novellen stedfæstet, at man ikke får en ny
chance:
”But you don’t get second chances” (p. 8, ll. 11-12).
Mødet med den afrikanske sygeplejerske er dog en åbning mod en ny
begyndelse for jegfortælleren på flere planer. Han åbner sig endelig og
fortæller om det, han har oplevet. Dermed kan det være åbningen til hans
begyndende erkendelse og forståelse for sig selv. Samtidig er det også en
ny åbning mod et nyt forhold til et menneske.