Iraks krige

Side 0 af 29

IRAK

STUDIERETNINGSPROJEKT I HISTORIE & SAMFUNDSFAG

SRP: Irak Emil Jøhnke Handberg

Fag: Samfundsfag A og Historie A 3.f Holstebro Gymnasium

Side 1 af 29

Indholdsfortegnelse

Indledning ............................................................................................................................................ 2

1. Kampen om det sorte guld ............................................................................................................... 3

1.1 Konflikter i Golfen ...................................................................................................................... 3

1.1.1 Irak-Iranske krig ...................................................................................................................... 3

1.1.2 Kuwait Konflikten – Operation Ørkenstorm .......................................................................... 4

1.1.3 Efterspillet .............................................................................................................................. 5

1.2 Krigskampagnen ......................................................................................................................... 6

2. Magtspillet ....................................................................................................................................... 8

2.1 ”International Relations” teorier ............................................................................................... 8

2.2 Bush-administrationen ............................................................................................................... 9

2.3 Saddam-regimet ....................................................................................................................... 11

2.4 FN – ”En ulovlig krig” ................................................................................................................ 14

2.5 Magtforhold ............................................................................................................................. 15

3. Irak i dag ......................................................................................................................................... 16

3.1 Ustabilitet ................................................................................................................................. 16

3.2 Et bedre Irak? ........................................................................................................................... 17

Konklusion .......................................................................................................................................... 19

Litteraturliste ..................................................................................................................................... 21

Bilag ................................................................................................................................................ 23

SRP: Irak Emil Jøhnke Handberg

Fag: Samfundsfag A og Historie A 3.f Holstebro Gymnasium

Side 2 af 29

Indledning

Ingen mellemøstlig stat

har været involveret i så voldsomme og blodige konflikter, som Irak under

diktatoren Saddam Hussein. Først i en blodig konflikt med Iran i 1980’erne, efterfulgt blot få år

senere af en krig mod Kuwait og dets allierede. Efter terrorangrebet på World Trade Center 11.

september 2001, erklærede USA's siddende præsident, George W. Bush, krig mod terror. En af

syndebukkene ifølge Bush var den irakiske præsident Saddam Hussein. Uden legitimt grundlag fra

FN’s sikkerhedsråd påbegyndte USA invasionen af Irak i 2003, med det formål at afsætte den ty-

ranniske diktator.

Jeg har i denne opgave udvalgt en række centrale begivenheder, der beskriver både situationen

indenrigs i Irak, samt udviklingen i det udenrigspolitiske forhold mellem USA og Irak i perioden fra

omkring 1979 frem til 2003, med særlig henblik på optakten til den amerikansk ledede koalitions

invasion af Irak i 2003. Dernæst har jeg redegjort for 3 udvalgte teorier indenfor ”international

relations”, realisme, liberalisme og den amerikanske neo-konservatisme. Disse teorier, sammen

med redegørelsen af de centrale begivenheder, danner grundlaget for den efterfølgende analyse

af magtspillet, der fandt sted forud for invasionen af Irak. Jeg har i analysen udvalgt kilder med 3

forskellige synvinkler; Bush-administrationen, Saddam-regimet og de liberale kræfter i FN, som

analyseres med fokus på den førte udenrigspolitik og magtforholdet mellem aktørerne. Slutteligt

har jeg, på baggrund af en kort redegørelse for situationen i Irak i dag, samt yderligere 2 artikler,

vurderet konsekvenserne af invasionen, med fokus på de fordele og ulemper den havde for det

irakiske folk.

Da det undersøgte emne har været så omfattende, har jeg været nødsaget til at begrænse mig til

primært at fokusere på en vinkel, den irakiske. Alternativt kunne man have haft større fokus på

den amerikanske vinkel og have undersøgt, hvilke konsekvenser invasionen havde for USA’s magt-

position i det internationale samfund, samt Bush-administrationen renommé blandt amerikaner-

ne.

“The first casualty of war is truth.”

Mellemøstlige stater eller ”Det bredere Mellemøsten”, inkluderer hele det politiske Mellemøsten (Fra Iran i øst til

Marokko i vest, Irak og Syren i nord til Sudan i syd, samt medlemmerne af Den Arabiske Liga i Nordafrika, dog ikke

Tyrkiet), og landene Afghanistan og Pakistan.

The Big Apple - “The first casualty of war is truth” – af Barry Popik.

SRP: Irak Emil Jøhnke Handberg

Fag: Samfundsfag A og Historie A 3.f Holstebro Gymnasium

Side 3 af 29

- Aeschylus (525 – 456 f. Kr.)

1. Kampen om det sorte guld

1.1 Konflikter i Golfen

For at forstå Iraks position i og omkring interventionen af landet i 2003, er det væsentligt at se

tilbage på Iraks historie under diktatoren Saddam Hussein, der efterfulgte den daværende præsi-

dent, leder af RCC

og Baath-partiet, Ahmed Hasan-al Bakr i 1979. Saddam indledte sin regerings-

periode med at indføre nye socialpolitiske reformer, udvide infrastrukturen, samt oprette nye sko-

ler og sygehuse. Samtidig blev der indført nul-tolerance overfor politiske modstandere af regimet

samt en massiv udvidelse af det allerede omfattende efterretningsvæsen Jihaz al-Mukhabarat al-

Ama. Dette efterretningsvæsen havde til formål at undertrykke eventuel utilfredshed i Irak og der-

ved fastholde Saddams magtposition. For at sikre sig loyale støtter indsatte Saddam Hussein ho-

vedsageligt mænd fra Tikrit, tætte eller fjerne familiemedlemmer, på de vigtigste poster i regerin-

gen, efterretningstjenesten og militæret. Saddam ønskede for Irak, at indtage en ledende position

i den arabiske verden og bl.a. derfor indledte han i 1980 en krig mod Iran, der varede frem til

1988, efterfulgt blot 2 år senere af en invasion af Kuwait i 1990/1991. Invasionen slog fejl og de

efterfølgende mange år led Irak under massive handelsblokader og våbeninspektioner, som FN og

USA pålagde dem. Saddam-regimets endeligt blev invasionen af Irak i 2003 anført af USA med

støtte fra Storbritannien og en række andre lande.

1.1.1 Irak-Iranske krig

Efter blot et år på posten som præsident i Irak, invaderede Saddam Hussein den 22. september

1980 nabolandet Iran. Iran havde året forinden været gennem den ”islamiske revolution”, der

bragte Khomeini til magten i Teheran. Saddam frygtede, at den shiamuslimske revolution i Iran

skulle besnære den shiamuslimske befolkning i Sydirak til at gøre oprør mod styret. Formodningen

var desuden, at Iran, grundet den voldsomme revolution, ville være svækket og derfor kun være i

stand til at yde ingen til megen lidt modstand mod de irakiske hærstyrker. Man kunne derved bå-

de forhindre et internt oprør i Irak, samt generobre værdifulde olieressourcer i området omkring

Shatt-al-Arab. En uge efter invasionen vedtog FN’s sikkerhedsråd tøvende resolution 479, som

Det Revolutionære Kommandoråd.

Bl.a. blev 22 højtrangerede embedsmænd, der modsatte sig Saddams magtovertagelse, henrettet.

”Mellemøstkonflikter: Historie & Samfund” (s. 30 + 125) og ”A Brief History of Iraq” (s. 219-221).

SRP: Irak Emil Jøhnke Handberg

Fag: Samfundsfag A og Historie A 3.f Holstebro Gymnasium

Side 4 af 29

opfordrede begge parter til våbenhvile og/eller fred, dog uden at placerer et egentlig ansvar hos

en af de stridende parter. USA var også urolig over udviklingen i Golfen, da de grundet den ”islami-

ske revolution” havde mistet en vigtig allieret, det tidligere shah-styre i Teheran. Desuden ville en

konflikt af denne størrelse formentlig resulterer i en stigende oliepris. Dette, samt det faktum at

Sovjetunionen havde sendt tropper ind i Afghanistan

, fik den amerikanske præsident, Jimmy Car-

ter, til at formulerer en ny doktrin - (Carter-doktrinen): ”Enhver anden magts forsøg på at skaffe

sig kontrol med den Persiske Golfregion ville blive betragtet som et angreb på USA’s grundlæggen-

de interesser, og et sådant angreb ville blive tilbagevist med alle nødvendige midler, inklusiv mili-

tær magt”

. Krigen mod Iran gik dog ikke, som Saddam Hussein forventede og efter to års krig på

iransk territorium, vendte krigslykken til iransk side og de næste 6 år fortsatte krigen på irakisk

territorium. Ronald Reagan, som i mellemtiden havde afløst Carter, som den amerikanske præsi-

dent, mente ikke, at USA kunne tillade, at Irak tabte til Iran, da Iran efter den islamiske revolution

havde vendt sig meget kraftigt imod USA, bl.a. blev den amerikanske ambassade besat af revoluti-

onsgardister. Iran truede amerikanske interesser, og derfor genoptog USA i 1981 kontakten med

Irak.

Fra 1982 og frem bidrog USA med efterretningsoplysninger, økonomisk støtte og våben mm,

hvilket irakerne nød godt af. Efter 8 års krig blev der i 1988 indgået en våbenhvile mellem de 2

krigsførende parter uden de store territorielle ændringer. Krigen havde skabt et politisk isoleret

Irak i Mellemøsten i massiv gæld og i store problemer efter krigsødelæggelserne. Efter krigens

afslutning havde Iraks støtter ikke de samme incitamenter til at støtte Irak som tidligere. Forholdet

til Vesten var dog forbedret

, men støtten var blevet formindsket siden krigens slutning, desuden

så de arabiske lande igen Irak som en potentiel trussel. Svaret på de enorme problemer, landet

stod overfor, blev at invadere den rige oliestat Kuwait.

1.1.2 Kuwait Konflikten – Operation Ørkenstorm

Iraks invasion af Kuwait kom som en overraskelse for mange af verdens lande, men der var dog

flere grunde til dette tilsyneladende uoverlagte angreb. Kuwait havde bl.a. nægtet at lægge loft på

Sovjetunionen havde herved anskaffet sig baser meget tæt på de olierige stater i Golfen.

JimmyCarterLibary.org – Carterdoktrinen.

Kontakten havde været afbrudt siden Seksdages krigen i 1967, hvor Irak kæmpede mod USA’s allierede, Israel.

Dog kritiserede USA, Irak, for at have brugt kemiske våben mod Iran i de sidste år af krigen, bl.a. angreb irakiske

styrker den 16. marts 1988 den kurdiske by Halabja med sennepsgas.

Mellemøstkonflikter: Historie & Samfund (s. 125-127), samt Politik i Mellemøsten (s. 107-108).

SRP: Irak Emil Jøhnke Handberg

Fag: Samfundsfag A og Historie A 3.f Holstebro Gymnasium

Side 5 af 29

deres olieproduktion, hvilket bevirkede, at prisen på olien faldt og ramte derved Irak økonomisk,

desuden mente man i Bagdad, at Kuwait udvandt mere olie end aftalt i det omstridte grænseom-

råde, Rumaila-oliefeltet. Flere år før Iran-Irak krigen havde der desuden været uoverensstemmel-

ser mellem de to lande om et gammelt historisk krav fra Irak, om øerne Warba og Bubiyan, der

ville give Irak en større adgang til den Persiske Golf

. Mens disputterne mellem Kuwait og Irak

blev diskuteret, havde Saddam Hussein sendt følere ud til amerikanerne. Ved et møde med den

amerikanske ambassadør i Irak, April Glaspie, blev der meldt ud, at amerikanerne ville forholde sig

neutralt til sagen, hvilket Saddam fejltolkede som et ”grønt lys” til invasionen og resulterede i, at

irakiske hærstyrker 2. August 1990 invaderede Kuwait.

Blot 4 dage senere vedtog FN en række

militære og økonomiske sanktioner imod Irak, samt kravet om en fuldstændig tilbagetrækning fra

Kuwait. FN resolution 678 blev desuden vedtaget og tillod brugen af militær magt, samtidig sam-

lede en international koalition af 30 lande sig i Saudi Arabien. Den 16. januar 1991 begyndte den

amerikansk-ledede koalitions offensiv (operation Desert Storm), der førte til massive bombarde-

menter af Irak og Kuwait. Irak kunne ikke hamle op med koalitionens overvældende militærstyrke

og trak sig kort tid efter ud af Kuwait. Krigshandlingerne sluttede den 28. februar, efter at Irak an-

noncerede, at de ville overholde alle FN-resolutioner. Koalitionen stoppede deres fremmarch ved

den irakiske grænse, i stedet for at gå hele vejen og indtage Bagdad

, dog opfordrede George H.

W. Bush irakerne til at tage sagen i deres egne hænder. Kort tid efter tilbagetrækningen fra Ku-

wait, begyndte en række oprør i Nord- og Sydirak, men oprøret fik dog ikke den formodede ameri-

kanske assistance og blev derfor hurtigt nedkæmpet igen af Den Republikanske Garde.

1.1.3 Efterspillet

Efter afslutningen på Kuwait-krigen begyndte USA primært at anvende sanktioner gennem FN, til

at bekæmpe styret i Irak. Kort efter nederlaget tillod Irak at lade FN-våbeninspektører inspicere

militære anlæg, hvilket førte til opdagelsen af Iraks program for forarbejdning af uran, der er nød-

vendig i fremstillingen af atomvåben. Irak fik ordre på med det samme at destruere alle sine mas-

seødelæggelsesvåben (herunder mulige atomvåben), og der blev indført flyveforbudszoner i Nord-

Irak havde længe klaget over dets begrænsede adgang til havet (Den Persiske Golf).

Der blev offentliggjort 2 protokoller af mødet (1 irakisk, 1 amerikansk), med to forskellige beskrivelser af mødet. Der

er stadig den dag i dag stor uenighed om, hvad der virkelig skete på den skæbnesvangre dag.

Koalitionen mente, at det blot ville resulterer i unødvendige tab af menneskeliv.

A Brief History of Iraq (s. 228-233) og Encyclopædia Britannica – Iraq (s. 42-43).

SRP: Irak Emil Jøhnke Handberg

Fag: Samfundsfag A og Historie A 3.f Holstebro Gymnasium

Side 6 af 29

og Sydirak. Handelsembargoen fra Kuwait-krigen blev dog lettet en smule i løbet af 1994 og Irak

fik bl.a. lov til at importere specifikke fødevarer fra Tyrkiet. I 1996 stemte FN’s sikkerhedsråd for

en delvis ophævelse af blokaden, derved fik Irak igen lov til at sælge råolie, men kun i et meget

begrænset omfang. Kravet for denne delvise ophævelse var dog, at indtægten fra salget udeluk-

kende skulle bruges til at forbedre den pressede irakiske befolknings levevilkår ved køb af fx mad

og medicin. Året efter i 1997 viste en FN rapport, at over en million irakere var døde som følge af

handelsblokaden. Dette fik imidlertid ikke den store indflydelse, for allerede senere samme år afvi-

ste Irak amerikanske våbeninspektører, samt begrænsede de øvrige FN-våbeninspektørers adgang

til militære installationer. Stemningen spidsede til igen, og bl.a. fordi USA frygtede, at Irak var ved

at genopbygge deres masseødelæggelsesvåben

, antog Clinton regeringen en mere aggressiv

holdning over for Saddam-regimet. Situationen blev dog hurtigt løst med FN som mægler, hvilket

sikrede adgang for våbeninspektioner og mindskede spændingerne. I december 1998 foretog USA

og Storbritannien en række missilangreb på flere irakiske storbyer under kodenavnet ”Desert Fox”,

da Irak undlod at efterkomme de pålagte FN resolutioner og hindrede FN’s våbeninspektioner.

Aktionen blev kritiseret i stort omfang i FN’s sikkerhedsråd, bl.a. Frankrig, Rusland og Kina tog af-

stand fra aktionen. Dette medførte, at FN nu ikke længere stod samlet om håndteringen af Irak og

derfor skulle USA nu til at kæmpe endnu hårdere for at bevare den hårde linje, samt handels- og

våbenembargoen mod Irak.

1.2 Krigskampagnen

Indsættelsen af George W. Bush som præsident i 2001, ændrede ikke på den hårde linje USA hav-

de over for Irak. Bush-administrationen begyndte umiddelbart efter præsidentskiftet, at lægge

pres på den amerikanske efterretningstjeneste med henblik på at kæde terrorangrebet på World

Trade Center sammen med Irak. I forlængelse af dette forklare Bush i en tale fra den 29. januar

2002, at Irak ville være det første mål i ”ondskabens akse”, udgjort af Irak, Iran og Nordkorea. Må-

let var at bruge et regimeskifte i Irak som en katalysator til at sprede demokrati og fri handel rundt

i hele Mellemøsten. Der var dog imidlertid visse komplikationer, idet der herskede splittelse i FN’s

Omfatter både nukleare (brintbombe), radioaktive (a-bombe), kemiske (sennepsgas) og biologiske våben.

A Brief History of Iraq (s. 233-241) og Politik i Mellemøsten (s. 101-114).

SRP: Irak Emil Jøhnke Handberg

Fag: Samfundsfag A og Historie A 3.f Holstebro Gymnasium

Side 7 af 29

sikkerhedsråd, om, hvorvidt resolution 1441

ville kunne legimiterer en krig imod Irak, hvis landet

nægtede at samarbejde. Bush-administrationens forhåbninger om et usamarbejdsvilligt Irak blev

bragt til skamme, da irakerne, dog en smule modvilligt, accepterede resolutionen betingelsesløst.

Hans Blix, chefen for FN’s våbeninspektører, udtalte desuden senere ved offentliggørelsen af re-

sultaterne af våbeninspektionen, at Irak næsten proaktivt samarbejdede med FN. Selvom både

FN’s inspektioner, Irak selv og den amerikanske efterretningstjeneste CIA, alle afviste, at Irak var i

besiddelse af masseødelæggelsesvåben, beskyldte Bush dem dog stadigvæk for at være i besiddel-

se af sådanne våben i sin tale fra den 28. januar 2003. Bushs anklager blev bakket op af Colin Po-

well, og det fremlagte bevismaterialet ved mødet med FN’s sikkerhedsråd i februar 2003, hvor Irak

bl.a. blev beskyldt for at have forbindelser til terrororganisationen Al-Qaeda, samt stadig at være i

besiddelse af masseødelæggelsesvåben

. USA begyndte herefter at lægge pres på sikkerhedsrå-

det for at legitimere en invasion af Irak. Det blev bl.a. afsløret, at NSA overvågede diplomater fra

de midlertidige medlemmer af sikkerhedsrådet, hvilket skabte stor forargelse i EU og især Frank-

rig, Tyskland, Rusland og Kina tog afstand fra USA

. De 3 faste medlemslande truede med at ned-

lægge veto mod en sådan resolution, og ønskede i stedet, at våbeninspektørerne skulle have mere

tid til at fuldføre deres arbejde. På trods af den store modstand fik USA alligevel samlet nok allie-

rede til at kunne iværksætte den ønskede invasion, og valgte derfor at omgå FN. Den 20. marts

2003 indledte USA samme med ”coalition of the willing”

invasionen af Irak med hovedparten af

tropperne værende amerikanske og britiske

Resolution 1441 gav USA adgang til igen at benytte våbeninspektioner til at undersøge, om Irak besad masseøde-

læggelsesvåben, ligesom det var tilfældet i 1998 under Clinton (se. Afsnit 1.1.3). Resolutionen blev dog ikke vedtaget i

det format Bush ønskede og derfor ville overtrædelse af resolutionen ikke automatisk legitimerer en invasion af Irak.

Der var en overvældende mængde indicier, men ingen klare beviser, bl.a. blev der brugt en telefonsamtale mellem

en irakisk officer og menig, der kunne have en helt anden betydning, end den blev fremstillet som.

FN’s sikkerhedsråd består af 5 faste medlemslande (bl.a. Kina, Rusland og Frankrig) og 10 midlertidige medlemmer.

USA, samt Storbritannien, Australien og Polen bidrog med invasionsstyrke og yderligere 44 lande bakkede op om

aktionen.

Bertram, Boris – Krigskampagnen og Det Endelige Opgør (s. 45-51).

SRP: Irak Emil Jøhnke Handberg

Fag: Samfundsfag A og Historie A 3.f Holstebro Gymnasium

Side 8 af 29

2. Magtspillet

2.1 ”International Relations” teorier

Få at kunne belyse udenrigspolitikken og det deri liggende magtspil mellem Bush-regeringen, FN

og Saddam-regimet, har jeg valgt primært at anvende følgende IR-teorier: realisme, neokonserva-

tisme og liberal internationalisme. Ved brug af disse teorier vil jeg ved analysen af diverse kilder

prøve at synliggøre bevæggrundene og tankerne bag deres handlinger.

Realisme:

Realisterne har fokus på magt og opfatter det internationale system som et anarki, hvor staterne

må kæmpe for deres egen overlevelse. Det fremhæves desuden, at det internationale system er

kendetegnet ved magtpolitik, internationale konflikter og staters jagt på sikkerhed. Inden for den

realistiske skole er der som udgangspunkt fire grundantagelser:

1. Har et pessimistisk syn på menneskets natur. Mennesker er præget af egoisme.

2. Troen på at internationale relationer er konfliktfyldte og løses som oftest ved krig.

3. Mener at staters adfærd er drevet af jagten på overlevelse og national sikkerhed.

4. Har en grundlæggende skepsis over for fremskridt i international politik.

Staterne er de primære aktører i international politik og disse ønsker ikke nogen overordnet myn-

dighed i form af fx FN, til at styre forholdet mellem staterne. I stedet bruger staterne disse interna-

tionale organisationer til at positionere sig selv, og samarbejder kun, hvis det er til gavn for staten

selv.

Liberalisme:

I liberalismen er der fokus på staternes gensidige afhængighed og samarbejde, der kan skubbe

verden i en mere fredelig retning. Liberalisterne anerkender, at der er konflikter i det internationa-

le system, men har et optimistisk menneskesyn og tro på fremtiden. Inden for den liberalistiske

skole er der som udgangspunkt fire grundantagelser:

1. Har et optimistisk syn på mennesket, og dets fornuft.

2. Troen på at internationale relationer kan være fredelige.

3. Mener at stater har fælles interesse i at leve i fredelig sameksistens grundet samarbejde.

4. Troen på at der kan opnås fremskridt i international politik

Global Politik: Grundbog til International Politik (s. 13+22+104) og 50 Samfundstænkere (s. 403-413).

Den Store Dansk - Liberalisme og Global Politik: Grundbog til International Politik (s. 22+23).

SRP: Irak Emil Jøhnke Handberg

Fag: Samfundsfag A og Historie A 3.f Holstebro Gymnasium

Side 9 af 29

Neo-konservatismen i USA:

Neokonservatismen er stærkt internationalt orienteret og udspringer fra forestillingen om, at USA,

for at sikre nationale interesser, har pligten og retten til at føre en unilateral udenrigspolitik. De

centrale fokuspunkter i neo-konservatismen er idéerne om et generøst og sympatisk amerikansk

hegemoni, et ønske om at ændre ikke-demokratiske stater til demokratiske, jf. ”Den Demokratiske

Fredstese”

, anvendelsen af forebyggende angreb, samt udbredelsen af den amerikanske excep-

tionalisme

. Midlerne til at gennemføre disse idéer er primært anvendelsen af militær magt. Ho-

vedformålet med den amerikanske sikkerheds- og udenrigspolitik er desuden, at konsolidere USA’s

globale lederskab som hegemon

2.2 Bush-administrationen

Jeg vil i dette afsnit analysere 2 taler af George W. Bush fra det årlige ”State of the Union address”,

hvor præsidenten informerer USA’s kongres om landets tilstand. Den første er bilagt opgaven, som

bilag 1 (20. september 2001) og den anden som bilag 4 (28. januar 2003). Begge taler, dog især

talen fra 2003, kan bruges til at beskrive USA’s udenrigspolitiske linje under Bush-

administrationen, samt det magtspil, der foregik før invasionen af Irak, mellem USA, FN og Sad-

dam-regimet.

Bilag 1 er en tale umiddelbart efter angrebet af World Trade Center og er rettet mod truslen fra al-

Qaeda. Talen kan derfor kun i begrænset omfang bruges til at beskrive det førnævnte magtspil. Til

gengæld kan kilden bruges til at belyse den generelle amerikanske udenrigspolitik, der blev ført

under Bush-administrationen. Bush siger bl.a. i talen:

” Og i aften fremfører Amerikas Forenede Stater de følgende krav til Tali-

ban: Udlever alle de ledere af al-Qaeda, som skjuler sig i jeres land, til De

Ifølge ”Den Demokratiske Fredstese” har der endnu ikke være krig mellem 2 demokratiske stater, og det vil derfor

heller ikke ske i fremtiden.

Er et udtryk for forestillingen om, at amerikanerne er et af Gud udvalgt folk, hvis værdier er ophøjede i forhold til

andre landes.

Global Politik: Grundbog til International Politik (s. 20,22 + 23) og USA’s udfordringer (s. 226-228).

SRP: Irak Emil Jøhnke Handberg

Fag: Samfundsfag A og Historie A 3.f Holstebro Gymnasium

Side 10 af 29

Forende Staters myndigheder…. Disse krav er ikke åbne for forhandlinger el-

ler diskussion. ”

Det fremgår af citatet, at truslen ikke kun er rettet mod Taliban, den er også henvendt til andre

lande, der på anden vis har hjulpet al-Qaeda. Det er desuden interessant at lægge mærke til, at

Bush kræver lederne af al-Qaeda udleveret til USA’s myndigheder og ikke de internationale myn-

digheder såsom ”Den Internationale Domstol” i Haag. Dette er et klart eksempel på den realistiske

og neo-konservative tankegang, idet USA ser sig selv som den ubestridte hegemon og har derfor

ikke behov for at rådslå sig med FN. Hvor mindre stater vil være afhængig af FN’s billigelse, vælger

USA altså at omgå denne myndighed, med det formål at sikre egen sikkerhed, samt eventuelle

interesser. På denne måde går USA ind og påtager sig rollen, som verdens politibetjent, en rolle

der ellers var tiltænkt en international myndighed såsom FN. Foruden denne magtdemonstration i

forhold til FN og andre af verdens lande, gøres det også klart fra Bushs side, at det ikke blot er ord,

men også handling: ”Disse krav er ikke åbne for forhandlinger eller diskussion”. Denne sidste linje i

citatet er en klar hentydning til Taliban, samt resten af verden, at diplomati på nuværende tids-

punkt er udelukket, og hvis kravene, USA har stillet, ikke bliver opfyldt, vil man svare igen med

brug af hård magt, formentlig i form af militæret. Selvom talen ikke er yderst relevant i Irak-USA

sammenhæng, giver den et billede af en amerikansk udenrigspolitik, dybt præget af den neo-

konservative og realistiske skole.

Talen den 28. januar 2003 (bilag 4) er i modsætning til bilag 1 i høj grad henvendt Irak, og den

kommende invasion af denne. Talen er derfor ideel til kunne beskrive, hvordan og hvilke argumen-

ter Bush-administrationen brugte, for at overbevise, primært den amerikanske befolkning og kon-

gres, men også verdenssamfundet, deriblandt FN. Bush argumenterer bl.a. i talen for, at Irak sta-

dig er i besiddelse af masseødelæggelsesvåben, hvilket USA ikke vil accepterer, da sådanne våben

er en trussel mod sikkerheden:

“We will consult [with the U.N. Security Council], but let there be no mis-

understanding: If Saddam Hussein does not fully disarm for the safety of

Bilag 1 (s. 2, l. 33-34 + 40-41).

SRP: Irak Emil Jøhnke Handberg

Fag: Samfundsfag A og Historie A 3.f Holstebro Gymnasium

Side 11 af 29

our people, and for the peace of the world, we will lead a coalition to dis-

arm him.”

Bush gør opmærksom på, at han og USA er en del af det internationale samfund, idet man vil kon-

sultere FN. Denne konsultation er dog kun formel, da Bush, ligesom i bilag 1, gør opmærksom på,

at hvis kravene fremsat af USA ikke bliver opfyldt, så vil de omgå FN og selv lede en koalition med

det formål at afsætte Saddam Hussein og afvæbne Irak. Desuden er det vigtigt at lægge mærke til,

at Bush er af den forudindtagede mening, at Irak er i besiddelse af masseødelæggelsesvåben (især

atomvåben). Men som nævnt i afsnit 1.2, Krigskampagnen, viste både undersøgelser foretaget af

våbeninspektørerne før invasionen, samt undersøgelser efter, at Irak ikke var i besiddelse af ato-

mare masseødelæggelsesvåben. Den realistiske tankegang kommer meget tydeligt til udtryk, idet

det må antages, at Bush taler usandt. Der handles egoistisk med det formål at sikre amerikanske

interesser, hvilket i dette tilfælde er afsættelsen af diktatoren Saddam Hussein. Ligesom nævnt i

forbindelse med bilag 1 er der en stor sammenhæng mellem realismen og neo-konservatismen i

den amerikanske udenrigspolitik. Neo-konservatismen er det gennemgående tema i talen af 2

grunde: Troen på USA og den amerikanske exceptionalisme, hvor det amerikanske folk er støttet

af Gud, samt troen på, at konflikten med Irak kun kan løses på én måde, for at kunne bevare USA’s

ubestridte rolle som hegemon - og denne måde er krig.

2.3 Saddam-regimet

Jeg vil i dette afsnit analysere et interview med Saddam Hussein, foretaget af Daniel Rather fra tv-

stationen CBS i Bagdad, samt en tale til det irakiske folk transmitteret på tv tre timer efter koaliti-

onens invasionen af Irak. Interviewet er bilagt opgaven som bilag 5 (24. februar 2003) og talen

som bilag 2 (20. marts 2003). Interviewet og talen har 2 vidt forskellige toner, hvor der i den første

er stor fokus på diplomatisk at løse konflikten, ændres adfærden markant efter invasionen. Kilder-

ne er derfor ideelle til at beskrive måden, hvorpå Saddam Hussein agerede for at bevare magten,

samt den bagved liggende udenrigspolitiske tankegang.

Hvor talerne af Bush i afsnit 2.2 har en meget aggressiv og ekspansiv tone, forsøger Saddam i bilag

5 at bevare facaden af uskyldighed. I interviewet bliver Saddam bl.a. spurgt om besiddelsen af

masseødelæggelsesvåben, hvor han med snilde formår ikke at besvare det stillede spørgsmålet

Bilag 4 (s. 26, l. 7-9)

SRP: Irak Emil Jøhnke Handberg

Fag: Samfundsfag A og Historie A 3.f Holstebro Gymnasium

Side 12 af 29

direkte. Den måske mest interessante del af interviewet er Saddams opfordring til en offentlig

samtale med George Bush:

”Det vil være en mulighed for ham (præsident George Bush, o.a.) til at

overbevise verden om, hvorfor han er besluttet på krig…. Det kan også være

en mulighed for os til at fortælle verden vores version af historien, og hvor-

for vi ønsker at leve i fred og sikkerhed… Hvorfor skulle vi som præsidenter

for henholdsvis USA og Irak ikke vise dem begge perspektiver? ”

Det er tydeligt, at Saddam prøver at fremstille sig selv og Irak, som den uskyldige småstat, der er

under uprovokeret angreb af den hegemone supermagt USA. Saddam ønsker en direkte offentlig

samtale med Bush, som skal sendes på tv via satellitforbindelse. Dette ønske virker umiddelbart

uskyldigt, men der er en bagvedliggende agenda. Saddam befinder sig nemlig i en særdeles ugun-

stig position, hvor stort set alle militære, økonomiske og politiske ressourcer er udtømt samtidig

med, at truslen for en invasion foretaget af USA vokser. Derfor prøver han, ved en opfordring til

dialog, at skabe international opmærksomhed og derved få støtte fra de liberale kræfter i FN.

Denne handling kunne virke som et udenrigspolitisk liberalistisk træk, da der er en tro på, at FN

kan løse konflikten. Handlingen er dog formentlig i virkeligheden inspireret af den realistiske uden-

rigspolitiske tankegang, idet Saddams ”facade” af uskyldighed, udelukkende er baseret på den tro,

at der er en mulighed for at styrke Iraks internationale position, samt samle allierede, idet andre

lande vil opfatte Saddam som den fornuftige og fredssøgende leder, samtidig med at Bush vil blive

fremstillet som, hvis han da nægter dialog, den ufornuftige krigssøgende statsleder.

Hvor Saddam i bilag 5 er diplomatisk og søger en fredelig løsning på konflikten, skifter tonen mar-

kant i bilag 2 formentlig på grund af, at den amerikansk ledede koalitionen blot få timer forinden

invaderede Irak. Saddams overordnede udenrigspolitiske taktik er dog ikke ændret, idet han stadig

søger støtte fra det internationale samfund (FN), hvorimod den diplomatiske tone over for Bush er

erstattet af direkte fordømmelse:

”Til I venner, som er imod det onde i verden, lad freden være med jer! I har

nu set, hvordan den hensynsløse Bush, da han i dag begik sin afskyelige

Bilag 5 (s. 28, l. 1-8).

SRP: Irak Emil Jøhnke Handberg

Fag: Samfundsfag A og Historie A 3.f Holstebro Gymnasium

Side 13 af 29

forbrydelse, lod hånt om jeres holdninger og synspunkter imod krigen og je-

res oprigtige råb om fred.”

Udtalelsen er især henvendt FN, og de lande i sikkerhedsrådet, såsom Kina, Rusland og Frankrig

der er imod USA’s invasion af Irak. Saddam prøver at styrke Iraks politiske hårde magt ved at ræk-

ke en søgende hånd ud til mulige allierede. Det virker umiddelbart igen som et udenrigspolitisk

liberalistisk træk, idet Saddam gør brug af FN. FN bliver dog kun brugt som en kanal til at positio-

nere Irak og skaffe støtter til at modarbejde USA, hvilket er et realistisk politisk træk, i og med at

den realistiske udenrigspolitik ser de internationale organisationer som redskaber til at skaffe

yderligere magt. Af de 2 kilder må man da udlede, at Saddam fører en realistisk præget udenrigs-

politik, dog med visse liberalistiske handlinger, idet dette vil appellerer til eventuelle allierede i FN.

Som nævnt i forbindelse med bilag 5 prøver Saddam at undgå en direkte besvarelse af anklagen

om besiddelsen af masseødelæggelsesvåben. Denne tvetydighed virker umiddelbart skadelig for

Irak i forbindelse med FN og våbeninspektionerne. Men der er dog flere grunde til denne tvetydig,

samt den tidligere utilfredshed med fratagelsen af masseødelæggelsesvåbnene og især mulighe-

den for at producere atomare våben, som beskrevet i afsnit 1.1.3 og 1.2. Det er nemlig utrolig vig-

tigt for Irak, at der eksisterer en tro på, at de er i besiddelse af masseødelæggelsesvåben, da dette

giver en magtfuld politisk ressource. Som den neorealistiske teoretiker, Kenneth Waltz, bl.a. har

påpeget, skaber atomvåben (masseødelæggelsesvåben) stabilitet mellem stater, idet der i histo-

risk sammenhæng, aldrig har været anvendt atomvåben i en verden, hvor to eller flere stater be-

sad dem samtidig. Besiddelsen af atomvåben skaber forsigtighed og det er netop dette Irak øn-

sker

; ikke i forhold til USA og Vesten, men nærmere ærkefjenden Iran. Som nævnt i afsnit 1.1.1

var Irak i perioden i en blodig konflikt med den både større og stærkere nabo Iran. Un-

der et 6 måneders langt forhør af Saddam, foretaget af Charles Duefler, der var særlig rådgiver for

CIA’s direktør, om Iraks masseødelæggelsesvåben, kom det desuden til at udtryk at: ” I USA tror vi

altid, det handler om os, og jo, Saddam tænkte på Washington. Men det meste af tiden var det

Iran, han frygtede.”

Tvetydigheden omkring besiddelsen af masseødelæggelses våben må derfor

Bilag 2 (s. 7, l. 5-7).

Som også nævnt i afsnit 1.1.3 – ”Krigskampagnen”.

Waltz, Kenneth –”The Spread of Nuclear Weapons: More may Better”

Funch, Sanne Maja – ”Ansigt til ansigt med diktatoren”

SRP: Irak Emil Jøhnke Handberg

Fag: Samfundsfag A og Historie A 3.f Holstebro Gymnasium

Side 14 af 29

i stor grad være henvendt til Iran, med det formål at skabe et billede af et stærkt Irak og dermed

forhindre eventuel hævn for krigen i 1980-88.

2.4 FN – ”En ulovlig krig”

Dette afsnit vil indeholde en kort analyse af Hans Blixs udtalelser ved Irak-høringen i London den

28. juli 2010, samlet af Mette Rodgers i en artikel i Information jf. bilag 3, samt et interview med

Kofi Annan i tv-programmet ”After Words”

foretaget af Katty Kay fra BBC World News America.

Kilderne er særdeles brugbare, idet de, Blix og Kofi Annan, har en mere neutral og udefrakom-

mende synsvinkel på konflikten end de to involverede parter. Desuden er de begge tilhængere af

den liberalistiske skole, hvor Saddam-regimet var meget præget af realismen og ligeledes er USA

præget af realismen samt neo-konservatismen. Man kan dermed ved brug af disse kilder få indblik

i verdenssamfundets og FN’s holdning til invasionen af Irak.

I bilag 3 fremstår Hans Blix ikke som værende beskyttende over for Saddam-regimet, men samtidig

er tonen over for USA og Storbritannien alt andet end venskabelig:

”’Jeg er af den faste overbevisning, at krigen var ulovlig,’ sagde han og

beskyldte amerikanerne og briterne for at ønske krigen så meget, at de

lukkede øjnene for efterretningsmaterialets svagheder.”

Det er tydeligt af citatet, at Hans Blix er af den holdning, at krigen mod Irak var en ulovlig handling

fra USA’s og koalitionens side, idet de ikke havde det legitime grundlag, i form af konsensus fra FN,

til at foretage en intervention – Den var altså foretaget på ulovlige præmisser. USA og dets koaliti-

onspartnere bryder de internationale (FN’s) regler og resultatet deraf bliver fordømmelse af det

internationale samfund. Dette er dog ikke ensbetydende med, at FN accepterer Saddam Husseins

brutale behandling af det irakiske folk, hvilket bl.a. resolution 1441, samt tidligere handels- og vå-

benembargo ’er tydeliggøre. FN’s mæglende rolle ses her benyttet til at fremme freden mellem de

2 stridende parter, hvilket desuden stemmer overens med den liberalistiske tro på, at internatio-

nale konflikter kan løses fredeligt.

”After Words” er et amerikansk talkshow fra C-SPAN2, der hver uge byder på et timelangt interview med forfattere

til nye og populære faglitterære bøger.

Bilag 3 (s. 8, l. 12-14).

SRP: Irak Emil Jøhnke Handberg

Fag: Samfundsfag A og Historie A 3.f Holstebro Gymnasium

Side 15 af 29

Dette tydeliggøres yderligere i interviewet med den tidligere FN-generalsekretær Kofi Annan, hvor

han udtrykker sine tanker om USA’s handlinger i forbindelse med invasionen af Irak:

”[The UN Security Council] Is to determine firstly if he [Saddam Hussein]

had cooperated with the inspectors or not and secondly determine what

those consequences should be”

Kofi Annan er af den overbevisning, at FN’s våbeninspektørerne, med Hans Blix i spidsen, skulle

have haft mere tid til at undersøge sagen. Først derefter skulle man så i FN’s sikkerhedsråd disku-

tere, hvilke konsekvenser det skulle have, hvis Saddam nægtede at samarbejde og modsatte sig

resolution 1441

. Det skulle, ifølge generalsekretæren, være en beslutning de internationale

myndigheder, gennem FN’s sikkerhedsråd, skulle tage i fællesskab og ikke en unilateral beslutning

foretaget af USA. Denne holdning tydeliggøre blot yderligere den liberale skoles indflydelse på

FN’s beslutningstagen, idet der er en klar overbevisning om, her repræsenteret af Kofi Annan og

Hans Blix, at internationale konflikter skal løses i fællesskab og på en diplomatisk måde.

2.5 Magtforhold

Der var tre primære aktører i det føromtalte magtspil, Saddam-regimet, de liberale kræfter i FN og

Bush-administrationen. Bush-administrationen, med USA’s enorme magtressourcer i ryggen, hav-

de en klar fordel i det magtpolitiske spil. De havde den hårde magt i form af et stærkt militær, in-

frastrukturen og råstofferne til at sikre en god økonomi, samt teknologisk overlegenhed, foruden

den bløde magt i form af den rette styreform (demokrati), gode politiske forbindelser, samt ver-

densudbredte amerikanske værdier, til at omgå FN’s beslutninger. Selvom FN modsatte sig USA’s

beslutning om krig, var der meget begrænsede muligheder at anvende for at stoppe Bush. FN som

organisation havde ikke de militære kapabiliteter

til at kunne konkurrere med en stormagt, som

USA. Økonomisk set havde FN dog muligheden for at nedlægge handelsembargo ’er mm., ligesom

man tidligere havde anvendte imod Irak. Problemet var dog, at disse embargoer ikke kunne ram-

me de faste medlemmer af sikkerhedsrådet, idet disse blot kunne nedlægge veto mod forslaget.

Youtube - Former United Nations Secretary General Kofi Annan on the Iraq War (Se 0:28-0:40).

Hvilket Saddam-regimet, ifølge Blix i bilag 3, næsten proaktivt gjorde.

FN har kun fredsbevarende styrker til rådighed (soldater som medlemslandene stiller med).

SRP: Irak Emil Jøhnke Handberg

Fag: Samfundsfag A og Historie A 3.f Holstebro Gymnasium

Side 16 af 29

Det eneste FN, i form af Kofi Annan og Hans Blix, havde mulighed for at gøre, var offentligt at for-

dømme USA’s ageren, ved at erklære handlingen ulovlig, og dermed lægge et politisk pres på

Bush-administrationen. Saddam-regimet befandt sig derfor i en aldeles ugunstig situation, idet

Bush-administrationen ønskede en krig og denne havde den nødvendige magt i form af militær-,

økonomisk- og politisk styrke til at omgå FN og samle de nødvendige allierede, der skulle til for at

afsætte Saddam. Irak havde desuden, grundet de seneste krige jf. 1.1.1 & 1.1.2, samt FN’s økono-

miske- og militære sanktioner, opbrugt størstedelen af deres militære og økonomiske kapabilitet.

Den eneste mulighed var fuldstændig at eftergive FN-resolution 1441 jf. afsnit 1.2, og dermed op-

give eventuelle masseødelæggelsesvåben, som var Iraks sidste politiske kort, med det formål at

skabe international sympati med landet. Det var dog for sent for Saddam Hussein. 30. marts 2003

invaderede koalitionsstyrkerne, med USA i spidsen, Irak og intet kunne stoppe deres fremmarch

mod Bagdad.

Man kan hermed sige, at USA’s unilaterale ageren i forbindelse med invasionen af Irak har bekræf-

tet den realistiske model for staters handlinger i FN. FN’s formål om at samle verdens kulturelle

forskelle og interessekonflikter, samt at være den fredsskabende aktør, er blevet sat på prøve og

den har fejlet. Den liberalistiske model har ikke trådt klart igennem, idet de indblandede lande

primært har handlet ud fra egne interesser og ikke fællesskabets. Irak-krigen har på denne måde

sået tvivl om selve ideen om FN, som den fredsbevarende aktør for det internationale system,

samt ved anvendeligheden af FN’s sikkerhedsråd, når USA og dets koalitionspartnerne, kunne

handle som det passede dem.

3. Irak i dag

3.1 Ustabilitet

Under amerikansk observation blev der i 2005 i Irak vedtaget en ny grundlov, samt afholdt parla-

mentsvalg. Parlamentsvalget endte med, at der i maj 2006 blev dannet en ny regering med Nuri al-

Maliki som den første folkevalgte shiamuslimske premierminister. De lokale irakiske grupper en-

gagerede sig meget lidt i denne nye demokratiske proces, hvilket resulterede i sammenstød mel-

lem diverse oppositionsgrupper. Den 30. december 2006 blev Saddam Hussein hængt og dermed

blev Saddam-regimets endeligt beseglet. Efterhånden begynder den nye irakiske regering at få

stigende selvbestemmelse i takt med, at koalitionspartnerne trækker sig ud af Irak. De sidste ame-

SRP: Irak Emil Jøhnke Handberg

Fag: Samfundsfag A og Historie A 3.f Holstebro Gymnasium

Side 17 af 29

rikanske tropper sendes hjem i slutningen af 2011, og Irak med dens nye demokratisk valgte rege-

ring skulle nu til at stå på egne ben. Siden tilbagetrækningen er volden i Irak eskaleret med jævnli-

ge selvmords- og bombeangreb, der ifølge FN alene i 2013 har kostet 8.000 civile livet. Den brutale

terrorgruppe, Daesh

, har påtaget sig skylden for terrorangrebene og i januar 2014 erobrede

gruppen byen Fallujah, kun 60 kilometer fra Bagdad, samt byen Ramadi i den vestlige del af Irak. I

juni 2014 blev Mosul, Iraks næststørste by, indtaget af Daesh, samt en række andre byer i det

nordlige Irak. 8. august genoptager USA militære aktioner i Irak, denne gang med flyangreb mod

terrorgruppen Daesh. Mange anser Nuri al-Maliki som årsagen til de borgerkrigslignende tilstande,

der nu hersker i Irak.

3.2 Et bedre Irak?

Da de 2 foregående hovedafsnit ikke behandler udkommet af invasionen af Irak, har jeg valgt at

supplere datamaterialet med et interview med Barham Salih

, omhandlende forholdene i det nu-

værende Irak set fra det kurdiske nord, samt en artikel omhandlende den gængse irakiske befolk-

nings syn på konsekvenserne af krigen (undersøgelsen er foretaget af Zogby). Disse kilder giver et

nuanceret billede af situationen i Irak i dag, idet de har 2 meget forskellige syn på begivenheder-

nes gang. Det er desuden vigtigt at pointere, at Irak er et land opsplittet i mange forskellige regio-

ner med hver sine befolkningsgrupper. Der er derfor stor forskel på, hvordan de undertrykte be-

folkningsgrupper under Saddam-regimet, såsom især kurderne i nord og shia-muslimerne i syd,

har oplevet magtskiftet i forhold til den centralirakiske befolkning. Jeg vil på baggrund af de 2 kil-

der undersøge og vurdere konsekvenserne af afsættelsen af Saddam Hussein ved invasion af Irak,

samt de deri liggende fordele og ulemper invasionen har haft for den irakiske befolkning.

Barham Salih påpeger, at for det kurdiske folk i det nordlige Irak, har de umiddelbare fordele ved

Saddam-regimets fald været enden på den tidligere undertrykkelse. Under Saddam var der en

Gruppen går også under navnet IS (Islamisk Stat), ISIS, samt ISIL. Daesh er den arabiske betegnelse for gruppen, især

brugt i Frankrig.

DR.dk – ”Irak-tidslinje: Dansk invasion, Saddams henrettelse og nu totalt kaos”.

Tidligere premierminister for den regionale regering i det Irakisk Kurdistan, samt tidligere vice premierminister for

den føderale irakiske regering.

SRP: Irak Emil Jøhnke Handberg

Fag: Samfundsfag A og Historie A 3.f Holstebro Gymnasium

Side 18 af 29

Figur 1 Sammenhæng mellem styreform og graden af terrorisme.

Kilde: Global Politik: Grundbog til International Politik (s. 80).

konstant frygt for, pludselig at blive hevet ud midt om natten og ende i en massegrav

. Som også

nævnt i afsnit 1.1.1 blev bl.a. den kurdiske by Halabja udsat for et folkedrab, da irakiske hærstyr-

ker angreb byen med gas og forårsagede omkring 5.000 menneskers død. Dette positive syn er

dog, ifølge Zogby undersøgelsen, ikke delt på samme måde af den gængse iraker, idet de ikke var

udsat for forfølgelser af regimet, som den kurdiske befolkning var. De mener på den anden side, at

forholdene er blevet markant forværret, hvor omkring 72 % af den sunni- og shia-muslimske be-

folkning mener, at sikkerheden i landet er forandret til det værre, jf. afsnit 3.1. Blandt den gængse

iraker er der en udbredt utilfredshed med udviklingen af den politiske frihed og den økonomiske

situation i landet, som desuden har skabt mangel på arbejdspladser.

Kurderne er ikke på samme

måde påvirket af dette, da de i større grad er blevet frigjort fra den centrale regering og har fået

en større selvbestemmelse. Blandt størstedelen af den irakiske befolkning (inklusiv kurderne) er

der enighed om især 2 ting: Indførslen af demokrati i Irak er et skridt i den rigtige retning, samt

enighed om den massive trussel Daesh udgør for landet.

Grunden til terroristorganisationen Daeshs massive indtog i Irak, kan i høj grad beskrives af neden-

stående figur, der omhandler sammenhængen mellem styreform og graden af terrorisme.

Irak befinder sig i et overgangssamfund

mellem autoritært styre (Saddam-regimet) og egentlig

demokrati. Centraliseringen under Saddam med det stærke disciplinære militær er væk, erstattet

af en ustabil regering ledet af Nuri al-Maliki, som mange anser for værende grunde til ustabilite-

Larison, Daniel - 10 Years after the fall of Saddam, How Do Iraqis Look back on the War?

Gould, J.J - How Do Iraqis View the Effects of the Iraq War?

Global Politik: Grundbog til International Politik (s. 79-81).

SRP: Irak Emil Jøhnke Handberg

Fag: Samfundsfag A og Historie A 3.f Holstebro Gymnasium

Side 19 af 29

ten, idet det tyder på, at han faktisk selv har været ved at overtage diktator-rollen

. Der er altså

gode vilkår i Irak for, at terrorismen (Daesh) kan gro, idet demokratiet endnu ikke fuldt ud er ind-

ført og den irakiske regeringen ikke har den nødvendige kontrol af folket og de forskellige regio-

ner, til at kunne forhindre det.

Der har altså både været positive og negative aspekter ved invasionen af Irak og afsættelsen af

diktatoren Saddam Hussein. På den ene side har man sat en stopper for undertrykkelsen af det

kurdiske folk, samt givet denne befolkningsgruppe mulighed for at blomstre og udvikle deres eget

selvstyre. Selvom indførslen af demokrati og den medfølgende større indflydelse hos folket, umid-

delbart virker som et skridt i den rigtige retning, har dette dog medført, at Irak nu befinder sig i et

ustabilt overgangssamfund. Ustabiliteten i landet, grundet den manglende centrale regering har

bevirket, at terroristgruppen Daesh i stor grad har vundet indpas i Irak og dermed gjort fremtids-

udsigterne for et samlet demokratisk Irak usikre. Dette har for den gængse irakiske borger med-

ført, at den personlige sikkerhed, samt den økonomiske udvikling i Irak, er blevet forværret mar-

kant. Man må dermed udlede, at det ikke har været muligt at sprede vestlig ideologi og demokrati

ved brug af militær magt. Dette kan muligvis føre til, at det internationale samfund i fremtiden vil

prioritere den bløde magt med politisk dialog, forhandlinger og sanktioner højere og dermed give

befolkningerne i autoritære stater, såsom Irak under Saddam-regimet, lov til selv at udvikle deres

form for demokrati.

Konklusion

Saddam Hussein kom til magten i 1979 og indledte sin regeringsperiode med at udbygge landets

infrastruktur, samt dets offentlige institutioner. Allerede året efter i 1980 påbegyndte Saddam-

regimet en 8 års lang krig med Iran. Under krigen modtog Irak økonomisk og militær støtte fra

USA, men da Saddam i 1990 besluttede at invadere Kuwait, en amerikansk allieret, forandrede

dette samarbejde sig til direkte fjendskab. De næste mange år led Irak under massive sanktioner

fra FN, men da Bush-administrationen i 2001 begyndte at promovere en intervention af Irak, blev

FN’s sikkerhedsråd splittet i spørgsmålet, om resolution 1441 kunne legitimere en krig mod Irak.

Nuri al-Maliki samlede alle de vigtigste magtbeføjelser omkring sig og regerede, som han selv ønskede det, uden om

domstole og parlamentet – Nuri al-Maliki blev dog den 14. august 2014 erstattet af Haider al-Abadi.

SRP: Irak Emil Jøhnke Handberg

Fag: Samfundsfag A og Historie A 3.f Holstebro Gymnasium

Side 20 af 29

USA og ”The coalition of the willing” valgte at omgå FN og invaderede den 20. marts 2003 Irak på

et illegitimt grundlag.

Analysen af de forskellige interviews, udtalelser og taler viser, at USA under magtspillet, der fore-

gik umiddelbart før invasionen af Irak, var dybt præget af den realistiske og neo-konservative

udenrigspolitiske skole og som følge af dette, handlede udelukkende efter egne interesser. Det

samme kan siges om Saddam-regimet, der også i høj grad førte en realistisk udenrigspolitik med

det formål at skaffe sig allierede. Hvor Saddam-regimet og Bush-administrationen i høj grad var

inspireret af den realistiske skole, samt for USA’s vedkommende også af den neo-konservative,

viser analysen af kilderne fra FN, i form af Hans Blix og Kofi Annan, at disse handlede efter den

liberalistiske skole, idet de arbejdede for en diplomatisk og fredelig løsning på konflikten. Grundet

USA’s enorme magtressourcer, som Irak og FN ikke kunne måle sig med, fik Bush-administrationen

en klar fordel i det magtpolitiske spil, hvilket resulterede i, at invasionen af Irak blev uundgåelig.

Invasionen har dog bragt både positive og negative ændringer med sig. Man har på den ene side

fået sat en stopper for Saddam-regimets undertrykkelse af det kurdiske folk og givet denne be-

folkningsgruppe muligheden for at blomstre og udvikle sig. Samtidig har afsættelsen af Saddam

Hussein og indførslen af demokratiet, skabt et Irak i intern splittelse, idet landet nu befinder sig i

et overgangssamfund mellem demokrati og autoritært styre. Dette har muliggjort, at terrororgani-

sationer som Daesh har gjort indtog i Irak og dermed medført, at den personlige sikkerhed for den

gængse iraker er blevet markant forværret, siden Saddam-regimet havde regeringsmagten.

Underskrift Dato

_____________________________________ _________________________

SRP: Irak Emil Jøhnke Handberg

Fag: Samfundsfag A og Historie A 3.f Holstebro Gymnasium

Side 21 af 29

Litteraturliste

Bøger

Branner, Hans – Global Politik: Grundbog til International Politik. 2. udg. Kbh.: Columbus 2011.

Brøndum, Peter & Rasmussen, Annegrethe – USA’s udfordringer. 1. udg. Kbh.: Columbus 2012.

Fattah, Hala with Caso, Frank – A Brief History of Iraq. NY: Facts on File 2009.

Hansen, Birthe – Politik i Mellemøsten. Kbh.: Schultz Grafisk A/S 1998.

Hansen, Mogens – 50 Samfundstænkere. 1. udg. Kbh.: Nordisk Forlag A/S 2009.

Jerichow, Anders - Mellemøstkonflikter: Historie & Samfund. 1. udg. Kbh.: Nordisk Forlag A/S 2009.

Svane, Elisabet & Engell, Hans & Nilson, Nils-Christian – Det Endelige Opgør. 1. udg. Kbh.: Ekstra

Bladets forlag 2003.

Dokumentar

Bertram, Boris – Krigskampagnen. Magic Hour Films ApS, Filmstriben 2013 -

http://www.filmstriben.dk/fjernleje/film/details.aspx?tranid=06fb378a439a44b1ac0d0c63&id=9

Internet

Carter, Jimmy - Carter-doktrinen (23. januar, 1980), JimmyCarterLibrary.org –:

http://www.jimmycarterlibrary.org/documents/speeches/su80jec.phtml (Besøgt ).

Kennedy, Hugh – Iraq () - Encyclopædia Britannica – Iraq:

http://global.britannica.com/EBchecked/topic/293631/Iraq/232292/Iraq-under-Saddam-Hussein

(Besøgt ).

Redaktionen – Liberalisme (17/01/2014), Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi -

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Moderne_demokrati_og_kon

stitutionelt_monarki/liberalisme (Besøgt ).

SRP: Irak Emil Jøhnke Handberg

Fag: Samfundsfag A og Historie A 3.f Holstebro Gymnasium

Side 22 af 29

The Big Apple - “The first casualty of war is truth” fra den 2. Januar 2011 af Barry Popik:

http://www.barrypopik.com/index.php/new_york_city/entry/the_first_casualty_of_war_is_truth/

(Besøgt 16/12/2014).

Artikler

Funch, Sanne Maja - Ansigt til ansigt med diktatoren (13. september, 2014), Information –

http://www.information.dk/509331 (Besøgt ).

Olsen, Theis Lange; Maach, Maja Lærke & Sørensen, Laura Marie - Irak-tidslinje: Dansk invasion,

Saddams henrettelse og nu totalt kaos (15. august, 2014), DR.dk -

http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2014/01/07/151222.htm (Besøgt 15/12/2014).

Videnskabelig artikel

Waltz, Kenneth –”The Spread of Nuclear Weapons: More may Better”: Adelphi Papers, Number

171 (London: International Institute for Strategic Studies, 1981) -

https://www.mtholyoke.edu/acad/intrel/waltz1.htm

Kilder

Gould, J.J - How Do Iraqis View the Effects of the Iraq War? (28. juni, 2013), The American Conser-

vative –- http://www.theamericanconservative.com/larison/how-do-iraqis-view-the-effects-of-

the-iraq-war/ (Besøgt 16/12/2014).

Larison, Daniel - 10 Years after the fall of Saddam, How Do Iraqis Look back on the War? (12.

Januar, 2012), The Atlantic –- http://www.theatlantic.com/international/archive/2013/06/10-

years-after-the-fall-of-saddam-how-do-iraqis-look-back-on-the-war/277362/ (Besøgt 16/12/2014).

Youtube - Former United Nations Secretary General Kofi Annan on the Iraq War (uploaded

09/09/2012), dato for interview i den pågældende video: ukendt - https://www.youtube.com-

/watch?v=Sdv4moKA5n0.

Udleverede bilag

SRP: Irak Emil Jøhnke Handberg

Fag: Samfundsfag A og Historie A 3.f Holstebro Gymnasium

Side 23 af 29

Bilag 1: George Bush (20. september 2001) -

http://www.emu.dk/sites/default/files/George%20W.%20Bush%20til%20Kongressen%

1.pdf.

Bilag 2: Saddam Hussein (21. marts 2003) -

http://www.fritirak.dk/artikler/dokumentation/irak/tale-sh-20mar2003.htm.

Bilag 3: Hans Blix (28. juli 2010) - http://www.information.dk/240182.

Bilag

Bilag 4: Uddrag af George Bushs tale (28. januar 2003) - http://www.washingtonpost.com/wp-

srv/onpolitics/transcripts/bushtext_012803.html.

[…]

Twelve years ago, Saddam Hussein faced the prospect of being the last casualty in a war he

had started and lost. To spare himself, he agreed to disarm of all weapons of mass destruc-

tion.

For the next 12 years, he systematically violated that agreement. He pursued chemical, bio-

logical and nuclear weapons even while inspectors were in his country.

Nothing to date has restrained him from his pursuit of these weapons: not economic sanc-

tions, not isolation from the civilized world, not even cruise missile strikes on his military

facilities.

Almost three months ago, the United Nations Security Council gave Saddam Hussein his

final chance to disarm. He has shown instead utter contempt for the United Nations and for

the opinion of the world.

The 108 U.N. inspectors were sent to conduct--were not sent to conduct a scavenger hunt

for hidden materials across a country the size of California. The job of the inspectors is to

verify that Iraq's regime is disarming.

It is up to Iraq to show exactly where it is hiding its banned weapons, lay those weapons out

for the world to see and destroy them as directed. Nothing like this has happened. The

United Nations concluded in 1999 that Saddam Hussein had biological weapons materials

sufficient to produce over 25,000 liters of anthrax; enough doses to kill several million peo-

ple. He hasn't accounted for that material. He has given no evidence that he has destroyed it.

SRP: Irak Emil Jøhnke Handberg

Fag: Samfundsfag A og Historie A 3.f Holstebro Gymnasium

Side 24 af 29

The United Nations concluded that Saddam Hussein had materials sufficient to produce

more than 38,000 liters of botulinum toxin; enough to subject millions of people to death by

respiratory failure. He hasn't accounted for that material. He's given no evidence that he has

destroyed it.

Our intelligence officials estimate that Saddam Hussein had the materials to produce as

much as 500 tons of sarin, mustard and VX nerve agent. In such quantities, these chemical

agents could also kill untold thousands. He's not accounted for these materials. He has given

no evidence that he has destroyed them. U.S. intelligence indicates that Saddam Hussein

had upwards of 30,000 munitions capable of delivering chemical agents. Inspectors recently

turned up 16 of them, despite Iraq's recent declaration denying their existence. Saddam Hus-

sein has not accounted for the remaining 29,984 of these prohibited munitions. He has given

no evidence that he has destroyed them.

From three Iraqi defectors we know that Iraq, in the late 1990s, had several mobile biologi-

cal weapons labs. These are designed to produce germ warfare agents and can be moved

from place to a place to evade inspectors. Saddam Hussein has not disclosed these facilities.

He has given no evidence that he has destroyed them.

The International Atomic Energy Agency confirmed in the 1990s that Saddam Hussein had

an advanced nuclear weapons development program, had a design for a nuclear weapon and

was working on five different methods of enriching uranium for a bomb.

The British government has learned that Saddam Hussein recently sought significant quanti-

ties of uranium from Africa.

Our intelligence sources tell us that he has attempted to purchase high-strength aluminum

tubes suitable for nuclear weapons production.

Saddam Hussein has not credibly explained these activities. He clearly has much to hide.

The dictator of Iraq is not disarming. To the contrary, he is deceiving.

From intelligence sources, we know, for instance, that thousands of Iraqi security personnel

are at work hiding documents and materials from the U.N. inspectors, sanitizing inspection

sites and monitoring the inspectors themselves.

Iraqi officials accompany the inspectors in order to intimidate witnesses. Iraq is blocking U-

2 surveillance flights requested by the United Nations.

Iraqi intelligence officers are posing as the scientists inspectors are supposed to interview.

Real scientists have been coached by Iraqi officials on what to say.

Intelligence sources indicate that Saddam Hussein has ordered that scientists who cooperate

with U.N. inspectors in disarming Iraq will be killed, along with their families.

SRP: Irak Emil Jøhnke Handberg

Fag: Samfundsfag A og Historie A 3.f Holstebro Gymnasium

Side 25 af 29

Year after year, Saddam Hussein has gone to elaborate lengths, spent enormous sums, taken

great risks to build and keep weapons of mass destruction. But why? The only possible ex-

planation, the only possible use he could have for those weapons, is to dominate, intimidate

or attack.

With nuclear arms or a full arsenal of chemical and biological weapons, Saddam Hussein

could resume his ambitions of conquest in the Middle East and create deadly havoc in that

region.

And this Congress and the American people must recognize another threat. Evidence from

intelligence sources, secret communications and statements by people now in custody reveal

that Saddam Hussein aids and protects terrorists, including members of Al Qaeda. Secretly,

and without fingerprints, he could provide one of his hidden weapons to terrorists, or help

them develop their own.

Before September the 11th, many in the world believed that Saddam Hussein could be con-

tained. But chemical agents, lethal viruses and shadowy terrorist networks are not easily

contained.

Imagine those 19 hijackers with other weapons and other plans, this time armed by Saddam

Hussein. It would take one vial, one canister, one crate slipped into this country to bring a

day of horror like none we have ever known.

We will do everything in our power to make sure that that day never comes.

(APPLAUSE)

Some have said we must not act until the threat is imminent. Since when have terrorists and

tyrants announced their intentions, politely putting us on notice before they strike?

If this threat is permitted to fully and suddenly emerge, all actions, all words and all re-

criminations would come too late. Trusting in the sanity and restraint of Saddam Hussein is

not a strategy, and it is not an option.

(APPLAUSE)

The dictator who is assembling the world's most dangerous weapons has already used them

on whole villages, leaving thousands of his own citizens dead, blind or disfigured.

Iraqi refugees tell us how forced confessions are obtained: by torturing children while their

parents are made to watch. International human rights groups have catalogued other meth-

ods used in the torture chambers of Iraq: electric shock, burning with hot irons, dripping

acid on the skin, mutilation with electric drills, cutting out tongues, and rape.

If this is not evil, then evil has no meaning.

SRP: Irak Emil Jøhnke Handberg

Fag: Samfundsfag A og Historie A 3.f Holstebro Gymnasium

Side 26 af 29

(APPLAUSE)

And tonight I have a message for the brave and oppressed people of Iraq: Your enemy is not

surrounding your country, your enemy is ruling your country.

(APPLAUSE)

And the day he and his regime are removed from power will be the day of your liberation.

(APPLAUSE)

The world has waited 12 years for Iraq to disarm. America will not accept a serious and

mounting threat to our country and our friends and our allies.

The United States will ask the U.N. Security Council to convene on February the 5th to con-

sider the facts of Iraq's ongoing defiance of the world. Secretary of State Powell will present

information and intelligence about Iraqi's--Iraq's illegal weapons programs, its attempts to

hide those weapons from inspectors and its links to terrorist groups.

We will consult, but let there be no misunderstanding: If Saddam Hussein does not fully

disarm for the safety of our people, and for the peace of the world, we will lead a coalition

to disarm him.

(APPLAUSE)

Tonight I have a message for the men and women who will keep the peace, members of the

American armed forces. Many of you are assembling in or near the Middle East, and some

crucial hours may lay ahead.

In those hours, the success of our cause will depend on you. Your training has prepared you.

Your honor will guide you. You believe in America and America believes in you.

(APPLAUSE) Sending Americans into battle is the most profound decision a president can

make. The technologies of war have changed. The risks and suffering of war have not.

For the brave Americans who bear the risk, no victory is free from sorrow. This nation

fights reluctantly, because we know the cost, and we dread the days of mourning that al-

ways come.

We seek peace. We strive for peace. And sometimes peace must be defended. A future lived

at the mercy of terrible threats is no peace at all.

If war is forced upon us, we will fight in a just cause and by just means, sparing, in every

way we can, the innocent.

And if war is forced upon us, we will fight with the full force and might of the United States

military, and we will prevail.

SRP: Irak Emil Jøhnke Handberg

Fag: Samfundsfag A og Historie A 3.f Holstebro Gymnasium

Side 27 af 29

(APPLAUSE) And as we and our coalition partners are doing in Afghanistan, we will bring

to the Iraqi people food and medicines and supplies and freedom.

(APPLAUSE)

Many challenges, abroad and at home, have arrived in a single season. In two years, Amer-

ica has gone from a sense of invulnerability to an awareness of peril, from bitter division in

small matters to calm unity in great causes.

And we go forward with confidence, because this call of history has come to the right coun-

try.

Americans are a resolute people, who have risen to every test of our time. Adversity has

revealed the character of our country, to the world, and to ourselves.

America is a strong nation and honorable in the use of our strength. We exercise power

without conquest, and we sacrifice for the liberty of strangers.

Americans are a free people, who know that freedom is the right of every person and the

future of every nation. The liberty we prize is not America's gift to the world; it is God's gift

to humanity.

(APPLAUSE)

We Americans have faith in ourselves, but not in ourselves alone. We do not claim to know

all the ways of Providence, yet we can trust in them, placing our confidence in the loving

god behind all of life and all of history. May he guide us now, and may God continue to

bless the United States of America.

Thank you.

Bilag 5: Uddrag af interview med Saddam Hussein (24. februar 2003) -

http://www.fritirak.dk/artikler/synspunkt/2005/1202-interview-sh.htm#2.

[...]

Det amerikanske folk er ikke fjenden

DR: Hvad er den vigtigste ting, som De ønsker, at det amerikanske folk forstår ved dette

kritiske punkt i historien?

SH: Først og fremmest overbring det amerikanske folk, at det irakiske folk ikke er det ame-

rikanske folks fjende. Hvis det amerikanske folk ønsker at kende kendsgerningerne, som

de er, gennem en direkte dialog, så er jeg parat til på tv at deltage i en debat med USA’s

SRP: Irak Emil Jøhnke Handberg

Fag: Samfundsfag A og Historie A 3.f Holstebro Gymnasium

Side 28 af 29

præsident, præsident Bush. Jeg vil sige det, som jeg har at sige om USA’s politik. Og han

vil have muligheden for at sige, hvad han vil sige om Iraks politik. Og dette vil foregå foran

hele verden, på tv, på en direkte, ucensureret og ærlig facon. Så vil verden dømme, hvad

der er sandt, og hvad der er falsk.

DR: Dette er noget nyt. De foreslår en tv-debat med præsident Bush?

SH: Ja. Det er mit forslag. På film ser vi, at amerikanerne er modige. Når de udfordres til

en duel, så trækker de sig ikke, ligesom araberne ikke gør det. Det vil være en mulighed

for ham (præsident George Bush, o.a.) til at overbevise verden om, hvorfor han er beslut-

tet på krig. Hvis han er overbevist om sin egen holdning, vil det være en mulighed for ham

til at overbevise verden om, at han gør ret i at tage den beslutning. Det kan også være en

mulighed for os til at fortælle verden vores version af historien, og hvorfor vi ønsker at leve

i fred og sikkerhed. Jeg mener, at det amerikanske og irakiske folk og folkene i hele ver-

den har krav på, at vi viser dem vores beviser, så de selv kan se dem. Så hvorfor skulle vi

gemme os for folkene? Hvorfor skulle vi som præsidenter for henholdsvis USA og Irak ikke

vise dem begge perspektiver? Det er dette, som jeg opfordrer til. Vi vil enten slutte fred –

og det er det, vi håber på – for at spare vores folk for dø og ødelæggelse, eller også så må

den, som beslutter sig for noget andet end fred, være nødt til at overbevise sit eget folk om

kendsgerningerne. Det er kernen i mit forslag, min idé.

DR: Det er ikke en joke?

SH: Nej, nej, jeg opfordrer til dette, fordi krig i sig selv ikke er en joke.

DR: Hr. præsident, hvor skulle en sådan debat, som De forestiller Dem, finde sted?

SH: USA’s præsident skulle sidde i USA og Iraks præsident Saddam Hussein i Irak, og så

kunne debatten gennemføres via satellit.

DR: Okay, en tv-debat via satellit?

SH: Ja. Og hvis hr. Bush har et andet forslag, så er vi villige til at lytte. Det vigtige er selve

ideen.

DR: Ville De være villig til at komme til FN for at deltage i en sådan debat?

SH: Det vigtigste er, at vores debat høres på en normal og præcis måde. Og med dette

mener jeg ikke, at jeg tager til FN og holder en tale, og så hr. Bush gør det samme. Det er

ikke det, som jeg mener. Det, jeg mener, er, at vi sætter os, som vi nu sidder, dig og mig,

og jeg så kan stille ham spørgsmål, mens han også kan udspørge mig. Han kan forklare,

hvorfor han ønsker at gå i krig. Jeg kan forklare, hvorfor vi insisterer på fred, og hvorfor vi

ønsker at bevare den. Så kan det amerikanske, irakiske og resten af verdens folk høre os,

uden tricks, uden redigering, uden forberedte taler. Folk ønsker at høre en dialog direkte

og live.

DR: Dette overrasker mig. Jeg vil lige sikre mig, at jeg forstår det helt rigtigt.

SH: Debatten skulle transmitteres i amerikansk og irakisk tv i sin helhed og direkte.

SRP: Irak Emil Jøhnke Handberg

Fag: Samfundsfag A og Historie A 3.f Holstebro Gymnasium

Side 29 af 29

DR: En direkte, international tv-debat via satellit?

SH: Ja.

DR: Hvordan skulle det fungere? Hvem skulle moderere debatten?

SH: Dem, hr. Rather.

DR: Med al respekt, hr. præsident, så har jeg andre problemer. Jeg har nok problemer

allerede (USA’s regering var imod interviewet og kaldte præsident Saddam Husseins for-

slag om en debat for ”ikke seriøst”, o.a.).