[navn fjernet], 3.z Større skriftlig opgave: 5. feb. 2004
Aabenraa Gymnasium og HF Koblede penduler
2
INDLEDNING
En af de mest beskrevne grene af den klassiske mekanik er svingninger. Især er der foretaget
utallige eksperimenter på nogle af de simpleste mekaniske systemer, nemlig enkeltmatematiske
penduler og fjederpenduler. Nogle af grundene til, at man har studeret pendulsvingninger så meget
er dels, at de er relativt nemme at beskrive uden voldsom avanceret matematik, dels fordi de
alligevel viser mange begreber i mekanikken „i anvendelse“. Når man nu skal beskrive disse typer
af penduler, er der mange ting at tage fat på: man kan undersøge hvilke kræfter, der virker på
pendulerne og hvor store disse er, man kan undersøge deres energiforhold og svingningstider med
mere, relativt enkelt. (Mere om dette i næste afsnit.)
Man kan nu spørge sig selv, hvad der egentlig vil ske, hvis man kobler flere penduler sammen.
Vil kraftpåvirkningen da være den samme, som hvis der var tale om enkelte penduler, vil de svinge
som enkeltpenduler, og hvad med omdannelsen fra potentiel energi til kinetiske energi og omvendt?
Dette er nogle af de ting, der er interessante at undersøge, først og fremmest fordi de optræder
overalt i vores hverdag; eksempelvis to ens pendulure, der hænger side om side på en væg, vil være
koblede (om end meget svagt) gennem væggen.
I opgaven vil jeg først og fremmest beskrive og analysere de indsamlede data fra mine forsøg med
to fjederkoblede penduler og to snorkoblede matematiske penduler
. Derefter vil jeg beskrive de
samme penduler rent teoretisk, og så sammenligne dem, og prøve at forklare eventuelle afvigelser
mellem eksperimenterne og de teoretiske overvejelser.
Hovedvægten i opgaven vil blive lagt på de eksperimentelle undersøgelser af de omtalte
penduler, samt analyser af de indsamlede data og kommentering af de forskellige grafer