1
Guldnotat til litterær artikel om ”Den lange dagsrejse”
EN HJÆLPENDE HÅND .............................................................................................. 1
TRIN FOR TRIN-VEJLEDNING ............................................................................................. 1
OPGAVEFORMULERING: .......................................................................................... 2
TEKSTEN: ”DEN LANGE DAGSREJSE” ........................................................................ 2
FAKTA ......................................................................................................................... 2
RESUMÉ ...................................................................................................................... 2
INDGANGSVINKLER ................................................................................................. 2
ANALYSE OG FORTOLKNING .................................................................................... 3
KOMPOSITION OG OPBYGNING ........................................................................................ 3
PERSONKARAKTERISTIKKER .............................................................................................. 4
SØSKENDEFORHOLDET ................................................................................................... 5
MILJØET...................................................................................................................... 6
FORTÆLLEREN .............................................................................................................. 7
FORTOLKNING AF TEKSTENS TEMA .................................................................................... 8
BUDSKAB .................................................................................................................... 9
PERSPEKTIVERING ......................................................................................................... 9
Tip: For at springe til et afsnit i guldnotatet, klik da på overskriften i
indholdsfortegnelsen.
En hjælpende hånd
Guldnotatet er en indsamling af alle de analyser, pointer og citater, vi
finder, det kunne være relevant at komme ind på i en litterær artikel
om ”Den lange rejse”. Du kan umuligt fylde alle notaterne ned i din
opgave, og det er heller ikke meningen. Du skal derimod bruge
noterne som en hjælpende hånd til at komme videre med din egen
litterære artikel.
NB: Husk, at du til eksamen selv skal være i stand til at skrive en
litterær artikel uden hjælp fra vores notepapir. En god idé er derfor
selv at prøve at lave analysen af teksten, inden du anvender noterne
herunder. På den måde kan du også finde ud af, hvad du finder svært
og arbejde ekstra grundigt med dette.
Trin for trin-vejledning
Hvis du gerne vil have et større indblik i, hvordan man skriver en
litterær artikel på STX, har vi lavet en trin-for-trin-vejledning, der går
igennem skrivningen af en litterær artikel fra start til slut. Vejledningen
viser dig, hvordan du bygger opgaven op, og hvilke dele og elementer
du skal have med. Hent vejledningen til litterær artikel her.
2
Opgaveformulering:
Skriv en litterær artikel om Den lange dagsrejse.
Artiklen skal indeholde en analyse og fortolkning af Den lange
dagsrejse (tekst 5), hvor du bl.a. fokuserer på fortælleren og
kompositionen.
Giv en genremæssig perspektivering.
Teksten: ”Den lange dagsrejse”
Fakta
Forfatteren er den islandske Gyrðir Eliasson, født i 1961.
Teksten ”Den lange dagsrejse” er fra novellesamlingen Mellem
træerne fra 2011. I den er der 47 korte noveller, som følger en
række forskellige personer og deres møder med mærkværdige og
uforklarlige hændelser. For denne novellesamling modtog
Elisasson Nordisk Råds Litteraturpris i 2011.
Genren er novelle.
Resumé
Novellen handler om to søskende, der er taget på tur sammen på det
vestlige Island. På det tidspunkt, læseren kommer ind i handlingen, har
de kørt sammen længe og er begyndt at blive irriterede på hinanden.
Jegpersonen bider af sin bror og beder ham om ikke at tale i telefon
eller ryge i bilen. Da bilen skal tankes, kører de ind på en tankstation.
Her stiger broren ud og beder tankpasseren om at fylde op, imens
jegpersonen bliver tilbage i bilen. Herfra kan jeget se sin bror, som står
og ryger og taler i telefon. Samtidigt er der en lastbil, som bakker hen
imod det sted, hvor broren står med ryggen til og taler i mobil. Broren
kan ikke høre lastbilen for lyden af brændstofpumpen. Det resulterer i,
at han bliver kørt ned og dræbt af lastbilen. Til slut i novellen fortæller
jegpersonen om, hvilken betydning episoden fik i dennes liv
efterfølgende.
Indgangsvinkler
Når man skriver en litterær artikel, er det vigtigt at finde en
indgangsvinkel eller et fokus for at skabe en ’rød tråd’ i opgaven. Der
er flere forskellige muligheder for en indgangsvinkel til analyse og
fortolkning af Mellem træerne, men det kunne være:
Søskendeforhold
Den traumatiserende begivenhed
Tekstens spændingsopbygning
Under de følgende punkter kommer vi ind på en række forhold, der
netop relaterer til disse indgangsvinkler. Du kan evt. kombinere
indgangsvinklerne i din artikel eller finde på helt andre.
3
Analyse og fortolkning
Din analyse og fortolkning af novellen skal baseres på den eller de
indgangsvinkler, du har valgt. Derudover skal du sørge for, at din
opgave indeholder det, som er beskrevet i opgaveformuleringen. Her
viser vi en række elementer, som det kunne være oplagt at fokusere
på, og vi viser samtidig, hvad disse kan bruges til i en analyse. Ud fra de
elementer, vi fremhæver her, er det din opgave at udvælge, hvad du
vil bruge i netop din litterære artikel.
Under analyse og fortolkning kommer vi ind på følgende elementer:
Komposition/opbygning
Personkarakteristikker
Søskendeforhold
Miljø
Fortælleren
Fortolkning af tekstens tema
NB: Husk hele tiden at argumentere for dine påstande i analysen og
fortolkningen og at dokumentere dine pointer med citater og
henvisninger til teksten.
Komposition og opbygning
Under komposition og opbygning skal du forsøge at gennemskue
strukturen i teksten. I dette tilfælde kunne det være en idé at
undersøge, hvordan teksten er tydeligt delt ind i tre dele, og hvordan
de tre dele adskiller sig fra hinanden, som det forklares herunder.
Bygget op i tre dele
”Den lange dagsrejse” er opbygget i tre dele, markeret i novellen. Af
dem er den første del den længste, og den sidste er den korteste.
I den første del følger man de to søskende i bilen på deres tur. Her
vises jegpersonens irritation over broren. I denne del beskrives det
islandske landskab, som de kører igennem. Denne del kan også kaldes
begyndelsen.
I den anden del beskrives det, der sker, imens de befinder sig på
tankstationen. Denne del slutter, da broren er blevet ramt af den
bakkende lastbil. Denne del kan kaldes historiens midte.
Den tredje del af novellen er jegfortællerens beskrivelse af, hvad der
er sket efter ulykken, samt hvilken effekt den har haft. Det lader til, at
der er et forholdsvist langt tidsrum imellem anden og tredje del,
eftersom tredje del indledes med: ”Endnu den dag i dag kan jeg høre
det råb.” Ved brugen af ordet ”endnu” markeres en tidsmæssig forskel
mellem fortælletidspunktet og den beskrevne ulykke. Denne del kan
også kaldes historiens slutning.
4
Vendepunktet (point of no return)
Novellens vendepunkt eller point of no return er der, hvor lastbilen
rammer broren og kører ham ned. Herfra kan intet gøres eller siges om
imellem de to brødre.
Personkarakteristikker
Jegpersonen er fortæller
Jegpersonen er også novellens fortæller, hvilket betyder at handlingen
er fortalt fra dennes perspektiv. Jegpersonen fortæller ikke direkte om
sin egen personlighed. For eksempel oplyses det ikke, om jegpersonen
er en kvinde eller en mand. Man kan analysere jegpersonen ud fra de
ting, jegpersonen fortæller om sine egne handlinger og reaktioner, på
det der sker.
Jegpersonen er i dårligt humør
I den del af novellen, hvor de to søskende sidder i bilen, er
jegpersonen tvær og sur, hvilket kan ses i måden denne taler til sin
bror:
””Kan du ikke vente med det dér,” sagde jeg.”
Her kan man se, at jegpersonen irriteret irettesætter sin bror. Noget
lignende er tilfældet, da broren taler i telefon med sin kæreste, hvor
jegpersonen reagerer således:
”Jeg kiggede på ham, imens han talte, og han så på mig. Jeg
vendte hovedet den anden vej og lod, som om jeg ikke lyttede.
”Husk nu at kigge på vejen, mumlede jeg.”
Jegpersonen virker igen irriteret og vender sig væk, som om han er
træt af broren. Og igen falder der en mumlende og sur bemærkning.
Ulykken har ændret jegpersonen
I løbet af novellen ændres indtrykket af jegpersonen, særligt i
novellens slutning. Efter at broren er blevet kørt ned, beskrives det,
hvordan episoden påvirkede jegpersonen:
”Jeg har ikke bil og kommer aldrig på benzintanke, lige så lidt
som templer hos amerikanske sekter. Alle udflugter undgår jeg,
så vidt det er muligt. Da lastbilchaufførerne protesterede imod
de stigende priser på brændstof, kunne jeg hverken tænde for
radio eller fjernsyn i en uge. Jeg cykler, når jeg skal hen og
holde mine timer i astronomi i aftenskolen.”
Af dette citat kan vi udlede mange oplysninger om jegpersonen.
Personen er en form for underviser, der lever et liv uden bil, brændstof
og tankstationer – ting, som er en del af de fleste moderne
menneskers dagligdag. Derudover fremgår det, at personen er mærket
af ulykken og at den har påvirket måden jeget lever på.
Citatet viser også, at der er forskel på den person jeget var, inden
ulykken skete, og den person der er nu. Det markeres i sproget, ved at
der skiftes fra datid til nutid. Før beskrives handlingerne i datid ved
brug af ord som ”gjorde, sagde og kiggede”, hvorefter det til slut i
teksten skifter til brug af nutidsformen med udsagnsord som ”skal, er
og undgår”. Det betyder at historien fortælles fra nutiden og
omhandler noget, der skete i fortiden. Det kaldes at fortælle
retrospektivt.
5
Storebroren
Storebroren er en central person i novellen. Der gives i teksten en
række oplysninger, som du kan bruge til at give en karakteristik af
ham. Tag udgangspunkt i citater som dette:
”Min brors mobiltelefon ringede. Han tog den og havde den
ene hånd på rattet, mens han talte. Hans stemme forandrede
sig, det var hans nye kæreste, der spurgte om vi ikke snart kom
hjem.”
Fra citatet her kan man se, at broren netop har fået en ny kæreste. At
han ændrer sin stemme, når han taler med hende, kunne tyde på, at
han er forelsket og mildnes ved lyden af hendes stemme. Han er altså
mildere stemt overfor sin kæreste end jegpersonen. Endvidere lader
det til, at han bor sammen med sin nye kæreste.
Derudover får vi oplysninger om, at han ryger og er mange år ældre
end jegpersonen.
Søskendeforholdet
De er forskellige
Ifølge jegpersonens oplysninger er der væsentlige forskelle mellem de
to søskende. Deres personligheder beskrives i forhold til den anden,
som det fremgår af dette eksempel:
”Så bandede han og smed telefonen fra sig. Han var ilter,
ligesom far havde været. Nogle gange blev jeg lidt flov over
ham, der kunne være noget truende i hans væsen. Jeg tror
ikke, han selv var opmærksom på det. Måske lagde jeg mærke
til dette træk hos ham, fordi jeg var så mange år yngre.”
I citatet antydes det, at storebroren har mere temperament end
jegpersonen. Også deres alder beskrives i forhold til den anden og ikke
specifikt. Vi ved altså ikke, om de er i tyverne eller tresserne, men kun,
at broren er en del år ældre end jegpersonen.
Dårlig kommunikation
Deres forhold til hinanden lader ikke til at være ukompliceret. I hvert
fald er de ved at være trætte af hinanden efter et par dage sammen,
som det ses i dette eksempel:
”Ideen til denne tur var dukket op her i vinter, og nu gjorde vi
alvor af den. Men efter det par dage havde en vis træthed
indfundet sig som følge af samværet, og vi snakkede stadig
mindre sammen. Han talte så meget desto mere i
mobiltelefonen, når det vel at mærke var til at opnå
forbindelse, hvad der ikke altid var tilfældet.”
De har altså været enige om at tage på en tur sammen – måske for at
pleje deres forhold? Men deres kommunikation fungerer ikke. De taler
ikke godt sammen, og i løbet af novellen taler de kun til hinanden i
korte bemærkninger. Der er egentlig ikke tale om en rigtig samtale
men nærmere korte sure kommentarer.
6
Miljøet
Miljøet i novellen beskrives ganske detaljeret og fylder meget i
teksten. Derfor vil det være en god idé at komme ind på det i din
litterære artikel. Her har vi valgt at fokusere på tre ting, som har med
miljøet i teksten at gøre; den islandske natur, den manglende
destination og tankstationen.
Den islandske natur
Der er detaljerede beskrivelser af den islandske natur, søskendeparret
kører rundt i:
”Det var blevet aften, da vi kørte ind i en lang, smal fjord ude
vestpå. Lige da det begyndte at blive mørkt. Jeg lagde mærke
til, at der i vejkanten på begge sider voksede gederams, sådan
at det mørke, der var asfalteret på dette stykke, mindede om
lakrids med lyserød marcipan. Inderst inde i fjorden lå der en
fiskerflække, en af de utallige, som vi havde kørt igennem i
løbet af denne dag.”
I mørket virker det islandske landskab smukt og idyllisk med gederams
langs vejen og fjorde ude vestpå. Men det er også ensformigt. De to
personer er kørt igennem mange fiskerflækker, som ligner hinanden
med de samme slags huse og ens tomme gader. Det, at de har kørt
igennem landskabet så længe, efterlader et indtryk af, at det er stort
på grænsen til det uendelige. Der er masser er plads og rum. Der er en
frihed i, at de to kan køre rundt derude ”vestpå”, som de har lyst til.
Isolerende natur
Samtidig med at det islandske landskab er stort og indikerer
bevægelsesfrihed, er det også på en måde isolerende. De store vidder
gør, at forbindelsen ofte er dårlig på telefonen. På den måde er de to
søskende afskåret fra kontakt med omverdenen, når de er så langt ude
på landet, at forbindelsen ikke rækker. Det eneste, de med sikkerhed
har, er hinandens mere eller mindre fornøjelige selskab.
Den manglende destination
Imens de to søskende kører rundt ude i ødemarken, virker det for
læseren, som om de ikke har nogen bestemt destination. Det er, som
om de kører rundt i ingenting og ikke har et egentligt mål, de kører
efter. I hvert fald gives der ingen oplysninger om, hvor de præcist er på
vej hen, eller hvor de kommer fra. Det beskrives kun, at de er på tur
”ude vestpå”. Det vil sige, de befinder sig længere mod vest på Island i
forhold til, hvor de normalt opholder sig.
Dette bevirker, at man har en opfattelse af, at det kunne være et
hvilket som helst sted på Island – og i princippet også hvilke som helst
to søskende på tur.
Tankstationen står i kontrast til det øvrige miljø
Tankstationen adskiller sig fra det øvrige typisk islandske landskab i
teksten:
”Det var en nymodens benzintank, med en stor platform af
beton og bygninger, der mere lignede et tempel hos en
amerikansk sekt end et sted, hvor man solgte brændstof.”
7
I sammenligning med landskabet, der sikkert ser ud, som den har gjort
i mange menneskealdre, er tankstationen ”nymodens”. Den er
moderne. Tilmed ligner den noget, som ikke kan forbindes med noget
islandsk. Det minder om noget amerikansk, noget fremmed.
Stedet skiller sig også ud fra nogle af de andre steder, de to søskende
har kørt, ved at der er telefonforbindelse. Endvidere er det et sted,
hvor der i modsætning til de stille fiskerflækker og lange veje i
landskabet er utrolig meget larm. Der er endda så meget larm, at man
ikke kan høre, når nogen råber, at man skal flytte sig for en bakkende
lastbil. Tankstationen bliver sin egen lille verden i det islandske
landskab.
Fortælleren
I ”Den lange dagsrejse” er fortælleren også en del af den historie, der
fortælles. Det er vigtigt at skelne imellem at se på jegpersonen og lave
en personkarakteristik, som vi har gjort i et tidligere afsnit, og at
analysere fortælleren – også selv om det er én og samme person. Når
man laver personkarakteristik, er det de personlighedstræk, der
kommer til udtryk i teksten, som er i fokus. Når man skal analysere
fortælleren, skal man kigge på måde historien fortælles på.
Fortællertype
I teksten er fortælleren en intern jegfortæller. Intern betyder, at
fortælleren også er med i tekstens handling. Jegfortæller betyder at
historien fortælles fra et ”jeg” og ikke af en udenforstående stemme.
Husk altid at forfatteren og fortælleren ikke er det samme. Forfatteren
er den virkelige person, som har skrevet teksten. I dette tilfælde Gyrðir
Eliasson. Fortælleren derimod er den stemme, som beretter historien i
teksten. Med andre ord er forfatteren noget, som er uden for teksten,
hvorimod fortælleren er noget inden for teksten.
At der er tale om en intern jegfortæller, kan man eksempelvis se i
dette citat:
”Jeg lagde mærke til, at manden var fuldstændig skaldet, det
skinnede i hans kugleformede isse i sensommeraftenens
blegnende lyd, som når solen kaster et mat skær på planeten
Mars. Jeg havde altid moret mig ved at tænke på
himmellegemerne, og Mars var min yndlingsplanet.”
Citatet her illustrerer, at læseren via jegfortælleren ikke blot får
handlingen beskrevet. Læseren får også adgang til jegfortællerens
tanker og følelser.
Den traumatiserede fortæller
Særligt i den sidste del af novellen træder jegfortælleren frem i teksten
og viser, hvilke konsekvenser brorens død har haft. Det, man som
læser efterlades med ved tekstens afslutning, er et indtryk af en
nærmest traumatiseret fortæller, som det fremgår af dette citat:
”Endnu den dag i dag kan jeg høre det råb. Det giver genlyd i
sindet, og samtidig ser jeg for mig planeten med revnerne i. Jeg
har ikke taget på tur vestpå siden og gør det sandsynligvis
aldrig. Hvis jeg ser det blinke i en eller anden Zippolighter, får
8
jeg lyst til at tage lighteren og kaste den uendeligt langt ud i
rummet.”
Her ses det, at fortælleren er mærket af hændelsen. Hver gang denne
møder ting, som minder om ulykken, opstår en lyst til at smide det
væk og få det på afstand. Det lader til, at fortælleren ikke er i balance
og ikke er afklaret med sin brors ulykke til trods for, at det lyder som
om, det er længe siden.
Fortolkning af tekstens tema
Her giver vi tre bud på, hvordan man kunne fortolke temaet i ”Den
lange dagsrejse”. Under hvert af de tre bud begrunder vi tolkningen.
Du kan vælge en eller to af disse tolkningsmuligheder og måske selv
uddybe, hvorfor du tolker teksten sådan. Det kan også være, du har en
helt anden tolkning af teksten.
Skæbne
Tekstens handling kan læses som en beskrivelse af, hvordan ens liv kan
forandre sig dramatisk i løbet af ganske få sekunder. Her er det en
almindelig aften på Island og en handling så hverdagsagtig som at
tanke benzin på ens bil, der pludselig bliver til en frygtelig ulykke.
Teksten kan fortolkes som en påmindelse om, at livet kan forandre sig
markant, når man mindst venter det.
Udover det kan teksten fortolkes som en beskrivelse af, hvordan man
er nødt til at leve med ens skæbne. I teksten her virker det som om,
jegpersonen endnu ikke har lært at leve med det, der blev skæbnen
for vedkommende – at miste sin bror meget pludseligt.
Selvbebrejdelse
Teksten kan også handle om selvbebrejdelse. Det fremgår, at
jegpersonen er vred og bitter over det, der skete. Denne vrede
kommer blandt andet til udtryk ved, at jegpersonen ikke kan holde ud
at være på steder eller se ting, som minder om ulykken.
”Hvis jeg ser det blinke i en eller anden Zippolighter, får jeg lyst
til at tage lighteren og kaste den uendeligt langt ud i rummet.”
I det ovenstående citat kommer jegpersonens vrede og bitterhed til
udtryk. Ved synet af en Zippolighter, der minder om ulykken opstår en
aggressiv lyst til at kaste den langt væk. Denne vrede kan tolkes som
en vrede, der egentlig ikke er rettet mod lighteren men mod
jegpersonen selv.
Da broren stiger ud af bilen og går ind på tankstationen inden ulykken
sker, har der lige været en kølig stemning i bilen. Særligt jegpersonen
er skyld i den trykkede stemning ved sine gnavne bemærkninger.
Situationen beskrives, som om det især er jegpersonen, der er irriteret
på broren. Jegpersonen er irriteret over brorens samtaler med sin
kæreste og over hans rygning. Men måske fortryder og ærgrer dette
jegpersonen? Måske nager det jegpersonen, at han ikke satte pris på
sin bror imens han havde ham? Det kunne meget vel være tilfældet.
Derfor kan selvbebrejdelse være et tema i teksten. Der ligger i tekstens
sidste del, hvor jegpersonen fortæller om sit liv og sit forhold til ting,
der minder om ulykken, en stemning af bitterhed og fortrydelse over,
at han ikke har behandlet sin bror bedre, imens han havde ham.
9
Døden som et eksistensvilkår
Et tredje bud på et tema i ”Den lange dagsrejse” kunne også være, at
den viser døden som et eksistensvilkår. Døden er et vilkår i livet, som
man ikke kan kæmpe imod og må lære at acceptere. Når man taler om
eksistentialisme, så taler man også om en række vilkår ved livet kaldet
eksistensvilkår. Et af dem er, at vi alle skal dø. Døden er en uundgåelig
del af livet.
Dette viser novellen. Døden er der, den kommer, og hvis man ikke er
den, der dør, er man den, der skal ’leve med døden’, så at sige.
Samtidig viser novellen en del af det vilkår, der er ved døden – nemlig
at vi aldrig kan vide, hvornår eller hvordan den kommer.
Titlen
Titlen på novellen ”Den lange dagsrejse” kan fortolkes på flere måder.
Den kan ses som en beskrivelse af den lange rejse, de to brødre har
været på, op til ulykken sker, der beskrives som lang, fordi deres
forhold ikke er helt velfungerende. Det kan også læses som et udtryk
for, at rejsen aldrig helt er holdt op forstået på den måde, at den
stadig følger jegpersonen. Jegpersonen har aldrig rigtig endt rejsen,
fordi han har taget den med videre i sit liv og lader sig påvirke af den i
sin hverdag.
Budskab
Et muligt budskab med novellen kunne, i forlængelse af tolkning af
novellens tema, være, at man skal sætte pris på sine medmennesker
og behandle dem ordentligt i den tid, man har dem. Hvis ikke man gør
det, risikerer man at skulle leve med en selvbebrejdelse, som
jegpersonen gør, resten af ens liv.
Alternativt kunne budskabet være, at man skal huske på, at døden kan
komme, når man allermindst venter det.
Budskabet kunne også være noget helt tredje?
Perspektivering
Hvad angår genren, er teksten som nævnt en novelle. Det betyder, at
den følger en række af novellens genretræk. Først vil vi her nævne
genretræk ved noveller og efterfølgende se, hvilke af dem teksten her
opfylder.
Novellegenretræk:
En novelle er en kortere fortællende tekst, som ofte er realistisk.
Hele handlingen kredser om én central begivenhed. Denne
begivenhed er ofte også et vigtigt vendepunkt, der ændrer på den
orden på tingene, som var ved handlingens begyndelse. Det kan
enten være en meget dramatisk begivenhed eller en mere
dagligdags hændelse.
Kompositionen er ofte klart opbygget med en begyndelse, en
midte og en slutning.
Noveller begynder ofte på den måde, der kaldes in medias res.
Det betyder, at man springer lige ind i handlingen uden
introduktion til eksempelvis personer.
Noveller har ofte en overraskende slutning.
10
”Den lange dagsrejse” og novellegenretræk:
Det er en kort fortællende tekst med en realistisk handling.
Hele handlingen kredser om den dramatiske begivenhed, at
broren bliver dræbt ved ulykken på tankstationen. Dette punkt
bliver også tekstens vigtigste vendepunkt.
Kompositionen er delt i tre, så den har en begyndelse, en midte
og en slutning.
Handlingen begynder in medias res.
Teksten kan ikke siges at have en overraskende slutning. Den
ender med, at jegfortælleren beskriver, hvordan ulykken har
påvirket ham. Det er naturligt at man reagerer på den ene eller
den anden måde efter en voldsom ulykke som brorens død. Den
måde jegfortælleren reagerer på, kan ikke kaldes overraskende.