
2
Punkterne
De punkter, opgaveformuleringen nævner, danner rammen for
indholdet af dit essay, og det er derfor netop dem, du skal
behandle i din opgave. Ifølge opgaveformuleringen skal du skrive
et essay, der skal indeholde følgende punkter:
How Jonathan Franzen tries to engage a young
audience
The message of the essay
Opgaveformuleringen til dit essay sætter altså en overordnet
ramme for din skrivning, men samtidig giver den plads til, at du
kan angribe emnet fra forskellige vinkler.
Præcis hvordan du skal gøre dette, og hvordan du vælger at gå til
emnet, er op til dig. Vi giver dig her blot nogle ideer til, hvad man
kunne overveje at medtage i et essay om ”Liking Is for Cowards.
Go for What Hurts”.
Resume af essayet
Jonathan Franzen skriver i sit essay ”Liking is for Cowards. Go for
What Hurts” om sit syn på faren ved nutidens forbrugeres
besættelse af sociale medier og moderne teknologi. Han
beskriver, hvordan han selv er blevet bjergtaget af en ny
smartphone og har forkastet den gamle. Med udgangspunkt i
sine egne oplevelser bringer han en kritik af nutidens unge. Han
er bange for, at vi midt i begejstringen over disse teknologiske
vidundere, som kun er til for os, og som ikke stiller nogen krav,
glemmer god gammeldags empati, menneskelig kontakt og
dybtfølt kærlighed. Han sammenligner de overfladiske
”venskaber”, vi har på Facebook, med virkelighedens verden og
stiller det at ”like” noget på nettet op i mod kærlighed. Bag
skærmen og med hjælp fra forskellige gadgets kan vi gå igennem
livet helt uden at leve rigtigt, mener Jonathan Franzen. Han
opfordrer derfor læserne til at løbe den risiko, der er forbundet
med rent faktisk at elske nogen i den virkelige verden.
Analyse
I din analyse skiller du teksten ad og trækker de ting frem, som
du synes, er de mest relevante. Hav hele tiden dit tema i
baghovedet, når du udvælger de elementer, som du analyserer,
og sørg så for, at analysen peger i temaets retning.
Herunder gennemgår vi nogle af de ting, som du kan tage fat på i
dit essay:
Tekstens budskab