Study guide til ‘Liking Is for Cowards. Go for What
Hurts’
Indhold
EN HJÆLPENDE HÅND ................................................................................... 1
TRIN FOR TRIN VEJLEDNING .................................................................................. 1
OPGAVEFORMULERINGEN ............................................................................ 1
TEMA .............................................................................................................. 1
PUNKTERNE ...................................................................................................... 2
RESUME AF ESSAYET ..................................................................................... 2
ANALYSE ....................................................................................................... 2
TEKSTEN BUDSKAB ............................................................................................. 3
ARGUMENTATION OG TEKSTENS TONE ................................................................... 5
TITLEN ............................................................................................................. 6
KOMMENTERING .......................................................................................... 7
HVORDAN SKAL DU KOMMENTERE? ....................................................................... 7
Tip: For at springe til et afsnit i vejledningen, klik da på
overskriften i indholdsfortegnelsen
1
En hjælpende hånd
Notepapiret er en indsamling af alle de pointer, det kunne være
relevant at komme ind på i dit arbejde med teksten. På den
måde er denne study guide en hjælp til dig i din opgaveskrivning.
Det er ikke sikkert, du kan bruge alle notaterne i dit essay, men
det er heller ikke meningen. Noterne er tænkt som en hjælp til at
komme godt i gang med opgaven. Hvis du selv har andre idéer
til, hvordan du vil skrive opgaven, end dem vi har fundet her i
notatet, skal du ikke forkaste dem
NB: Husk, at du til eksamen selv skal være i stand til at lave
opgaven uden hjælp fra vores notepapir.
Trin for trin vejledning
Til at guide dig igennem arbejdet har vi lavet en trin for trin
vejledning, der viser dig, hvordan du får taget hul på essayet. Vil
du selv prøve først, inden du kigger på vores noter, så hent
vejledning til ikke-litterært essay her.
Opgaveformuleringen
Opgaveformuleringen skal du forstå som den overordnede
ramme for dit essay. Hvis du læser og forstår
opgaveformuleringen rigtigt, hjælper den dig med opbygningen
af dit essay. Vi vil her vise, hvordan du skal forstå og bruge
opgaveformuleringen til ”Liking Is for Cowards. Go for What
Hurts”.
Tema
Det er vigtigt, at du får formuleret et tema for dit essay. Det vil
både gøre din skrivning mere overskuelig og dit essay bedre og
mere fokuseret. Temaet skal du hente fra Jonathan Franzens
essay. Ud fra essayet har vi valgt, at temaet er:
”Den virtuelle og den virkelige verden”.
Dette tema er valgt, fordi Jonathan Franzen i sit essay sætter den
moderne, teknologiske verden med sociale medier op over for
den virkelige verden.
2
Punkterne
De punkter, opgaveformuleringen nævner, danner rammen for
indholdet af dit essay, og det er derfor netop dem, du skal
behandle i din opgave. Ifølge opgaveformuleringen skal du skrive
et essay, der skal indeholde følgende punkter:
How Jonathan Franzen tries to engage a young
audience
The message of the essay
Opgaveformuleringen til dit essay sætter altså en overordnet
ramme for din skrivning, men samtidig giver den plads til, at du
kan angribe emnet fra forskellige vinkler.
Præcis hvordan du skal gøre dette, og hvordan du vælger at gå til
emnet, er op til dig. Vi giver dig her blot nogle ideer til, hvad man
kunne overveje at medtage i et essay om ”Liking Is for Cowards.
Go for What Hurts”.
Resume af essayet
Jonathan Franzen skriver i sit essay ”Liking is for Cowards. Go for
What Hurts” om sit syn på faren ved nutidens forbrugeres
besættelse af sociale medier og moderne teknologi. Han
beskriver, hvordan han selv er blevet bjergtaget af en ny
smartphone og har forkastet den gamle. Med udgangspunkt i
sine egne oplevelser bringer han en kritik af nutidens unge. Han
er bange for, at vi midt i begejstringen over disse teknologiske
vidundere, som kun er til for os, og som ikke stiller nogen krav,
glemmer god gammeldags empati, menneskelig kontakt og
dybtfølt kærlighed. Han sammenligner de overfladiske
”venskaber”, vi har på Facebook, med virkelighedens verden og
stiller det at ”like” noget på nettet op i mod kærlighed. Bag
skærmen og med hjælp fra forskellige gadgets kan vi gå igennem
livet helt uden at leve rigtigt, mener Jonathan Franzen. Han
opfordrer derfor læserne til at løbe den risiko, der er forbundet
med rent faktisk at elske nogen i den virkelige verden.
Analyse
I din analyse skiller du teksten ad og trækker de ting frem, som
du synes, er de mest relevante. Hav hele tiden dit tema i
baghovedet, når du udvælger de elementer, som du analyserer,
og sørg så for, at analysen peger i temaets retning.
Herunder gennemgår vi nogle af de ting, som du kan tage fat på i
dit essay:
Tekstens budskab
3
Argumentation, stil og tone
Titlen
Teksten budskab
En af de allervigtigste ting at få styr på i denne opgave er
Jonathan Franzens budskab med teksten. Det må du slå fast,
inden du går videre med analysen, og inden du ser og
kommenterer på, hvordan han prøver at overbevise ungdommen
om sit budskab. Vi vil derfor opsummere Franzens delpointer og
til sidst hans overordnede budskab.
Ingen krav
De teknologiske hjælpemidler, vi omgiver os med, er skabt til at
tjene os og stiller ingen krav. De opfylder vores behov, og hvis de
ikke længere gør, så køber vi bare en nyere model. Det gør det
ekstra fristende og afhængighedsskabende for os altid at være
opdaterede på det seneste nye:
”[T]he beloved object asks for nothing and gives
everything (…) and doesn’t throw terrible scenes when
it’s replaced be an even sexier object and is consigned
to a drawer.” (ll. 49-53)
At” synes godt om” er risikofrit
Vores opførsel på sociale medier er ganske risikofri. Vi kan ”blive
venner” med folk helt uden at have udvekslet et ord med dem:
”To friend a person is merely to include the person in
our private hall of flattering mirrors”. (ll. 136-138)
Vi kan tilkendegive, at vi ”synes godt om” noget med et enkelt
klik, men det er ikke udtryk for en dyb følelse. Det er snarere en
forbrugspræference:
”[L]iking, in general, is commercial culture’s substitute
for loving.” (ll. 83-85)
Narcissistisk opførsel
Ikke nok med at vores opførsel på sociale medier er risikofri, den
er også narcissistisk. Vi gør os umage for at fremstille en bestemt
side af os selv over for omverdenen, og de teknologiske
hjælpemidler gør det muligt at forme selvportrættet, præcis som
vi ønsker. Derfor kalder Jonathan Franzen de nye tekniske
opfindelser for ”enablers of narcissism” (l. 122). Vi dyrker altså
vores Facebook-profiler og virtuelle image i en ekstrem grad, og
resultatet er en følelse af selvtilstrækkelighed. Vi luller os ind i en
bedøvet søvn, hvor vi ikke tror, vi behøver andre end os selv (l.
203).
4
At elske er risikofyldt
Til gengæld er der masser af farer ved at føle noget i den
virkelige verden. Hvis man føler stærkt for noget, så engagerer
man sig på en helt anden måde. Et menneske risikerer – i
modsætning til en forbruger - at blive såret, hvis fx den, man har
kastet sin kærlighed på, ikke gengælder følelserne. Og det er
smertefuldt at blive afvist, når man har åbnet op for sit
allerinderste:
”[T]o expose your whole self, not just the likable
surface, and to have it rejected, can be catastrophically
painful.” (ll. 194-196)
Franzen mener, at vi alt for ofte undgår at engagere os
følelsesmæssigt af frygt for at opleve smerte:
”The prospect of pain generally, the pain of loss, of
breakup, of death, is what makes it so tempting to
avoid love and stay safely in the world of liking.” (ll.
196-200)
Overordnet budskab: Løb en risiko!
Jonathan Franzens overordnede budskab til den yngre
generation er, at man indimellem skal løbe en risiko. Han
opfordrer til, at vi engagerer os mere i verden omkring os, kaster
vores kærlighed på levende ting og blæser på, at vi risikerer at få
noget i klemme:
”[P]ain hurts but it doesn’t kill. When you consider the
alternative – an anesthetized dream of self-sufficiency,
abetted by technology – pain emerges as the natural
product and natural indicator of being alive in a
resistant world.” (ll. 201-206)
Hvis vi ikke tør løbe en risiko, men i stedet lever livet bag en
skærm med musen som talerør, lever vi slet ikke rigtigt, mener
Franzen:
”To go through a life painlessly is to have not lived.” (ll.
206-208)
Det overordnede budskab bliver særligt tydeligt mod slutningen
af essayet, hvor Franzen også inddrager erfaringer fra sit eget liv
(”as I did for many years…” (l. 294)).
Ifølge Franzen kan man som menneske aldrig vide, hvad der sker,
når man kaster sin kærlighed på nogen eller noget, og man
sætter derfor sig selv på spil. Men det skal ikke afholde os fra at
gøre det:
5
”[W]ho knows what might happen to you then?” (ll.
301-302)
Argumentation og tekstens tone
Opgaveformuleringen beder dig om at undersøge, hvordan
Jonathan Franzen forsøger at nå ud til de unge læsere. Vi vil
derfor se nærmere på sproget i essayet, og hvilke virkemidler
forfatteren i øvrigt benytter sig af for at engagere de unge
læsere i teksten.
Uformel tone
Der er en gennemgående uformel tone i Franzens essay, som går
fint i spænd med den vinkel, han har valgt at angribe emnet fra.
Han deler ud af en personlig oplevelse og bruger den som
springbræt til en venskabelig opsang til den unge generation:
”A couple of weeks ago, I replaced my three-year-old
BlackBerry with a much more powerful BlackBerry
Bold.” (ll. 1-3)
Den personlige stil er netop kendetegnende for genren essay.
Personificering og sammenligning
Fra starten af essayet sammenlignes Franzens forhold til den
gamle smartphone med et kærlighedsforhold, hvor gnisten er
forsvundet. I den forbindelse bruges adskillige udtryk, som de
unge er bekendt med fra kæresteforhold: ”trust issues”,
”accountability issues”, a ”one-sided” relationship o.lign. (ll. 17-
27). Sammenligningen med en kærlighedsrelation giver mulighed
for, at Franzen i et sprog, som de unge forstår, kan slå fast at:
”I’d outgrown the relationship” (l. 22)
Hele vejen igennem denne sammenligning personificeres
smartphonen altså, idet det beskrives, at den ikke bliver vred
over udskiftningen eller hidser sig op. Som om den kunne, hvis
den ville:
[T]he beloved object (…) doesn’t throw terrible scenes
when it’s replaced by an even sexier object (…)” (ll. 49-
53)
Ung med de unge
Jonathan Franzen forsøger at være ung med de unge. Han
snakker om de ting, de kender så godt: Facebook, smartphones,
”at synes godt om”, reklamer osv. Og han indrømmer blankt, at
han selv er ligeså fortryllet og ikke holder sig for god til at
6
benytte alskens teknologiske hjælpemidler. Ved først at gå i
øjenhøjde med de unge, inden han fremfører sin kritik af
nutidens narcissistiske tendenser, opnår han, at de med større
sandsynlighed vil tage pointen til sig. Havde han i stedet med
løftet pegefinger og bedrevidende formaninger skældt ud på
ungdommen, så var den unge læser stået af tidligere og havde
sikkert bare rystet på hovedet af det gamle, sure fjols. Den fare
er Jonathan Franzen helt opmærksom på:
”Very probably, you’re sick to death of hearing social
media disrespected by cranky 51-year-olds.” (ll. 140-
142)
Genkendelighed
Et vigtigt virkemiddel, som Jonathan Franzen benytter sig af for
at engagere et ungt publikum i emnet, er altså genkendelighed.
Genkendelighed er kendetegnende for essayet fra start til slut.
Med udgangspunkt i hverdagens små og store begivenheder
illustrerer han sine pointer, og på den måde fastholdes den unge
læsers interesse.
Titlen
Selvom opgaveformuleringen ikke beder om det, kan det være
interessant at kigge på, hvilken betydning essayets titel kan have.
Vækker undren
Titlen, ”Liking Is for Cowards. Go for What Hurts”, er meget i
øjenfaldende. Jonathan Franzen har forsøgt at fange læseren fra
starten ved at vælge en titel, som ikke har en indlysende
betydning. Læseren vil undres og være nødt til at læse videre for
at finde ud af, hvad forfatteren mon mener.
Provokation
Samtidig indeholder titlen også en bevidst provokation: Kun
kujoner nøjes med at ”synes godt om”. Fordi det at ”synes godt
om” eller ”like” efterhånden er så stor en del af vores hverdag
via Facebook, vil mange føle sig ramte eller i hvert fald
provokerede af titlen. Ingen har lyst til at være kujon!
Provokation er en stærk motivation for at læse en tekst, og det
har forfatteren helt sikkert været bevidst om, da han valgte
netop denne titel.
7
Kommentering
Kommenteringen kan enten placeres efter analysen eller som en
del af selve analysen.
Hvordan skal du kommentere?
Ifølge opgaveformuleringen skal du kommentere på Jonathan
Franzens essay. Dvs. at du med udgangspunkt i din analyse skal
tage teksten op til overvejelse i en kritisk vurdering af dens måde
at behandle emnet ”den virtuelle og den virkelige verden”.
Vi giver her nogle bud på forskellige vinkler, man kunne vælge i
en kommentar til emnet.
De positive sider ved teknologisk udvikling
Jonathan Franzen fremhæver mange negative sider ved
teknologiske hjælpemidler og sociale medier. Men glemmer han
ikke alle de positive ting?
Facebook er vel ikke kun en narcissistisk platform, hvor vi
fremstiller glansbilleder af os selv og iscenesætter vores liv for
omverdenen. Facebook gør også kontakten med gamle kolleger,
bekendte og rejsekammerater mulig. Facebook skaber mulighed
for at udbrede kendskabet til mange forskellige emner og skaffe
opbakning til vigtige sager.
Hvordan påvirkes folk af de sociale medier?
Har Jonathan Franzen ret i sine observationer? Gør de sociale
medier os overfladiske? Hvordan oplever du, at ungdommen
bliver påvirket af den megen tid bag skærmen?
Generationskløft
Er Jonathan Franzen bare en sur gammel mand, der ikke har
fingeren på pulsen? Er hans essay i virkeligheden udtryk for de
forskelle mellem generationerne, som vi altid har kunnet og altid
vil opleve?
Personligt engagement
Hvad skal der til for, at du bliver engageret i at gøre en forskel?
Jonathan Franzen bringer sin egen fortid som miljøforkæmper og
sin passion for fugle på banen som et eksempel på, at man først
føler sig motiveret til at gøre en forskel, hvis man virkelig
mærker noget. Har han en pointe?