Liking Is for Cowards. Go for What Hurts

Side 1

Study guide til ‘Liking Is for Cowards. Go for What

Hurts’

Indhold

EN HJÆLPENDE HÅND ................................................................................... 1 TRIN FOR TRIN VEJLEDNING .................................................................................. 1 OPGAVEFORMULERINGEN ............................................................................ 1 TEMA .............................................................................................................. 1 PUNKTERNE ...................................................................................................... 2 RESUME AF ESSAYET ..................................................................................... 2 ANALYSE ....................................................................................................... 2 TEKSTEN BUDSKAB ............................................................................................. 3 ARGUMENTATION OG TEKSTENS TONE ................................................................... 5 TITLEN ............................................................................................................. 6 KOMMENTERING .......................................................................................... 7 HVORDAN SKAL DU KOMMENTERE? ....................................................................... 7 Tip: For at springe til et afsnit i vejledningen, klik da på overskriften i indholdsfortegnelsen

Side 2

1

En hjælpende hånd

Notepapiret er en indsamling af alle de pointer, det kunne være relevant at komme ind på i dit arbejde med teksten. På den måde er denne study guide en hjælp til dig i din opgaveskrivning.

Det er ikke sikkert, du kan bruge alle notaterne i dit essay, men det er heller ikke meningen. Noterne er tænkt som en hjælp til at komme godt i gang med opgaven. Hvis du selv har andre idéer til, hvordan du vil skrive opgaven, end dem vi har fundet her i notatet, skal du ikke forkaste dem

NB: Husk, at du til eksamen selv skal være i stand til at lave opgaven uden hjælp fra vores notepapir.

Trin for trin vejledning

Til at guide dig igennem arbejdet har vi lavet en trin for trin vejledning, der viser dig, hvordan du får taget hul på essayet. Vil du selv prøve først, inden du kigger på vores noter, så hent vejledning til ikke-litterært essay her.

Opgaveformuleringen

Opgaveformuleringen skal du forstå som den overordnede ramme for dit essay. Hvis du læser og forstår opgaveformuleringen rigtigt, hjælper den dig med opbygningen af dit essay. Vi vil her vise, hvordan du skal forstå og bruge opgaveformuleringen til ”Liking Is for Cowards. Go for What Hurts”.

Tema

Det er vigtigt, at du får formuleret et tema for dit essay. Det vil både gøre din skrivning mere overskuelig og dit essay bedre og mere fokuseret. Temaet skal du hente fra Jonathan Franzens essay. Ud fra essayet har vi valgt, at temaet er:

”Den virtuelle og den virkelige verden”.

Dette tema er valgt, fordi Jonathan Franzen i sit essay sætter den moderne, teknologiske verden med sociale medier op over for den virkelige verden.

Side 3

2

Punkterne

De punkter, opgaveformuleringen nævner, danner rammen for indholdet af dit essay, og det er derfor netop dem, du skal behandle i din opgave. Ifølge opgaveformuleringen skal du skrive et essay, der skal indeholde følgende punkter:

• How Jonathan Franzen tries to engage a young audience

• The message of the essay

Opgaveformuleringen til dit essay sætter altså en overordnet ramme for din skrivning, men samtidig giver den plads til, at du kan angribe emnet fra forskellige vinkler.

Præcis hvordan du skal gøre dette, og hvordan du vælger at gå til emnet, er op til dig. Vi giver dig her blot nogle ideer til, hvad man Analyse kunne overveje at medtage i et essay om ”Liking Is for Cowards.

Go for What Hurts”.

Resume af essayet

Jonathan Franzen skriver i sit essay ”Liking is for Cowards. Go for What Hurts” om sit syn på faren ved nutidens forbrugeres besættelse af sociale medier og moderne teknologi. Han beskriver, hvordan han selv er blevet bjergtaget af en ny smartphone og har forkastet den gamle. Med udgangspunkt i sine egne oplevelser bringer han en kritik af nutidens unge. Han er bange for, at vi midt i begejstringen over disse teknologiske vidundere, som kun er til for os, og som ikke stiller nogen krav, glemmer god gammeldags empati, menneskelig kontakt og dybtfølt kærlighed. Han sammenligner de overfladiske

”venskaber”, vi har på Facebook, med virkelighedens verden og stiller det at ”like” noget på nettet op i mod kærlighed. Bag skærmen og med hjælp fra forskellige gadgets kan vi gå igennem livet helt uden at leve rigtigt, mener Jonathan Franzen. Han opfordrer derfor læserne til at løbe den risiko, der er forbundet med rent faktisk at elske nogen i den virkelige verden.

I din analyse skiller du teksten ad og trækker de ting frem, som du synes, er de mest relevante. Hav hele tiden dit tema i baghovedet, når du udvælger de elementer, som du analyserer, og sørg så for, at analysen peger i temaets retning.

Herunder gennemgår vi nogle af de ting, som du kan tage fat på i dit essay:

• Tekstens budskab

Side 4

3

• Argumentation, stil og tone

• Titlen

Teksten budskab

En af de allervigtigste ting at få styr på i denne opgave er Jonathan Franzens budskab med teksten. Det må du slå fast, inden du går videre med analysen, og inden du ser og kommenterer på, hvordan han prøver at overbevise ungdommen om sit budskab. Vi vil derfor opsummere Franzens delpointer og til sidst hans overordnede budskab.

Ingen krav

De teknologiske hjælpemidler, vi omgiver os med, er skabt til at tjene os og stiller ingen krav. De opfylder vores behov, og hvis de ikke længere gør, så køber vi bare en nyere model. Det gør det ekstra fristende og afhængighedsskabende for os altid at være opdaterede på det seneste nye:

”[T]he beloved object asks for nothing and gives everything (…) and doesn’t throw terrible scenes when it’s replaced be an even sexier object and is consigned to a drawer.” (ll. 49-53)

At” synes godt om” er risikofrit

Vores opførsel på sociale medier er ganske risikofri. Vi kan ”blive venner” med folk helt uden at have udvekslet et ord med dem:

”To friend a person is merely to include the person in our private hall of flattering mirrors”. (ll. 136-138)

Vi kan tilkendegive, at vi ”synes godt om” noget med et enkelt klik, men det er ikke udtryk for en dyb følelse. Det er snarere en forbrugspræference:

”[L]iking, in general, is commercial culture’s substitute for loving.” (ll. 83-85)

Narcissistisk opførsel

Ikke nok med at vores opførsel på sociale medier er risikofri, den er også narcissistisk. Vi gør os umage for at fremstille en bestemt side af os selv over for omverdenen, og de teknologiske hjælpemidler gør det muligt at forme selvportrættet, præcis som vi ønsker. Derfor kalder Jonathan Franzen de nye tekniske opfindelser for ”enablers of narcissism” (l. 122). Vi dyrker altså vores Facebook-profiler og virtuelle image i en ekstrem grad, og resultatet er en følelse af selvtilstrækkelighed. Vi luller os ind i en bedøvet søvn, hvor vi ikke tror, vi behøver andre end os selv (l.

203).

Side 5

4

At elske er risikofyldt

Til gengæld er der masser af farer ved at føle noget i den virkelige verden. Hvis man føler stærkt for noget, så engagerer man sig på en helt anden måde. Et menneske risikerer – i modsætning til en forbruger - at blive såret, hvis fx den, man har kastet sin kærlighed på, ikke gengælder følelserne. Og det er smertefuldt at blive afvist, når man har åbnet op for sit allerinderste:

”[T]o expose your whole self, not just the likable surface, and to have it rejected, can be catastrophically painful.” (ll. 194-196)

Franzen mener, at vi alt for ofte undgår at engagere os følelsesmæssigt af frygt for at opleve smerte:

”The prospect of pain generally, the pain of loss, of breakup, of death, is what makes it so tempting to avoid love and stay safely in the world of liking.” (ll.

196-200)

Overordnet budskab: Løb en risiko!

Jonathan Franzens overordnede budskab til den yngre generation er, at man indimellem skal løbe en risiko. Han opfordrer til, at vi engagerer os mere i verden omkring os, kaster vores kærlighed på levende ting og blæser på, at vi risikerer at få noget i klemme:

”[P]ain hurts but it doesn’t kill. When you consider the alternative – an anesthetized dream of self-sufficiency, abetted by technology – pain emerges as the natural product and natural indicator of being alive in a resistant world.” (ll. 201-206)

Hvis vi ikke tør løbe en risiko, men i stedet lever livet bag en skærm med musen som talerør, lever vi slet ikke rigtigt, mener Franzen:

”To go through a life painlessly is to have not lived.” (ll.

206-208)

Det overordnede budskab bliver særligt tydeligt mod slutningen af essayet, hvor Franzen også inddrager erfaringer fra sit eget liv

(”as I did for many years…” (l. 294)).

Ifølge Franzen kan man som menneske aldrig vide, hvad der sker, når man kaster sin kærlighed på nogen eller noget, og man sætter derfor sig selv på spil. Men det skal ikke afholde os fra at gøre det:

Side 6

5

”[W]ho knows what might happen to you then?” (ll. Personificering og sammenligning

301-302)

Argumentation og tekstens tone

Opgaveformuleringen beder dig om at undersøge, hvordan

Jonathan Franzen forsøger at nå ud til de unge læsere. Vi vil derfor se nærmere på sproget i essayet, og hvilke virkemidler forfatteren i øvrigt benytter sig af for at engagere de unge læsere i teksten.

Uformel tone

Der er en gennemgående uformel tone i Franzens essay, som går fint i spænd med den vinkel, han har valgt at angribe emnet fra.

Han deler ud af en personlig oplevelse og bruger den som springbræt til en venskabelig opsang til den unge generation:

”A couple of weeks ago, I replaced my three-year-old

BlackBerry with a much more powerful BlackBerry

Bold.” (ll. 1-3)

Den personlige stil er netop kendetegnende for genren essay.

Fra starten af essayet sammenlignes Franzens forhold til den gamle smartphone med et kærlighedsforhold, hvor gnisten er forsvundet. I den forbindelse bruges adskillige udtryk, som de unge er bekendt med fra kæresteforhold: ”trust issues”,

”accountability issues”, a ”one-sided” relationship o.lign. (ll. 17-

27). Sammenligningen med en kærlighedsrelation giver mulighed for, at Franzen i et sprog, som de unge forstår, kan slå fast at:

”I’d outgrown the relationship” (l. 22)

Hele vejen igennem denne sammenligning personificeres smartphonen altså, idet det beskrives, at den ikke bliver vred over udskiftningen eller hidser sig op. Som om den kunne, hvis den ville:

[T]he beloved object (…) doesn’t throw terrible scenes when it’s replaced by an even sexier object (…)” (ll. 49-

53)

Ung med de unge

Jonathan Franzen forsøger at være ung med de unge. Han snakker om de ting, de kender så godt: Facebook, smartphones, ”at synes godt om”, reklamer osv. Og han indrømmer blankt, at han selv er ligeså fortryllet og ikke holder sig for god til at

Side 7

6 benytte alskens teknologiske hjælpemidler. Ved først at gå i Vækker undren øjenhøjde med de unge, inden han fremfører sin kritik af nutidens narcissistiske tendenser, opnår han, at de med større sandsynlighed vil tage pointen til sig. Havde han i stedet med løftet pegefinger og bedrevidende formaninger skældt ud på ungdommen, så var den unge læser stået af tidligere og havde sikkert bare rystet på hovedet af det gamle, sure fjols. Den fare er Jonathan Franzen helt opmærksom på:

”Very probably, you’re sick to death of hearing social media disrespected by cranky 51-year-olds.” (ll. 140-

142)

Genkendelighed

Et vigtigt virkemiddel, som Jonathan Franzen benytter sig af for at engagere et ungt publikum i emnet, er altså genkendelighed.

Genkendelighed er kendetegnende for essayet fra start til slut.

Med udgangspunkt i hverdagens små og store begivenheder illustrerer han sine pointer, og på den måde fastholdes den unge læsers interesse.

Titlen

Selvom opgaveformuleringen ikke beder om det, kan det være interessant at kigge på, hvilken betydning essayets titel kan have.

Titlen, ”Liking Is for Cowards. Go for What Hurts”, er meget i øjenfaldende. Jonathan Franzen har forsøgt at fange læseren fra starten ved at vælge en titel, som ikke har en indlysende betydning. Læseren vil undres og være nødt til at læse videre for at finde ud af, hvad forfatteren mon mener.

Provokation

Samtidig indeholder titlen også en bevidst provokation: Kun kujoner nøjes med at ”synes godt om”. Fordi det at ”synes godt om” eller ”like” efterhånden er så stor en del af vores hverdag via Facebook, vil mange føle sig ramte eller i hvert fald provokerede af titlen. Ingen har lyst til at være kujon!

Provokation er en stærk motivation for at læse en tekst, og det har forfatteren helt sikkert været bevidst om, da han valgte netop denne titel.

Side 8

7

Kommentering

Kommenteringen kan enten placeres efter analysen eller som en del af selve analysen. Hvordan påvirkes folk af de sociale medier?

Hvordan skal du kommentere?

Ifølge opgaveformuleringen skal du kommentere på Jonathan Franzens essay. Dvs. at du med udgangspunkt i din analyse skal tage teksten op til overvejelse i en kritisk vurdering af dens måde at behandle emnet ”den virtuelle og den virkelige verden”.

Vi giver her nogle bud på forskellige vinkler, man kunne vælge i en kommentar til emnet.

De positive sider ved teknologisk udvikling

Jonathan Franzen fremhæver mange negative sider ved teknologiske hjælpemidler og sociale medier. Men glemmer han ikke alle de positive ting?

Facebook er vel ikke kun en narcissistisk platform, hvor vi fremstiller glansbilleder af os selv og iscenesætter vores liv for omverdenen. Facebook gør også kontakten med gamle kolleger, bekendte og rejsekammerater mulig. Facebook skaber mulighed for at udbrede kendskabet til mange forskellige emner og skaffe opbakning til vigtige sager.

Har Jonathan Franzen ret i sine observationer? Gør de sociale medier os overfladiske? Hvordan oplever du, at ungdommen bliver påvirket af den megen tid bag skærmen?

Generationskløft

Er Jonathan Franzen bare en sur gammel mand, der ikke har fingeren på pulsen? Er hans essay i virkeligheden udtryk for de forskelle mellem generationerne, som vi altid har kunnet og altid vil opleve?

Personligt engagement

Hvad skal der til for, at du bliver engageret i at gøre en forskel?

Jonathan Franzen bringer sin egen fortid som miljøforkæmper og sin passion for fugle på banen som et eksempel på, at man først føler sig motiveret til at gøre en forskel, hvis man virkelig mærker noget. Har han en pointe?