Et eksempel fra STX 3.g

My Little Bit of Country

Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.

Engelsk A 9 sider

Lær af eksemplet på 15 minutter

Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

  1. 4 min

    Find stedet, hvor analysen går fra resumé til analyse. Hvor tidligt sker det?

  2. 4 min

    Find en analyse af fortælleren eller synsvinklen. Hvilket citat bliver brugt som belæg?

  3. 4 min

    Find temaet til sidst. Hvilke iagttagelser fra teksten fører derhen?

  4. 3 min

    Din egen opgave: Hvad er din påstand om din egen tekst, og hvilket engelsk citat beviser den?

Skal du selv analysere en engelsk tekst? Metoden står her: Engelsk tekstanalyse: otte begreber til fiktion

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 3.g, Engelsk A, 9 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Læs, hvilke metoder engelsk giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Engelsk i gymnasiet.

Hele opgavens tekst

Se originaldokumentet

Læs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.

Gå til en side

Side 1

Study guide til ‘My little bit of country’

Indhold

EN HJÆLPENDE HÅND ................................................................................... 1 TRIN FOR TRIN VEJLEDNING .................................................................................. 1 OPGAVEFORMULERINGEN ............................................................................ 1 TEMA .............................................................................................................. 1 PUNKTERNE ...................................................................................................... 2 RESUME AF ESSAYET ..................................................................................... 2 ANALYSE ....................................................................................................... 2 ARGUMENTATION OG BUDSKAB ............................................................................ 3 En personlig vinkel ................................................................................... 3 Ensidig argumentation ............................................................................. 3 Appellerer til følelser ................................................................................ 3 STX 3.g

Kendiseffekten ......................................................................................... 4 Kontraster understreger budskabet ......................................................... 4 STX 3.g

TITLEN ............................................................................................................. 6 KOMMENTERING .......................................................................................... 6 HVORDAN SKAL DU KOMMENTERE? ....................................................................... 6 Tip: For at springe til et afsnit i vejledningen, klik da på overskriften i indholdsfortegnelsen

Side 2

1

En hjælpende hånd

Denne study guide her er en indsamling af alle de pointer, det kunne være relevant at komme ind på i dit arbejde med teksten.

Notatet er altså ment som en hjælp til dig i din opgaveskrivning.

Det er ikke sikkert, du kan bruge alle notaterne i dit essay, men det er heller ikke meningen. Noterne er tænkt som en hjælp til at komme godt i gang med opgaven. Hvis du selv har andre idéer til, hvordan du vil skrive opgaven, end dem vi har fundet her i notatet, skal du ikke forkaste dem

NB: Husk, at du til eksamen selv skal være i stand til at lave opgaven uden hjælp fra vores notepapir.

Trin for trin vejledning

Til at guide dig igennem arbejdet har vi lavet en trin for trin-vejledning, der viser dig, hvordan du får taget hul på essayet. Vil du selv prøve først, inden du kigger på vores noter, så hent vejledning til ikke-litterært essay her.

Opgaveformuleringen

Opgaveformuleringen skal du forstå som den overordnede ramme for dit essay. Hvis du læser og forstår opgaveformuleringen rigtigt, hjælper den dig med opbygningen af dit essay. Vi vil her vise, hvordan du skal forstå og bruge opgaveformuleringen til ”My little bit of country”.

Tema

Det er vigtigt, at du får formuleret et tema for dit essay. Det vil både gøre din skrivning mere overskuelig og dit essay bedre og mere fokuseret. Temaet skal du hente fra Susan Cheevers essay.

Ud fra essayet har vi valgt, at temaet er:

”Kultur og natur”.

Dette tema er valgt, fordi Susan Cheever i sit essay sætter naturen og livet uden for byen op over for livet i byens med dens kulturliv og mange muligheder.

Side 3

2

Punkterne

Opgaveformuleringens punkter danner rammen for indholdet af dit essay, og det er derfor netop dem, du skal behandle i din opgave. Ifølge opgaveformuleringen skal du skrive et essay, der skal indeholde følgende punkter:

• The use of contrasts

• The themes explored in the text

Opgaveformuleringen til dit essay sætter altså en overordnet ramme for din skrivning, men samtidig giver den plads til, at du kan angribe emnet fra forskellige vinkler.

Præcis hvordan du skal gøre dette, og hvordan du vælger at gå til emnet, er op til dig. Vi giver dig her blot nogle ideer til, hvad man kunne overveje at medtage i et essay om ”My little bit of country”.

Resume af essayet

Susan Cheever beskriver i sit essay ”My little bit of country” sit forhold til Central Park i New York. Hun mindes sine mange gode oplevelser i parken som barn og beskriver byen som et magisk sted fyldt med muligheder. Men hendes forældre havde en drøm • Argumentation og budskab om et typisk forstadsliv med fred og ro og plads til familieforøgelse. Derfor flyttede familien fra deres lejelejlighed midt i byen til Westchester uden for byen. For Susan Cheever stoppede forholdet til Central Park og New York dog ikke her.

Hun begyndte at pendle til og fra byen ved enhver given lejlighed for at få lidt af det liv, hun savnede i familiens forstadshjem.

Sidenhen har hun selv fået børn og opdraget dem i New York.

Også for dem er Central Park blevet et vigtigt omdrejningspunkt for familiesamvær, og selvom børnene nu er voksne, fejrer de stadig særlige begivenheder sammen i parken. For Susan

Cheever er livet i byen trygt og velkendt, mens hun i ude i den utæmmede natur føler sig hjælpeløs og lidt skræmt.

Analyse

I din analyse skiller du teksten ad og trækker de ting frem, som du synes, er de mest relevante. Hav hele tiden dit tema i baghovedet, når du udvælger de elementer, som du analyserer, og sørg så for, at analysen peger i temaets retning.

Herunder gennemgår vi nogle af de ting, som du kan tage fat på i dit essay:

• Forfatterens forhold til byen

Side 4

3

• Titlen Ensidig argumentation

Argumentation og budskab

Opgaveformuleringen beder dig om at undersøge tekstens brug af kontraster. Brugen af kontraster i teksten er en bærende struktur for Susan Cheevers argumentation, og det er derfor vigtigt, at du viser, at du er opmærksom på dette. Der er dog også andre væsentlige ting, man kunne komme ind på i forbindelse med en argumentationsanalyse. Vi vil her give nogle bud på, hvad der er relevant:

En personlig vinkel

En væsentlig del af argumentationskraften i essayet ligger i den personlige vinkel, Susan Cheever angriber emnet fra. Allerede i titlen understreges denne personlige vinkel:

”My little bit of country”

Hun tager udgangspunkt i det nære og i de personlige minder:

”[T]he park continued to be my refuge for long walks and my weekend house, my family skating rink, my tennis court, my picnic spot, my dog run, and my gym,”

(ll. 189- 193).

Susan Cheever nævner ingen negative sider ved bylivet. Alt er rosenrødt:

”Here the most intense city in the world is forcefully interrupted by some of the most glorious corridors of trees and abundant gardens in the United States,” (l.

232-235).

Hendes argumentation er bevidst ensidig, og essayet bliver en hyldest til storbylivet.

Appellerer til følelser

Ved at fremstille storbyen i positive og nostalgiske vendinger appellerer Susan Cheever til læserens følelser:

”My earliest memories are of summer mornings in

Central Park with my father after he came home from figthing World War II,” (ll. 1-4).

Det, at faren er krigsveteran, skaber med stor sandsynlighed sympati hos den amerikanske læser og vækker nostalgiske fædrelandsfølelser.

Susan Cheever beskriver også i detaljer, hvordan hun følte som barn, da hendes forældre ”tvang” hende til at flytte fra byen:

Side 5

4

“I did not want to go. I loved my urban school with its fenced-in playground perched above the East River

Drive (…) Most of all I loved Central Park,” (ll. 90-98).

Der spilles altså på flere måder på læserens følelser. Kun i det omfang, hun kan få læserens sympati gennem sin appel til følelser, kan Susan Cheever med sin ensidigt positive beskrivelse af storbylivet overbevise læseren.

Afstandtagen

Mens byen beskrives som magisk, så er livet i forstaden ikke andet end besvær, skidt og lang transporttid til der, hvor det virkelig sker:

”the desire to migrate from the magical city to endless driving and tidy little lawns of suburbia,” (ll. 85-88).

Ved at beskrive forhaverne til husene i forstæderne som ”tidy little lawns” frem for dejlige grønne haver forklejner forfatteren indirekte det, så mange mennesker længtes efter, når de i den tid flyttede fra byerne. Hun stiller uforstående over for, at man skulle kunne ønske sig andet og mere, end hvad storbyen har at tilbyde:

”Were these people crazy?”, (ll. 120-121).

At hun tager afstand fra den gængse drøm om forstadsliv ses også ved, at hun omtaler det liv, de andre drømmer om som ”the so-called idyll of suburbia” og ”the ”real” country”.

Kendiseffekten

Susan Cheever nævner også kendte mennesker (kendisser) for at understrege, at hun ikke er alene om at elske Central Park og livet i byen:

”Once I even saw Jacqueline Onassis on the track, which is now named after her. Anthony Quinn was another regular (…)”, (ll. 196-199)

Kontraster understreger budskabet

Susan Cheever bruger igennem hele sit essay kontraster til at understrege sit budskab: livet i byen er magisk og fuld af muligheder.

Natur > < Kultur

Den overordnede kontrast består i Susan Cheevers fremstilling af naturen i modsætning til kulturen. Kultur forstås her som livet i byen, hvor natur kun findes i tæmmet form (afgrænsede,

Side 6

5 indhegnede områder som fx parker). Naturen er eksemplificeret ved livet på landet, eller rettere i forstaden.

Naturen forbindes ofte med idyl, fred og ro. Men Susan Cheever vender i sit essay op og ned på alt det, der normalt opfattes som positivt ved naturen. De ord, som bruges til at beskrive henholdsvis byen og forstæderne, er værdiladede: byen

(kulturen) beskrives med ord, som giver positive associationer, mens forstadslivet (naturen) beskrives med ord, som giver negative associationer:

Muddy pond crawling with | Marble basin with splashing
leeches | clear water

Scrape around the rough glide around the smooth ice dangerous ice

Mailorder swing sets and | Fanciful playground fountains

plastic kiddy pools

ponies | Bright stallions
Fancy art classes | Metropolitan Museum of Art

Forfatteren bruger kontraster til at forsøge at vende læserens normale syn på forholdet mellem natur og storby om. Storby, højhuse, kunstighed, dyr og mennesker bag gitter er normalt noget, vi associerer med noget negativt. Essayet kan forstås som et ’modsvar’ til det fokus på natur og naturlighed, som er dominerende i vores tid.

Forfatterens forhold til byen

Susan Cheever fortæller, at hun allerede som barn følte sig anderledes, fordi hun i modsætning til familien og familiens venner gerne ville blive i byen:

“I was the lone dissenter,” (l. 90)

Hun har altid oplevet byen som en legeplads og som et trygt sted, hvor hun kunne færdes frit og uden fare – også efter det som voksen gik op for hende, at hendes forældre altid holdt øje med hende, selv når hun troede, hun var alene.

Central Park bliver et tilflugtssted for Susan Cheever (”my refuge,”(l.190)). Hun beskriver, at det i hendes øjne er gennem modsætninger og spændingsforhold, at skønhed og mening opstår:

“It’s the collision of man and nature, the collaboration of the human and the divine that makes the most poignant landscape”

Side 7

6

Uden kontrasten til kulturen er naturen mindre storslået:

“An ocean view is lovely but often monotonous, until a few boats appear,” (ll. 224-226).

Storbyen og Central Park er et fast holdepunkt, som for Susan Cheever er forbundet med tryghed og utallige gode minder, og hvor naturen kun findes i små, overskuelige bidder:

“I long for the natural wonderland that is wild enough to delight and tame enough to enjoy – the wonderland called Central Park”.

Titlen

Selvom opgaveformuleringen ikke beder om det, kan det være interessant at kigge på, hvilken betydning essayets titel kan have.

Susan Cheever forklarer selv, hvorfra titlen stammer:

”Later in my life I heard Andy Warhol say that it was better to live in the city than the country because in the city he could find a little bit of country, but in the country there was no little bit of city. He was so right!”,

(ll. 140-145)

På den måde bruger forfatteren allerede igennem titlen en kendis til at understrege sit budskab om, at byen er at foretrække frem for livet på landet. Andy Warhol er et eksempel på endnu en mand (og endda en kendt mand), som elsker storbyen. Titlen understreger samtidig det personlige forhold, forfatteren har til Central Park og New York.

Kommentering

Kommenteringen kan enten placeres efter analysen eller som en del af selve analysen.

Hvordan skal du kommentere?

Ifølge opgaveformuleringen skal du kommentere Susan Cheevers essay. Dvs. at du med udgangspunkt i din analyse skal tage teksten op til overvejelse i en kritisk vurdering af dens måde at behandle emnet ”kultur og natur”.

Vi giver her nogle bud på forskellige vinkler, man kunne vælge i en kommentar til emnet.

Er argumentationen effektiv?

Du kan vurdere og kommentere, om Susan Cheevers måde at argumentere på er effektiv. Brænder hun igennem med sit budskab? Hvordan reagerer man som læser på hendes meget positive beskrivelse af byen stillet over for den meget negative beskrivelse af livet uden for byen? Du kan i din kommentar tage

Side 8

7 udgangspunkt i, hvordan du selv reagerede på at læse essayet, men din kommentar skal indeholde argumenter, der viser forståelse for argumentationsstrukturer og appelformer. Du skal altså ikke blot skrive ”jeg synes…”, men derimod vise, at du kan gennemskue teksten og forklare, hvorfor man som læser muligvis reagerer sådan eller sådan på teksten.

For at skabe en god sammenhæng i dit essay er det oplagt, at du

kommer ind på brugen af kontraster/modsætninger, hvis du

vælger at kommentere essayets argumentation.

Det moderne menneske

Du kan også vælge at kommentere det moderne menneskes forhold til naturen i en bredere forstand og tage udgangspunkt i denne del af teksten:

”I have to confess that in the real country, far from other people and the cozy hum of electric generators and the clatter of traffic, I am often frightened. The nights are impossibly dark, and the animal noises from the deep woods (…) terrify me. (…) I feel utterly defenseless. I long for the safety of the city, where nature is so beautifully and spectacularly kept on a leash,” (ll. 284- 298).

Hvad siger forfatterens frygt for og utryghed i naturen om det moderne, civiliserede menneskes forhold til det utæmmede og uciviliserede? Hører mennesket hjemme i byen eller i naturen?

Urbanisering

I din kommentar kan du også vælge at perspektivere til den udvikling og urbanisering, der har fundet sted i den vestlige verden inden for de sidste århundreder.

Susan Cheever nævner ingen negative sider ved bylivet. Men hvilke problemer er der for mennesket ved at bo i en storby?

Efterkrigstidens Amerika

Susan Cheever ser med nostalgiske briller tilbage på sine første minder fra Central Park i tiden lige efter 2. verdenskrig, hvor hendes far som krigsveteran tog hende mig i parkens zoologiske have:

”My earliest memories are of summer mornings in

Central Park with my father after he came home from fighting World War II in the Pacific with (…) a lot of memories he never talked about,” (ll. 1-6).

Her beskriver hun altså den tid, som dannede rammen for hendes første forelskelse i parken. Hun nævner også senere, at

Side 9

8 hendes familie fulgte tidens trend og lige som de fleste andre småbørnsfamilier længtes efter forstadslivet:

”They longed for the postwar American chimera: a house with a white-picket fence”, (ll. 76-78).

Her beskriver hun det stereotype billede på et amerikansk forstadsliv med et nydeligt hus omgivet af et lavt hvidt stakit.

Hun beskriver dog samtidig livet i byen i tiden umiddelbart efter krigen som et magisk sted:

”The city in those years just after the war was a romantic place, a place of dreams and the beginnings of prosperity for people like my young parents,” (ll. 36-

39).

Med udgangspunkt i disse betragtninger kan du kommentere, hvad der kendetegnede tiden efter krigen, og hvordan det kan have påvirket Susan Cheever at vokse op i New York netop på denne tid. Hvad opnår hun ved at nævne denne periode for læseren så tidligt i sit essay?

Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.