In the National Gallery

Side 1

1

Study guide til ”In the National Gallery”

EN HJÆLPENDE HÅND .................................................................. 2 NOTEPAPIRET ..................................................................................... 2 TRIN FOR TRIN VEJLEDNING .................................................................... 2 RESUMÉ AF TEKSTEN “IN THE NATIONAL GALLERY” ...................... 3 INDGANGSVINKLER TIL ANALYSEN OG FORTOLKNINGEN .............. 3

1. ANALYSE OG FORTOLKNING .................................................. 5

NARRATOR/POINT OF VIEW (FORTÆLLER OG SYNSVINKEL) ........................... 5

SETTING AND TIME (MILJØ OG TID) ......................................................... 5 CHARACTERIZATION (PERSONKARAKTERISTIK AF FORTÆLLEREN) .................... 6 TITLE AND ENDING (TITEL OG SLUTNING) ................................................ 12 THEMES (TEMAER) ............................................................................ 13 MESSAGE (BUDSKAB) ......................................................................... 13 META-LITTERATUR ............................................................................. 14 PERSPECTIVAL TEXTS (PERSPEKTIVERENDE TEKSTER) .................. 14 FROM F. SCOTT FITZGERALD’S THE GREAT GATSBY (1926) ....................... 14 ”TERRITORIAL” BY ROBIN ROBERTSON (2007) ........................................ 15 FROM ZORA NEALE HURSTON THEIR EYES WERE WATCHING GOD (1937) .. 16 BILLEDE 1: GEORGE STUBBS’S WHISTLEJACKET (1762) ............................. 17 BILLEDE 2: RONALD MOODY’S THE ONLOOKER (1958) ............................ 18

2. B-OPGAVEN: POINT OF VIEW (SYNSVINKEL) ........................... 19 BETYDNINGEN AF SYNSVINKLEN ............................................................. 19 Tip: For at springe til et sted i vejledningen, klik da på overskriften i indholdsfortegnelsen

Side 2

2

En hjælpende hånd

Når du bruger vores noter, er det ikke sikkert, at du finder lige præcis det, du søger. Det kan være, at vi har lagt vægt på helt andre ting, end du har, eller at vi har tillagt noget stor værdi, som du har forkastet som ligegyl-digt. Lige præcis det, at vi har fokuseret på andre ting end dig kan dog være informationer, som kan være lige så nyttige, som dem du startede ud med at lede efter, så lad være med straks at forkaste dem eller værre: straks at forkaste dine egne noter! Overvej i stedet hvorfor vi har et andet syn på den givne tekst end dig. Det kan nemlig hjælpe dig til at uddybe din analyse, så den bliver bedre og mere sammenhængende.

Vores fortolkninger vil i de fleste tilfælde være efterfulgt af citater, der understøtter dem. (Denne teknik skal du for øvrigt også bruge citaterne i din endelige opgave). Du kan på den måde hele tiden orientere dig i, hvad vi mener og tage stilling til, om du er enig.

Notepapiret

Notepapiret er altså en indsamling af alle de situationer, elementer, cita-ter og temaer vi finder, det kunne være relevant at komme ind på i en

analyse og fortolkning af teksten/teksterne. Du kan umuligt fylde alle no-

taterne og citaterne ned i din opgave, og dette er heller ikke meningen. Du skal derimod bruge noterne og citaterne som en hjælp til at komme i gang med din egen opgave og til at pege dig i retningen af netop din analyse og fortolkning.

NB: Husk, at du til eksamen selv skal være i stand til at lave analysen og fortolkningen uden hjælp fra vores notepapir. En god idé er derfor selv at

prøve at lave analysen af teksten/teksterne, inden du anvender noterne

herunder. På den måde kan du også finde ud af, hvad du finder svært og arbejde ekstra grundigt med dette.

Trin for trin vejledning

Til at guide dig igennem teksten har vi lavet en trin for trin vejledning, der viser dig, hvordan du selv får taget hul på analysen og fortolkningen. Vil du selv prøve først, inden du kigger på vores noter, hent da vejledningen til essay her og analysemodellen til short essay her.

Side 3

3

Resumé af teksten “In the National Gallery”

Novellen handler om, at den unavngivne jegfortæller sætter sig ind på nationalmuseet med intentionen om at udse sig ét billede, der skal være

genstand for hans/hendes beskuelse i stedet for, at han/hun går rundt for

at se på flere billeder. Fortælleren bliver dog afbrudt i at se på billedet, fortælleren har udset sig, idet to mænd sætter sig ved siden af

ham/hende. Den ældste af de to mænd begynder at tale om det maleri,

jegfortælleren sidder og kigger på, og der kommer flere til for at lytte til det, han har at fortælle. Den yngre mand begynder at kede sig, og da han siger, at den ældre mand ikke vil være i stand til at ændre på at han keder sig, udvikler situationen sig, så den unge mand går ud fra rummet. En hel gruppe af franske piger kommer ind i galleriet og begynder at larme og tiltrække sig opmærksomhed. Fortælleren lægger ekstra meget mærke til én af pigerne, der synes at være den uofficielle gruppeleder. Hun sætter sig ned ved siden af de andre og falder i søvn lige foran maleriet, som jegfortælleren og den ældre mand sidder og kigger på. Den ældre mand begynder at fortælle om, hvordan pigen minder ham om hans første barndomskærlighed. Han var 12, og hun var 16 og uopnåelig. Han var forelsket i hende en sommer, men senere blev de begge gift med andre.

Han siger, at han normalt ikke er nostalgisk, men at synet af den unge pige rammer ham hårdt og, at børns passion er lige så voldsom som voks-nes. Pigen vågner op og begynder at grine af billedet med den røde hest, hvilket får hele skaren af piger til at grine. Den ældre mand rejser sig, og der er atter optakt til en ubehagelig scene. Pigerne går dog ud af rummet igen, og der kommer ikke den konfrontationsscene, jegfortælleren forud-ser.

Indgangsvinkler til analysen og fortolkningen

Der er mange måder at indlede et engelsk essay på, men ved at vælge et udgangspunkt, der kan lede din opgave igennem hele vejen, opnår du at få sammenhæng og ”flow” i din færdige opgavebesvarelse. Et godt ud-gangspunkt er ét, der kan bruges som den røde tråd gennem hele opga-ven. Vi giver her nogle bud på, hvad det kunne være.

Kunst

Du kan vælge at fokusere på kunst. Vælger du dette fokus bør du overveje følgende:

• Kræver forskellig slags kunst forskellige betragtningsmåder?

• Ser mennesker af forskellige aldersgrupper eller med forskellige baggrunde kunst på forskellige måder?

• Får man mere ud af at se intensivt på ét maleri end at se en mas-se, og i så fald hvorfor eller hvorfor ikke?

• Hvordan definerer man noget som kunst?

Perspektivering: Vælger du denne indgangsvinkel kan du relatere til:

Side 4

4

- Tekst 4: Zora Neale Hurston: Uddrag fra Their Eyes Were Historiefortælling og repræsentation Watching God

- Billede 1: George Stubbs Whistlejacket

- Billede 2: Ronald Moodys The Onlooker

Aldersforskelle

Du kan vælge at lade aldersforskelle være den røde tråd igennem hele dit essay. Vælger du dette, bør du tænke over:

• Hvad betyder alder for den måde, man betragter kunst på?

• Hvad betyder alder for den måde, man ser på livet på?

• Hvilke generationskonflikter kan der opstå, hvis man skal diskute-re emner, hvor den ene part har større erfaring end den anden?

• Kan man sige, at den ældre har mere viden end den yngre? Hvor-for eller hvorfor ikke? Overvej de forskellige former for viden fx erfaringsbaseret viden, boglig viden og social indsigt?

Perspektivering: Vælger du dette vil det være oplagt at relatere til:

- Tekst 2: F. Scott Fitzgeralds uddrag fra The Great Gatsby

- Tekst 3: Robin Robertsons ”Territorial”

- Tekst 4: Zora Neale Hurston: Uddrag fra Their Eyes Were

Watching God

- Billede 1: George Stubbs Whistlejacket

Du kan vælge at fokusere på, hvordan man fortæller historier. Vælger du det, bør du overveje:

• Hvad betyder synsvinkel for historiefortælling

• Kan man undgå at komme med subjektive kommentarer, når man skal fortælle noget, man har oplevet?

• Hvilke fordele og ulemper er der ved at høre en subjektiv skildring overfor en objektiv skildring af en oplevelse?

• Bør man undlade talesprog, når man fortæller, eller gør det bare fortællingen mere levende efter din mening?

• Ser forskellige mennesker forskelligt på, hvordan man bedst for-tæller historier eller repræsenterer noget?

Perspektivering: Vælger du dette kan du inddrage:

- Tekst 2: F. Scott Fitzgeralds uddrag fra The Great Gatsby

- Tekst 4: Zora Neale Hurston: Uddrag fra Their Eyes Were

Watching God

Side 5

5

1. Analyse og fortolkning

Narrator/point of view (Fortæller og synsvinkel)

Fortæller

Fortælleren er en førstepersons jeg-fortæller (first person narrator). Den-ne er dog unavngiven og kønsløs, så læseren er ikke i stand til at identi-tetsbedømme fortælleren nærmere.

Synsvinkel

Synsvinklen udgår fra jeg-fortælleren, og læseren følger hans/hendes

tanker gennem hele novellen. Læseren springer ud og ind ad jeg-fortællerens tanker, refleksioner, iagttagelser og handlinger. Denne teknik kaldes stream-of-consciousness-teknikken, hvilket vil sige, at læseren er overladt til fortælleren med hensyn til spring mellem tankerefleksioner og handling. Novellen bliver én lang tankestrøm og associationskæde fra jeg-fortællerens synsvinkel.

Setting and time (Miljø og tid)

Miljø

Sted mænd og scenen med de unge franske piger.

Hele novellens handling udspiller sig på Londons nationalmuseum. Fortæl-leren er kommet til museet for at betragte et af malerierne, men alligevel bliver stedets funktion som museum ikke særlig vigtig, fordi fortælleren i stedet betragter alt andet, der finder sted der.

Socialt miljø

Læseren får ikke noget konkret at vide om fortælleren og må selv tolke sig

til alt om, hvem fortælleren er og, hvor han/hun kommer fra. Derfor er

det næsten umuligt for læseren at vurdere fortællerens sociale tilknyt-ningsforhold, men at jegfortælleren har kendskab til kunstneren George

Stubbs og ville ønske, at han/hun selv havde en sådan viden om kunst,

som den ældre mand har, fortæller, at jegfortælleren formegentlig kom-mer fra den almindelige middelklasse.

Tid

In medias res

Novellen indledes in medias res, hvilket betyder, at læseren kastes direkte ind i handlingen uden nogen forudgående præsentation af personerne.

Handlingens tid

Novellen udspiller sig over mindre end en time, fra fortælleren ankommer

til museet over det tidsrum, hvor han/hun betragter scenen med de to

Side 6

6

Novellens tid

Handlingen udspiller sig i nutiden, hvilket bl.a. ses af, at den ældre mand kigger nostalgisk tilbage til, da han var barn og så filmen The Third Man, der er fra 1949.

Kronologisk opbygning

Der forekommer korte flashbacks, da den ældre mand fortæller om sin fortid, men det er kun gennem hans fortælling, og der sker dermed ikke opbrud i selve handlingens kronologisk fremadskridende tidsramme.

Characterization (Personkarakteristik af fortælleren)

Jegfortællerens intention på museet

Jegfortælleren har en særlig intention, da han/hun kommer ind på muse-
et. Fortælleren vil udvælge ét billede, han/hun kan studere nærmere.

Jegfortælleren vil studere ét maleri intensivt

Jegfortællerens intention er at bruge den ledige time, han/hun har, på at

koncentrere sig om ét maleri. Fortælleren kunne vælge at styrte rundt for at nå at se det hele, hvilket ville være en kvantitativ måde at betragte

malerierne på, idet han/hun dermed ville fokusere på antallet af malerier.
I stedet vælger han/hun den kvalitative metode dvs. At fokusere på kvali-

teten af ét maleri:

”My intention was simple. I had a free hour. Instead of spending it going from picture to picture until the time ran out, I would find one large enough to be seen well from the middle of the room, and I would sit quietly and look at it. Just one picture, by itself” (p. 2, ll. 1-

3).

Jegfortælleren vælger et allerede kendt maleri

Jegfortælleren vil betragte et maleri, han/hun allerede kender. Grunden

til, at fortælleren vil opnå fordybelse og bedre forståelse af et kendt værk,

kan være, at han/hun har en opfattelse af, at de værker, der er populære

og kendte er bedre eller mere præstigefyldt at have kendskab til end me-re ukendte værker:

”It should be already known to me” (p. 2, ll. 3-4).

Jegfortælleren iagttager de to mænd

Jegfortælleren er på museet for at betragte et maleri, men det ender med, at fortælleren i stedet sidder og betragter andre menneskers kom-men og gåen på museet.

Betragter den ældre mands udseende

Det første menneske, der distraherer jegfortælleren, da han/hun sætter

sig ned for at betragte heste-maleriet er en ældre herre, der sætter sig ved siden af fortælleren. Jegfortælleren sidder og betragter enhver detal-

Side 7

7 je ved ham og begynder at analysere hans udseende i stedet for maleri-ets:

“He was about sixty years old, well dressed, a well-presented man absorbed in his contemplation” (p. 2, ll. 9-10).

Reflekterer over den yngre mands relation

Efter at have betragtet den ældre mand, kommer en yngre hen til den første. Jegfortælleren begynder med det samme at analysere på, hvad deres relation er:

“This second one was younger by a good bit. A son? A younger bro-ther? Certainly a pupil for now the first began talking, telling him about Stubbs the painter, and about the horses he painted” (p. 2, ll.

11-13). ham/hende og det er som om, fortælleren bare venter på, der skal udspil-

Jegfortælleren lytter med

Jegfortælleren kan se, hvordan den ældre mand forsøger at undgå, at andre skal lytte til, hvad han fortæller om hesten, men alligevel begynder fortælleren også at lytte med i stedet for selv at koncentrere sig om at se

på maleriet: analyserer han/hun situationen:

“He was talking in a low voice, not wanting to be taken as an official guide, but the people just behind on the bench were turning to lis-ten, and I tried to hear too” (p. 2, ll. 13-15).

Jegfortælleren misunder den gamle mands passion

Jegfortælleren misunder den gamle mand, at han har stor viden om det maleri, fortælleren selv har sat sig ned for at kigge på. Muligvis har fortæl-leren håbet at få større viden om det ved at sætte sig ned at se på det,

men opdager her, at han/hun ikke ejer den passion, som den gamle mand

gør:

“How much I would have liked to know as much as he did, and to share this passion for Stubbs and the horse, but only phrases reached me” (p. 2, ll. 15-17)

Jegfortælleren er nysgerrig overfor drama

Jegfortælleren er over-opmærksom på det, der foregår omkring le sig et drama.

Dramaet mellem de to mænd

Da der begynder at optrappe sig en konflikt mellem de to mænd, bliver jegfortælleren meget opmærksom. Mens dramaet står på, vurderer og

“The second man did sit on, for a little, then jumped up, smiling, apologetic, a bit rueful, like a pupil chidden by a teacher. The first man then flung out his hand, in a gesture of humorous resignation,

Side 8

8 and the young man snapped, ‘You can’t make a silk purse out of me, I keep telling you’” (p. 2, ll. 21-24).

Jegfortælleren overdramatiserer Utroværdig fortæller?

Jegfortælleren konkluderer, at scenen på et splitsekund bliver ubehagelig.

I virkeligheden er det, der sker, at den ældre mand vender skulderen til den yngre mand, der vælger at gå. Fortælleren overanalyserer imidlertid scenen og beskriver den dramatisk og detaljeret:

“In the space of a moment the scene had turned ugly. The handsome young rough, revealed by what he had said and how he had said it, now seemed on the point of apologizing, retrieving the situation, but the first man had turned his shoulder on him. The younger one went fast to the exit…” (p. 2, ll. 24-27).

Bygger et drama op Dette er en fortolkning af, hvad den unge mand tænker, og fortælleren Til slut bygger jegfortælleren historien op som om, der skal til at ske noget

dramatisk, men der sker reelt slet ingen ting. Dette viser hans/hendes

ivrighed efter at se noget handling og spænding udspille sig, men intet sker ud over det, der finder sted i fortællerens egen forventning og fanta-si:

“Oh no, I was thinking, he simply must not try and talk to her, attract her attention, impose himself. If he did, it was easy to imagine raised voices, ugly laughter, even an ‘incident’ that could reach the news-paper. There was a wildness in the air, unexpressed, and raw, and dangerous” (p. 5, ll. 151-154).

Jegfortælleren skildrer ikke bare begivenhederne objektivt, men analyse-

rer på motiver og tanker hos personerne, han/hun møder, som fortælle-

ren reelt ikke kan vide noget om. Dermed kan man spørge sig, om fortæl-leren er troværdig eller ej.

Fortælleren siger, hvad andre tænker

I sin analyse af situationerne, der opstår, påtager jegfortælleren sig en alvidende fortællerposition og forklarer, hvad de enkelte personers motiv er. Fx siger fortælleren, at det går op for den unge mand, hvad han har sagt, og hvordan han har sagt det, og at han derfor skal til at undskylde.

kan siges at være upålidelig, fordi fortælleren skildrer sine egne vurderin-ger af situationen som om, de var objektive sandheder:

“The handsome young rough, revealed by what he had said and how he had said it, now seemed on the point of apologizing” (p. 2, l. 25-

26).

Vurderer situationerne ud fra sit eget synspunkt

Fortælleren gengiver ikke situationerne objektivt, men vurderer og analy-serer på dem. Fortælleren siger, at det var usandsynligt, at den unge

Side 9

9 mand med vilje havde sigtet efter at gå ind i afdelingen for fransk 1700- tals kunst, hvilket fortælleren egentlig ikke kan vide noget om:

“The younger one went fast to the exit, which led to the French eighteenth century, though it was unlikely he had meant to find him-self there.’” (p. 2, ll. 27-28).

Fortælleren fantaserer og opdigter

Fortælleren tilføjer endda, at den unge mand skulle til at vinke og fantase-

rer videre på, hvad han/hun tror, den unge mand skulle til at sige, hvilket

er ren opdigtning:

”He turned and sketched a little frivolous wave, as if saying, ‘Oh, let’s kiss and make up,’” (p. 2, ll. 28-29).

Putter ordene i munden på andre

Da den ældre mand ikke siger noget, men blot griner af optøjerne med pigerne omkring ham, siger fortællere, at hans grin kan oversættes til ord.

Fortælleren beskriver efterfølgende, hvad han/hun tror, han ville have

sagt og omfortolker dermed situationen til noget, der muligvis ikke er belæg for:

“That laugh could have been put into words, thus: ‘Yes, I, too had that irresistible impossible vitality … where has it all gone … we don’t think when we are that age … time does its work without any refer-ence to us … yes, time…” And so on” (p. 3, ll. 68-70).

Opdigter selv, hvad andre tænker og dømmer dem derefter

Den ældre mand sidder ved siden af den unge franske pige og har netop fortalt om sin fortidserindring. Jegfortælleren siger, at han tænker på sin fortid og ikke på nutiden. Dette kan fortælleren imidlertid ikke vide, og det er dermed igen en opdigtning af, hvad der foregår:

“He was thinking of that summer and not at all of her, who was breathing away there, at his elbow” (p. 4, ll. 108-109).

Herefter siger jegfortælleren, at han/hun tænker, at den ældre mand sik-

kert er påvirket af scenen mellem ham selv og den yngre mand, hvilket der heller ikke umiddelbart er belæg for:

“And I was thinking that he had not suggested that his heart might have been even a little discommoded by the nasty little scene earli-er” (p. 4, ll. 100-101).

Fortælleren analyserer tankerne ud fra et blik

Fortælleren analyserer på, hvad den franske pige tænker alene ud fra et blik:

“Her face said that she was wondering if she had mislaid something

… forgotten something … missed something?” (p. 5, ll. 148-150).

Side 10

10

Jegfortælleren iagttager de franske skolepiger som om, de var et maleri

Jegfortælleren iagttager de franske skolepiger, men ud over at iagttage dem, analyserer, tolker og reflekterer fortælleren også på det, der sker.

Han betragter den styrende pige som om, hun var et maleri.

Jegfortælleren ser pigerne som nogen, der er udstillet

Jegfortælleren beskriver pigerne som glitrende og skinnende og begej-strede over at være der sammen på udstillingen:

“What an attractive little lot they were these girls, glittery and shiny, as if from a fever, excited perhaps from the trip, but more from their being here together, with each other, on show” (p. 3, ll. 38-41).

Med frasen “on show” fremstiller jegfortælleren det som om, at det er pigerne, der er udstillet, og jegfortælleren bruger dog også langt mere tid på at iagttage og beskrive deres udseende end maleriets.

Den styrende pige beskrives som et maleri

Jegfortælleren er ekstra opmærksom på én særlig pige blandt alle de fran-ske skolepiger. Denne pige bliver beskrevet lige så indgående som et ma-leri kunne blive beskrevet, og jegfortælleren sammenligner hende med flere ting:

• Fortælleren sammenligner hende med en engelsk skuespillerinde:

“One girl stood out. She was ‘so French’ in her way of presenting herself, a package to be admired, […] with a pert little face which must have smiled a hundred times to be told that it was like

Audrey Hepburn’s. Well, it was, quite a bit. She was the boss girl in this group, even if not officially a head girl or monitor. She was an original the ‘card’, the wit, perhaps even the buffoon” (P. 3, ll.

41-45).

• Fortælleren sammenligner hende med en kattekilling: “Yes, she really was something, this little bit of a miss from France with her chic, her dark locks of hair, cut to be crooked, dark eyes, slightly angular eyebrows. She was altogether sharp and challenging, like a spiky female kitten before it becomes a serious cat, with meas-ure and property (p. 3, ll. 51-55).

• Fortælleren sammenligner hende med Tornerose: “the sleeping beauty” (p. 3, l. 66).

• Hun bliver næsten som et stillestående maleri, som fortælleren og den ældre mand i ro kan sidde og betragte: ”Now we stared, both of us, at the girl, who had not moved, not a muscle, while we tal-ked about her”(p. 4, ll. 84-85).

Side 11

11

Fortælleren er ikke den eneste, der betragter scenerierne

Den ældre mand afslører, at hans fokus også er fjernet fra maleriet og, at han i stedet har blik for det, der finder sted omkring ham. Den unge fran-ske pige minder ham om hans første kærlighed.

• “He remarked, to me or perhaps to himself, ‘she’s like a girl I was in love with once. But I was just a boy.’” (p. 3, ll. 71-72).

• Han føler sig ramt af fortiden som en kniv i sit hjerte: “But she’s just walked in – walked in from the past. And I fell – well, let me choose my words, I don’t want to exaggerate – yes I would say there is a knife in my heart. “ (p. 4, ll. 103-104).

Teatralsk

Jegfortælleren siger om pigernes indtræden, at den er teatralsk. Der er dog også noget kunstigt over den måde, fortælleren selv fortæller på.

En teatralsk scene

Jegfortælleren siger, at der er noget teatralsk, dvs. iscenesat og kunstigt over pigernes pludselige indtræden i rummet. Det er kendetegnende for flere af scenerne i novellen, at de næsten synes opsatte og kunstige:

“There was something theatrical about these reproaches, loud and meant to be heard” (p. 4, ll. 116-117).

Pigen griner også teatralsk:

“[…] she began to laugh theatrically” (p. 4, l. 121).

En generalisering over pigernes adfærd

Jegfortælleren kommer med en masse generaliserende fortolkninger over, hvordan piger er og bør være. Dette er i sig selv opstillet og kunstig-gjort, fordi det er et forsøg på at komme med objektive sandheder:

• Piger bliver nødt til at grine, fordi de har et boblende sind: ”Girls have to laugh, they have to, for elation rises in them like bubbles in liquid and has to find expression” (pp. 4-5, ll. 121-122).

• Ordentlige piger gør ikke grin med ting eller griner på et offentligt museum: ”Well-behaved girls should not mock and giggle in a public gallery” (p. 5, l. 129).

• Unge mennesker ser ikke de, der er ældre: ”Young things do not see the elderly or middle-aged. She might be staring straight at him, but she didn’t see him” (p. 5, ll. 146-147).

Fortællerens sprog

Fortællerens sprog bærer præg af at være talesprog, det er henvendt direkte til læseren. På den måde kan selve novellen også forekomme isce-nesat og opstillet. Det virker som om, det er en beretning til læseren, der er beregnet til at være en beretning eller en historie og ikke kun en skil-dring af de indtryk, jegfortælleren virkelig fik i de pågældende situationer.

Dette er der flere eksempler på:

Side 12

12

• Retoriske spørgsmål: ””A son? A younger brother?” (p. 2, l. 12) og ”How could we not?” (p. 3, l. 48).

• Mundtlige udtryk: ”She was ’so French’” (p. 3, l. 41).

• Udtryk for, at fortælleren selv bliver forbløffet: ”[…] and she fell asleep. Just like that. She slept” (p. 3, ll. 62-63).

• Tilføjelser, som for at overbevise læseren: ”He stood staring, yes he stared, and that wasn’t very nice either” (p. 5, l. 130).

• Sværger for at overbevise læseren: ”I would swear that this was the first picture, apart from the Stubbs, that any of them had glanced at that afternoon” (p. 5, ll. 140-141).

• Fortælleren bruger pauserings-markeringer: “Her face said that she was wondering if she had mislaid something … forgotten something … missed something?” (p. 5, ll. 148-150).

Atmosfæren

Den måde, jegfortælleren selv beretter historien på medvirker også til, at den virker teatralsk og kunstigt opstillet. Rækken af begivenheder i galle-riet fortælles på en foruroligende og spændingsoptrappende måde. Læse-ren føler hele tiden, at noget ligger under overfladen og, at der skal til at ske noget, selvom det reelt aldrig sker.

”The room was suddenly noisy and animated. Its tranquility had been banished by the advent of some schoolgirls[…]” (ll. 31-32).

Title and Ending (Titel og slutning)

Titlen

In the National Gallery

Novellen hedder ”In the National Gallery”, og det er her, scenen er sat, men reelt kunne handlingen lige så godt udspille sig et andet sted. Jegfor-tælleren har en intention om at sætte sig og se på et maleri, men natio-nalmuseet bliver kun baggrunden for de egentlige små-dramaer, der ud-spiller sig mellem menneskene der. Derfor er det meget passende, at tit-len ikke fx indeholder navnene på nogen af malerierne, fordi det egentlig interessante ikke er det, der hænger på væggene, men det, der foregår imellem.

Slutningen

Fortælleren tolker videre

Til sidst i novellen ser den unge pige tilbage på den ældre mand og jegfor-tælleren fortolker det sådan, at hun muligvis tænker, at hun har glemt noget eller gået glip af noget. På den måde tolker fortælleren videre på det, der er sket:

“Her face said that she was wondering if she had mislaid something

… forgotten something … missed something?” (p. 5, ll. 148-150).

Side 13

13

Skaber selv et drama

Jegfortælleren skaber selv et drama ved at tolke på det, der sker. Han/hun

forestiller sig, hvordan stemmerne begynder at hæve sig, og hvordan sce- Themes (Temaer) nen kan udvikle sig til at komme i aviserne. Fortælleren føler, der er vild-skab i luften. Reelt sker der slet ikke noget, men slutningen af historien viser, at fortælleren gennem hele novellen har ønsket, der ville udspille sig et drama.

“Oh no, I was thinking, he simply must not try and talk to her, attract her attention, impose himself. If he did, it was easy to imagine raised voices, ugly laughter, even an ‘incident’ that could reach the news-paper. There was a wildness in the air, unexpressed, and raw, and dangerous” (p. 5, ll. 151-154).

Jegfortællerens forhold til museet

Muligvis er museet ikke det mest oplagte sted for fortælleren at gå hen.

Fortælleren erklærer i starten af novellen, at han/hun har en time at gøre

godt med og derfor vælger at sætte sig på museet for at betragte ét male-ri, men det ender med, at jegfortælleren i stedte følger mere med i alt det, der sker uden om malerierne end selve malerierne. Jegfortælleren ønsker drama, og man kan argumentere for, at det er i et ubehjælpeligt forsøg på at være kulturel og fordybe sig, at fortælleren overhovedet be-

finder sig på museet, men at han/hun i virkeligheden lige så godt eller

endnu bedre kunne have brugt sin tid på at observere drama i en biograf eller blandt folk på gaden.

Der er mange temaer i novellen, men du kan vælge at fremdrage dem, du finder mest centrale for teksten:

• Kunst

• Historiefortælling

• Erindring

• Livsopfattelse

• Observeringer

• Fordybelse overfor overflade

• Forskellige stadier af livet

• Generationskonflikter

Message (Budskab)

En skønlitterær tekst kan tolkes på mange forskellige måder. Vi giver her vores bud på, hvad budskabet i novellen kan være:

• At man ikke skal tage ungdommen forgivet

• At man skal forfølge kærligheden, når den kommer til én, da man ellers kan fortryde det senere i livet

• At man aldrig kan gå tilbage i tiden og ændre fortiden

• At man godt kan lære af andre generationer end sin egen

Side 14

14

• At forskellig slags kunst kræver forskellig slags fordybelse

• At den måde, man skildrer en historie på, betyder meget for den måde, indholdet fremstår på

• At små ting, man observerer, kan føre til, at man opdigter eller generindrer store historier

Meta-litteratur

Novellen kan læses på den måde, at den i virkeligheden handler om sig selv og sin egen tilblivelsesproces. Jegfortælleren går ind på et museum

for at se på kunst, og han/hun bestemmer sig for at se på bare ét kunst-

stykke for at fordybe sig i det. Alligevel ender jegfortælleren med at blive

distraheret af alt det, der foregår omkring ham/hende og opnår derfor

overhovedet ikke fordybelse i maleriet. Den måde, novellen er skrevet på, er på lignende måde sammenstykket af forskellige usammenhængende dele, hvor læseren har svært ved at finde det egentlige fokus. Læseren bliver også distraheret af alle enkelthederne og detaljerne i novellen og kan ligesom hovedpersonen heller ikke fokusere. Novellen kan dermed tolkes som en kommentar til sin egen skabelse. Dette kaldes meta-litteratur: litteratur, der handler om sig selv og sin egen tilblivelse.

Perspectival texts (Perspektiverende tekster)

Når du er færdig med at analysere og fortolke novellen, bliver du bedt om at sætte den i perspektiv ved at diskutere mindst to af opgaveforlæggets

øvrige tekster/billeder, hvoraf mindst én af delene skal være en tekst.

Nedenfor gennemgår vi kort, hvad vi mener, er det mest centrale for tek-sterne og billederne samt sætter dem i relation til ”In the National Galle-ry”.

From F. Scott Fitzgerald’s The Great Gatsby (1926)

Tolkning af teksten

Gatsby forstår ikke, at tingene har ændret sig

Gatsby forstår ikke, at tingene ikke er, som de plejer at være. Det er umu-ligt for ham at forstå, at Daisy og ham ikke har samme forståelse, som de havde før i tiden:

“’And she doesn’t understand’, he said. ‘She used to be able to un-derstand. We’d sit for hours-‘ (p. 6, ll. 6-7).

Tilbage til fortiden

Jegfortælleren Nick siger til vennen Gatsby, at han ikke kan gentage forti-den, hvilket Gatsby er uforstående overfor. Gatsby har en forestilling om, at tid er ligegyldigt og, at han sagtens vil kunne genvinde det, han havde med Daisy for flere år siden:

Side 15

15

“’I wouldn’t ask too much of her,’ I ventured. ‘You can’t repeat the past.’ ‘Can’t repeat the past?’ he cried incredulously. ‘Why of course you can!” (p. 6, ll. 10-11).

The Great Gatsby i relation til novellen

Ønsket om at bringe fortiden tilbage

I uddraget fra The Great Gatsby giver hovedpersonen Gatsby udtryk for, at han ikke kan forstå, hvorfor han ikke skulle kunne bringe fortiden tilba-ge. Han har en forestilling om, at han kan genvinde sin tabte kærlighed Daisy og få alt det tilbage, han havde med hende i fortiden. I novellen ”In the National Gallery” optræder også en person, der har et ønske om at genfinde sin tabte ungdomskærlighed. Den franske pige på museet min-der den ældre mand om hans store kærlighed fra barndommen:

“But she’s just walked in – walked in from the past. And I fell – well, let me choose my words, I don’t want to exaggerate – yes I would say there is a knife in my heart“ (p. 4, ll. 103-104).

”Territorial” by Robin Robertson (2007)

Tolkning af teksten

Sammenligning med en kat

Jegfortælleren sammenligner kvinden, han betragter, med en kat. Sam-menligningen føres igennem i hele digtet, så det bliver ét stort symbolsk billede:

• ”opening up new territories to hunt and play” (p. 7, l. 3): Dette er et billede på, at kvinden, der beskrives, har fået mod på at våge sig længere ud for at “jage” fyre.

• ”she is starting to read the world” (p. 7, l. 6): dette er et billede på, at kvinden er i en overgangsfase, hvor hun er begyndt at for-stå verdenen.

• ”she has been learning how to kill boys” (p. 7, l. 12): her overgår det metaforiske katte-billede til at blive det reelle billede på et menneske, hvilket får den effekt, at læseren selv vender billedet om og kommer til at tænke, at der lige så godt kunne stå: ”she has been learning how to kill mice”. Kvinden har lært, hvordan hun

”dræber” fyre, dvs. i overført betydning, hvordan hun knuser de-res hjerter.

Side 16

16

Dræber-metoden

Digtet afsluttes med, at kvinden har lært, hvordan hun dræber fyre. Det skal ikke forstås bogstaveligt, men på den måde, at hun har lært at knuse fyrenes hjerter. Jegfortælleren i digtet føler, at hun går på en helt særlig måde, når hun går forbi ham, men samtidig nægter hun at fange hans øjne, hvilket sætter ham i en ulidelig længsels-position og giver ham følel-sen af, at hun er uopnåelig. På den måde kan hun ”dræbe” ham.

Teksten ”Territorial” i relation til novellen

Pigen går lige forbi ham God (1937)

I novellen ”In the National Gallery”, spadserer de franske piger igennem museet velvidende, at de bliver betragtet, men uden at tage kontakt til nogen af de øvrige. Den ældre mand føler sig ramt i hjertet, fordi især én pige minder ham om hans gamle ungdomskærlighed, der også ignorerede ham. På samme måde beskriver jegfortælleren i digtet ”Territorial”, hvor-dan den pige, han betragter, vælger at gå forbi ham med fuldt overlæg:

“Why should I be surprised she curls past, refusing to catch my eye? “

(p. 7, ll. 9-10).

Sammenligningen med en kat

I digtet ”Territorial” beskrives en pige, der er i færd med at blive til kvinde, og det er det samme aldersstadie, den franske pige og den ældre mands ungdomskærlighed befinder sig i. Budskabet i både digtet og novellen er, at en tilsyneladende uskyldig gestus som at gå forbi en mand og samtidig ignorere ham, kan sætte spor gennem et helt liv. Den sammenligning, der er af mellem den franske pige i galleriet og en kat minder meget om den, der er i digtet:

“She was altogether sharp and challenging, like a spiky female kitten before it becomes a serious cat, with measure and propriety” (p. 3, ll.

53-55).

From Zora Neale Hurston Their Eyes Were Watching

Tolkning af teksten

Mænd vil altid ærgre sig over de ønsker, de ikke får opfyldt

Teksten fra Their Eyes Were Watching God er opdelt i to afsnit. Det første indeholder en generaliserende analyse af mænd og det andet af kvinder.

Skibe bruges som en metafor for den måde, mænd tænker på. Mens nog-le mænd opnår deres ønsker, når andre aldrig frem og bliver ved med at sejle rundt og søge efter det, de begærer. Til sidst må de, der ikke opnår deres ønsker, resignere og give op, mens de føler sig hånet af tiden, fordi de aldrig nåede at opfylde deres drøm. De vil for altid huske den drøm, der ikke blev forløst:

Side 17

17

“For others they sail forever on the horizon, never out of sight, never Hvad er bedst?

landing until the Watcher turns his eyes away in resignation, his dreams mocked to death by Time. That is the life of men.” (p. 8, ll. 2-

4)

Kvinder justerer hukommelsen efter, hvad de ønsker at huske

Ifølge teksten glemmer kvinder alle de ting, de ikke ønsker at huske og husker alt det, de ikke ønsker at glemme. Drømmen er virkeligheden for dem og de handler derefter:

”Now, women forget all those things they don’t want to remember, and remember everything they don’t want to forget. The dream is the truth. Then they act and do things accordingly.” (p. 8, ll. 5-7).

Tekstuddraget i relation til novellen

Den ældre mands minde Billede 1: George Stubbs’s Whistlejacket (1762) Den ældre mand i ”In the National Gallery” fortæller om sin erindring om sin første ungdomskærlighed. Han fortæller episoderne om hende i detal-jer og siger, at de stadig kan ramme ham som en pil i hjertet, når han ser noget, der minder ham om dem. På den måde er han ligesom den mand, der er beskrevet i digtet, evig ramt af sine uopnåelige drømme og ønsker.

Han kan ikke bare glemme det, der er sket, selvom han siden er blevet gift og ved, hans ungdomskærlighed også er det. Ligesom i digtet vil han for evigt blive hjemsøgt af sine uopfyldte drømme.

I tekstuddraget fra Their Eyes Were Watching God fremgår det, at mænd ikke glemmer noget og dermed altid vil blive forfulgt af de drømme, de aldrig opnåede. Kvinderne stilles i modsætning hertil, fordi de ifølge tek-sten er i stand til at glemme de ting, de ikke har lyst til at huske. I novellen ses den direkte konsekvens af dette, fordi den ældre mand føler sig ramt af et minde om et uopfyldt ønske bare ved at se den franske pige. Den franske pige fremstilles som livsglad og ubekymret, hvilket kan tolkes som et tegn på, at hun er mere ligeglad og dermed ikke vil huske episoden, når hun bliver ældre. Dermed kan novellen læses på den måde, at den er enig med digtet i sin skelnen mellem mænd og kvinder, der henholdsvis husker og ikke husker ulykkelige og uopnåelige drømme. Du kan overveje, om du er enig i dette.

Tolkning af maleriet

Billedbeskrivelse

Billedet forestiller en hest holdt i rød- og brunlige farver. Der falder lys ind fra siden, hvilket gør, at den nogle steder får et gyldent skær, og de hvide hove lyser helt op på hestens bagben, ligesom halen også får et næsten overnaturligt lyst skær over sig. Hesten har rejst sig på bagbenene og er i

Side 18

18 færd med at stejle. Den er fanget i en bevægelse, der får den til at se vital og stærk ud. Den udstråler potens og storladenhed, hvilket stemmer overens med titlen ”Whistlejacket”, der var en berømt konkurrencevin-dende hest. og i så fald hvorfor.

Maleriet i relation til novellen

Det samme maleri

Maleriet, der beskrives i novellen ”In the National Gallery” kunne være det samme som billede 1. Begge malerier er malet af George Stubbs. Den måde, jegfortælleren af novellen beskriver det på mimer den billedbeskri-velse, en entusiastisk seer af billede 1 kunne komme med:

“And there it was, the Stubbs chestnut horse, that magnificent beast, all power and potency, and from the central benches I could see it well” (p. 2, ll. 4-5).

Opfattelser af malerier

I novellen fremstilles flere forskellige måder at betragte maleriet på. Den ældre herre er meget optaget af maleriet og har meget baggrundsviden at kunne fortælle, mens jegfortælleren beundrer maleriet og den potens,

han/hun synes, at hesten udståler. Den yngre generation, der udgøres af

den unge mand, som den ældre forsøger at belære om maleriet og de unge piger, udviser mindre interesse for maleriet. Den yngre mand vælger at gå ud af lokalet, mens den mest fremtrædende af de franske piger får hele skaren af piger til at grine, da hun gør nar af, at hesten er rød. Dette viser vidt forskellige opfattelser og indgangsvinkler til det samme maleri.

Du kan overveje, om du synes, én af disse måder er bedre end de andre Billede 2: Ronald Moody’s The Onlooker (1958)

Tolkning af billedet

Billedbeskrivelse

Billedet forestiller en skulptur af en sort mand, der sidder med benene trukket op mod brystet. Med hænderne holder han fast om knæene og presser dem ind mod bryst og mave. Hans højre ben er trukket lidt bagved det venstre og hans højre fod er dermed presset en anelse ind mod den venstre. Dette træk får ham til at se genert og tilbageholdende ud, og hele hans kropsholdning udstråler en forskræmt attitude, som om, han forsø-ger at skærme sig selv ved at folde sig sammen om sin egen krop. Blikket er vendt fremad, men det er svært at tyde hans ansigtsudtryk.

Billedet i relation til novellen

Den ældre mand, der er sunket ind i sig selv

Billedet kunne illustrere den ældre mand i novellen ”In the National Galle-ry”, der næsten er sunket sammen om sig selv i overført betydning. Han

Side 19

19 bærer rundt på sine tilbageholdte erindringer og uindfriede ønsker, der pludselig dukker op til overfladen, fordi han ser den franske pige. Han er blevet gift og er tilsyneladende kommet videre i sit liv, men det faktum, at hans erindring om den tabte ungdomskærlighed kommer tilbage til ham med så stor en styrke, vise, at han stadig har meget uforløst i sig og at han er sammentrykket omkring sig selv og sine egne erindringer. På den måde ligner han skulpturen på billedet.

Fortælleren som tilskuer

Billedet hedder onlooker, hvilket betyder tilskuer eller betragter. Fortælle-ren i ”In the National Gallery” har rollen som den, der betragter alt det, der udspiller sig på museet uden rigtig selv at være medspiller i noget af det. Dermed kan man tolke fortælleren i novellen som en slags tilskuer, hvilket også er det, den sorte mand på billedet er. Fortælleren i novellen og den sorte mand sidder begge passive og tilbagetrukne og betragter det, der foregår. ville have været, hvis der var blevet brugt en alvidende fortæller i stedet

2. B-opgaven: Point of view (synsvinkel)

Betydningen af synsvinklen

Alvidende fortæller

Kennedy og Gioias syn på den alvidende fortællers position

I citatet fra Kennedy og Gioia fremgår det, at de mener, en alvidende for-tæller vil give læseren en følelse af autoritet og stabilitet, der får fortælle-ren til at virke pålidelig:

“A third-person omniscient point of view, for example, may give the reader a sense of authority and stability that makes the narrative seem reliable” (p. 1).

Novellen ”In the National Gallery”

Du kan forsøge at forestille dig, hvordan novellen ”In the National Gallery” for en jegfortæller:

- Hvordan ville den nuværende jegfortæller være skildret?

- Ville læseren få mere at vide om den ældre mands eller nogen af de andre personers baggrund, der kunne være interessant at få indblik i?

- Ville der blive overladt mere eller mindre til fortolkning hos læse-ren, hvis fortællerpositionen havde været alvidende?

Side 20

20

Førstepersonsfortæller

Kennedy og Gioias syn på førstepersonsfortælleren

I citatet fra Kennedy og Gioia fremgår det, at de mener, at en førsteper-sonsfortæller har nogle særlige egenskaber: En førstepersonsfortæller indikerer ofte en bestemt entydighed eller forudindtagethed, der gør denne fortællertype mindre troværdig, især når fortælleren beretter om noget, han eller hun selv har været en del af.

Fortællerpositionen i ”In the National Gallery” kan overveje:

I novellen ”In the National Gallery” er brugt en særlig førstepersonsfor-tæller. Fortællerpositionen har flere effekter:

• Anonymitet Fortælleren er helt anonym, hvilket får den betyd-ning, at læseren funderer over, hvorvidt det er en mand eller en kvinde, hvor gammel fortælleren er, og hvilken fortid og social status personen har ect. Ved at gøre fortælleren helt anonym op-når forfatteren at henlede ekstra meget opmærksomhed på for-tælleren.

• Utroværdig: Læseren får hele novellen præsenteret gennem jeg-fortællerens synspunkt og må derfor vurdere fortællerens tro-værdighed. Som beskrevet under punktet ”Utroværdig fortæller?”

skildrer fortælleren ikke bare begivenhederne objektivt, men ana-lyserer på de omgivende personers tanker, følelser og væremåde.

Jegfortælleren præsenterer ting, han/hun selv har tænkt sig til

som om, det var fakta. Dermed påtager jegfortælleren sig en rolle som om, fortælleren var alvidende, og jegfortælleren er på den måde utroværdig.

Overvejelser i forhold til førstepersonsfortællerposition i ”In the National Gallery”

Førstepersonens særlige status i novellen gør, at der er en række ting, du

• Jegfortællerens personlighed: Selvom jegfortælleren i det ydre er

absolut anonym, røber den måde, han/hun fortæller om begiven-

hederne på, meget om fortælleren selv. Du kan overveje, hvor

meget, man kan tolke om fortælleren ud fra den måde, han/hun

skildrer begivenhederne på.

• Drama: Førstepersonsfortælleren i novellen dramatiserer begi-venhederne og håber på, der vil udspille sig noget højdramatisk i novellen. Derfor bygger fortælleren scenerne op til noget stort, så læseren forventer, der vil forekomme et brud med noget drama-tisk, hvilket dog aldrig bliver tilfældet. Du kan overveje, om fortæl-lingen ville have været ligeså dramatisk skildret, hvis den ikke var skildret ud fra denne førstepersonsfortællers synsvinkel.

Side 21

21

• Teatralsk: Jegfortælleren siger, at der er noget teatralsk eller kun-stigt over den måde, pigerne træder ind i rummet på. Der er dog også noget kunstigt over den måde, jegfortælleren selv bygger hi-storien op på. Ville selve novellen virke mere eller mindre iscene-sat og kunstig, hvis synsvinklen var en anden?

• Overvejelser: Du kan uddybe, hvorfor fortælleren er utroværdig.

Hvilken effekt får det for dig, at fortællingen ikke er en ”objektiv” skildring, men en skildring, hvor jegfortælleren kommer med sine egne vurderinger. Er det en positiv ting, når læseren får indblik i fortællerens følelser, eller vil du helst være fri for dem?