My Mother and her Sister

Side 1

1

Study guide til ”My Mother and her Sister”

EN HJÆLPENDE HÅND .......................................................................... 2 OPGAVE A ............................................................................................ 2 RESUMÉ AF TEKSTEN ”MY MOTHER AND HER SISTER” .......................... 2 INDGANGSVINKLER TIL ANALYSEN ........................................................ 3

FORTÆLLER OG SYNSVINKEL (NARRATOR/POINT OF VIEW) ................... 4

FORTÆLLER ................................................................................................. 4 SYNSVINKLEN .............................................................................................. 4 PERSONKARAKTERISTIK (CHARACTERIZATION) ..................................... 5 JEGFORTÆLLEREN ......................................................................................... 5 MOREN DOROTHY ....................................................................................... 7 MOSTEREN LUCY ......................................................................................... 8 KONTRASTBILLEDER .................................................................................... 11 MILJØ OG TID (SETTING AND TIME) .................................................... 12 MILJØ ...................................................................................................... 12 TID .......................................................................................................... 12 SPROG (LANGUAGE) ........................................................................... 12 METAFORER (METAPHORS) .......................................................................... 12 TITEL OG SLUTNING (TITLE AND ENDING) ............................................ 13 TEMAER (THEMES) ............................................................................. 13 BUDSKAB (MESSAGE) ......................................................................... 14 PERSPEKTIVERENDE TEKSTER .............................................................. 14 TEKST 2: ROBERT HERRICK: “TO THE VIRGINS, TO MAKE MUCH OF TIME” (1648) 15 TEKST 3: SARAH STICKNEY ELLIS: “THE WOMEN OF ENGLAND: THEIR SOCIAL DUTIES AND DOMESTIC HABITS” (1839) ................................................................... 16 TEKST 4: DONALD HALL: “AFFIRMATION” (2002) ........................................... 16 BILLEDE 1: GUSTAV KLIMT, THE KISS (1907-08) ............................................. 17 BILLEDE 2: ANDREW FITZPATRICK: TANGO COUPLES (2006) ............................. 18 OPGAVE B .......................................................................................... 19 METAFORER (METAPHORS) .......................................................................... 19 Tip: for at springe til et afsnit i vejledningen, klik da på overskrifteni indholdsfortegnelsen

Side 2

2

En hjælpende hånd

Når du bruger vores noter, er det ikke sikkert, at du finder lige præcis det, du søger. Det kan være, at vi har lagt vægt på helt andre ting, end du har, eller at vi har tillagt noget stor værdi, som du har forkastet som ligegyl-digt. Lige præcis det, at vi har fokuseret på andre ting end dig kan dog være informationer, som kan være lige så nyttige, som dem du startede ud med at lede efter, så lad være med straks at forkaste dem eller værre: straks at forkaste dine egne noter! Overvej i stedet hvorfor vi har et andet syn på den givne tekst end dig. Det kan nemlig hjælpe dig til at uddybe din analyse, så den bliver bedre og mere sammenhængende.

Vores fortolkninger vil i de fleste tilfælde være efterfulgt af citater, der understøtter dem. (Denne teknik skal du for øvrigt også bruge citaterne i din endelige opgave). Du kan på den måde hele tiden orientere dig i, hvad vi mener og tage stilling til, om du er enig.

Notepapiret

Notepapiret er altså en indsamling af alle de situationer, elementer, cita-ter og temaer vi finder, det kunne være relevant at komme ind på i en

analyse og fortolkning af teksten/teksterne. Du kan umuligt fylde alle no-

taterne og citaterne ned i din opgave, og dette er heller ikke meningen.

Du skal derimod bruge noterne og citaterne som en hjælp til at komme i gang med din egen opgave og til at pege dig i retningen af netop din ana-lyse og fortolkning.

NB: Husk, at du til eksamen selv skal være i stand til at lave analysen og fortolkningen uden hjælp fra vores notepapir. En god idé er derfor selv at

prøve at lave analysen af teksten/teksterne, inden du anvender noterne

herunder. På den måde kan du også finde ud af, hvad du finder svært og arbejde ekstra grundigt med dette.

Trin for trin vejledning

Til at guide dig igennem teksten har vi lavet en trin for trin vejledning, der viser dig, hvordan du selv får taget hul på analysen og fortolkningen. Vil du selv prøve først, inden du kigger på vores noter, hent da vejledningen til essay her og analysemodellen til short essay her.

Opgave A

Resumé af teksten ”My Mother and her Sister”

I novellen fortæller den unavngivne fortæller om sin mor og sin moster Lucy. Hendes mor er lige død og mosteren har boet hos hende lige siden.

Jegfortælleren har et klart billede af, hvordan Lucy var i hendes barndom.

Lucy gik op i traditionelle værdier og ordentlig husholdning i modsætning til hendes mor, der levede frisindet med flere forskellige kærester. Jegfor-

Side 3

3 tælleren forsøger at efterkomme den livsstil og lave det mad, hun tror, mosteren ønsker, men det viser sig imidlertid, at Lucy har vænnet sig til den moderne livsstil. Jegfortælleren erfarer, at Lucy har en hemmelig forelskelse bag sig, men med vilje ikke har forfulgt kærligheden, fordi hun ikke tror på, at lykken kan eksistere i virkeligheden. Til sidst får jegfortæl-leren afløb for sin gråd og sorg over sin mors død med erkendelsen af, at der er ting, hun aldrig vil forstå.

Indgangsvinkler til analysen konsekvenser det har. I den forbindelse kan du inddrage:

Det er altid svært at finde ud af, hvordan man skal starte et essay, og hvad der skal være den røde tråd igennem det. I essayet er det meget vigtigt, at du fra start vælger et fokus, der kan bære din opgave igennem hele vejen.

Du skal nemlig relatere de øvrige tekster i opgaveforlægget til analysen af hovedteksten, og derfor er det helt afgørende, at den røde tråd også kan

binde an til de tekster/de billeder, du vælger at relatere den til. Nogle af • Hvilke konsekvenser har det at erkende, at alt er forgængeligt og

indgangsvinklerne kunne være: vil forsvinde på et tidspunkt?

Erindring

Du kan vælge at tage udgangspunkt i erindring. Her kan du overveje:

• Hvad husker man, og hvad forsøger man at glemme? Hvad for-trænger man automatisk?

• Hvad skal der til for at ændre ens barndomsopfattelser?

• Hvordan ændres ens livsholdning på forskellige alderstrin?

• Ændrer man syn på personer og menneskelige relationer?

Perspektiv: Vælger du dette fokus vil det være oplagt at perspektivere til tekst 2, 4 og de to billeder.

Livstolkning

Du kan tage udgangspunkt i, hvordan vi fortolker vores eget liv, og hvilke

• Skal man være på evig jagt efter lykken eller stille sig tilfreds med det, man har?

• Er ungdommen den bedste alder og hvorfor?

• Hvordan lever man livet bedst? Ved at udleve sine drømme eller acceptere, at de er uopnåelige?

Perspektivering: Vælger du dette fokus vil det være mest oplagt at relate-re til tekst 2 og 4.

Ægteskab

I dit essay kan du også vælge at fokusere på ægteskab. I den forbindelse kan du overveje:

Side 4

4

• Hvad er det centrale i et ægteskab?

• Skal man acceptere ægteskabet som intet andet end en praktisk overenskomst?

• Hvad er kvindens rolle i ægteskabet?

• Bliver man lykkeligere af at lede efter en hel speciel kærlighed, man håber, kan bringe lykke?

Perspektivering: Vælger du dette fokus kan du relatere til tekst 3, tekst 4 og billederne 1 og 2

Kvinden

Et andet fokus, du kan vælge er kvinden og kvindebilledet. I den forbin-delse kan du overveje følgende:

• Hvordan har kvindebilledet ændret sig gennem tiden?

• Hvilke egenskaber forbinder vi i dag med noget kvindeligt, og hvordan adskiller det sig fra tidligere tider?

• Hvilke fordomme har vi om kønnene?

• Er der en grundlæggende forskel på mænd og kvinder, eller er det blot en konstruktion?

Perspektiv: Vælger du dette fokus kan du relatere til tekst 3 og 4 samt e to billeder.

Fortæller og synsvinkel (Narrator/point of view)

Fortæller

Førstepersons fortæller

Historien er fortalt af en førstepersons begrænset fortæller (a first person limited narrator).

Synsvinklen

Jegfortællerens synsvinkel

Synsvinklen er den unavngivne jegfortælleres, og læserens viden om de begivenheder, der finder sted, er begrænset til hendes beskrivelse af dem.

Retoriske spørgsmål

Jegfortælleren stiller retoriske spørgsmål, som læseren også kunne have stillet, men som hun selv besvarer:

”Why did I ask Lucy to Stay? Because…” (p. 2, l. 31).

Side 5

5

Personkarakteristik (Characterization)

Jegfortælleren

Ikke hendes historie

Ikke navngiven fortæller

Jegfortælleren er unavngiven og læseren får ikke nogen ydre karakteristik af hende. Det er gennem den måde, hun taler, handler og fortæller om sig selv på, at læseren må drage slutninger om hende.

Fortæller en andens historie

En af grundene til, at jegfortælleren forbliver unavngiven kan være den, at det ikke er hendes historie, hun vil fortælle. Novellen hedder ”My Mo-ther and her Sister”, og handler netop om disse to personer. Fx tager jeg-fortælleren ikke udgangspunkt i sig selv, når hun snakker. Hun siger ikke, at hun aldrig fik nogen børn, men fortæller i stedet, at hendes mor aldrig fik nogen børnebørn. Dermed forsøger hun med vilje at lægge fokus bort fra sig selv:

”My mother doesn’t have any grandchildren” (p. 2, ll. 28-29).

Den frisindede livsstil:

Kæresterne

Jegfortælleren nyder sin mor Dorothys glæde, når hun får en ny kæreste.

Hun elsker den frisindethed, hvormed hun udlever sin glæde:

”I liked it when she had a new one, she’d put the radio on loud and let us bounce on her bed…” (p. 2, ll. 15-16).

Forholdet til mosteren

På trods af, at jegfortælleren lever en moderne livsstil, anstrenger hun sig til det yderste for at leve op til det, hun tror, mosteren gerne vil have. Hun forsøger at lave maden helt fra bunden, men Lucy vil hellere have færdig-retter.

Sorgen

Gråd

Jegfortælleren har ikke kunnet græde efter sin mors død. Hun føler sig tom indeni:

”I seem to be quite hollow, to have gaps in my head. You think you need to talk to someone but what is there to say. Nothing.” (p. 2, ll.

25-26).

Side 6

6

Glemmer at moren er død

Da hun skal fortælle om det, glemmer jegfortælleren, at moren er død og må rette nutid til datid i fortællerprocessen:

”My mother doesn’t have any grandchildren. Didn’t have” (p. 2, ll. 33-34).

28-29) • At Lucy kan lære hende at sørge: “I thought she’d know how to Forkerte svar

Jegfortælleren forsøger selv at besvare, hvorfor hun har bedt Lucy om at Verdensfjern blive, men hun giver mange forskellige svar, hvilket betyder, at hun selv er usikker på den egentlige grund. Først til sidst indrømmer hun, at hun egentlig har bedt hende om at blive, fordi hun har brug for at sørge over Dorothys død. De svar hun giver er:

• Fordi hun alligevel ikke skulle på arbejde: ”I don’t go back to work till the end of the month” (p. 2, ll. 31-32) Klarhed

• Fordi det syntes at være det rigtige at gøre: ”it seemed the right thing to do” (p. 2, l. 32).

• Lucy skal ikke være alene i det store hus: ”She’s on her own now in that big shabby house” (p. 2, ll. 32-33).

• Jegfortælleren har dårlig samvittighed over ikke at besøge dem ef-ter onklen Bill døde: ”I never visited after Uncle Bill died” (p. 2, l.

33).

• Hun føler, at hun skylder hende at udvise taknemmelighed og an-erkendelse efter alle ferierne hos hende: ”I owe her. Gratitude or something, for all those summer holidays. Recognition” (p. 2, ll.

behave, that grief would rub off on me” (p. 2, ll. 35-36).

Indse døden

Jegfortælleren erklærer selv, at det muligvis ikke er gået op for hende, at hendes mor er død:

”I think perhaps I don’t believe my mother is dead” (p. 3, ll. 65-66).

Jegfortælleren skildrer det som om, der er en forskel mellem det klare syn, hun havde på verden som lille og det filter, hun føler, hun ser den igennem som voksen. Dette kan være grunden til, at hun endnu ikke har kunnet sørge:

”seeing things without the layers of crackling cellophane or whatever it is that holds me separate and hot and dry in the space behind my eyes” (p. 3, ll. 70-71).

Side 7

7

Fortællerens fordomme

Fordomme

Jegfortælleren kommer til at afsløre sine egne fordomme. Da mosteren siger, at hun og hendes mand havde en ”understanding” (p. 4, ll. 100-101) tolker hun det som om, de havde en fælles forståelse af, at det var i or-den, hvis onklen var Lucy utro:

”An understanding, concerning working late and unmentioned blonde hairs on his jacket?” (p. 4, ll. 102-103).

Men i virkeligheden mener hun, at de fandt en fælles forståelse for, at ægteskabet ikke kan være evig lykke, men at man alligevel godt kan få det til at fungere praktisk. I stedet viser det sig ironisk nok, at det er moste-ren, der har været forelsket engang, hvilket gør, at jegfortælleren får sine fordomme modvist.

Forestillinger

Forskellen mellem det billede, jegfortælleren har af sin moster og den kvinde, hun i virkeligheden er, viser at jegfortælleren har mange fordom-me om hende.

Ubesvarede spørgsmål

Jegfortælleren siger til Lucy, at hendes livsholdning er en forfærdelig og victoriansk selvbenægtelse:

”It’s horrible, it’s Victorian. ’Practise self-denial. Don’t dare to want.”

(p. 4, ll. 114-115).

Hun har imidlertid ikke forstået mosterens livsholdning og til sidst må hun give op for sin tidligere mening for at erkende, at der er nogle ting, hun aldrig vil kunne forstå:

”I Cry[…]For myself, for what I couldn’t see, and for what I cannot understand” (p. 5, ll. 153-154).

Moren Dorothy

Frisindede værdier

Modsætning til mosteren

Jegfortællerens mor har tit fortalt sine børn, at de ville have haft det bed-re hos deres moster Lucy, der opdragede sine børn med traditionelle værdier. De to er diametrale modsætninger af hinanden:

”Sometimes my mother laughed about her and said we’d have been better off with Lucy for a mother, we’d have had hand-knitted cardi-gans and a daddy who came home from work” (p. 2, ll. 2-3)

Side 8

8

Flere kærester Optimist

Jegfortællerens mor har haft flere kærester og lader sig ikke begrænse af, at hun har børn. lykke:

Kvinde

Dorothy viser også sin frisindede indstilling ved at danse i undertøj foran børnene. Hun giver sig plads og tid til at prøve tøj og udleve sine kvindeli-ge sider til trods for, at hun også skal opfylde sin rolle som mor:

”she danced in her underwear in fornt of the mirror, and tried on clothes” (p. 2, ll. 16-17)

Arbejde overens med den måde, hun oplever hende på efter Dorothys død Jegfortællerens mor arbejder ved et rejseselskab, hvilket er endnu et tegn på hendes selvstændighed:

”She worked in a travel agents’” (p. 2, l. 17)

Frihed pathetic” (p. 2, ll. 6-7).

Dorothys indstilling er, at intet er mere vigtigt end frihed og, at det fami-liære vil blive afskyvækkende:

”We learned from our mother that nothing is more important than your freedom, and that familiarity breeds contempt” (p. 2, ll. 13-14).

Lucy beskriver Dorothy som en evig optimist, der håbede at finde virkelig ”She was always more hopeful than me. Eternal optimist” (p. 4, l. 90).

“She was an optimist. She kept looking forward. Thinking she would find real happiness” (p. 4, ll. 94-95).

Mosteren Lucy

Mosteren i barndomserindringen

Jegfortælleren har en opfattelse af mosteren Lucy, der ikke stemmer Sørgelig

I barndommen så jegfortælleren Lucy som sørgelig og ville på ingen må-der bytte sin mor ud med hende: ”A mother like Aunt Lucy must be

En kliché

Jegfortælleren så Lucy som en børnebogs-kliché. Hun sammenligner hen-de med børnebogsforfatteren Beatrix Potters kanin-mor. Det billede, hun giver af hende, er overidylliseret og derfor næsten grinagtigt:

Side 9

9

”a Beatrix Potter bunny-mummy, in a safely rounded patch of colour in the centre of the clean white page; up her elbow-pows in floury 2, l. 1).

dough, with a cheerful fire blazing in the hearth…” (p. 2, ll. 8-11).

Ferie-moster

Jegfortælleren og hendes søskende boede hos Lucy i deres ferier, fordi hun altid var hjemme. Hun blev på den måde en slags ferie-moster for hende, og derfor forbinder hun hende med en særlig hjemlig aura, der hører disse ferier i fortiden til: Traditionelle familieroller

”in school holidays we went to stay with Aunt Lucy because she was always at home” (p. 2, l. 18).

Snakkende kvinde

Jegfortælleren husker mosteren som en snaksalig og hyggelig kvinde:

”I always thought of her as an easy, chatty woman, good at small talk Holdning til ægteskabet and making you feel at home.” (pp. 2-3, ll. 38-39).

Ægteskab og kærlighed

Ægteskab

Jegfortælleren indleder med at berette, at Lucy har været gift i 49 år, ind-til hendes mand døde:

”My aunt Lucy was married for 49 years, until her husband died” (p.

Denne sætning indleder hele novellen og bliver derfor hel central. Det virker umiddelbart som en overflødig tilføjelse at Lucy var gift, indtil hen-des mand døde, men denne tilføjelse understreger det faktum, at en skilsmisse ikke var på tale, men at ægteskabet fulgte de traditionelle nor-mer om, at man er gift, til døden skiller.

Jegfortællerens mor henviser til Lucy som hendes egen diametrale mod-sætning. Lucy har fem børn og en mand, der kom hjem fra arbejde hver dag, mens hun selv var hjemmegående husmor. Lucy lærte heller aldrig at køre bil. Hun er dermed meget mere uselvstændig end søsteren Dorothy.

Lucys opfattelse af ægteskabet er, at det er en fælles forståelse, hvor man er praktisk afhængige af hinanden. Hun mener ikke, at det nogensin-de kan blive til en lykke-tilstand.

Kærlighed

Lucy husker den præcise tidsangivelse og den præcise adresse til det sted, hvor hun skulle have mødt den mand, hun forelskede sig i. Det er

Side 10

10 imidlertid ikke på grund af sin mand, men på grund af livsindstillingen til, at det man opnår, altid bliver ødelagt, at hun ikke forfulgte drømmen om kærligheden. For Lucy er den korte forelskelse den mest virkelige ting, hun nogensinde oplevede, selvom det aldrig blev realiseret:

”The wanting – is everything” (p. 4, l. 116), ”It’s the most real thing that ever happened” (p. 5, ll. 144-145).

Syn på Dorothy

Lucy erklærer, at Dorothy var som et barn, fordi hun aldrig holdt op med at håbe. Ud fra hendes perspektiv indså hun aldrig livets realiteter.

Moster Lucy nu

Vanskelig

Den Lucy, jegfortælleren oplever efter Dorothys død er en vanskelig, gammel dame. Hun nægter at gå ud og er ikke vandt til at blive talt til:

”She seems mildly surprised when I try to talk to her” (p. 2, l. 38).

Selvoptaget

Lucy er nu selvoptaget og lever efter ufleksible rutiner, hvor hun skal sove tretten og en halv time hver dag på de samme tidspunkter:

”she’s self-contained and silent, she’s composed. Her routine is infle-xible” (P. 2, L. 40).

Udseende

Lucy er lille og kantet med et skarpt, intelligent ansigt og ikke rund, som hun husker hende:

”she’s not large or comfortably rounded, but short and angular, the sort of old lady who shrinks right down to the bone” (p. 3, ll. 42-44).

Stilhed

For jegfortælleren føles det som om, Lucy har bragt stilhed med sig ind i hendes hus og hun taler med nøje overvejelse af sine ord, hvilket får jeg-fortælleren til at føle sig som et sludrechatol:

”[…]she replies to things, giving considered weight to what she says.

She makes me feel like a gabbler.” (p. 3, ll. 46-47).

Prioriteringer

Jegfortælleren spørger ind til mosterens familie, men hun taler kun fra-værende om dem, mens hun har fuldstændig styr på de tvserier, der kører i fjernsynet:

”When, out of politeness, I watch Coronation Street with her, she’s more animated bringing me up to date on its plot than she is descri-bing her own children’s lives” (p. 3, ll. 48-50).

Side 11

11

Børnene er flyttet hjemmefra, og hun har ikke mere kontrol over hjem-met, som hun havde tidligere. Serierne bliver derfor en slags erstatning for dem.

Kontrastbilleder hele livet

Der er flere tydelige kontraster i novellen:

Kontrast mellem Lucy i erindringen og i nutiden

Lucy i barndomserindringen Lucy nu

Småsnakkende Stille, overraskes over at blive talt til, men kommer med velovervejede svar

Tog sig af alle omkring hende Er selvoptaget og ufleksibel

Stor og rund Lille og kantet med et skarpt intelli-gent ansigt

Optaget af sine børn Optaget af tv serier

Lavede god nærende mad fra Vil helst have færdigretter Helhedsbilledet bunden Jegfortælleren skildrer hele vejen igennem sin mor som frigjort, frisindet Kontrast mellem Dorothy og Lucy

Dorothy | Lucy
Mange kærester | Havde én domminerende ægtemand
Arbejdede ved et rejsebureau | Var hjemmegående husmor

Kunne ikke lave mad Lavede al mad fra bunden

Troede på kærligheden og lykken

Mener, at lykken er en illusion

Mener at frihed er vigtigst

Mener at familielivet er vigtigst

Optimist | Pessimist
Så fremad efter lykke | Accepterede tilværelsen, som den

var og selvstændig i kontrast til mosteren Lucy. Skildringer vil dog altid være farvet af den, der fortæller. Du kan overveje, hvorvidt det billede, der

Side 12

12 gives er reelt. Hovedpersonen er både inhabil, fordi hun fortæller om no-get, der har fundet sted med en lang tidsmæssig distance og fordi, hun har interesse i at fremstille sin mor i et bestemt lys.

Miljø og tid (Setting and time)

Miljø

Middelklasse

Jegfortælleren har råd til at købe alle de madvarer, hun regner med, at mosteren gerne vil have, hun har et job og bor i et hus, hvilket tyder på, at det er et almindeligt middelklassemiljø, novellen udspiller sig i.

Tid

Der er to slags tid i en novelle: den tid, handlingen foregår i (time) og den tid, novellen strækker sig over (duration).

Moderne tid

Novellen udspiller sig i nutiden, men i de barndomserindringer, jegfortæl-leren har, viser hun, at den tid, hun oplevede i sin barndom, stadig var præget af traditionelle værdier.

Novellens tid

Novellen er skrevet i datid med flere flashbacks tilbage til, hvad jegfortæl-leren husker fra sin barndom.

Novellen strækker sig over et par dage fra kort efter jegfortællerens mor er død.

Sprog (Language)

I opgave B, som du skal svare på til sidst, bliver du bedt om at fokusere på metaforer. I ”My Mother and her Sister” bærer sproget imidlertid også præg af brug af metaforer, hvilket du eventuelt kan bruge som en over-gang mellem de to opgaver.

Metaforer (metaphors)

• ”It’s rained since Lucy came” (p. 2, l 27)

Vand er ofte et symbol på følelser, og regnvejr forbindes med uvejr. På den måde kan man se sætningen som en metafor for, at der har været kaos i følelserne side, mosteren kom.

• ”I am a hot dry island in my bed” (p. 3, l. 66)

Dette tænker jegfortællerne lige efter, at hun har overvejet, om det end-nu ikke er gået op for hende, at hendes mor er død. På den måde kan det ses som en metafor for, at hun føler sig som en tryg varm ø indenfor al regnen som symbol for sorgerne, der omgiver hende.

Side 13

13

• ”you don’t make each other happy. Any more than the worms Slutningen make the earth happy, or the earth makes the worms happy” (p.

4, ll. 106-108) Dog ser det ud til, at hun tilslutter sig en tro på, at lykke er umulig. Da hun Lucy bruger denne metaforiske sammenligning mellem ægteskabet og ormene i jorden til at fortælle, hvordan hun opfatter ægteskabet som intet andet end en praktisk ordning, hvor man er afhængig af hinanden.

• ”Heavy clouds are backlit by a sinking sun” (p. 4, ll. 117-118) De sorte skyer med solen bag sig bliver her en metafor for, at jegfortælle-ren er ved at indse noget centralt. Solen er en metafor for oplysningen og skyerne er det, der dækker for den, men den er ved at bryde frem.

Titel og slutning (Title and ending)

I en novelle er titlen, begyndelsen og slutningen altid afgørende for tolk-ningen.

Titlen: ”My Mother and her Sister”

I titlen angives det, at det centrale ikke er jegfortælleren, men det, hun beretter om sin mor og moster. Det er især kontrasten imellem dem, der er det centrale. De kontraster, vi har opstillet, kan alle ses som en forskel mellem moren og søsteren. Jegfortælleren står imellem de to og skal tage stilling til, hvilken livsholdning, hun kan tilslutte sig.

Til sidst erkender jegfortælleren, at der er ting, hun aldrig vil få svar på.

skal fortælle, at Lucy har fundet ud af, at lykke er umulig, erklærer hun, at Lucy vidste og ikke at hun troede, at det var umuligt at opnå lykke:

”For her sister who knows it is impossible” (p. 5, l. 153).

Temaer (Themes)

Der er mange centrale temaer i novellen:

• Fortid overfor nutid

• Erindring

• Livsfilosofi

• At jage lykken

• At sætte sig tilfreds

• Kærlighed og ægteskab

Side 14

14

Budskab (message)

Der er ikke ét klart budskab i novellen, men alt efter, hvordan man læser den, kan man opfatte budskabet som det, der udgår fra enten Lucys eller Dorothys livstolkning:

Lucys livstolkning

• Når man opnår noget er det ikke længere noget værd.

• Ægteskab vil altid kun være en praktisk ordning

• Lykken er uopnåelig

• Man kan lige så godt få det bedste ud af det, man har og ikke til-stræbe noget mere

• Man bør værne om det, man har

Dorothys livstolkning

• Man bør lede efter lykken

• Der findes en kærlighed, der vil gøre en lykkelig

• Man bør ikke blot stille sig tilfreds med det, man har, men lede vi-dere

• Man bør ikke blive ved det familieære, men søge ud

• Man skal være fri

Desillusioneret eller realist?

Det tilbageblivende spørgsmål er, om Lucy repræsenterer en livsholdning, der er desillusioneret og pessimistisk eller, om den er realistisk. Skal man jagte lykken eller slå sig tilfreds med det, man har? Novellens slutning er åben.

Perspektiverende tekster

Når du er færdig med at analysere og fortolke novellen, bliver du bedt om at sætte den i perspektiv ved at diskutere mindst to af opgaveforlæggets

øvrige tekster/billeder, hvoraf mindst ét skal være en tekst. Nedenfor

gennemgår vi kort, hvad vi mener, er det mest centrale for de fire tekster og de to billeder. Derefter sætter vi dem i relation til ”My Mother and her Sister”.

Side 15

15

Tekst 2: Robert Herrick: “To the Virgins, to Make Much of Time” (1648)

Tolkning af digtet ”To the Virgins, to Make Much of Time”

Jomfruer

Digtet hedder ”To the Virgins, to Make Much of Time”. Dette skal forstås som en opfordring til, at de, der endnu er unge og dermed jomfruer på livet skal leve livet, mens de kan. Fortælleren påpeger, at ungdommen er den bedste alder og, at man skal nyde den, da man vil fortryde det, hvis man lader den gå ubenyttet hen.

Forgængelighed

Forgængeligheden er et centralt element i digtet. Fortællerne opfordrer til, at man skal nyde livet og ungdommen, mens det er der, netop fordi livet er forgængeligt og vil forsvinde en dag. Man kan beskrive den hold-ning, der kommer til udtryk i digtet som en ”lev i nuet”, ”Seize the Day” el ”Carpe diem” – holdning.

Digtet ”To the Virgins, to Make Much of Time” relateret til “My

Mother and her Sister”

Livsholdninger i novellen

Novellen “My Mother and her Sister” indeholder to forskellige livstolk-ninger henholdsvis repræsenteret ved Lucy og Dorothy. Lucy mener, at man bør slå sig til tåls med det, man har og aldrig skal forfølge lykken, da den vil forsvinde i samme øjeblik, man opnår den. Dorothy mener om-vendt, at lykken er at finde og, at man skal søge den i kærligheden.

Carpe diem - holdningen

Den af de to personer i novellen, der bedst repræsenterer ”seize the day”- holdningen er paradoksalt nok Lucy. Fortælleren har mange fordomme om hende og tror, hun har levet et traditionelt og underkuet liv som hjemmegående husmor. I virkeligheden har hun imidlertid accepteret sit liv og har levet det i den tro, at det er nyttesløst at jagte en højere lykke.

Dette står i kontrast til Dorothy, der ved hele tiden at efterstræbe og lede efter lykken ikke rigtig har levet i nuet, men hele tiden søgt efter noget mere. Novellen stiller med sin åbne slutning spørgsmålstegn ved, hvad der er mest efterstræbelsesværdigt.

Side 16

16

Tekst 3: Sarah Stickney Ellis: “The Women of England:

Their Social Duties and Domestic Habits” (1839)

Tolkning af “The Women of England: Their Social Duties and

Domestic Habits”

Kvindebillede

Teksten handler om, hvordan kvinder bør være. Den giver udtryk for en ide om, at der er en bestemt rolle, alle kvinder bør udfylde. Sarah Stickney Ellis skriver, at kvinder bør:

• Gøre det, der er bedst for andre

• Altid skal overveje, hvad de kan gøre for at deres forældre og sø-skende bliver gladere

• Huske, at de kun er et svageligt instrument

• Søge sin egen lykke ved at opfylde andres

“The Women of England: Their Social Duties and Domestic

Habits” relateret til “My Mother and her Sister”

Kvindebillede

I teksten ”The Women of England: Their Social Duties and Domestic Ha-bits” er der er billede af kvinden som én, der skal underlægge sig andres behov og forsøge at bringe andre mennesker lykke. Dette er netop det • alt er midlertidigt kvindebillede, fortælleren i novellen ”My Mother and her Sister” tror, at hendes moster har forsøgt at leve op til. Hun har et billede af Lucy som en selvopofrende, undertrykt kvinde, der har gjort alt for at gøre andre glade.

Andres behov

I virkeligheden viser det sig, at Lucy har levet det liv, hun gerne ville efter de forudsætninger, hun havde. I modsætning til hende, har Dorothy for-søgt at gå direkte imod idéen om kvinden, der skal underlægge sig andre og bestræbe sig på at opfylde andres behov. Alligevel har hun dog ikke opnået lykken, men dør før Lucy.

Tekst 4: Donald Hall: “Affirmation” (2002)

Fortolkning af digtet ”Affirmation”

Forgængelighed

I digtet ”Affirmation” beskrives det som en almen viden, at det at blive gammel er at miste alt. Det er en lovmæssighed, at lykken vil forsvinde:

• ægteskaber, der begynder uden problemer, vil forlise

• venner vil dø

• hvis man får en ny kone, vil hun dø, når hun er smukkest

• alle nye kvinder vil forsvinde igen

Side 17

17

Accept

Til sidst opfordrer fortælleren til, at man accepterer livets forgængelighed og lykkens uopnåelighed. Han skriver ligefrem, at vi skal fastslå, at det er herligt at miste alt:

”affirm that it is fitting and delicious to lose everything” (p. 8, ll. 24-

25).

Digtet ”Affirmation” relateret til ”My Mother and her Sister”

Det herlige tab

I digtet ”Affirmation” giver fortælleren udtryk for den holdning, at man bør fastslå, at det er herligt at miste alt, fordi tabet alligevel er uundgåe-ligt. Det er den samme holdning, Lucy i novellen ”My Mother and her Sister” giver udtryk for. Hun er overbevist om, at lykken er uundgåelig og, at man derfor lige så godt kan give op overfor den. I digtet siger fortælle-ren, at man ligefrem bør nyde at miste alt, og det er netop, hvad Lucy har bestemt sig for at gøre.

Ægteskab

I digtet beskrives det som om, ægteskabet altid er dømt til fiasko. Det er samme holdning Lucy i novellen har. Hun mener, at ægteskabet kun er en praktisk foranstaltning, der aldrig kan skabe lykke. I digtet fremgår den samme holdning: ”But a marriage, that began without harm, scatters into debris on the shore” (p. 8, ll. 7-9).

Billede 1: Gustav Klimt, The Kiss (1907-08)

Analyse af billedet The Kiss

Billedbeskrivelse

Billedet forestiller en mand, der bøjer sig ned over en kvinde for at kysse hende på kanten af en skrant. Parret er viklet ind i det samme gullige stykke stof, der holder dem tættere sammen. Billedet er holdt i gullige farver, men malet med mange prikker og I fragmenterede stykker. I man-dens tøj er der firkanter, mens der i kvindens er cirkler.

Tolkning

Billedet viser kærlighed mellem to mennesker. Kappen, der ligger om dem begge, kan symbolisere, at de to står sammen bortskærmet fra verden.

Udtrykket I kvindens ansigt og den måde, manden holder om hende på, tyder på stor blidhed og nydelse. Mandens tøj er printet med firkantede figurer på, mens der på kvindens er cirkler. I kåben, der omslutter dem begge, er der små cirkler med firkanter indeni, hvilket også kan tolkes sådan, at manden og kvinden er forenede. De er omgivet af blomster, der

Side 18

18 også er et kærlighedssymbol. Dog står de på kanten af en skrant, hvilket viser, hvor skrøbelig kærligheden er.

Billedet The Kiss relateret til ”My Mother and her Sister”

Lykkelig kærlighed

Billedet viser en lykkelig kærlighed mellem to mennesker, der er forene-de. Det er det billede af kærligheden, Dorothy har. Hun håber på en kær-lighed, der kan gøre hende lykkelig som på dette billede, hvor parret står i fryd omgivet af blomster og afskærmet fra omverdenen.

Tæt på afgrunden

På den anden side står parret tæt på afgrunden. Modsat Dorothy, mener Lucy, at lykken altid vil forgå, når man har opnået den. Billedet kan tolkes som et udtryk for dette, fordi det lykkelige par har opnået hinanden, men i samme øjeblik, manden kommer til at læne sig for langt hen mod kvin-den, kan man frygte, at de falder ud over kanten. Det er netop den fare, Lucy mener, der altid ligger gemt i lykken og ægteskabet.

Billede 2: Andrew Fitzpatrick: Tango Couples (2006)

Analyse af billedet Tango Couples

Billedbeskrivelse

På billedet danser to par ved siden af hinanden. Mændene er begge iført sorte bukser, hvide skjorter og hatte. Kvinderne bærer henholdsvis en sort og en rød kjole. Alle de deltagende har et fjernt og ligegyldigt blik i øjnene og bevæger sig ikke med den passion, man sædvanligvis forbinder med tango. Baggrunden er holdt i nedtonede farver. Bag parret i baggrunden hænger et billede, der består af en hel hvid flade.

Analyse

Tango er en passioneret dans, men parrene på billedet synes mere at danse af forpligtelse end af nydelse. Ingen af dem ser passionerede eller interesserede ud. Det kan tolkes som et billede på ægteskabet, der som en dans kræver to involverede, men som ikke kræver indlevelse for at ”fungere”. Parrene foretager de rigtige trin, men uden kærlighed, og dan-sen bliver derfor platonisk. Det tomme billede i baggrunden underbygger tolkningen af tomheden, der eksisterer mellem partnerne.

Side 19

19

Billedet Tango Couples relateret til “My Mother and her Sister” Metaforer i ”Affirmation Lucys ægteskab

Billedet kunne illustrere det ægteskab, Lucy har haft. Hun beskriver ægte-skabet som en fælles forståelse om, at man er praktisk afhængig af hinan-den, men at det ikke er det samme som kærlighed. På samme måde fun-gerer dansen, men er uden passion. Det er ikke den kærlighed, Dorothy drømte om, men det fungerer rationelt.

Opgave B

Opgave B er adskilt fra opgave A og skal derfor have sit eget afsnit. Vi har været inde på metaforer i forbindelse med sproget i ”My Mother and her Sister”, og det kan du overveje at inddrage i denne opgave.

Metaforer (Metaphors)

En metafor er et sprogligt billede, hvor en abstrakt betydning overføres til et mere konkret objekt. De har ofte en æstetisk effekt, men det centrale ved dem er, at de skaber associationer og giver mulighed for, at læseren selv kan danne billeder.

”Then we row for years in the midsummer pond, ignorant and content” (p. 8, ll. 5-6)

Dette er en metafor for, at vi for et stykke tid befinder os i vores ungdoms midte, men at vi, mens vi oplever det, er uvidende og tilfredse. Vi værd-sætter ikke vores korte ungdom.

• ”But a marriage, that began without harm, scatters into debris on the shore” (p. 8, ll. 7-9)

Billedet med at ro føres videre til et billede om ægteskabet som vragra-ster på en kyst. Billedet på ægteskabet er en metafor for at det, der be-gynder godt, vil forlise og forsvinde.

• ”and a friend from school drops cold on a rocky strand”

Når en metafor føres videre gennem længere tid, kaldes det en strukturel metafor. Billedet med ungdommen som at ro over vandet og ægteskabet som vragraster føres i digtet videre i dette billede med vennen, der ender på en klippestrand. Metaforen fortæller, at selv vennerne forsvinder og dør.

• ”If a new love carries us” (p. 8, l. 12) og “sinks under…” (p. 8, l.

20)

Metaforen om at sejle føres videre gennem ordene “carry” og “sink”.

• ”Let us stifle under mud at the pond’s edge” (p. 8, l. 23)

Side 20

20

Dette billede er det sidste, der relaterer sig til vand. I begyndelsen af dig-tet handler metaforene om at ro over det åbne vand, men nu opfordrer fortælleren til, at man skal lade sig begrave i mudderet i vandhullet. Det er et billede på, at man skal give op overfor troen på, at man kan opnå lykke.

Metaforenes betydning i digtet

Sammenbindende

Metaforerne har en sammenbindende effekt i digtet. Digtet består blot af én strofe med 25 vers, og metaforerne skaber en indre struktur, der står i kontrast til den ydre, ustrukturerede form.

Æstetisk

Billedet med rejsen over vandet, der til sidst bliver til en erkendelse af, at man lige så godt kan begrave sig selv, er et æstetisk billede, der gør digtet smukt.

Indholdsmæssigt

Samtidig gør brugen af metaforerne, at læseren selv må fortolke billeder-ne og derfor danne sin egen opfattelse af, hvad digtet vil fortælle.