Roy Spivey - Analyse

Side 1

1

Study guide til Roy Spivey

EN HJÆLPENDE HÅND .................................................... 2 NOTEPAPIRET .....................................................................2 TRIN FOR TRIN VEJLEDNING ....................................................2 RESUMÉ AF TEKSTEN “ROY SPIVEY” ............................... 3 INDGANGSVINKLER TIL ANALYSEN OG FORTOLKNINGEN 3

1. ANALYSE OG FORTOLKNING ..................................... 5

NARRATOR/POINT OF VIEW (FORTÆLLER OG SYNSVINKEL) .............5

CHARACTERIZATION (PERSONKARAKTERISTIK) ............................5 SETTING AND TIME (MILJØ OG TID)........................................ 12 TITLE AND ENDING (TITEL OG SLUTNING) ................................ 13 THEMES (TEMAER) ............................................................ 14 MESSAGE (BUDSKAB) ........................................................ 14 PERSPECTIVAL TEXTS (PERSPEKTIVERENDE TEKSTER) ... 15

T. S. KERRIGAN “ELVIS KISSED ME” (1999) ........................... 15 ”THE BALLADE OF LUCY JORDAN”, BY SHEL SILVERSTEIN (1979) . 16 ”DIVINE TRASH: THE PSYCHOLOGY OF CELEBRITY OBSESSION”,

EXCERPT FROM AN ARTICLE BY ERICA HARRISON (2006) ............ 17 BILLEDE 1: SCREAMING BEATLES FAN (1960S) ........................ 18 BILLEDE 2: JOHN GIESE’S DOMESTIC BLISS (UNDATED) .............. 19

2. B-OPGAVEN: RHYME IN POETRY ............................... 19 RHYME IN POETRY ............................................................. 19 Tip: For at springe til et sted i vejledningen, klik da på overskriften i indholdsfortegnelsen

Side 2

2

En hjælpende hånd

Når du bruger vores noter, er det ikke sikkert, at du finder lige præ-cis det, du søger. Det kan være, at vi har lagt vægt på helt andre ting, end du har, eller at vi har tillagt noget stor værdi, som du har forkastet som ligegyldigt. Lige præcis det, at vi har fokuseret på an-dre ting end dig kan dog være informationer, som kan være lige så nyttige, som dem du startede ud med at lede efter, så lad være med straks at forkaste dem eller værre: straks at forkaste dine egne no-ter! Overvej i stedet hvorfor vi har et andet syn på den givne tekst end dig. Det kan nemlig hjælpe dig til at uddybe din analyse, så den bliver bedre og mere sammenhængende.

Vores fortolkninger vil i de fleste tilfælde være efterfulgt af citater, der understøtter dem. (Denne teknik skal du for øvrigt også bruge citaterne i din endelige opgave). Du kan på den måde hele tiden orientere dig i, hvad vi mener og tage stilling til, om du er enig.

Notepapiret

Notepapiret er altså en indsamling af alle de situationer, elementer, citater og temaer vi finder, det kunne være relevant at komme ind

på i en analyse og fortolkning af teksten/teksterne. Du kan umuligt

fylde alle notaterne og citaterne ned i din opgave, og dette er heller ikke meningen. Du skal derimod bruge noterne og citaterne som en hjælp til at komme i gang med din egen opgave og til at pege dig i retningen af netop din analyse og fortolkning.

NB: Husk, at du til eksamen selv skal være i stand til at lave analy-sen og fortolkningen uden hjælp fra vores notepapir. En god idé er

derfor selv at prøve at lave analysen af teksten/teksterne, inden du

anvender noterne herunder. På den måde kan du også finde ud af, hvad du finder svært og arbejde ekstra grundigt med dette.

Trin for trin vejledning

Til at guide dig igennem teksten har vi lavet en trin for trin vejled-ning, der viser dig, hvordan du selv får taget hul på analysen og for-tolkningen. Vil du selv prøve først, inden du kigger på vores noter, hent da vejledningen til essay her og analysemodellen til short sto-ry.

Side 3

3

Resumé af teksten “Roy Spivey”

I novellen kommer jegfortælleren til at sidde ved siden af en kendt skuespiller, fordi hun indvilliger i at tage en ny flyafgang og derfor kommer til at sidde på første klasse. Hun kalder den kendte for Roy Spivey og sidder og overvåger ham, mens han sover. Da de får ser-veret mad på flyet, føler hun, at det er som om, de spiser morgen-mad i sengen sammen, og Roy fortæller intime ting om sit forhold til sin kone, som han er utilfreds med. Jegfortælleren går ud på toi-lettet, men i et forsøg på at vaske sveden væk under sine arme, kommer hun til at gøre hele sin nederdel våd. Hun fortæller om, hvad der er sket, og Roy reagerer ved at lugte hende under armene, hvorefter han tilbyder hende en lugtfjerner, hun kan spraye sig med. Jegfortælleren har til sidst slet ikke lyst til at tænke på sit ke-delige liv derhjemme, og da Roy giver hende sit telefonnummer, føler hun sig usårlig. Han undlader dog at skrive det sidste tal ned, da han vil undgå, at det skal komme i forkerte hænder. Det sidste tal er fire, og det bliver jegfortællerens lykketal gennem hele livet, både da hun er sammen med sin kommende mand, da hun skal redde sin datter ud af en knibe, og da hendes far dør. Da hun flere år senere igen finder nummeret og ringer til det, får hun oplyst, at det er ude af brug. Hun har set, at Roy ikke længere spiller agentrol-ler i tv, men nu er blevet ældre og har sit eget tv-show, hvor han er far for tolv lømmelbørn. Det går op for hende, at hun har misforstå-et ham, og at det virkelig var meningen, hun skulle have ringet. Hun ser sin mand, der i gang med at ordne bilen og katten, der plager efter mad. Pludselig kan hun ikke rejse sig op igen.

Indgangsvinkler til analysen og fortolkningen

Der er mange måder at indlede et engelsk essay på, men ved at vælge et udgangspunkt, der kan lede din opgave igennem hele ve-jen, opnår du at få sammenhæng og ”flow” i din færdige opgavebe-svarelse. Et godt udgangspunkt er ét, der kan bruges som den røde tråd gennem hele opgaven. Vi giver her nogle bud på, hvad det kunne være, og hvordan du kan relatere de øvrige tekster og bille-der til netop disse indgangsvinkler.

Kendte mennesker

En mulighed er at lade kendte mennesker være omdrejningspunkt i din analyseopgave. Hvis du vælger dette, bør du overveje:

Side 4

4

• Opfører vi os automatisk anderledes over for kendte men-nesker? • Hvad kan man gøre for at undgå, at ens hverdagsliv bliver

• Er der forskel på, hvilke slags kendte mennesker, vi har kedeligt?

mest agtelse overfor, og hvad afhænger dette af? Egne in-teresser, samfundsmæssig status el. andet?

• Hvorfor har vi behov for at se op til kendte mennesker?

Forslag til indledning: People often act differently when facing a famous person. They either get overwhelmed, confused or do not know what to say because they feel small compared to famous peo-ple. In the short story “Roy Spivey”, the main character experiences how meeting a celebrity can change… daughter, but once she…

Perspektivering: Vælger du denne indgangsvinkel, kan du relatere til: til:

• Tekst 2 og 4

• Billed 1 • Billed 2

Hverdagsliv Selvrealisering

Et andet fokus, du kan vælge til din opgave, er hverdagsliv. Hvis du vælger dette som det, der skal være den røde tråd i din opgavebe-svarelse, kan du overveje følgende:

• Hvornår bliver hverdagslivet kedeligt?

• Hvordan ser et typisk hverdagsliv ud for almindelige men-nesker i forhold til, hvordan det er for kendte mennesker?

Forslag til indledning af opgaven: Cleaning, cooking, washing, pick-ing up the kids and going to work. These are some of the things many people have to do every day and it can seem quite boring.

However, everyday life can also be a joy. In the short story “Roy Spivey”, the main character lives a normal life with her husband and Perspektivering: Vælger du denne indgangsvinkel, kan du relatere

• Tekst 3 og 4

En anden mulighed er at fokusere på selvrealisering. Hvis du vælger dette fokus, bør du overveje:

Side 5

5

• Er det vigtigt, man føler, man har opnået de ting, man ger- Synsvinkel ne vil, før man stifter familie?

• Er selvrealisering at rejse, møde nye mennesker, udleve sit potentiale, at starte en familie eller noget helt andet?

• Kan det blive for sent at udleve sine drømme?

Forslag til indledning af opgaven: We all have dreams and expecta-tions for our lives, but someday we might discover that it is simply too late to achieve them. In the short story “Roy Spivey”, the main character suddenly realizes that maybe her life could have been dif-ferent...

Perspektivering: Vælger du denne indgangsvinkel, kan du relatere til:

• Tekst 3 og 4

• Billed 2

1. Analyse og fortolkning

Narrator/point of view (Fortæller og synsvinkel)

Fortæller

Fortælleren er en førstepersons jeg-fortæller (first person narrator).

Synsvinklen udgår fra jeg-fortælleren, og læseren følger hendes tanker, refleksioner, iagttagelser og handlinger. Derfor får læseren ikke at vide, hvad de andre tænker om begivenhederne i novellen, men er overladt til jegfortællerens fortolkning af dem.

Characterization (Personkarakteristik)

Jegfortælleren

Jegfortælleren er en ganske almindelig kvinde. Hun kommer ofte til at gøre sig selv fuldstændig passiv, fordi hun ikke kan bestemme sig for, hvad hun skal give sig til.

Udseende

Jegfortælleren er en ekstraordinær høj kvinde, men ser ellers meget almindelig ud:

“Me, a tall but otherwise undistinguished woman” (p. 2, l. 17).

Frygter, hun er for almindelig

Da jegfortælleren går ud på toilettet og står og ser sig i spejlet, fryg-ter hun for, at Roy vil tænke om hende, at hun er det kedeligste og

Side 6

6 mest normale menneske, han nogensinde har talt med. Hun frygter, at hun er for almindelig til ham:

“I looked in the mirror while I was peeing and wondered if I was the plainest person he had ever talked to” (p. 2, ll. 25-26).

Ærlig Passiv

Jegfortælleren er meget ærlig. Selvom hun prøver at skjule, at hen-des nederdel er blevet våd ved at gøre den våd over det hele, for-tæller hun Roy om, at hun oprindeligt forsøgte at vaske sved væk under sine arme og derfor kom til at sprøjte vand på sit tøj. Hun er derfor meget ærlig i forhold til det, hun gør:

“I sat down and explained the whole thing, starting with the armpits.” (p. 2, l. 35).

Hader sit sædvanlige liv

Jegfortælleren forsøger at lade være med at tænke på sit sædvanli-ge liv, hvor hun ofte står midt i stuen og ikke aner, hvad hun skal Roy Spivey gøre af sig selv. Hun kan stå der i op til to timer uden at foretage sig noget, konstant optaget af at spekulere over, hvad hun skal give sig til:

“During this time I was careful not to think about my life” (p. 3,

l. 76) og “I sometimes stood there for up to two hours, unable to generate enough momentum to eat, to go out , to clean, to sleep.” (p. 3, l. 79-81).

Jegfortælleren kommer ofte til at tænke så meget over, hvad hun skal give sig til, så hun slet ikke får gjort noget, men går helt i stå.

Dette viser, at hun ofte lammer sig selv og ikke får udrettet de ting, hun gerne vil, men i stedet forbliver passiv:

“The longer I stood there, the longer I had to stand there. It was intricate and exponential. I looked like I was doing nothing, but really I was as busy as a physicist or a politician. I was strategizing my next move. That my next move was always not to move didn’t make it any easier” (pp. 4, ll. 122-126).

Roy Spivey er en berømt skuespiller, men han er alligevel meget åben og direkte over for jegfortælleren. Han undlader dog ikke at vise, at han også er en berømthed ved at gøre det til et stort projekt at videregive sit nummer.

Side 7

7

Åben og direkte Sætter tænderne i hendes arm i glæde

Roy Spivey er meget åben og direkte. Han fortæller om sin kone og, at han ikke havde troet, at hun ville være så forstyrret:

“He told me intimate details about his wife, the beautiful Ms M. Who would have guessed that she was so troubled?” (p. 2, ll. 20-21). he growled and bit it […]’That means I like you!’” (p. 3, ll. 58- Flirter med jegfortælleren

Roy flirter med jegfortælleren, og da hun rejser sig for at gå på toi-lettet, siger han bekymret til hende, at hun er i færd med at forlade ham: ned i sin jakke og knapper nogle knapper op, så hun kan komme til

“when I got up to use the bathroom he joked, ‘ You’re leaving me!’” (p. 2, l. 23).

Engagerer sig i jegfortællerens situation

Da jegfortælleren fortæller, at hun har forsøgt at vaske sine armhu-ler ude på toilettet, hjælper han hende i stedet med at spraye lugt-fjerner under hendes arme. Dette viser, at han engagerer sig i hen-de og har lyst til at hjælpe hende, selvom det er en absurd situation:

“’It dries in seconds, taking odor with it. Lift up your arms’” (p. Han siger til jegfortælleren:

3, l. 53).

Roy tager sig endda den frihed at bide jegfortælleren i armen med den begrundelse, at han godt kan lide hende. Han er meget fri og direkte over for hende og opfører sig som om, de er gamle venner:

“’He stared at my arm in front of his chest for a moment, then

62).

Opfordrer også jegfortælleren til at bide

Roy opfordrer også jegfortælleren til at bide ham og trækker endda at bide ham i skulderen:

”Here, bite me anywhere. Bite my shoulder.’ He slid back his jacket, unbuttoned the first four buttons on his shirt and pulled it back, exposing a large, tanned shoulder” (p. 70-73).

Fremstiller sig selv som berømt og betydningsfuld

Roy fremstiller sig selv som berømt og betydningsfuld ved at gøre det at give sit nummer til en meget besværlig og fortrolig affære.

Side 8

8

• At hun skal vogte hans telefonnummer med sit liv, da det vil være enormt besværligt at skaffe et nyt nummer, hvis dette skulle falde i de forkerte hænder: “I’m going to write down a number and I want you to guard it with your life’ ‘OK.’ ‘This phone number falls into the wrong hands and I’ll have to get someone to chance the number and that is a big headache’”

(p. 4, ll. 90-93).

• At hun ikke bliver stillet direkte over til ham, hvis hun ringer, men til hans barns babysitter: “This is my kid’s nanny’s per-sonal line. The only people who call her on this line are her boyfriend and her son. So she’ll always answer it. You’ll al-ways get through. And she’ll know where I am” (p. 4, ll. 97-

99)

• At han ikke kan give hende det sidste tal i nummeret på skrift, men at hun må huske det i stedet: ”’It’s missing a di-git.’ ‘I know, I want you to just memorize the last number,

OK?’” (p. 4, ll. 101-102)

Jegfortællerens syn på Roy Spivey

Jegfortælleren får lyst til at beskytte Roy Spivey fra paparazzierne og tænker, at han i virkeligheden kun er en ganske almindelig mand.

Hun vil beskytte ham

Da jegfortælleren først kommer til at sidde ved siden af Roy Spivey, falder han i søvn, og hun sidder og kigger på hans ansigt. Hun føler, at hun passer på ham og beskytter ham:

“I felt as though I were watching over him, protecting him from the bright lights and the paparazzi” (p. 2, ll. 11-12).

Han er bare et menneske

Jegfortælleren sammenligner sig selv med Roy og i første øjekast føler hun sig meget almindelig og kedelig i forhold til ham, men det går op for hende, at han også bare er en mand, og måske endda kun en dreng:

“Me, a tall but otherwise undistinguished woman; he a distin-guished spy, but not really, just an actor, but not really, just a man, maybe even just a boy” (p. 2, ll. 17-18).

Side 9

9

Jegfortælleren gør mødet eventyrligt Føler, at mødet vender op og ned på alting Jegfortælleren romantiserer og eventyrliggør mødet med Roy

Spivey. På den måde fremkalder hun en følelse hos sig selv af fuld-stændig overvældelse. Hun føler, at én, der netop er blevet bidt af og har bidt en kendt Vågnet fra den samme drøm

Jegfortælleren lader som om, hun sover og forsøger at åbne sine øjne præcis i samme sekund, som Roy åbner dem, så det føles som om, de er vågnet fra den samme drøm:

“I shut mine again and right away opened them, slowly, and he opened his, slowly, and our eyes met, and it seemed as if we had woken from a single sleep, from the dream of our entire lives.” (p. 2, ll. 14-17).

Som om, de får morgenmad på sengen sammen

Da jegfortælleren og Roy får mad i flyet, føler jegfortælleren, at det er som om, hun og Roy får morgenmad på sengen sammen. På den måde sætter hun et sceneri op, der reelt ikke finder sted, men som hun kan fantasere om:

“When the meals were served it felt as if we were eating break-fast in bed together” (p. 2, l. 22).

Jegfortælleren er utilfreds med sit sædvanlige liv, hvor hun tit ikke aner, hvad hun skal give sig til, men bare går fuldstændig i tomgang.

ikke bør bekymre sig over sådanne ting. Mødet får hende til at føle, at hun aldrig behøver vende tilbage til sit liv igen:

“It seemed as though I might never have to return to it now.

The salt of his shoulder buzzed o the tip of my tongue. I might never stand in the middle of the living room and wonder what to do next […] It seemed unlikely that someone who had just bitten and been bitten by a celebrity would have this kind of problem” (p. 3, ll. 77-82).

Intet ondt kan ske hende

Da Roy tager hendes hånd, får jegfortælleren en følelse af, at intet ondt kan ske hende:

“We turned our faces to the front of the plane and Roy Spivey gently took my hand. I was still holding the paper with the number, so he held it with me. I felt warm and simple. Nothing

Side 10

10 bad could ever happen to me while I was holding hands with him” (p. 4, ll. 105-107).

Ser hinanden dybt i øjnene

Jegfortælleren føler, at hun ser Roy dybt i øjnene og, at de har en hemmelig kontakt, der siger, at intet andet betyder lige så meget som dem. Hun hævder endda, at hun vil slå sine forældre ihjel for Nummerets betydning ham, hvilket hun ellers ikke har villet med mange fyre efter at være blevet skuffet en masse gange:

“We looked into each other’s eyes in a way that said that noth- hedsfuldt: ing else mattered as much as us. I asked myself if I would kill my parents to save his life […] In this case, however, I had to say yes. Yes, I would” (p. 4, ll. 111-116).

Betydningen af nummeret Tallet fire får en symbolsk betydning for jegfortælleren. Hun bruger Det firtal, som Roy giver jegfortælleren, tager hun med sig gennem hele sit liv. Hver gang, hun foretager sig noget afgørende, hvisker hun ”fire”, fordi det skal bringe hende held. (p. 5, l. 134).

Har ønsket sig et nummer som Roys hele sit liv

Jegfortælleren har ønsket sig et nummer som det, Roy giver hende, hele sit liv. På den måde virker det som om, det er en kulmination, der sker i hendes liv, da hun endelig får det:

“I’d wanted a number like this my whole life.” (p. 4, ll. 108-109) Da jegfortælleren siger tallet fire højt, føler hun, at det er våget og forbudt. På den måde gør hun selv nummeret til noget hemmelig-

“I mouthed all the numbers and then said the missing one out loud. ‘Four.’ It felt risky and illicit.” (p. 5, ll. 131-132).

Tallet bliver et symbol det flere gange i sit liv:

“Over the course of my life, I’ve used the number many times” Gemmer det forsigtigt

Jegfortælleren finder nummeret i sit smykkeskrin flere år efter, hun har fået det. Hun troede, hun havde mistet det, men det er foldet

Side 11

11 under en tørret nellike og tunge smykker. At hun har lagt det her indpakket i blomster betyder, at det har haft stor værdi for hende:

“I thought I had lost it long ago, but, no, there it was, folded underneath a dried-up carnation and some impractically heavy bracelets” (p. 5, ll. 142-144).

Mødets betydning meget smertefuldt for hende. Dermed brugte hun et tal, som en Jegfortælleren fortæller om sit liv, men det, man normalt ville sige, var det centrale: hendes mand, hendes datter og hendes fars død, fylder ikke særligt meget i forhold til mødet med Roy Spivey. Dette fortæller meget om jegfortællerens prioriteringer. Mødet med Roy er noget helt centralt for hendes liv, og hendes familie nævnes kun i relation til det firtal, som Roy har gjort til hendes lykketal:

“When I first met my husband, I used to whisper ‘four’ while we had intercourse, because it was so painful. Then I learned about a tiny operation that I could have to enlarge myself. I whispered ‘four’ when my dad died of lung cancer. When my daughter got into trouble doing God knows what in Mexico

City, I said ‘four’ to myself as I gave her my credit card number over the phone.” (p. 5, ll. 135-139).

Jegfortællerens forhold til sin mand

Fortælleren holder episoden med Roy Spivey og firtallet skjult for sin mand, og fortroligheden imellem dem er generelt mangelfuld.

En pine for jegfortælleren

Da jegfortælleren og hendes mand første gang var sammen, var det fremmed mand havde givet hende for at komme til at tænke på noget andet og dermed overkomme at have sex med sin mand. På den måde har hun indirekte bedraget sin mand:

“When I first met my husband, I used to whisper ‘four’ while we had intercourse, because it was so painful” (p. 5, ll. 135-

136).

Holder hemmeligheder for sin mand

Jegfortælleren har gennem hele deres ægteskab holdt skjult for sin mand, at hun bruger Roys tal til at hjælpe hende ud af svære situa-tioner. Hun siger, at man ikke skal undervurdere, hvor let en mand kan komme til at føle sig truet. Det viser, at forholdet og fortrolig-heden mellem jegfortælleren og hendes mand ikke er særlig godt:

Side 12

12

“My husband jokes about my lucky number, but I’ve never told him about Roy. You shouldn’t underestimate a man’s capacity ned.

for feeling threatened” (p. 5, ll. 140-141).

Setting and time (Miljø og tid)

Miljø

Sted

Læseren får ikke at vide konkret, hvor novellen udspiller sig, men det er formegentlig i USA, hvor den kendte basketballstjerne Jason Kidd, der nævnes i historien, kommer fra. Desuden har jegfortælle-rens datter taget alene til Mexico City, hvilket er mere sandsynligt, Handlingens tid hvis novellen foregår i det sydlige USA. Novellen udspiller sig dog hovedsageligt i flyet, hvor jegfortælleren sidder sammen med Roy.

Socialt miljø

Jegfortælleren kommer fra et middelklassemiljø. Hun rejser ikke på første klasse, og det er kun et held, at hun får en plads i denne sek-tion af flyet. Hendes mand står selv for at gøre bilen ren derhjem-me. Roy Spivey kommer omvendt fra et rigt miljø, hvor hans tele-fonnummer er så hemmeligt, at han ikke uden videre kan skrive det Tid

Kort præsentation

Novellen indledes med en kort præsentation, hvor læseren får no-vellens omdrejningspunkt at vide: et møde med en kendt person i et fly:

“Twice I have sat next to a famous man on an airplane” (p. 2, l.

1).

Novellen udspiller sig over flere år, fra jegfortælleren møder Roy Spivey i et fly, til hun finder en mand, får børn og igen ringer til ham. Den centrale passage i flyet strækker sig imidlertid kun over nogle få timer.

Novellens tid

Handlingen udspiller sig i nutiden, hvilket bl.a. ses af, at en af de to kendte, som jegfortælleren har siddet ved siden af, er nutidig kendt.

Side 13

13

Jason Kidd, der er en kendt basketballspiller, er født i 1973 og slog Slutningen først rigtig igennem i midten af 1990erne [1].

Flashback Til slut genfinder jegfortælleren nummeret, hun troede var for- Fortællingen er fortalt med et flashback. Alt det, jegfortælleren har oplevet omkring Roy Spivey samt hele hendes videre liv om, at hun fandt sammen med sin mand, mistede sin far og reddede sin datter ud af en knibe er fortalt som noget, der har fundet sted. Jegfortæl-leren finder telefonnummeret, hun troede, hun havde smidt ud, og tænker tilbage på hele sit liv.

Title and Ending (Titel og slutning)

Titlen

”Roy Spivey”

Novellen hedder ”Roy Spivey”, og hele jegfortællerens liv har på sin vis drejet sig om det møde, hun har haft med denne berømthed.

Derfor er titlen meget passende. Det centrale er netop den indfly-delse, mødet med ham har haft på jegfortællerens liv

1

http://www.nba.com/playerfile/jason_kidd/

Genfinder nummeret svundet, men det får hende bare til at blive trist, fordi hun ikke er i humør til tanken om held:

“The idea of luck made me feel a little weary now, like Christ-mas when you’re not in the mood” (p. 5, ll. 145-146).

Når til en ny erkendelse

Det går pludselig op for jegfortællerne, at hun fuldstændig har mis-forstået, hvad Roy egentlig ville. Hun tænker nu, at han rent faktisk har villet i kontakt med hende, men at hun aldrig tog kontakt, og at det derfor er blevet for sent:

“It occurred to me now that I had missed the point entirely. He had wanted me to call him” (p. 5, ll. 149-150).

“I looked down at the number and felt a tidal swell of loss. It was too late. I had waited too long” (p. 5, ll. 157-158).

Bliver passiv igen

Til slut sidder jegfortælleren bare stille og er ikke i stand til at rejse sig. Hun er fuldstændig fastfrosset. Den situation, hun er i, minder

Side 14

14 om de situationer i hendes ungdom, hvor hun også bare gik rundt om sig selv og overvejede, hvad hun skulle, men intet fik gjort. Hun helst.

er lige ved at rejse sig, men kan alligevel ikke. Dette kan tolkes på den måde, at hun er vendt tilbage til et tidligere stadie i sit liv, hvor hun var passiv:

“But I couldn’t seem to stand up. Minutes passed, almost an hour. Now it was starting to get dark. My husband was down-stairs making a drink and I was about to stand up. Crickets were chirping in the yard and I was about to stand up” (p. 5, ll. 160-

163).

Tolkning af slutningen

Slutningen kan tolkes på den måde, at jegfortælleren bliver sendt tilbage til sin ungdomsoplevelse, da hun ser nummeret og derfor bliver helt passiv. Firtallet fungerede som symbol, fordi det ikke havde nogen forbindelse til det virkelige liv, men så snart, jegfortæl-leren afprøver det, forsvinder dets symbolske betydning. Hun finder ud af, at nummeret ikke længere er i brug, og at firtallet er et ind-holdsløst symbol, selvom hun hele tiden har støttet sig til det. Dette lammer hende, og hun er ikke i stand til at foretage sig noget som Themes (Temaer)

Der er mange temaer i novellen, men du kan vælge at fremdrage dem, du finder mest centrale for teksten:

• Kendte og berømte personligheder

• Almindelighed

• Ægteskab

• Kærlighed

• Fascination

• Familie

• Selvrealisering

• Drøm over for virkelighed

• Fortid over for nutid

Message (Budskab)

En skønlitterær tekst kan tolkes på mange forskellige måder. Vi gi-ver her vores bud på, hvad budskabet i novellen kan være:

• At man skal lære at nyde sit eget liv

• At man ikke skal ønske det uopnåelige

Side 15

15

• At man skal gribe lykken, når den er der Miserabelt udseende

• At man ikke skal dvæle for meget ved fortiden

• At man skal være ærlig over for både sig selv og andre

Perspectival texts (Perspektiverende tekster)

Når du er færdig med at analysere og fortolke novellen, bliver du bedt om at sætte den i perspektiv ved at diskutere mindst to af op-

gaveforlæggets øvrige tekster/billeder, hvoraf mindst én af delene

skal være en tekst. Nedenfor gennemgår vi kort, hvad vi mener, er det mest centrale for teksterne og billederne samt sætter dem i relation til ”Roy Spivey”:

T. S. Kerrigan “Elvis kissed Me” (1999)

Tolkning af teksten

Alkoholiker

Digtet skildrer en miserabel kvinde, der sidder på en bar. Hun er formodentlig alkoholiker, fordi hun hele tiden bestiller flere drinks på én gang:

“ordering her drinks in pairs” (p. 6, l. 3).

Kvinden ser meget miserabel ud. Hun glatter sit gule hår ud og har mascara hele vejen rundt om øjnene. Hun indrømmer selv, at hun er billig og har mistet sit gode udseende:

“’Call me cheap,’ she sobs, ‘or bad, say that decent men dis-missed me, say I’ve lost my looks” (p. 6, ll. 11-13).

Det afgørende kys

Selvom kvinden godt selv ved, at hun er miserabel at se på, er der ét men. Hun er blevet kysset af Elvis, og det virker som om, at lige meget, hvor galt, hun føler, det er gået hende, kan dette altid holde hendes hoved højt:

“but add,/ Elvis kissed me” (p. 6, ll. 13-14)

“Elvis kissed Me” i relation til novellen

Mødet med en berømthed

I digtet ”Elvis Kissed Me”, har kvinden haft et møde med en kendt personlighed. Hun er blevet kysset af Elvis og føler, at det er det mest afgørende i hendes liv. For hende betyder det ikke noget, om hun er fallerende, så længe, hun har dette kys at tænke tilbage på.

På samme måde har jegfortælleren i novellen ”Roy Spivey” også

Side 16

16 mødt en berømthed. Det har fået indflydelse på hele hendes liv, idet hun hele tiden bruger det tal, han har givet hende, som et lyk-ketal. Hun føler, at intet kan røre hende, når hun har holdt ham i hånden:

“We turned our faces to the front of the plane and Roy Spivey gently took my hand. I was still holding the paper with the number, so he held it with me. I felt warm and simple. Nothing bad could ever happen to me while I was holding hands with him” (p. 4, ll. 105-107).

Kan både skabe glæde og sorg

For kvinden i digtet ”Elvis Kissed Me”, betyder kysset fra Elvis, at hun kan gå igennem alt og stadig føle sig højt hævet. For kvinden i novellen ”Roy Spivey” bliver denne lykkefølelse kun midlertidig. Da hun genfinder Roys nummer, bliver hun ulykkelig over alt det, hun pludselig føler, hun er gået glip af, og som hun forbinder Roy med i stedet for, at hun glæder sig over, at hun har mødt ham.

”The Ballade of Lucy Jordan”, by Shel Silverstein (1979)

Tolkning af teksten

Uopfyldte drømme

Teksten handler om en kvinde ved navn Lucy Jordan, der vågner op i en forstadsby som syvogtredive årig og indser, at hendes drøm om at køre gennem Paris i en sportsvogn aldrig kommer til at blive til noget:

“At the age of thirty-seven she realized she’d never Ride through Paris in a sports car with the warm wind in her hair” (p.

7, ll. 5-6).

Triviel hverdag

Lucys hverdag er triviel. Mens hendes børn er i skole og manden er på arbejde er det, hun kan foretage sig ting som at gøre rent eller at rearrangere blomsterne. En alternativ mulighed til, hvad hun kan foretage sig, er imidlertid at løbe nøgen og skrigende igennem ga-derne. Grunden til, hun har lyst til dette er netop, at de andre alter-nativer er uendeligt langt fra hendes oprindelige drøm om at køre igennem Paris’ gader i en sportsvogn, og hun har lyst til at gøre no-get for at bryde hverdagen:

Side 17

17

“She could clean the house for hours or rearrange the flowers/ ”Divine Trash: The Psychology of Celebrity Obsession”,

Or run naked through the shady street screaming all the way.”

(p. 7, ll. 11-12).

Teksten ”The Ballade of Lucy Jordan” i relation til novellen Den trivielle hverdag i kontrast til drømmen

I digtet ”The Ballade of Lucy Jordan” skildres det, hvordan Lucys hverdag står i skærende kontrast til drømmen, hun havde om at blive rig og køre igennem Paris’ gader. På samme måde opdager jegfortælleren i novellen ”Roy Spivey”, hvordan hendes liv står i kontrast til det liv, hun muligvis kunne have fået, hvis hun havde ringet tilbage til Roy Spivey. Selvom hun har fået både mand og børn, gør det hende pludselig deprimeret at vide, hvad hun er gået glip af, og hun kan ikke rejse sig, fordi hun føler, hun har misset sin chance:

“It occurred to me now that I had missed the point entirely. He had wanted me to call him” (p. 5, ll. 149-150) og “I looked down at the number and felt a tidal swell of loss. It was too late. I had waited too long” (p. 5, ll. 157-158).

excerpt from an article by Erica Harrison (2006)

Tolkning af teksten

Fantasirelationer

Teksten fremlægger et svar på, hvorfor det er så vigtigt for os at følge med i kendte menneskers liv. Forfatteren Erica Harrison me-ner, at de tillader os at se vores kollektive drømme som kærlighed, had, godt og ondt både gennem det, der vises på skærmen og gen-nem det, vi får at vide om de kendtes privatliv uden for tv. Harrison opstiller tre basale grunde til, at vi følger med i deres liv:

1) Kedsomhed: ”One is that we’re bored” (p. 8, l. 7)

2) Vi søger efter identitet: “Another is that we’re searching for identity” (p. 8, l. 8)

3) Den sociale fragmentering, hvor værdierne i samfundet og familien har fået mindre betydning, mens medierne og in-dividualiteten nu er det, der er i højsæde: ”Social fragmen-tation might also play a part: as family and community val-ues are crushed by the cult of individualism and an omni-

Side 18

18 present media, perhaps fantasy relationships are becoming easier to form than real ones” (p. 8, ll. 8-11).

Tekstens bud er, at det er blevet lettere at forme fantasiforhold end virkelige forhold.

Tekstuddraget i relation til novellen

Gamle værdier bliver afløst af nye

Erica Harrison skriver, at en af forklaringerne på, at vi er blevet så optaget af kendte personer på tv er, at det er lettere at skabe sig et fantasiforhold til dem, end et virkeligt forhold til en virkelig person.

Jegfortælleren i novellen "Roy Spivey” har et virkeligt forhold til sin mand, men alligevel længes hun tilbage til de muligheder, der mu-ligvis lå i et forhold til Roy Spivey. Den blotte tanke om, hvad hun er gået glip af, får hende til at sidde stille i hendes eget liv. Når Harri-son skriver, at familieværdier får mindre betydning, passer det også på jegfortælleren i novellen.

Billede 1: Screaming Beatles fan (1960s)

Tolkning af billedet

Billedbeskrivelse

På det sort-hvide fotografi ses en Beatles fan, der er helt i ekstase over det band, hun er vild med. Hun står med et lille skilt, hvorpå der står: ”I am a Beatle fan”, og hendes udtryk viser, at hun er eks-tremt opstemt og glad.

Billedet i relation til novellen

Reaktion på en kendt

På billedet ses en helt overdreven reaktion på at være fan af noget.

Pigen på billedet er helt vild over formodentlig at skulle se sit stør-ste idol. I novellen ”Roy Spivey” bliver jegfortælleren langt fra lige så fanatisk over at se den kendte skuespiller, hun møder i flyet. Alli-gevel viser de efterfølgende hændelser, hvor stor indflydelse, mø-det har haft på hende, fordi hun indordner alting efter det nummer, Roy har givet hende. Både teksten og billedet viser dermed hvor meget indflydelse, kendte mennesker har.

Side 19

19

Billede 2: John Giese’s Domestic Bliss (undated)

Tolkning af billedet

Billedbeskrivelse

Det er ikke helt nemt at gennemskue, hvad billedet reelt forestiller, men det kan se ud som om, der er en stol og et skrivebord med en symaskine på. Ovenover er der en lampe og en fugl i den ene side, der rækker en blomst op mod bordet. Der er imidlertid flere fugle mere eller mindre skjult rundt omkring i maleriet. Det er bl.a. to fugle oveni hinanden ude til høje, én der udgør stolen og flere an-dre former, der ligner fugle. I forgrunden er der en stor hvid plet, der også er formet som en stol.

Tolkning af billedet

Billedets titel betyder Hjemlig idyl. Billedet kan tolkes på den måde, at fuglen rækker en blomst op mod alt det hjemlige, der står foran den: bordet, stolen, symaskinen og lampen og på den måde tilbeder det hjemlige. Den store hvide del af billedet foran symboliserer af-slappethed, fordi det ligner én stor stol, og generelt kan billedet vise en positiv skildring af et hjemligt miljø.

Billedet i relation til novellen

De hjemlige værdier

Billedet roser de hjemlige værdier og den hjemlige idyl. Hovedper-sonen i novellen ”Roy Spivey” er ikke er i stand til at nyde det hver-dagslige liv, hun har fået, fordi hun hele tiden tænker tilbage på det liv, der måske kunne have været hende i vente, hvis hun havde rin-get tilbage til Roy Spivey. Mens billedet viser den hjemlige idyl som en god ting, er jegfortælleren i novellen skeptisk over for de hjemli-ge værdier.

2. B-opgaven: Rhyme in poetry

Rhyme in poetry

Du bliver I B-opgaven bedt om at finde rimmønstre i digte. Vi har her analyseret de to digte, der er i opgaveforlægget, men du kan også meget vel analysere rimmønstre i andre digte.

Side 20

20

Rhyme in the poem ”Elvis Kissed Me”

Sonetten i det ydre

Digtet ”Elivs Kissed Me” er en sonet. Det betyder, at det er opbyg-get over 14 linjer og har et helt speciel både indre og ydre komposi-tion. Sonetten er inddelt i tre terzetter (strofer på tre vers) og to kupletter (strofer på to vers). Dette lever ikke helt op til den traditi-onelle sonet, der er på to kvartetter og to terzetter, men der er alli-gevel tale om en sonet med en hel bestemt opbygning. Der er også et fast rimskema i sonetten. I ”Elvis Kissed Me” er rimmønstret

(AxA, BB, CxC, DD, ExE, (hvor x betyder ingen rim).

Sonetten i det indre linjers strofer med hovedsageligt jambiske vers, dvs. at en stavelse Sonetten er også indholdsmæssigt en helt bestemt form. Der er en logisk opbygning i digtet, hvor det i terzetterne (stroferne på tre vers) er kvinden, der har ordet, mens de i kupletterne (stroferne på to vers) er en fortæller, der nærmer sig hende. I den klassiske sonet er det oftest sådan, at der er en række præmisser, der skrives frem i terzetterne og bindes sammen konkluderende i de øvrige vers. I den klassiske sonet er der en ”volta”, der betyder en drejning eller om-vending i 9. vers [2]. Det er der også delvist i dette digt. I niende vers når fortælleren helt tæt på kvinden. Digtet ”Elvis Kissed Me” er på den måde en meget moderne udlægning af sonetten. Dét, digtet handler om, er en gammel alkoholikerkvindes forkærlighed for Elvis, mens den klassiske sonet handlede om en mands højstemt kærlig-hed og tilbedelse af en elsket, uopnåelig kvinde.

Rhyme in the poem ”The Ballad of Lucy Jordan”

Ballade i det ydre

Digtet ”The Ballad of Lucy Jordan ” er, som titlen angiver, en ballade og følger derfor helt bestemte regler. Balladen er skrevet på fire med tryk bliver efterfulgt af en uden tryk. Det er kun den 2. og 4.

linje, der rimer, hvilket danner rimmønstret xAxA, xBxB, xCxC, xDxD.

Ofte er der gentagelser i ballader, og det er også tilfældet i denne [3].

Der står fx ”In a white suburban bedroom in a white suburban town” (p. 7, l. 2).

2

http://da.wikipedia.org/wiki/Sonet

3

http://en.wikipedia.org/wiki/Ballad

Side 21

21

Balladen i det indre

Ballader har et narrativt handlingsforløb, der ofte er tragisk. Dette er også tilfældet i ”The Ballad of Lucy Jordan”, der handler om, hvordan hun vågner op og det går op for hende, at hendes liv ikke bliver, som hun drømte om.

En gammel form og et moderne indhold

Digtene ”Elvis Kissed Me” og ”The Ballad of Lucy Jordan”

For begge digte gælder, at der er brugt en gammel form til et nyt indhold. På den måde leger forfatterne med gamle konventioner, idet et moderne indhold sættes op imod en gammel form. Traditio-nelt blev sonetter og ballader fyldt med højstemt, patosfyldt ind-hold, men her får de en hel anden betydning som kontrast til dets indhold, der er moderne og overskridende.

Andre digte

Der er mange digte, der på denne måde leger med form og indhold og sætter de to dele op imod hinanden. Dette gør, at man som læ-ser lægger ekstra meget mærke til begge dele. Du kan overveje, om der er andre digte, du kender, der også gør brug af denne kontrast som virkemiddel.