Sorry for Disturbing You

Side 1

1

Study guide til ”Sorry for Disturbing You”

EN HJÆLPENDE HÅND .......................................................................... 2 NOTEPAPIRET .............................................................................................. 2 TRIN FOR TRIN VEJLEDNING ............................................................................ 2 TEMAER (THEMES) ............................................................................. 12 RESUMÉ AF TEKSTEN ”SORRY FOR DISTURBING YOU” ........................... 3 BUDSKAB (MESSAGE) ......................................................................... 12 INDGANGSVINKLER TIL ANALYSEN OG FORTOLKNINGEN ....................... 3 PERSPEKTIVERENDE TEKSTER .............................................................. 13

FORTÆLLER OG SYNSVINKEL ( NARRATOR /POINT OF VIEW) ................. 4 TEKST 2: ANDREW PHILIP: ”THE AMBULANCE BOX” ......................................... 13

FORTÆLLER ................................................................................................. 4 SYNSVINKLEN .............................................................................................. 4 PERSONKARAKTERISTIK (CHARACTERIZATION) ..................................... 5 IAN HARTER ................................................................................................ 5 MICHAEL PHELPS ......................................................................................... 7 KAREN ........................................................................................................ 8 CORINNE .................................................................................................... 9 EDIE OG GEORGE HIGHAM ............................................................................ 9 STX 3.g

MILJØ OG TID (SETTING AND TIME) .................................................... 11 MILJØ ...................................................................................................... 11 TID ........................................................................................................... 11 TITEL OG SLUTNING (TITLE AND ENDING) ............................................ 11 TEKST 3: DOUGLAS DUNN: ”LOVE POEM” ...................................................... 14 TEKST 4: ALFRED TENNYSON ”TEARS, IDLE TEARS” .......................................... 15 TEKST 5: KERBY ANDERSON: ”MALE LONELINESS” ........................................... 16 BILLEDE 1: LUCIAN FREUD: MAN IN CHAIR ...................................................... 17 BILLEDE 2: JAMES DIGNAN: LONELINESS (2006) .............................................. 18 OPGAVE B .......................................................................................... 19 DIALOG (DIALOGUE) ................................................................................... 19 Tip: For at hoppe til et afsnit i vejledningen, klik da på overskriften i indholdsfortegnelsen

Side 2

2

En hjælpende hånd

Når du bruger vores noter, er det ikke sikkert, at du finder lige præcis det, du søger. Det kan være, at vi har lagt vægt på helt andre ting, end du har, eller at vi har tillagt noget stor værdi, som du har forkastet som ligegyl-digt. Lige præcis det, at vi har fokuseret på andre ting end dig kan dog være informationer, som kan være lige så nyttige, som dem du startede ud med at lede efter, så lad være med straks at forkaste dem eller værre: straks at forkaste dine egne noter! Overvej i stedet hvorfor vi har et andet syn på den givne tekst end dig. Det kan nemlig hjælpe dig til at uddybe din analyse, så den bliver bedre og mere sammenhængende.

Vores fortolkninger vil i de fleste tilfælde være efterfulgt af citater, der understøtter dem. (Denne teknik skal du for øvrigt også bruge citaterne i din endelige opgave). Du kan på den måde hele tiden orientere dig i, hvad vi mener og tage stilling til, om du er enig.

Notepapiret

Notepapiret er altså en indsamling af alle de situationer, elementer, cita-ter og temaer vi finder, det kunne være relevant at komme ind på i en

analyse og fortolkning af teksten/teksterne. Du kan umuligt fylde alle no-

taterne og citaterne ned i din opgave, og dette er heller ikke meningen.

Du skal derimod bruge noterne og citaterne som en hjælp til at komme i gang med din egen opgave og til at pege dig i retningen af netop din ana-lyse og fortolkning.

NB: Husk, at du til eksamen selv skal være i stand til at lave analysen og fortolkningen uden hjælp fra vores notepapir. En god idé er derfor selv at

prøve at lave analysen af teksten/teksterne, inden du anvender noterne

herunder. På den måde kan du også finde ud af, hvad du finder svært og arbejde ekstra grundigt med dette.

Trin for trin vejledning

Til at guide dig igennem teksten har vi lavet en trin for trin vejledning, der viser dig, hvordan du selv får taget hul på analysen og fortolkningen. Vil du selv prøve først, inden du kigger på vores noter, hent da vejledningen til essay her og analysemodellen til short essay her.

Side 3

3

Resumé af teksten ”Sorry for Disturbing You”

Richard Knights ”Sorry for Disturbing You” handler om Ian Harter, der en aften, hvor han er alene hjemme med sin datter, får besøg af en fremmed mandsperson ved navn Michael Phelps. Michael er fordrukken, og Ian forsøger at tilkalde en taxa, der kan køre ham hjem, men taxa-chaufføren har tidligere kørt med ham og afslår at gøre det igen. Den fremmede mand nævner nogle personer, Ian efter noget betænkningstid genkender som de forrige ejere af huset. Derfor forsøger Ian at ringe til dem, men de er lige så afvisende som taxachaufføren, og det ender med, at Ian må ringe efter sin kone Karen, der ellers er hos sin mor, fordi de har interne problemer i ægteskabet. Hun kommer for at se efter deres datter Corinne, mens Ian kører Michael hjem.

Indgangsvinkler til analysen og fortolkningen

Det er altid svært at finde ud af, hvordan man skal starte et essay, og hvad der skal være den røde tråd igennem den. I engelsk er det meget vigtigt, at du fra start vælger et fokus, der kan bære din opgave igennem hele vejen. Du skal nemlig relatere de øvrige tekster i opgaveforlægget til ana-lysen af hovedteksten, og derfor er det helt afgørende, at den røde tråd

også kan binde an til de tekster/de billeder, du vælger at relatere den til.

Nogle af dem kunne være:

Hjælpsomhed

Du kan vælge at lægge dit fokus på hjælpsomhed. I den forbindelse kan du overveje:

• Hvor villig er man til at hjælpe et fremmed menneske?

• Er mennesker ligeglade overfor omverdenens problemer, eller hjælper man gladeligt?

• Hvad gør én i stand til at hjælpe?

• Hjælper man af pligt eller af medlidenhed?

Perspektivering: Vælger du denne indgangsvinkel vil det være relevant at perspektivere til:

- tekst 2: ”The Ambulance Box”

Ensomhed

Du kan vælge at lade din opgavebesvarelse dreje sig om ensomhed og relationen mellem mennesker. Du kan overveje:

• Er vi ligeglade med vores medmenneskers ensomhed?

• Hvordan bliver man ensom?

• Hvordan holder man sammen på sin familie?

• Hvorfor er det svært at skabe nye relationer?

Perspektivering: Hvis du vælger denne indgangsvinkel vil det være rele-vant at relatere opgaven til:

Side 4

4

- Tekst 3: ”Love Poem”

- Tekst 5: ”Male Loneliness”

- Billede 1: Man in Chair

- Billede 2: Loneliness

Fortiden overfor nutiden

En central problematik i novellen er fortiden overfor nutiden. Du kan her fokusere på:

• Hvor stor en betydning har fortiden for nutiden? Ians synsvinkel

• Hvordan forholder man sig til fortidige begivenheder?

• Hvordan kan fortiden blive ved med at hjemsøge mennesker gen-nem et helt liv?

Perspektivering: Vælger du denne indgangsvinkel vil det være relevant at relatere til:

- Tekst 4: ”Tears, Idle Tears”

- Billede 1: Man in Chair

- Billede 2: Loneliness

Fortæller og synsvinkel ( Narrator /point of view)

Fortæller

Trejdepersons fortæller

Historien er fortalt af en tredjepersons begrænset fortæller (a third per-son limited narrator).

Synsvinklen

Synsvinklen er Ian Harters, og læserens viden om de begivenheder, der finder sted, begrænser sig til det, han ser.

Læserens tolkning

Fordi synsvinklen er begrænset til det, hovedpersonen ser, er der meget, der er overladt til læseren at tolke på. Der er flere steder, hvor Ian ikke direkte konkluderer på situationerne, men sætter alternativer op, hvor det er op til læseren at vurdere, hvilket der er det rigtige:

”he was no longer sure it had been rain or tears” (p. 2, l. 2)

”He seemed not to have heard, or understood” (p. 2, l. 28)

Side 5

5

Personkarakteristik (Characterization)

Ian Harter

Ian Harter er hovedpersonen i novellen. Læseren får ikke nogen eksplicit eller ydre personkarakteristisk af Ian, men må selv tolke på det ud fra den måde, han tænker, handler og taler. Det, der tydeligst fortæller noget om Ian er hans relation til de mennesker, der omgiver ham.

Ians relation til datteren Corinne

Beskytter

Ian forsøger at beskytte datteren Corinne over for den fremmede, der trænger ind i deres hjem og beder hende gå ind i huset for at se tv. Corin-ne befinder sig i baggrunden i resten af novellen indtil, hendes mor Karen kommer hjem:

”’Go and watch telly, love.’ This time she went.” (p. 3, l. 46).

Ikke en tæt relation

Ian er i tvivl om, hvordan hans datter vil reagere, da han beder hende om at gå tilbage ind i huset. Dette viser, at deres forhold ikke er særlig tæt:

”’Go back in, Corry.” He looked at her knowingly, hoping not to frighten her, hoping she would go along with him” (p. 2, ll. 14-15).

Gensynsglæden med moren

Da Corinnes mor Karen kommer hjem, løber Corinne hende i møde og slynger sig om hende, som om det ikke har været nok at være i kontakt med faren. Hun har i stedet haft brug for at være tæt på sin mor:

”’Mum!’ Corry flung herself up at Karen and wrapped her legs round her back” (p. 5, l. 140).

Ians relation til konen Karen

Karen bor hos sin mor

I novellen bor Ian sammen med sin datter Corinne, da hans kone midlerti-digt er flyttet hen til sin mor. Der gives ikke nogen konkret begrundelse for, hvorfor hun er flyttet, men der står blot, at de har problemer, som de skal have løst:

”Karen was staying at her mother’s for a while. They had things to sort out” (p. 2, ll. 30-31).

Nervøsitet

Det betyder meget for Ian, hvad Karen tænker om ham, og han bliver nervøs over, hvad hun vil tænke, når hans datter fortæller ham om den fremmede i deres hjem:

”God knows what Karen would say when Corinne told her” (p. 2, l.

30).

Side 6

6

Savnet efter Karen Fortielse

Selvom Ian og hans kone har problemer, fremgår det flere steder, at han savner hende: bor hos sin mor. Han forsøger at opretholde en facade overfor den frem- ”Ian thought of Karen at her mum’s, and wished she were here now”

(p. 4, l. 128) ”’She’s on her way home. She’ll be here soon, then I’ll run you ”He felt better now she was coming” (p. 5, l. 132)

”He missed her being at home” (p. 5, l. 149).

Knudepunktet i forholdet

Selvom der ikke står noget direkte om det, drager læseren let den konklu-sion, at problemerne i deres forhold skyldes noget, Ian har gjort (utro-skab, alkoholisme, været fraværende). Karen giver ikke udtryk for, at hun savner Ian, mens han håber, hun vil flytte tilbage

Ians relation til den fremmede Michael Phelps

Påtaget hjælpsomhed

Ian forsøger at være hjælpsom overfor Michael, men egentlig vil han ger-ne have, at han går. Han bekymrer sig mere om, hvorvidt der kommer til Samtale at opstå pinlig tavshed imellem dem end om Michaels tilstand:

”’Are you ill?’ It seemed obvious, but he needed to stop the silences”

(p. 3, l. 64). distræt til at nå frem til en uddybning af det, der er sket i hans fortid.

Ian fortæller ikke Michael, at han og hans kone har problemer og, at hun mede samtidig med, at han selv graver i den fremmedes fortid: home.’” (p. 5, l. 136).

Ians nysgerrighed

Spørgsmål

Ian er nysgerrig overfor Michael og den måde, han opfører sig på, får ham til at stille spørgsmål:

“As the man made arrangements with the taxi people, Ian rewound the last few minutes and came up with three questions. Who were

Edie and George Higham? Why did the man knock when he had a phone anyway? And how did he know their house number?” (p. 3, ll.

47-49)

Ian frygter, at der skal opstå stilhed imellem Michael og ham, og han spørger ham derfor ud, men samtalen dør hurtigt hen, fordi Michael er for

Side 7

7

Svar Ydre karakteristik

Ian sammenstrikker Michaels livshistorie ud fra de få fragmenter, han har hørt, selvom hans historie reelt kunne have været fuldstændig anderle- synsvinkel.

des:

“Ian quickly knitted a story. An affair, a discovery, the separation, the alcoholism, the exclusion from his daughter’s wedding. But the regret in this man’s eyes could have told ten different stories” (p. 5, ll. 161-

164).

Ligeglad (p. 2, ll. 27-28).

Ian opgiver til sidst at få konkrete svar ud af Michael og erklærer, at han egentlig ikke er så nysgerrig og godt kan leve uden at få indsigt i denne mands liv: • Han beskrives som fortabt og hjælpeløs: ”He seemed lost, hanging ”Ian didn’t push for details. He could live without them, wasn’t that curious” (p. 5, ll. 163-164).

Michael Phelps

Michael Phelps er den vigtigste biperson i novellen. Det er hans indtræn-gen, der skaber et afbræk i Ians almindelige hverdag, og det er dét, der sætter handlingen i gang.

Læseren får ydre karakteriseringer af Michael, der er skildret gennem Ians

• Michael har en sort jakke på og sætter et sort håndaftryk på væg-gen hos Ian: ”[Michael] placed a hand on the bright yellow pain-ted wall inside the door, leaving a dark print.” (p. 2, ll. 22-23)

• Han har gråt, vådt hår, da han ankommer: ”The man brushed a hand through his grey, wet hair and looked a Ian, his eyes moist”

• Han er overraskende let: ”As he helped the surprisingly light man up…” (p. 4, l. 85).

on the doorframe for support” (p. 2, ll. 4-5).

• Ian har svært ved at vurdere, om han ser syg eller fuld ud: ”It was true he looked ill. Or very drunk” (p. 2, l. 11).

• Han har en socialrådgiver til at passe på sig: ”I’ll ring my social worker tomorrow” (p. 4, l. 120)

• Han er alkoholiker: ”It’s the alcohol you see” (p. 4, l. 120).

Side 8

8

• Michael er usikker på benene og er lige ved at falde. Han sam- Andres opfattelser af ham menlignes med et hjælpeløst barn og et dyr: ”...like a sobbing child” (p. 3, l. 55) og ”...like a newborn foal” (p. 4, 86).

Erindring

Michaels erindring

Michael synes distræt og uopmærksom på de ting, der foregår omkring ham, men hans fortidserindring står i stærkt kontrast til dette. Hans erin-dring om den begivenhed, der formegentlig har ført ham i den situation, han er i, står lysende klart for ham:

”’Twenty-two years.’ The answer came immediately, like a times ta-ble answer.” (p. 3, l. 73).

Michaels fortid

Michaels fortid bliver langsomt optrævlet gennem novellen, men den bliver aldrig fuldt ud fortalt, og hver gang, Ian nærmer sig kernepunkter i Michaels fortælling, stopper han op og afbryder sig selv:

”I should have walked her down the aisle you know” (p. 4, ll. 120-

121)

”’They wouldn’t let you?’ He waited a long time. ’I’ll ring again.’ He began to feel for his phone again.” (p. 5, ll. 126-127).

Menneskene omkring Michael behandler ham uden omsorg og respekt, men med en mine til at ville slippe af med ham:

• Taxachaufføren: Taxachaufføren forholder sig mere tvivlsomt end bekymret overfor sin potentielle kunde: ”He sounded dubious about his passenger rather than concerned” (p. 4, l. 86).

• George Higham: Den tidligere ejer af Ians hus, George Higham, er fast besluttet på ikke at hjælpe: ”George was apologetic, but firm in his determination not to help” (p. 4, ll. 104-105)

• Ian: Selvom Ian opfatter et bønfaldende blik fra ham: ”He looked imploringly at Ian, as though he might be able to help, to change something” (p. 4, l. 121-122). Alligevel forsøger Ian blot at komme af med Michael og fortryder, at han har lukket ham ind i huset:

”Ian tried again, beginning to regret his decision to allow the stranger into his house” (p. 2, ll. 29-30).

Karen

Fravær

Karen dukker først op i slutningen af novellen, men hendes fravær er åbenlyst hele vejen igennem den. Ian tænker hele tiden på, at hun ikke er

Side 9

9 der, og på den måde bliver hendes manglende tilstedeværelse meget tydelig for læseren.

Glad

Karen kan beskrives gennemgående som smilende og glad:

”She laughed, which he liked.” (p. 5, l. 131)

”When Karen walked in the front door, she smiled at Ian…” (p. 5, l.

138)

“She smiled…” (p. 5, l. 144-145).

Den dominerende i forholdet 30).

Da Karen kommer hjem overtager hun styringen af situationen.

”’Don’t be daft! You just take care, yeah? Ian will see you home. He’ll make sure you’re OK” (p. 5, ll. 147-148).

Karen har en helt anden selvsikkerhed overfor datteren end Ian og beor-drer hende ligefremt at gå indenfor:

”’You go in. It’s cold’” (p. 5, l. 150).

Da Ian kommer hjem, har Karen allerede taget datteren i bad. Hun har også her overtager styringen helt automatisk.

Karen synes dermed at være den dominerende i forholdet.

Corinne

Corinne er hele tiden lidt i baggrunden i novellen. Hun bliver skubbet in-dendøre, da Ian modtager Michael og ellers figurerer hun blot som en person, der sidder i baggrunden og ser tv eller står og trækker i ham:

”Corinne pulled at his jumper” (p. 3, ll. 43-44).

På trods af, at Corinne er i baggrunden, er hun ligesom Karen nærværen-de alligevel. Ian frygter, hvordan hun vil fortælle Karen om den fremmede, der er kommet på besøg i deres hus:

”God knows what Karen would say when Corinne told her” (p. 2, l.

Edie og George Higham

Gamle venner

Edit og George Higham er de tidligere ejere af huset, hvor Ian nu bor, men de er også tidligere venner med Michael:

”’We were friends. Good friends. I liked George very much’” (p. 3, l.

56).

En ødelagt relation

Da Ian spørger George, om han kender Michael, svarer han, at han kender ham, men uddyber det ikke. George afviser meget tydeligt at tale med Michael og foreslår, at Ian ringer efter politiet.

Side 10

10

Ian tænker, at George tidligere har været hjælpsom i forbindelse med varmesystemet i huset, men overfor Michael er han komplet uhjælpsom. på deres personlige egenskaber.

Da Ian spørger Michael, om han mistede kontakten til Edie og George svarer Michael, at både hans egen kone og George var retmæssigt vrede og, at de aldrig tale sammen igen. Læseren får dog ikke nogen uddybende forklaring:

”’Yes. George was angry. Quite rightly. My wife too. She couldn’t for-give me. We never speak now.” (p. 5, l. 159-160).

Tidligere venner

Michael og Higham-familien er tidligere venner, men der er sket et brud mellem dem. Læseren får ikke at vide, hvad dette brud består i, men må selv gætte sig til, hvordan det muligvis er relateret til det bryllup, Michael er skuffet over, at han aldrig blev inviteret til.

Navnesymbolik

Noveller er kort, koncentreret prosa, hvor der sjældent er plads til mange handlingstråde. Derfor er personerne og relationerne mellem dem noget af det mest centrale. I denne novelle er det værd at lægge mærke til per-sonernes navne, da de i flere tilfælde siger noget om både personerne og deres relationer til hinanden. Det er vigtigt, at du ikke overtolker, men i netop denne novelle synes mange af navnene at ligne ord, der kan passe Ian Harter

Navnet Ian har ligheder med det engelske ord ”iron”, der betyder jern.

Harter har ligheder med både det engelske ”hard” og ”heart” . I sammen-stillingen konnoterer hans navn noget hårdt, stålfast og uigennemtrænge-ligt. Dette kan overføres til hans personlighed, idet han ikke føler nogen medfølelse overfor Michael, men blot forsøger at få ham af vejen, og fordi han virker som den mindst kærlige og forstående overfor datteren.

Karen

Navnet Karen har ligheder med det engelske ”care”, der betyder omsorg og pleje. Navnets betydning passer til Karens personlighed. Hun er om-sorgsfuld overfor datteren og tager hånd om begivenheden, da hun kom-mer hjem.

Corinne

Navnet Corinne lægger sig tæt op ad navnet Karen, hvilket kan symbolise-re, at de to er tættere knyttet end Ian og Corinne.

Side 11

11

Michael Phelps Moderne tid

Michaels efternavn ”Phelps” har en åbenlys lighed til ordet ”helps”. Han har virkelig brug for hjælp, da han er en vildfaren alkoholiker, der er strandet i sine egne fortidserindringer. Dog kan man også læse hans ef-ternavn på den måde, at han rent faktisk hjælper. Han får Ian til at komme i kontakt med sin kone igen og hjælper ham til at tænke over sin egen situation.

Miljø og tid (Setting and time)

Miljø

Middelklasse

Ian bor i et almindeligt hus med tv, telefon, og læseren må konkludere, at han lever i et almindeligt middelklassemiljø.

Ian væmmes over den stank, der kommer fra Michael, hvilket viser, at han kommer fra et andet, mere rådt miljø:

“Ian could now smell the alcohol and another unspecific but foul odour” (p. 3, ll. 50-51).

Tid

Der er to slags tid i en novelle: den tid, handlingen foregår i (time) og den tid, novellen strækker sig over (duration).

Ian har et tv og Michael ringer fra en mobiltelefon, hvilket viser, at den tid, novellen udspiller sig i er nutiden.

Novellens tid

• Novellen starter in medias res, hvilket betyder, at læseren spring-er direkte ind i handlingen: ”The first thing Ian noticed, as the stiff door lurched open in his hand, was the icy rain…” (p. 2, l. 1).

• Novellen foregår kun over en enkelt aften, fra Michael banker på, til Ian kører ham hjem og kommer hjem til sig selv igen.

• Tiden er kronologisk uden flash-back, og det er kun gennem Mi-chaels opsplittede fortidsberetning, at læseren får indblik i en for-tid.

Titel og slutning (Title and ending)

I en novelle er titlen, begyndelsen og slutningen altid afgørende for tolk-ningen.

Titlen: ”Sorry for Disturbing you”

Titlen er et direkte udsagn, der går igen i hele novellen som noget, Micha-el udtrykker:

• ”I’m sorry...I shouldn’t disturb…” (p. 2,l. 17)

Side 12

12

• “I’m sorry, I…” (p. 2, l. 25)

• “Sorry.” (p. 2, l. 27)

• “’Sorry’, he whispered again” (p. 3, l. 41)

• “Sorry. Thank you. You’re very kind” (p. 4, l. 115)

• ”Sorry to disrupt your evening. You’ve been so kind” (p. 6, l. 167)

• “No, no. I’ll be fine. You go home to your wife and daughter. Sor-ry.” (p. 6, l. 170).

Slutningen

Fordi titlen går igen i slutningen, bliver start og slut bundet sammen af den. Det bliver ironisk, at Michael hele tiden undskylder og takker, fordi Ian reelt ikke hjælper ham, men blot forsøger at komme af med ham.

Da Ian, efter at have kørt Michael hjem, igen går rundt i sit hus, tænker han ikke mere over Michael, men vender tilbage til hverdagssyslerne.

Alligevel er der dog tegn på, at Michaels ”forstyrrelse” har ændret noget.

Michael bevæger sig forsigtigt op ad trappen, hvor hans datter og kone befinder sig. Slutningen kan derfor tolkes som en positiv åbning mod, at Ian kommer tættere på sin familie. Det er dog op ad trapperne, han går, hvilket kan føres over på, at det bliver en anstrengelse op ad bakke at nå sin familie. Men alle relationer er en kamp for at nærme sig hinanden:

”...and [he] took the first careful steps up the stairs” (p. 6, l. 170).

Temaer (Themes)

Der er flere centrale temaer i novellen, og du kan vælge blot at inddrage nogle af dem:

• Ægteskab

• Ensomhed

• Relation mellem forældre og børn

• Kommunikation

• Fortid og nutid

• Nysgerrighed overfor det at være ligeglad

• Mødet med det fremmede

• Afbrydelsen i dagligdagen

• Hjælpsomhed overfor forpligtelse

Budskab (message)

Budskabet i teksten kan være følgende:

• At man bør være åben for fremmede mennesker, fordi man kan lære af dem.

Side 13

13

• At det er vigtigt at have en tæt relation til de mennesker, der om-giver én, fordi man ellers kan ende ensom.

• At man ikke kun bør være hjælpsom af forpligtelse, men bør være opmærksom på, hvad menneskerne omkring én virkelig har behov for.

• At man bør være lyttende og interessere sig for andres historie for at kunne lære noget om sin egen.

• At ikke alle ”forstyrrelser” skal ses som forstyrrelser, men som øjenåbende afbrydelser.

Perspektiverende tekster

Når du er færdig med at analysere og fortolke novellen, bliver du bedt om at sætte den i perspektiv ved at diskutere mindst to af opgaveforlæggets

øvrige tekster/billeder, hvoraf mindst ét skal være en tekst. Nedenfor

gennemgår vi kort, hvad vi mener, er det mest centrale for de fire tekster og de to billeder og sætter dem i relation til ”Sorry for Disturbing You”.

Tekst 2: Andrew Philip: ”The Ambulance Box”

Det vil være mest oplagt at perspektivere til ”The Ambulance box”, hvis du i din analyse af novellen har valgt at fokusere på forholdet mellem Michael og Ian og Ians forsøg på at hjælpe Michael.

Tolkning af digtet ”The Ambulance box”

Et uforståeligt ansvar

I digtet ”The Ambulance Box” er jeget blevet givet en førstehjælpskasse, han ikke selv forstår. Digtet kan tolkes på den måde, at mennesket som-me tider bliver givet mulighed for at hjælpe andre uden at kunne svare på hvorfor. Pludselig kan man sidde med et uforståeligt ansvar overfor et problem, man ikke føler, man havde påtaget sig:

”No one can swear how it [the first-aid kid]fell into our hands.” (p. 7, ll

1-2).

Hjælpen som et privilegium

I slutning af digtet står der, at jeget også har mærket smerte og brud, men at det alligevel er hans opgave at hjælpe og kurere. Samtidig er han i stand til at hylde livet. Han tager det anvar på sig, der ligger i at varetage førstehjælpskassen (the ambulance box). Han har overskud til at hjælpe andre trods sin egen smerte:

”broken bandaged set to heal” (p. 7, ll. 13-15).

Side 14

14

”The Ambulance box” i relation til “Sorry for Disturbing You”

At sige ja til at hjælpe

Budskabet i både digtet og novellen kan forstås sådan, at man bør være åben overfor at hjælpe andre. Mennesker, der behøver hjælp, kan kom-me uforudsigeligt, men man bør være parat til at hjælpe.

Den psykiske førstehjælpskasse

Det centrale i begge tekster er, at vi alle bærer på en ”ambulance box” i form af det psykiske beredskab, der gør os i stand til at hjælpe andre mennesker. Vi kan blive overrasket over, hvor meget en ydmyg hjælp eller en samtale kan betyde for et menneske. Dermed kan vi blive overra-sket over den ”førstehjælpskasse” (the ambulance box), vi uvidende bæ-rer rundt på.

Ians reaktion elskede lever i ham (vi antager her, at det er en mandelig jegfortæller), I novellen forsøger Ian at hjælpe Michael og inviterer ham indenfor i ste-det for bare at smide ham ud med det samme. På den anden side er han ikke fuldt ud klar over, hvor meget det betyder at få talt ud, og derfor slår ladt bog ved soluret: han sig til takke med at hjælpe Michael halvhjertet ved at køre ham hjem og lade være med at spørge uddybende til de begivenheder i hans liv, der tydeligvis plager ham. Ian har ikke forstået de muligheder, han selv har for at hjælpe og det potentiale, der ligger i den ”ambulance box”, han bærer med sig.

Tekst 3: Douglas Dunn: ”Love Poem”

Vælger du at relatere til ”Love Poem” vil det være mest oplagt at gøre det i forbindelse med en tolkning af hovedteksten, hvor du har haft hovedfo-kus på relationen mellem Michael og hans familie og i særdeleshed hans kone Karen.

Tolkning af digtet ”Love Poem”

Kærlighedsdigt

I selve digtets titel erklæres det, at det er et kærlighedsdigt. Alligevel handler det om den afstand, der kan være mellem to på trods af deres nærhed. Jegfortælleren skriver, at han lever i sin elskede, ligesom hans men alligevel bliver hun sommetider væk. Tilbage er kun faktorer, der minder om hendes fravær som lyden af en knirkende gynge eller en efter- ”There is only the swing creaking, that you have just left, Or your fa-vourite book beside the sundial.” (p. 8, ll. 4-5).

Side 15

15

Afstanden

Fortælleren skriver, at han og hans elskede er som to haver, der er for-fulgt af hinanden. Det virker som om, de hele tiden har svært ved at nå hinanden: Jegfortælleren opdager kun hendes efterladte spor og forstår kærligheden som en jagt. Den elskede optræder aldrig i digtet, men er der kun i kraft af sit fravær.

”Love Poem” relateret til ”Sorry for Disturbing You”

Fravær

Ligesom i digtet er der i novellen ”Sorry for Disturbing you” en afstand mellem Ian og hans familie og især hans kone Karen. Hun dukker først op i slutningen af novellen, men er der alligevel hele vejen igennem i kraft af sit fravær: Ian savner hende, ønsker hun ville flytte tilbage igen og er be-kymret for, hvordan hun vil reagere.

Tekst 4: Alfred Tennyson ”Tears, Idle Tears”

Vælger du at relatere til ”Tears, Idle Tears” vil det være mest oplagt at gøre i forbindelse med en tolkning af hovedteksten, hvor du har haft ho-vedfokus på samspillet mellem og forskellen på fortid og nutid.

Tolkning af digtet ”Tears, Idle Tears”

Tvetydighed

Digtet ”Tears, Idle Tears” har ikke noget entydigt, letforståeligt budskab.

Jeget i digtet får tårer i øjnene uden at kunne sige hvorfor. Han ved, at det har noget med fortiden at gøre, men beskriver den både som en gud-dommelig fortvivlelse:”Divine despair” (p. 9, l. 2) og som glade efterårs-marker: ”happy Autumn-fields” (p. 9, l. 4). Dette skaber stor tvetydighed om, hvorvidt han begræder sit minde, fordi det er trist eller fordi, det er lykkeligt.

Værdifuld fortid

Jeget beskriver i starten fortiden som det friske og forunderlige, men se-nere som det diametralt modsatte. Til sidst erklærer han, at fortiden er ham kær, men sammenligner den samtidig med kys husket efter døden:

”Dear as remembered kisses after death” (P. 9, l. 16). Han konkluderer i sidste vers, at fortiden er døden i livet: ”O Death in Life, the days that are no more.” (p. 9, l. 20).

”Tears, Idle Tears” relateret til ”Sorry for Disturbing You”

Erindringen af fortiden

I digtet er fortiden det centrale. I novellen ”Sorry for Disturbing You” spiller fortiden ligeledes en stor rolle. Michael er kommet ud i

Side 16

16 alkoholmisbrug og en hvileløs tilstand, hvor han forgæves forsøger at opsøge sin fortid. Ligesom i digtet er hans fortid forbundet med en tvetydighed, som læseren aldrig får en løsning på. Han forbinder sin fortid med fortrydelse og fortvivlelse, men forsøger alligevel at opsøge de mennesker, der har ført ham der ud, hvor han er. Det forbliver dog uvist for læseren, hvad denne fortid reelt består i.

Tårerne Flere ensomme mænd

I digtet er det svært at vurdere, hvad der er grunden til jegets tårer.

På samme måde har Ian flere gange svært ved at vurdere, om Mi-chael reelt græder, eller om det blot er regn i hans ansigt: ”He loo-ked at Ian, who noticed a tear run down the side of his nose. Or was it rain?” (p. 3, ll. 74-75)

Døden i livet

Michael i novellen er forfulgt af sit fortidsspøgelse, der er som ”Death in Life” for ham. Han synes at sidde fast i ét enkelt fortidsminde og kan ikke komme videre. Samtidig betyder Michaels fortid også noget for Ian. Ian erfarer gennem Michaels ustrukturerede historie, at en enkelt begivenhed eller uopmærksomhed overfor familien kan få alvorlige konsekvenser.

Man kan tolke novellen sådan, at Ian lærer, at han ikke skal sidde fast i sin fortid, idet han til sidst vælger at gå op ad trappen til sin familie for at blive forenet med dem i nuet.

Tekst 5: Kerby Anderson: ”Male Loneliness”

Vælger du at perspektivere til ”Male Loneliness”, er det mest oplagte at have fokuseret på Michaels ensomhed som noget af det centrale.

Indholdet af artikel-uddraget ”Male Loneliness”

Hovedbudskabet i artiklen er, at der er flere ensomme mænd end kvinder.

Dette beror på flere ting:

• Mænd har færre venner end kvinder.

• De har dårligere færdigheder i forhold til at skabe relationer til andre, end kvinder har.

• De er dårligere til at udtrykke følelser.

• De er dårligere til at udvise empati og indfølelse overfor andre.

• De er mere isolerede.

• De har større tendens til at konkurrere, hvilket giver dem færre tætte venner.

Side 17

17

”Male Loneliness” relateret til ”Sorry for Disturbing You”

Michael Billedbeskrivelse

I novellen ”Sorry for Disturbing You” er Michael et tydeligt eksempel på en ensom mand, der er blevet ekskluderet fra sin familie og tilsyneladen-de ikke har nogen nære venner. Du kan i din analyse overveje, hvilke ka-rakteristika fra artiklen ”Male Loneliness”, der passer på Michael.

Ian

Ian vælger at gå op ad trappen til sin familie og derved skabe kontakt. Han udviser imidlertid mangel på indlevelse overfor Michael og har svært ved Ensomhed at udtrykke sine følelser. Du kan overveje, hvorvidt du mener, at Ian ligger i ”farezonen” til at blive en af disse enlige mænd, som artiklen beskriver, og hvad han i såfald kan gøre for ikke at blive det.

Billede 1: Lucian Freud: Man in Chair

Det er mest oplagt at perspektivere til billedet Man in Chair , hvis du i din analyse af ”Sorry for Disturbing You” har fokuseret på ensomhed eller fortid overfor nutid.

Tolkning af billedet Man in Chair

Billedet illustrerer kun én skikkelse i form af en ældre mand. Han er meget fjern i blikket og sidder i et gråt værelse i en gammel lænestol iført gråt tøj. Hans fingre hviler på benene som om, han er på vej til at rejse sig, men alligevel bliver ved med at sidde stille. Bag ham ligger en ubestem-melig hvid tøj-eller papirsbunke. Billedets farver er nedtonede og bidrager til dets dystre stemning.

Den ældre mand sidder helt alene trængt op i en krog og virker ensom og forladt. Det faktum, at han ser ud til at være på vej til at rejse sig, men alligevel bliver siddende, tyder på en handlingslammelse og magtesløs-hed.

Fortid

Bag manden på billedet ligger noget, der kunne se ud som sammenkrøllet papir. Det kan tolkes som hans fortid, der ligger sammenkrøllet bag ham.

Han er trængt op i en mørk krog og synes ikke at have nogen steder at gå hen, fordi det, han kikker på, heller ikke er værd at rejse sig og gå hen til.

Side 18

18

Man in Chair relateret til ”Sorry for Disturbing You”

Magtesløshed

Manden på billedet kan sammenlignes med Michael i novellen ”Sorry for Disturbing You”. Han sidder fast, og der er hverken hjælp at hente i hans sammenkrøllede fortid eller fremtiden, han stirrer tomt på. Han er ældet og alting omkring ham er i nedtonede farver, ligesom det er det for Mi- mørkegrå formationer.

chael.

Mellem fortid og fremtid

Manden sidder i ensomhed, og der synes ikke at være nogen til at hjælpe ham ud af hans fastfrostne situation. På samme måde som manden på billedet sidder Michael i novellen imellem fortid og fremtid ud af stand til at bevæge sig.

Billede 2: James Dignan: Loneliness (2006)

Det vil være oplagt at vælge at perspektivere til billedet Loneliness, hvis dit hovedfokus i analysen af ”Sorry for Disturbing You” har været ensom-hed, fortid overfor nutid eller relationen mellem hovedpersonen Ian og billedet.

hans familie.

Tolkning af billedet Loneliness

Billedbeskrivelse

Billedet illustrerer en mand i gråtoner, der sidder på en bænk og stirrer ned i jorden med hovedet hvilende i sine hænder. Omkring ham er far-verne lyse, og der sidder en uidentificerbar skikkelse på en bænk bag ham.

Skikkelsen kigger den modsatte vej end manden. Selve billedet med man-den og den anden skikkelse er sat ind i en forskudt ramme, der består af Ensomhed

Manden på billedet synes at være fjern fra resten af rummet, han sidder i.

Både hans grå farve, hans kropsholdning og det, at han stirrer ned i gulvet angiver, at han er ensom og fortabt. Hele billedet er sat ind i en grå ram-me, der giver billedets helhed en nedtrykt stemning.

Kontrast

Den skikkelse, der sidder bag manden, er modsat ham holdt i lyse farver, der passer ind i omgivelserne. Det kan tolkes sådan, at manden sidder udenfor den glæde og positivitet, der befinder sig i resten af verdenen.

Han har samme farve som den trykkende grå ramme, der er uden om

Side 19

19

Loneliness relateret til ”Sorry for Disturbing You”

Michael står udenfor verden

Den grå mand på billedet kan sammenlignes med Michael i ”Sorry for Disturbing You”. Michael føler sig udenfor og i kontrast til den positive verden, som han oplever hos Ian. Ian holder sine familieproblemer skjult, og Michael opdager aldrig, at der også er noget galt i hans familie. Derfor føler han, at han står som den grå skikkelse i det lyse rum, og da han sæt-ter et beskidt håndaftryk på den lyse mur i Ians hjem, er det et direkte symbol på dette. den.

Ian står udenfor sin familie

Manden på billedet kan imidlertid også sammenlignes med Ian. Hvis man ser den lyse skikkelse i baggrunden som en kvinde, kan den grå mands ensomhed ses som udtryk for, at han står udenfor sin familie eller sidder med ryggen til den kvinde, han elsker. Han har muligheden for at vende sig om og komme i kontakt med kvinden, ligesom Ian har det i novellen, men han bliver siddende i stedet for at tage kontakt. I virkeligheden sid-der manden og kvinden på billedet meget tæt på hinanden, men deres bortvendte ansigter skaber alligevel stor distance mellem dem, hvilket også er kendetegnende for Ians relation til Karen.

Opgave B

Opgave B er adskilt fra opgave A og skal derfor have sit eget afsnit. Allige-vel er den relateret til opgave A, og du skal bruge de observationer og tolkninger, du foretog i opgave A for at kunne svare på B-opgaven.

Dialog (Dialogue)

Dialogens betydning for novellen

• Novellen er båret af dialog, da der ikke er særlig meget handling i

• Forfatteren gør brug af en teknik, man kan kalde ”show it, don’t tell it”, idet det er op til læseren gennem dialogen at tolke det, der sker, uden det nogensinde bliver sagt direkte.

• Læseren må tolke personernes personligheder gennem dialoger-ne, de fører med hinanden. Fx afslører Ian negative person-lighedstræk ved sin påtagede høflighed i dialogerne med Michael, da han i virkeligheden helst vil være fri for hans tilstedeværelse.

• Det er gennem dialogen, at læseren kan opfatte forskelle mellem det, Ian tænker og det, han siger fx, at han fortier sine problemer med konen, da Michael spørger til hende og i stedet spiser ham af med at sige, at hun snart vil komme hjem: ”’She’s on her way ho-me. She’ll be here soon, then I’ll run you home.’” (p. 5, l. 136).

Side 20

20

Dialogens betydning for personerne i novellen

• Dialogen er ikke kun vigtig for den måde, novellen er skrevet på, men også for personerne i den. Michael udleverer flere gang brudstykker af sin fortidshistorie, men dialogen mellem Ian og ham bliver afbrudt, og kommunikationen mislykkes.

• På trods af, at Ian ikke får nogle endelige oplysninger om Michaels fortid, tillader han sig at tolke på den. Han danner sin egen kon-struktion af historien ud fra brudstykker af en dialog.

• På samme måde kan man sige, at læseren af novellen ud fra den aften, der skidres, danner sig ideer og forestillinger om personer-ne og deres forhistorie. Ians gætterier om, hvordan Michaels livs-historie hænger sammen, kunne lige så godt have været nogle, læseren havde foretaget. På den måde tvinger novellen os til at tænke over, hvordan vi selv tolker ud fra korte dialoger med mennesker vi møder, men også, hvordan vi fortolker litteratur.