The Hurt Man

Side 1

1

Study guide til ”The Hurt Man”

OPGAVE A .................................................................................... 2 RESUMÉ AF TEKSTEN ............................................................................ 2 INDGANGSVINKLER TIL ANALYSEN OG FORTOLKNINGEN .............. 3

PERSONKARAKTERISTIK (CHARACTERIZATION) ............................. 4 MAT FELTNER ..................................................................................... 4 NANCY FELTNER .................................................................................. 6 BEN FELTNER ...................................................................................... 7 THE HURT MAN .................................................................................. 8

SYNSVINKEL OG FORTÆLLER (POINT OF VIEW/NARRATOR) .......... 8

SYNSVINKEL ........................................................................................ 8 BILLEDE 1: COWBOYS DRINKING AT BAR ................................................. 15 FORTÆLLER ........................................................................................ 9 BILLEDE 2: HAYES LION FRONTIER WOMAN ............................................ 16 MILJØ OG TID (SETTING AND TIME) ............................................ 10 OPGAVE B ................................................................................. 17 MILJØ ............................................................................................. 10 ÅBENBARING (EPIPHANY) .................................................................... 17 TID ................................................................................................. 10 SPROG (LANGUAGE) .................................................................. 11 TITEL OG SLUTNING (TITLE AND ENDING) ................................... 11 TEMAER (THEMES)..................................................................... 12 BUDSKAB (MESSAGE) ................................................................ 12 PERSPEKTIVERENDE TEKSTER ..................................................... 12 TEKST 2: R. S. THOMAS: ”FARM WIFE” ................................................. 13 TEKST 3: CATHY LUCHETTI: ”MEN OF THE WEST. LIFE ON THE AMERICAN

FRONTIER” ....................................................................................... 14 TEKST 4: A. E. HOUSEMAN “INTO MY HEART AN AIR THAT KILLS” ............. 15 Tip: For at springe til et afsnit i vejledningen, klik da på overskriften i indholdsfortegnelsen

Side 2

2

Vores fortolkninger

Når du bruger vores noter, er det ikke sikkert, at du finder lige præcis det, du søger. Det kan være, at vi har lagt vægt på helt andre ting, end du har, eller at vi har tillagt noget stor værdi, som du har forkastet som ligegyl-digt. Lige præcis det, at vi har fokuseret på andre ting end dig kan dog være informationer, som kan være lige så nyttige, som dem du startede ud med at lede efter, så lad være med straks at forkaste dem eller værre: straks at forkaste dine egne noter! Overvej i stedet hvorfor vi har et andet syn på den givne tekst end dig. Det kan nemlig hjælpe dig til at uddybe din analyse, så den bliver bedre og mere sammenhængende.

Vores fortolkninger vil i de fleste tilfælde være efterfulgt af citater, der understøtter dem. (Denne teknik skal du for øvrigt også bruge citaterne i din endelige opgave). Du kan på den måde hele tiden orientere dig i, hvad vi mener og tage stilling til, om du er enig.

Notepapiret

Notepapiret er altså en indsamling af alle de situationer, elementer, cita-ter og temaer vi finder, det kunne være relevant at komme ind på i en

analyse og fortolkning af teksten/teksterne. Du kan umuligt fylde alle no-

taterne og citaterne ned i din opgave, og dette er heller ikke meningen.

Du skal derimod bruge noterne og citaterne som en hjælp til at komme i gang med din egen opgave og til at pege dig i retningen af netop din ana-lyse og fortolkning.

NB: Husk, at du til eksamen selv skal være i stand til at lave analysen og fortolkningen uden hjælp fra vores notepapir. En god idé er derfor selv at

prøve at lave analysen af teksten/teksterne, inden du anvender noterne

herunder. På den måde kan du også finde ud af, hvad du finder svært og arbejde ekstra grundigt med dette.

Trin for trin vejledning

Til at guide dig igennem teksten har vi lavet en trin for trin vejledning, der viser dig, hvordan du selv får taget hul på analysen og fortolkningen. Vil du selv prøve først, inden du kigger på vores noter, hent da vejledningen til essay her og analysemodellen til short essay her.

Opgave A

Resumé af teksten

Hovedpersonen i novellen ”The Hurt Man” er den femårige Mat Feltner, der indtil sit fjerde år er blevet nøje overvåget af sine forældre, der har mistet deres andre børn tidligt. Fra Mats fjerde år får han dog mere fri-rum, og en dag bliver han vidne til, at hans mor må tage sig af en meget

Side 3

3 ilde tilredt mand. Han oplever hende i en hel anden situation, hvor han pludselig bliver tilsidesat for noget, der kræver mere opmærksomhed end ham. Oplevelsen får stor indflydelse på ham. Han iagttager et andet men-neske, der er tæt på døden, og de erfaringer, han gør sig under begiven-heden, efterlader et evigt minde hos ham.

Indgangsvinkler til analysen og fortolkningen

Det er altid svært at finde ud af, hvordan man skal starte et essay, og hvad der skal være den røde tråd igennem den. I engelsk er det meget vigtigt, at du fra start vælger et fokus, der kan bære din opgave igennem hele vejen. Du skal nemlig relatere de øvrige tekster i opgaveforlægget til ana-lysen af hovedteksten, og derfor er det helt afgørende, at den røde tråd

også kan binde an til de tekster/de billeder, du vælger at relatere den til.

Nogle af dem kunne være:

Kvindeskildring (women’s role in society)

Du kan i din analyse lægge hovedvægten på kvindeskildringen. I den for-bindelse kan du overveje:

• Hvordan er kvinden traditionelt blevet skildret?

• Hvilke roller tillægges kvinden traditionelt?

• Hvordan er kvindens stilling i forhold til mandens?

• Hvordan har synet på kvinden ændret sig?

Perspektivering: Vælger du denne indgangsvinkel kan du sætte kvinde-skildringen i tekst 3 og billede 1 overfor kvindeskildringen i tekst 2 og bil-lede 2 samt det, der skildres i selve novellen.

Livserfaring (life experience)

Du kan lægge dit fokus på livserfaringer. Vælger du dette kan du overveje:

• Hvilke livserfaringer er eksistentielle og almene?

• Hvordan gør man bedst erfaringer?

• Kan man lære af andres erfaringer?

• Hvornår er man gammel nok til at kunne tåle at blive konfronteret med døden?

Perspektivering: Vælger du denne indgangsvinkel er det mest åbenlyst at sætte novellen i relation til tekst 4 og et af billederne.

Forældre og børn (parents and children)

Et perspektiv, man kan lægge på tolkningen er relationen mellem børn og forældre.

• Er der forskel på rollerne mellem mor og barn og far og barn?

• Hvor meget bør forældre værne deres børn overfor omverdenen?

• Hvor stor en betydning har barndommen for ens voksentilværel-se?

Side 4

4

Perspektivering: Vælger du denne indgangsvinkel kan du relatere til tekst

2 og 4 samt billede 2.

Det lovløse vesten

Et andet perspektiv, man kan lægge på novellen er volden i det lovløse vesten.

• Hvilke lovmæssigheder gør sig gældende i 1800-tallets vestern- tidligere har været slaver.

miljø?

• Hvordan svarer det til vores love i dag?

• Hvordan løste man problemerne dengang, og ville det være hold-bart i dag?

Perspektivering: vælger du at fokusere på vesten og det voldelige, vil det være oplagt at relatere til tekst 3 og billede 1.

Personkarakteristik (Characterization)

Mat Feltner

Hovedpersonen i novellen er Mat Feltner. Der gives ikke nogen eksplicit eller ydre personkarakteristisk af ham, men læseren må selv tolke en per-sonkarakteristisk ud fra den måde, hvorpå han tænker og handler.

Mat Feltners beskyttede tilværelse

Beskyttet tilværelse

Selvom Mat kun er fem år i novellen, er der alligevel skildret et skel mel-lem hans fortid og hans nutid. I de første fire år af hans liv er han blevet over-beskyttet af både sine forældre og ægteparret Cass og Smoke, der Et ønskebarn

En af grundene til, at Mat har levet en meget beskyttet tilværelse er, at hans forældre tidligere har mistet andre børn, og at han er kommet som en glædelig overraskelse for dem. Han beskrives endda som en velsignel-se:

”[…]he had come unexpectedly, ’a blessing.’” (p. 2, l. 27).

Mere frirum

Hans mor er stadig bange for de farer, der lurer i landsbyen, men hun giver Mat mere frirum, da han fylder fem:

“For the first four or so years of his life he was closely watched[…]But now he was five, and it was a household always busy with the work of the place, and often full of company. There had come to be times,

Side 5

5 because his grown-ups were occupied and he was curious and active, when he would be out of their sight.” (p. 2, ll. 30-32).

Landsbyens farer

Det, Mats mor er bange for, er, at Mat skal våge sig ud i byens trængsler.

Da han bliver fem, begrænser hun dog sine restriktioner og forbyder ham kun at gå ind i de overfyldte menneskemængder, der finder sted, når der er meget druk:

”She would not let him go into the town, and she would not trust him to go anywhere else, for fear that he would escape into the town from where else she let him go. She kept him in sight” (p. 3, ll. 46-48).

Barnets perspektiv

Køns-spørgsmål

Mats smukke nabopige Margaret Finley arver hans tøj efter ham. For ham er det uden betydning, om hun er en dreng eller en pige. Dette viser, at han fra sit barnlige perspektiv endnu ikke har taget stilling til kønslige spørgsmål:

”[…] Margaret Finley, who to him might as well have been another boy tool little to be of interest, or maybe even a girl, though it hardly mattered” (p. 2, ll. 3-5).

Tidlig erfaring

Den erfaring om tab, Mat gør sig, er én, der reelt er forud for hans alder og, som han først senere vil være fuldt ud i stand til at begribe. Dette viser også, at han ser tingene anderledes end de voksne på grund af sin alder:

”Loss came into his mind then, and he knew what he was years away from telling, even from thinking...” (p. 5, ll. 127-128).

Mats åbenbaring (epiphany)

Døden

Mat er tidligt blevet konfronteret med døden. Allerede før, han er fem år, har han fået at vide, at han har søskende, der ligger på kirkegården og, at hans mor er klædt i sort, fordi hun sørger over dem. På trods af dette, er det imidlertid først i konfrontationen med den sårede mand, at han reelt opdager betydningen af døden.

Overrasket

Mat bliver ikke forskrækket over den blodige mand, der kommer løbende mod hans mor og ham, men han bliver overrasket over sin mors reaktion.

Dette viser, at han har fuld tillid til hende og er overbevist om, at hun vil beskytte ham. Da hun ikke går ind i huset efter ham, overrasker det ham:

Side 6

6

”What finally surprised him was that she did not do so” (p. 3, ll. 66-

67).

Konfrontation med døden

Fordi Mats mor ikke kommer ind i huset lige med det samme, bliver Mat kortvarigt ladt alene med den sårede mand. Dette gør, at han får tid til at studere ham. På den måde bliver han konfronteret med en mand, der er tæt på døden. Han indser i dette møde, at døden er livets uundgåelige konsekvens.

Konfrontation med kvinden

Mat overraskes anden gang af det, han ser i sin mors blik. Han ser hende skubbe alt andet til side for kun at koncentrere sig om den sårede mand.

Han har været vandt til hendes omsorg, men har aldrig set den som noget særligt. Pludselig ser han situationen som om, at hans mor tager sig af hele den sårede verden. Dermed bliver Nancy symbol på kvinden, der tager sig af alle verdens sorger:

”To him, then, it was as though she leaned in the black of her mourn-ing over the whole hurt world itself, touching its wounds with her tenderness, in her sorrow” (p. 5, ll. 124-126).

Nancy Feltner

Livsglad trods sorg

Nancy Feltner er Mats mor. Hun har tidligere mistet flere af sine børn og er klædt i sort, fordi hun sørger. Trods sit tab er hun ikke en frygtsom kvinde. Hun er styret af praktisk tænkning og positivitet:

”she was a woman of practical good sense and strong cheerfulness”

(p. 3, l. 40).

Frigørende indstilling

På trods af, at hun har mistet flere af sine børn, er Nancy af den opfattel-se, at hun, når tiden er inde, må lade Mat slippe væk fra sin beskytter-trang:

”She knew that the world was risky and that she must risk her surviv-ing child to it as she had risked the others” (p. 3, ll. 40-41).

Det farlige

Nancy er erfaren og ved, at små uenigheder i en stor forsamling hurtigt kan udvikle sig og blive farlige, og derfor holder hun godt øje med Mat.

Alligevel bestemmer hun sig for at vise ham farene. Da hun lader ham alene med den sårede mand er det fordi, hun har overvejet situationen og mener, at Mat er klar til det.

Side 7

7

Autoritet Stærk kvinde

Nancy har autoritet overfor mændene, og det er hende, de retter sig efter, når de skal pleje den sårede mand:

”[…] unhesitating, unthinking acceptance of that authority” (p. 4, l.

88). som en kvinde, der er i stand til at klare alle de genstridigheder, der sæt- Ansvar

Nancy overtager hele ansvaret for situationen, taler den sårede mand til ro og dirigerer mændene til at hente læge, bringe vand og skære den så-rede mands trøje af ham. Hun vasker manden systematisk og sørger for at stoppe hans blødninger.

Initiativ

Det er tydeligt, at det er et mandsdomineret samfund, Nancy kommer fra, og da hun skal henvise til sit hus, nævner hun sin mands navn:

”’You’re at Ben Feltner’s house,’, she said.” (p. 4, ll. 93-94).

Alligevel er det Nancy, der tager styringen, da den sårede mand skal hjæl-pes. Mændene respekterer fuldt ud hendes autoritet og lader hende sty-re.

Alt i alt skildres Nancy som en stærk og initiativrig kvinde, der trods det, at hun har mistet flere børn og kommer i en ekstrem situation, hvor liv og død afhænger af hende, formår at bevare kontrollen. Også Mat ser hende tes foran hende:

”a woman who did what the world put before her to do” (p. 4, ll.

113-114).

Ben Feltner

Ben Feltner nævnes kun i sammenhæng med sin kone Nancy:

”Mat had come late into the lives of Nancy and Ben Feltner, after the deaths of their other children” (p. 2, ll. 26-27).

Han er netop vigtig i kraft af sit fravær. Hans fravær gør, at Nancy er den eneste nærværende forældre overfor Mat, og hendes tilstedeværelse bliver derfor ekstra dominerende.

Side 8

8

The Hurt Man

Den blodige mand

Skikkelsen, der giver navn til novellens titel, er ”The Hurt Man”. Han Synsvinkel og fortæller (point of view/narrator)

kommer løbende mod Mat og hans mor med blod i hår, ansigt og på skjor-ten:

”His hair, face and shirt were bloody, and his blood dripped on the road” (p. 3, l. 62). Alligevel bliver Mat og hans mor ikke forskrækkede ved synet af ham.

Unavngiven

Mat erfarer aldrig navnet på den sårede mand, men for ham bliver han indbegrebet af alt det, der er såret. Nancy har aldrig før kendt ham, men da hun sidder overfor ham er det som om, hun alligevel altid har kendt ham:

”It was as though she knew him without ever having known him be-fore” (p. 4, ll. 90-91).

Som et barn

Da Nancy hjælper den sårede mand, taler hun til ham som til et barn, hvilket viser, at hun er som en mor for ham, selvom han er en voksen mand:

”She kept saying to him, as she would have spoken to a child, ’You’re going to be all right’” (p. 4, ll. 109-110).

Synsvinkel

Skiftende synsvinkel

Synsvinklen i novellen er skiftende. Læseren ser både begivenhederne fra Nancys og Mats perspektiv.

• Nancys perspektiv: fx: ”But in spite of her losses, Nancy Beechum Feltner was not a frightened woman[…]She knew that the world was risky and that she must risk her surviving child to it as she had risked the others” (p. 3, ll. 40-42).

• Nancy og Mats perspektiv: fx: “From where they sat they could see down into the town[…]” (p. 3, l. 51), “Mat and his mother were not surprised” (p. 3, l. 58).

• Mats perspektiv: fx: “Mat felt no intimimation of threat or dan-ger” (p. 3, l. 62), “Mat could see her through the door glass…” (p.

3, l. 71).

Side 9

9

Effekten af synsvinkelskift • “[…]as her son would learn.” (p. 3, l. 38) Den skiftende synsvinkel gør, at begivenhederne ikke kun skildres gennem ét perspektiv, men at læseren får adgang til flere opfattelser af den sam-me situation. Dermed er der ikke én karakter, der gives autoritet til at fortælle situationen, men fortælleren, der vurderer alle begivenhederne.

Fortælleren kommer dermed til at stå ovenover begivenheder og konklu-dere på dem.

Fortæller Spænding og forventning

Alvidende fortæller

Novellen er fortalt af en alvidende fortæller (omniscient narrator), der kan fortælle både fra hovedpersonens nutid, fortid og fremtid:

”For the first four or so years of his life he was closely watched[…] But Retorisk spørgsmål now he was five…” (p. 2, ll. 28-29).

Forudsigelser

Fortælleren tager flere steder forskud på de kommende begivenheder og kommer med forudsigelser ( predictions) og forvarsler (omens):

• ”[…]she would begin to matter to him a great deal in a dozen years, and after that she would matter to him all his life.” (p. 2, ll.

5-7).

• “[…]when the time came she straightforwardly did so.” (p. 3, l. 42)

• “[…]that the man could die and someday would” (p. 5, l. 133)

• “[…]After that, her losses would be his. The losses would come.

They would come to him and his mother. They would come, even as Mat watched, growing old, to his grandson, Andy, who would remember his stories and write them down” (p. 5, l. 139-143)

Forudsigelserne, der kommer løbende i novellen, skaber spænding hos læseren. Dette retoriske virkemiddel fører til, at læseren forventer en afslutning, der skal udløse spændingen og forklare forvarslerne.

Fortælleren indfrier til sidst i novellen læserens opbyggede spænding ved at stille et retoriske spørgsmål, som fortælleren selv delvist besvarer:

”What did he learn from his mother that day? He learned it all his life… The losses would come…” (p. 5, ll. 138-139).

Det overlades dog stadig til læseren at fortolke, hvilken betydning, der ligger i svaret.

Side 10

10

Miljø og tid (Setting and time)

Miljø

Velhavende

Læseren får ikke stort indblik i, hvorvidt familien Feltner er velhavende eller ej, men der er nogle faktorer, der peger på, at det er tilfældet. Mats nabo Margaret Finley arver hans tøj, når han er vokset ud af det. Det er ikke kun hans forældre, men også ægteparret Cass og Smokey, som er tidligere slaver, der ser efter ham:

”[…]he was closely watched, by his parents and also by Cass and smokey, Cass’s husband, who had been slaves” (p. 2, ll. 28-29).

Port William

Mat bor sammen med sin familie i den lille landsby Port Williams, der består af to rækker af huse langs en gennemkørsel, der er for lille til at nogen vil værdige sig til at kalde den en vej. I den ene ende af vejen ligger en skole, og i den anden ende ligger en kirkegård. Derimellem er et bu-tikscenter, to salooner, en kirke, en bank, et hotel og en smed. Læseren danner sig let et billede af en western-by.

Fra skole til kirke

Det kan tolkes symbolsk, at byen består af en vej fra skole til gravsted. På den måde bliver byen et billede på et menneskeliv fra barn til alderdom og død. At stedet er skildret på denne måde, er med til at underbygge, at novellen handler om hele Mats liv.

Tid

Der er to slags tid i en novelle: den tid, handlingen foregår i (time) og den tid, novellen strækker sig over (duration).

Western-tid

Der er en hel konkret tidsangivelse i novellen. Den foregår i sensommeren

1888:

”the late summer of 1888” (p. 3, l. 50). Ligesom stedsbeskrivelserne viser tiden, at handlingen kunne udspille sig i en western-tid.

Novellens tid

Springende tid

Novellen springer mellem nutidsskildringer, forvarsler om, hvad der kommer til at ske og skildringer af fortidige begivenheder. Kronologien er dermed brudt.

Side 11

11

Konsekvenser af enkeltbegivenheden

Fortælleren har overblik over både for-, nu- og fremtid. Gennem skildrin-gen af alle disse tider viser han, hvor stor indflydelse enkelte begivenhe-der kan få for et helt liv.

Én begivenhed

Den centrale begivenhed i novellen, hvor hovedpersonen overværer sin mor redde en mand, bliver også en hel central begivenhed i hovedperso-nens liv. Den får konsekvenser langt ud i fremtiden:

”But from that day, whatever happend, there was a knowledge in

Mat that was unsurprised and at last comforted, until he was old, un-til he was gone” (p. 5, ll. 144-145).

Fremtiden kaster et ironisk skær på nutiden

De skiftende tider kaster et ironisk skær over den måde, hvorpå Mat op-fatter forholdene i sin nutid. Som beskrevet anser han som barn nabopi-gen Margaret Finley for at være en relativt uvigtig person. Senere bliver hun imidlertid hans kone og kommer dermed til at få afgørende indflydel-se på hans liv. Dette kan fortælleren skildre i én sætning:

”and though, because of a different instinct, she would begin to mat-ter to him a great deal in a dozen years, and after that she would matter to him all his life.” (p. 2, ll. 5-7).

Sprog (language)

Detaljerigt

Sproget er detaljerigt og udpenslende fx:

”In the center there were several stores, two saloons, a church, a bank, a hotel and a blacksmith shop” (p. 2, ll. 12-14).

Indskudte sætninger

Der er mange indskudte sætninger , der gør sproget komplekst fx:

”Mat knew – at the age of five he had already forgotten when he had found out – that he had a brother and two sisters up there” (p. 2, ll.

22-23).

Titel og slutning (Title and ending)

Titlen

”The Hurt Man”: Den mand, der i novellen kaldes for ”The Hurt Man” optræder kun som en tilfældig unavngiven person. Det er imidlertid ham, der får Mat til at indse noget afgørende i livet: at døden er dets konse-kvens.

Side 12

12

Slutningen

Hele verdens sår: ”The Hurt Man” kan både læses som ”den sårede mand” eller ”den sårede menneskehed”. Læses den på sidstnævnte må-de, bliver manden et billede på alle mennesker og Nancy, der hjælper ham, bliver et billede på en universel kvindelig hjælper. Dette stemmer overens med slutningen, hvor Mat opfatter det som om, Nancy læner sig over alle verdens sorger:

”To him, then, it was as though she leaned in the black of her mourn-ing over the whole hurt world itself, touching its wounds with her tenderness, in her sorrow” (p. 5, ll. 124-126).

Temaer (Themes)

Novellen indeholder flere livsnære temaer:

• Liv og død

• Barndommens betydning

• Relationen mellem mor og barn

• Kvinder overfor mænd

• Livsåbenbaringer

• Eksistentialisme

Budskab (Message)

Budskabet i teksten kan være følgende:

• Man bør som Nancy være parat til at hjælpe dem, der har brug for det, selvom det er fremmede mennesker.

• Forældre bør ligesom Nancy være beskyttende og omsorgsfuld overfor sine børn, men samtidig lade dem få frirum til selv at erfa-re de vigtige ting i livet.

• Man kan ikke lære af andres erfaringer.

• Døden er livets grundvilkår, hvilket man lige så godt kan indse tid-ligt.

• En enkelt begivenhed kan ændre hele ens livssyn.

Perspektiverende tekster

Når du er færdig med at analysere og fortolke novellen, bliver du bedt om at sætte den i et bredere perspektiv. Dette skal du gøre ved at inddrage og diskutere mindst to af opgaveforlæggets øvrige tekster og billeder, hvoraf mindst ét skal være en tekst. Nedenfor gennemgår vi kort, hvad vi mener, er det mest centrale for de tre tekster og de to billeder og sætter dem i relation til ”The Hurt Man”.

Side 13

13

Tekst 2: R. S. Thomas: ”Farm Wife”

Tolkning af tekst 2

Den positive kvindeskildring

Det korte digt ”Farm Wife” skildrer en kvinde ud fra alle de ting, hun fore-tager sig. Hun står både for husholdningen: at sy og at lave mad, og hun skaber samtidig glæde ved at synge. Hun er som en tryg ø, som både mænd, sønner og elskere kommer til:

”This strong body, the safe island Where men may come, sons and lovers” (p. 6, ll. 12-13).

Den frygtede kvinde

Til trods for den positive kvindeskildring, afsluttes digtet imidlertid med, at mænd kommer til hende, hvis de våger at nærme sig det kolde hav i hendes øjne. På den måde skildres kvinden ikke ubetinget som en ”tryg ø”, men også som et faretruende hav. Kvinden skildres dermed ikke som ubetinget hjælpsom og arbejdsom, men tillægges også respekt og dybde.

Tekst 2 relateret til ”The Hurt Man”

Nancys kvindeskikkelse

Nancy skildres I “The Hurt Man” som en stærk og selvstændig kvinde til trods for, at hun ligger under for de fastsatte kønsroller og den faste ar-bejdsfordeling, der var på den tid, novellen foregår. Kvinden i digtet re-præsenterer den samme kvindeskikkelse som Nancy, der er en stærk og tryg ø, mændene kan søge tilflugt ved.

Dybde

Til trods for Nancys kvindelige egenskaber og store omsorg, erfarer søn-nen Mat imidlertid, at hun har ejer en hel universel kvindelig dybde. Dette kan sammenlignes med skildringen af kvinden i digtet, hvis øjne sammen-lignes med det kolde hav. Havet symboliserer dybde, og dette tillægges kvinden. Kvinden skildres dermed ikke blot ud fra de kvindelige sysler, men hun har dybde.

Side 14

14

Tekst 3: Cathy Luchetti: ”Men of the West. Life on the

American Frontier”

Tolkning af tekst 3

Western-livet

Teksten indvier læseren i omstændighederne omkring livet som ”fronti-er”. Mens mændene rejste ud, blev kvinderne ofte overladt derhjemme for at passe på familien og administrere gårdene.

Syn på kvinder

Teksten erklærer, at kvinderne var i stand til at bære det større ansvar, de blev givet. Fordommene omkring dem havde ellers været mange. Mæn-dene anså dem ligesom historikeren Hubert Howe Bencroft som:

• Barnlige væsner: ”childlike beings” (p. 7, l. 7)

• Lette at forvirre: ”easily bewildered” (p. 7, l. 7)

• Ude af stand til at tænke komplekst: ”with brains too small for complex thoughts” (p. 7, ll. 7-8)

• Ængstelige og overfyldte hjerter: ”hearts so termoulous and over-brimming that they could scarcely function” (p. 7, ll. 8-9).

Behov for en mand

I kraft af, at kvinderne blev anset for uselvstændige og barnlige, troede man også, at de havde brug for en mand til at tage sig af dem og, at hen-des behov var simple og huslige. Der var enddog den fordom, at kvinden var som en slave: ”she will be your sweetest, loveliest, purest, and most devoted companion and slave.” (p. 7, l 12).

Tekst 3 relateret til “The Hurt Man”

Kvindebilledet

Det kvindebillede, der gennem teksten ”Men of the West. Life on the American Frontier” skildres som den generelle fordom, er i dyb modsæt-ning til det, der skildres i ”The Hurt Man”. Nancy viser sig som en selv-stændig, initiativrig kvinde, der har både hjerne og hjerte til at hjælpe den nødstedte mand. Hun overtager styringen og fremstilles som den stærke kvinde overfor mændene, der i langt højere grad end hun opfører sig som hjælpeløse børn.

Det reelle billede

Teksten ”Men of the West. Life on the American Frontier” er fra en bog, der udkom i 2004. Det er en faktuel bog, der skildrer de fordomme, der tidligere var om kvinder og udstiller mænds syn på deres underlegenhed.

Side 15

15

Digtet ”From Wife” og novellen ”The Hurt Man” er fiktive tekster, der viser et positivt billede af kvinden. Du kan overveje, hvilket billede, der er det mest troværdige, og hvad de forskellige genrer generelt kan bruges til at skildre.

Tekst 4: A. E. Houseman “Into My Heart An Air That

Kills”

Tolkning af tekst 4

Tabt erindringsland

Jegfortælleren af digtet føler, at luften fra fjerne lande er som en dræ-bende luft. Han stiller spørgsmålstegn ved, hvad de bakker, spir og gårde, han erindrer, betyder. Dermed kan man tolke vinden, der blæser fra fjer-ne lande, som en fortidsvind, der blæser erindringer fra steder, jegperso-nen tidligere har oplevet.

Indholdsløs

Det land, jegfortælleren kommer ihu, er et land, der har tabt sin ind-holdsmæssige værdi: ”This is the land of lost content” (p. 8, l. 5). Når han ser det for sig, skinner det almindeligt: ”shining plain” (p. 8, l. 6). Der er dermed ikke noget ekstraordinært over det, og de glade veje, hvor han engang befandt sig, vil han ikke kunne genfinde.

Pessimisme

Digtet skildrer dermed en romantisk pessimisme og en længsel tilbage til et land, jeget ikke kan genfinde, fordi han ikke ser det i samme lys som tidigere.

Tekst 4 relateret til “The Hurt Man”

Erindringen

I “The Hurt Man” opnår Mat en erfaring, der gør, at han aldrig kommer til at se på sit liv på samme måde igen: ”But from that day, whatever happe-ned, there was a knowledge in Mat…” (p. 5, l. 144). På samme måde viser jegfortælleren i digtet ”Into My Heart An Air That Kills” at den måde, man ser tilbage på fortiden vil være med et nyt perspektiv, der gør, at den al-drig vil kunne blive det, den engang var.

Billede 1: Cowboys drinking at bar

Tolkning af billede 1

Billedbeskrivelse

Billedet viser en western-scene, hvor fem cowboys, som titlen angiver, står og drikker ved en bar. De er iført det, man traditionelt forbinder med cowboy-tøj: læderbukser, veste, hvide skjorter, tørklæder og hatte. De ser

Side 16

16 alle hårde og afventende ud i blikket, og ingen af dem synes at tale sam-men.

Mænd

Der er ingen kvinder på billedet, og også bartenderen er en mand. De står passive og drikker.

Billede 1 relateret til ”The Hurt Man”

Kønsroller

Billedet viser en typisk western-scene, hvor der står fem mænd, men in-gen kvinder. I ”The Hurt Man” fremgår det også, at der er tydeligt fastsat-te kønsroller. Alligevel viser Nancy sig imidlertid at være den stærke.

Mændene i novellen er lige som på billedet forholdsvis passive og afven-tende.

Forestillinger

Billedet Cowboys drinking at bar viser en typisk cowboyscene, hvor kvin-derne er fraværende. Som kontrast til novellens kvindebillede, kommer billedet imidlertid til at fortælle noget om den generelle måde at skildre mænd på. Hvis ikke, du havde læst novellen, ville du formegentlig ikke tænke over, at der ikke er nogen kvinder på billedet. Dette kan du overve-je yderligere.

Billede 2: Hayes Lion Frontier Woman

Tolkning af billede 2

Billedbeskrivelse

På billedet står en hvidklædt kvinde og holder et barn i armene. Hun står i forgrunden på en vej, og i mellemgrunden hænger et rødt og hvidt ternet tæppe på en tørresnor fastgjort til nogle huse. Baggrunden er en en mørk himmel med nogle skyer, som solen ser ud til at gennem sig bag. Lyset kaster skygger fra husene, tæppet og kvinden. Billedet er holdt i nedtone-de sandfarver.

Tolkning af billedet

Kvinden står fast på vejen, og skyggen får hende til at se endnu mere stabil ud. Hun er klædt i hvidt, hvilket symboliserer uskyld. Hun holder sit barn i armene og står foran husene og tæppet, der hænger til tørre, hvil-ket kan tolkes sådan, at hun har kontrollen over husholdningen og barnet.

Samtidig står hun lige under det sted, hvor himlen er allermest lys, hvilkt symboliserer, at hun er lyset og det faste ståsted.

Side 17

17

Billede 2 relateret til ”The Hurt Man”

Den stærke kvinde

Kvinden på billedet er placeret i forgrunden som en oprejst, stabil skikkel-se foran bygningerne. På samme måde står Nancy i ”The Hurt Man” foran mændene som den stærke, dominerende kvinde. Kvinden er både på billedet og i novellen skildret som den omsorgsfulde samtidig med den stærke. På billedet værner hun sit barn fra de mørke skygger foran hende, men står samtidig stålfast med blikket rettet frem. Det er den samme viljefaste kvinde, der er skildret i ”The Hurt Man”.

I forhold til teksten ”Men of the West. Life on the American

Frontier”

Billedet hedder Frontier Woman og det er derfor åbenlyst at sætte den i relation til teksten ”Men of the West. Life on the American Frontier”.

Kvinden kunne godt være en af de efterladte kvinder, der er blevet givet ansvaret for både børn, hus og hjem, men den måde, hun er skildret på, viser, at kunstneren ikke har villet fremstille hende som den barnlige, uselvstændige skikkelse, der var datidens fordom, men som det stik mod-satte.

Opgave B

Opgave B er adskilt fra opgave A og skal derfor have sit eget afsnit. Allige-vel er den relateret til opgave A, og du skal bruge de observationer og tolkninger, du foretog i opgave A for at kunne svare på B-opgaven.

Åbenbaring (Epiphany)

Åbenbaring

Mennesker kan opnå indsigt og få åbenbaringer hele sit liv, men erfarin-ger, vi gør os i vores tidlige barndom, får ofte indflydelse for hele resten af vores liv og kan ændre vores livssyn fuldstændig.

Åbenbaringerne i novellen

I ”The Hurt Man” får Mat en åbenbaring ved mødet med den sårede mand. Oplevelsen kommer til at ændre hans livssyn for altid.

Mat indser to ting:

1. Kvinden: Han indser, at Nancy ikke bare er hans mor, men også er kvinde. Han ser hende som symbol på omsorgen for hele verdenen: ”To him, then, it was as though she leaned in the black of her mourning over the whole hurt world itself, touching its wounds with her tenderness, in her sorrow” (p. 5, ll. 124-126).

Side 18

18

2. Døden: Mat indser, at tab og død er livets konsekvens: ”Loss came into his mind then, and he knew what he was years away from telling, even from thinking...” (p. 5, ll. 127-128).