Time and Distance Overcome

Side 1

Study guide til ‘Time and Distance overcome’

EN HJÆLPENDE HÅND ................................................ 1 TRIN FOR TRIN VEJLEDNING ............................................... 1 OPGAVEFORMULERINGEN ......................................... 1 TEMA .......................................................................... 1 PUNKTERNE .................................................................. 2 OPBYGNING AF ESSAYET ............................................ 2 RESUME AF “TIME AND DISTANCE OVERCOME” ......... 3

ANALYSE .................................................................... 4 HVORDAN SKAL DU ANALYSERE? ........................................ 4 KOMPOSITIONSANALYSE .................................................. 5 Opbygning af tekstens dele ................................... 5 Indholdsmæssig struktur ....................................... 6 ANALYSE AF SPROGBRUGEN .............................................. 8 Symboler og sammenligninger .............................. 9 Brug af citater og eksempler ................................ 10 Titlen og afslutningen: Et positivt budskab ........... 11 KOMMENTERING ..................................................... 12 HVORDAN SKAL DU KOMMENTERE? ................................... 12 INTENTIONER MED TEKSTEN ............................................. 12 VURDERING AF ESSAYETS POINTER OG SYNSPUNKTER ............. 14 PERSPEKTIVERING ......................................................... 16 Tip: For at springe til et afsnit i vejledningen, klik da på overskriften i indholdsfortegnelsen

Side 2

1

En hjælpende hånd

Notepapiret er en indsamling af alle de pointer, vi finder, det kunne være relevant at komme ind på i dit arbejde med teksten.

På den måde er denne study guide en hjælp til dig i din opgaveskrivning. Det er ikke sikkert, du kan fylde alle notaterne ned i dit ikke-litterære essay, og dette er heller ikke meningen.

Du skal derimod bruge noterne som en hjælp til at komme i gang og til at pege dig i retning af netop din opgave. Hvis du selv har andre idéer til at skrive opgaven, end dem vi har fundet her i notatet, skal du ikke forkaste dine egne idéer.

NB: Husk, at du til eksamen selv skal være i stand til at lave opgaven uden hjælp fra vores notepapir.

Trin for trin vejledning

Til at guide dig igennem arbejdet har vi lavet en trin for trin vejledning, der viser dig, hvordan du selv får taget hul på manuskriptet. Vil du selv prøve først, inden du kigger på vores noter, hent vejledning til ikke-litterært essay her.

Opgaveformuleringen

Opgaveformulering skal du forstå som den overordnede ramme for dit essay. Hvis du læser og forstår opgaveformuleringen rigtigt, hjælper den dig med opbygningen af dit essay. Vi vil her vise, hvordan du skal forstå og bruge opgaveformuleringen til ”Time and Distance Overcome”.

Tema

Det er vigtigt, at du får formuleret et tema for dit essay. Det vil både gøre din skrivning mere overskuelig og dit essay bedre og mere fokuseret. Temaet skal du hente fra artiklen, ”Time and Distance Overcome”, som du skal koncentrere dig om i dit essay.

Ud fra artiklen har vi her valgt, at temaet er

• ”forholdet mellem sorte og hvide i USA”.

Igennem USA’s historie har hvide udnyttet og undertrykt de sorte, og i mange tilfælde er sorte blevet uretfærdigt dømt eller lynchet af hvide. Bl.a. derfor er der stor afstand mellem sorte og hvide i USA. Det er netop dette emne, som Eula Biss tager op i sin artikel og sætter i forbindelse med oprettelsen af telefonnettet, der sætter folk i forbindelse med hinanden.

Side 3

2

Punkterne

De punkter, opgaveformuleringen nævner, danner rammen for indholdet af dit essay, og det er derfor netop dem, du skal behandle i din opgave. Ifølge opgaveformuleringen skal du skrive et essay, der skal indeholde følgende punkter:

• Analyse and comment on Eula Biss’ essay ”Time and

Distance Overcome”.

• A part of your essay must focus on the composition of the text.

• A part of your essay must focus on the writer’s intention.

Opgaveformuleringen til dit essay er altså forholdsvis åben. Du skal analysere og kommentere på artiklen ” Time and Distance Overcome”, og de eneste krav til, hvordan du skal analysere og kommentere, er, at du skal komme ind på kompositionen af teksten (hvordan opbygningen er) og skribentens intention med teksten. Opgaven stiller altså store krav til dine selvstændige analyseevner. Her vil vi vise, hvordan du kan løse opgaven på en god måde, der overholder alle delene af opgaveformuleringen.

Opbygning af essayet

Vi viser her, hvordan du med fordel kan bygge dit essay op, sådan at det får en logisk og sammenhængende struktur.

1. Indledning:

Det er vigtigt, at du skriver en indledning, hvor du introducerer til temaet for dit essay. Det er en god idé at begynde med noget meget generelt om emnet, og derefter snævre det ind til, hvad du lige præcis vil skrive om i dit essay (tragtindledning). I forlængelse her af skal du introducere Euala Biss’ tekst, skrive hvornår den er fra, samt hvad den helt kortfattet handler om.

Eksempel:

”The relationship between blacks and whites in America is an ever ongoing issue with traces way back in history…

…In her essay, “Time and Distance Overcome” from 2008, Eula Biss writes…”

2. Analyse, herunder behandling af tekstens komposition:

Analysen og kommentaren skal udgøre hoveddelen af dit essay. I analysedelen kan du med fordel vise, hvordan teksten er komponeret, dvs. hvordan den er bygget op af forskellige afsnit,

Side 4

3 og hvordan indholdet er struktureret. Desuden er det en god idé at komme ind på, hvordan sproget bruges til at få bestemte pointer frem og til at påvirke læseren. På den måde peger analysen frem mod din kommentering af teksten.

3. Kommentar, herunder fokus på skribentens intention med essayet:

I din kommentar skal du se på Eula Biss’ intention (formål) med teksten, hvilket er et krav til opgaven. Dernæst kan du med

fordel vurdere og/eller perspektivere artiklens indhold og

pointer. Din kommentering fungerer på den måde som dit essays højdepunkt, hvor du også gerne må lade din egen holdning til emnet skinne igennem.

NB: Både i din analyse og kommentar skal du underbygge dine udsagn ved at henvise til artiklen, fx vha. citater.

4. Afslutning:

Til slut skal du kort konkludere på, hvad du har fundet ud af i dit essay. Du skal ikke skrive noget nyt, men opsummere dine vigtigste pointer her. Det er en god idé at skrive din afslutning sådan, at den peger tilbage til din indledning. På den måde får dit essay en flot, afrundet struktur.

For en mere detaljeret gennemgang og opskrift på, hvordan du bygger et ikke-litterært essay op, hent vejledning til ikke-litterært essay her.

NB: Ifølge opgaveformuleringen skal dit essay være på mellem

900 og 1200 ord. Det er vigtigt, at du overholder dette, da det er en del af opgavens krav.

Resume af “Time and Distance

Overcome”

Teksten, ”Time and Distance Overcome”, er et essay fra 2008, kvinde. Den handler om telefonens svære start i USA og om racisme mod sorte. Ifølge Biss havde folk meget svært ved at forestille sig, at telefonen virkelig skulle kunne forbinde os alle med hinanden, da den blev opfundet af Graham Bell i 1876.

Telefonen mødte stor modstand i begyndelsen, især fordi opbygningen af telefonnettet krævede, at man rejste høje telefonpæle over alt. Disse pæle var meget upopulære og blev ofte nedlagt af folk, både fordi man synes de var grimme og forstyrrede ens private ejendom (og måske også fordi man var

Side 5

4 bange for tanken om det nye). Telefonnettet kom dog alligevel hurtigt på benene, og telefonen blev set som et mirakel, der overvandt de normale begrænsninger i tid og rum: Selvom man ikke var i det samme rum på samme tid, kunne man alligevel tale sammen. De mange telefonpæle blev dog også taget i brug på en anden måde af hvide amerikanere, nemlig til at lynche sorte, som man anklagede for én eller anden forbrydelse, nogle gange bare mindre sager som at skændes med en hvid mand, at fri til en hvid kvinde eller at lure ind ad et vindue. Lynchning er et specielt amerikansk fænomen, hvor folket slår en upopulær person ihjel, ofte uden at denne har fået nogen dom.

Lynchninger af sorte forekom langt op i det 20. århundrede, og de har i nogle tilfælde udløst racekampe, hvor sorte og hvide kæmper mod hinanden. Euala Biss selv har et dobbelt forhold til telefonpælene. På den ene side syntes hun som barn, at de lange rækker af pæle var smukke, og at telefonen var et mirakel. På den anden side har hendes viden om telefonpælenes uhyggelige historie med lynchninger ændret hendes syn på dem. Alligevel mener hun ikke det er for sent at angre fortidens synder og skabe forsoning – telefonpælen kan i hendes øjne godt få en ny symbolbetydning i fremtiden som andet end en lynchningspæl.

NB: I din opgave skal du ikke skrive et resume eller et referat af essayet, men du skal gennemgå artiklen i løbet af din analyse og kommentar.

Analyse

Hvordan skal du analysere?

I opgaveformuleringen bliver du bedt om at analysere essayet ”Time and Distance Overcome”. Dette kan man gøre på mange forskellige måder, men vi vil her vise nogle elementer, som du helt sikkert kan bruge i din analyse. Vi vil fokusere på to ting:

• Analyse af tekstens komposition.

• Analyse af tekstens sprogbrug.

Vores forslag er altså, at du analyserer teksten ved at se på, hvordan den er bygget op, og hvordan sproget virker i teksten.

Karakteristisk for teksten er det, at de fleste pointer og synspunkter ikke siges direkte, men at de i stedet ligger ’skjult’ i den måde teksten er komponeret, og den måde hvorpå sproget påvirker modtagerne. Din analyse handler i høj grad om at grave disse pointer og synspunkter frem og vise, hvordan de fremføres i teksten.

Side 6

5

Kompositionsanalyse

’Komposition’ betyder ’sammensætning’. Spørgsmålet om, hvordan teksten er komponeret, handler derfor om, hvordan den er sat sammen af forskellige dele både på formplanet og indholdsplanet. Her viser vi med nogle punkter, hvordan teksten er komponeret i kraft af en bestemt opbygning af tekstens dele og en bestemt indholdsmæssig struktur.

Opbygning af tekstens dele

Teksten er bygget op af tre hoveddele, der markeres af tre

stjerner *** i teksten. Det er ikke tydeligt i teksten, hvordan

disse afsnit hænger sammen, og derfor er det nødvendigt, at du analyserer de enkelte dele og fortolker på, hvordan de kan hænge sammen.

Første del: Telefonen og telefonnettet

Det første hovedafsnit i teksten handler om, hvordan telefonen blev indført i USA og skabte en ny form for kontakt mellem mennesker. Her fokuserer Eula Biss på, at telefonen blev mødt med stor skepsis og modstand i begyndelsen. Mange steder huggede man ligefrem telefonpælene ned igen, men alligevel lykkedes det at få telefonnettet op og på den måde skabe kontakt mellem mennesker:

“Wherever telephone companies were erecting poles, homeowners and business owners were sawing them down, or defending their sidewalks with rifles.” (ll. 27-29)

“Despite the war on Telephone Poles, it would take only four years after Bell’s first public demonstration of the telephone for every town of over 10,000 people to be wired” (ll. 57-58) I dette første afsnit er telefonen og telefonpælen et positivt symbol, der slår forskellige emner an, som går igennem hele teksten:

• At skabe kontakt mellem mennesker

• På trods af stor modstand, kan det lykkes at skabe kontakt mellem mennesker

Anden del: Lynchning af sorte i telefonpæle

Det andet hovedafsnit i teksten handler om, hvordan hvide igennem tiden uretfærdigt har lynchet sorte i telefonpælene, og hvordan disse grusomheder er foregået over hele USA:

Side 7

6

“The lynchings happened everywhere, all over the United

States. From shortly before the invention of the telephone to long after the first trans-Atlantic call.” (ll. 122-124) Anden del indeholder tekstens egentlige hovedtema, nemlig hvides racisme mod sorte. Her bliver telefonpælene til et negativt symbol på hvides racisme imod sorte. Telefonpælen som symbol er det, der binder første og andet afsnit sammen.

Tredje del: Biss’ personlige historie forener hoveddelene I tredje og sidste del fortæller Eula Biss sit personlige forhold til telefonpælene. Dette afsnit fungerer sådan, at det forener de to hovedafsnit om telefonnettes indførelse og lynchning af sorte i telefonpælene. Biss’ bedstefar arbejdede med telefonpæle, og Biss var stolt af hans arbejde og følte, at telefonen var lidt af et mirakel. Men nu, hvor hun kender til telefonpælenes blodige historie, er hun ikke så glad for dem længere:

”My grandfather was a lineman. He broke his back when a telephone pole fell. […] When I was young I believed that the arc and swoop of telephone wires along the roadways were beautiful. […] I believed my father when he said, ‘My dad could raise a pole by himself.’ And I believed that the telephone was a miracle. Now, I tell my sister, these wires do not look the same to me.” (ll.136-142)

Alligevel slutter hun af med at gøre telefonpælen til et symbol på håb:

“One summer, heavy rains fell in Nebraska and some green telephone poles grew small leafy branches.” (ll. 144-145) Opsummering

Teksten er bygget op af tre dele, der tilsammen viser det problematiske i at skabe kontakt mellem sorte og hvide. Det første afsnit viser med telefonen som symbol, at det kan lade sig gøre at skabe kontakt på trods af megen modstand. Det andet afsnit viser, hvor stor modstanden mod sorte har været i USA, og hvor store problemerne er mellem sorte og hvide. Det tredje afsnit viser, at telefonen både kan være et positivt og et negativt symbol på forholdet mellem sorte og hvide, men at Eula Biss i sidste ende tror på, at det er muligt at skabe en positiv kontakt.

Indholdsmæssig struktur

Teksten har en bestemt indholdsmæssig struktur, som det er vigtigt, man fanger, for at kunne forstå essayet. Nøglen er at:

Side 8

7 telefonens indførelse kan læses som en parallel til forholdet mellem sorte og hvide i USA.

Teksten bygger i høj grad på, at man kan se paralleller mellem de to hovedemner i teksten, nemlig telefonnettets indførelse og forholdet mellem sorte og hvide i USA. Her viser vi med en række punkter og citater, hvordan det er tilfældet i teksten:

Telefonen forener

Ligesom telefonen forener folk fra hele verden på den måde, at de kan tale sammen, selvom de er helt forskellige steder, har sorte og hvide brug for at blive forenede, selvom det synes umuligt:

”Even now it is an impossible idea, that we are all connected, all of us.” (l. 9)

“The telephone, Thomas Edison declared, ‘annihilated time and space, and brought the human family in closer touch'.” (ll.

63-64)

Krigen mod telefonpælene svarer til de hvides racisme

I et dybere lag i teksten ser vi en lighed mellem, hvordan de hvide huggede telefonpælene ned, og hvordan de lynchede de sorte. De formuleringer, som bruges om nedhugningen af pælene kan man derfor overføre til lynchningen af sorte. Biss nævner tre grunde til nedhugningen af telefonpæle, som alle kan være paralleller til, hvorfor hvide har lynchet sorte. Prøv at læse ”blacks” i stedet for ”telephone poles” i de følgende citater:

1) De hvide ville ikke dele med andre og følte, at pælene (de sorte) truede deres private ejendom:

”The War on Telephone Poles was fueled, in part, by that terribly American concern for private property and a reluctance to surrender it to a shared utility.” (ll. 38-39)

2) De hvide kunne ikke lide de grimme telefonpæle (sorte), men ville gerne fastholde tingene lige så rene, som de plejede at være:

”And then there was a fierce sense of aesthetics, an obsession with purity, a dislike for the way the poles and wires marred a landscape […]” (ll. 39-41)

3) De hvide var bange for, at den afstand mellem folk (mellem sorte og hvide), som de var vant til, skulle blive opløst:

Side 9

8

”And the perhaps there was also a fear that distance, as it had always been known and measured, was collapsing.” (ll. 42-43) Telefonen og telefonpælen giver håb

Telefonen giver håb for det vanskelige forhold mellem sorte og hvide i USA. Ingen troede på, at telefonen virkelig kunne skabe kontakt mellem alle mennesker i verden, men det gjorde den faktisk. På samme måde ser det håbløst ud i forhold til, at sorte og hvide skulle kunne finde sammen i et fællesskab. Men ligesom telefonen er et mirakel, der bringer folk sammen, kan sorte og hvide mirakuløst finde sammen engang:

“Imagine the mind that could imagine this. That could see us all connected through one branching cable.” (ll. 16-17)

“One summer, heavy rains fell in Nebraska and some green telephone poles grew small leafy branches.” (ll. 144-145) Opsummering:

Vi fortolker indholdet af teksten sådan, at det er bygget op om, at man kan se en parallel mellem telefonnettets oprettelse i USA og forholdet mellem sorte og hvide. Ligesom telefonnettet skaber forbindelse mellem folk, er der brug for at der bliver skabt kontakt mellem sorte og hvide. Men ligesom der var stor modstand mod telefonnettet i begyndelsen, har der også været stor modstand mod at lade sorte komme på lige fod med hvide i samfundet. Telefonnettet blev dog oprettet på trods af modstanden, og på samme måde er der håb for, at kontakten mellem sorte og hvide kan skabes.

Analyse af sprogbrugen

Når du skal analysere en sagprosatekst, er det altid en god idé at se på, hvordan sprogbrugen er i teksten. Det er nemlig afgørende fx for et essay som ”Time and Distance Overcome”, hvordan pointerne i teksten fremstilles rent sprogligt, og hvordan sproget bruges til at påvirke læseren. Eula Biss bruger i sit essay både sproget til at påvirke læseren og til at udtrykke bestemte pointer uden at skrive dem direkte i teksten. Din sproglige analyse skal være med til at trække disse pointer frem.

Her viser vi med nogle punkter, hvordan sproget bruges i teksten.

Side 10

9

Symboler og sammenligninger

I teksten kan både telefonen og telefonpælene forstås som symboler på noget andet, end det de konkret er. Vi viser her hvordan.

Telefonen som symbol på at bryde grænser

Telefonen bliver i teksten et positivt symbol på, at det er muligt at nedbryde grænser. Vha. telefonen kan mennesker kommunikere, på trods af at de er langt væk fra hinanden.

Ligesom telefonen kan overvinde både tid og afstand, er det muligt, at sorte og hvide måske engang kan finde sammen og begynde at kommunikere med hinanden. Dette siges ikke direkte i essayet, men er noget, som læseren selv skal slutte sig til ud af tekstens sprogbrug:

”Time and Distance overcome” (overskrift)

“a machine that would allow the deaf to hear” (ll. 17-18)

“The telephone, Thomas Edison declared, ‘annihilated time and space, and brought the human family in closer touch'.” (ll.

63-64)

Telefonen som negativt symbol

Telefonen bliver i teksten også et negativt symbol, nemlig på det at mennesker i kommunikationen med hinanden kan forvrænge de andres budskaber. Når hvide fx taler sammen om sorte, kan de skabe et mere og mere negativt billede af dem:

“The children’s game of ‘telephone’ depends on the fact that a message passed quietly from one ear to another will get distorted at some point along the line.” (ll. 82-83)

Telefonpælen som kors

I teksten bliver telefonpælen til et symbol på korset og de hvides brutale mishandling af uskyldige sorte. Mange sorte bliver hængt i telefonpæle, og telefonpælen ligner i sig selv et kors. Dette giver mindelser til ’lynchningen’ af Jesus, der ifølge biblen blev henrettet uden grund. På den måde er telefonpælene et symbol på de hvides grusomhed og de sortes uskyld:

“In Greenville, Mississippi, a black man accused of attacking a white telephone operator was hanged from a telephone pole.

‘The negro only asked time to pray’. (ll. 86-88)

Side 11

10

”And it was only coincidence that the telephone pole so closely resembled a crucifix.” (ll. 93-94)

Døde sorte som det amerikanske flag

Nogle af de døde, der hang i telefonpælene, kom til at ligne flag, der hænger i luften. De bliver på den måde en slags symboler på den blodige og racistiske side af Amerikas historie:

”In the photographs, the bodies of the men lynched from the telephone pole are silhouetted against the sky. […] They hung like flags in still air.” (ll. 115-117)

Opsummering

I teksten bruges mange symboler og sammenligninger, og i disse [postcard]” (l. 108)

ligger nogle af tekstens pointer. Telefonen/telefonpælen kan

forstås som et positivt symbol, der nedbryder grænser og skaber kontakt mellem mennesker, men telefonpælen kan også forstås som et negativt symbol på de hvides racisme mod sorte.

Brug af citater og eksempler

I sit essay benytter Eula Biss sig af mange citater og eksempler fra forskellige steder. Citaterne og eksemplerne er med til at udtrykke bestemte holdninger i teksten til sorte og hvide.

Virkelige citater viser de hvides grusomhed

Mange af citaterne i teksten er med til at underbygge synspunktet om, at hvide I historiens løb har været ekstremt grusomme over for sorte. Ved at komme med virkelige eksempler fra aviser og andet, får Biss de hvide til at virke onde og blodtørstige:

”’The negro only asked time to pray. […] men and women in automobiles stood up to watch him die.’ ” (ll. 87-90)

“’A knife was left sticking in the body.’” (l. 101)

“’This is the barbecue we had last night’, reads one

“’Negroes are lying in the gutters every few feet in some places’, read the newspaper account.” (ll. 130-131

Citater viser de sortes mod

Andre citater i teksten er med til at skabe sympati for de sorte ved at de viser, hvor modige ærefulde nogle sorte var. De sorte ville ikke dø uden kamp (som hø-kugler) og heller ikke uden ære

(som svin). Vha. citaterne påvirker Biss således sine læsere til at få sympati for sorte:

Side 12

11

”’If we are to die,’ W.E.B. Du Bois wrote in 1911, ’in God’s Claude McKLay wrote ten years later, ‘let it not be like hogs…’” (ll. 109-111)

Opsummering

Med brugen af citater og eksempler i teksten tager Biss en klar Afslutningen holdning til forholdet mellem sorte og hvide i USA. De hvide har handlet grusomt imod de sorte, som har været ofre for de hvides ondskab, men alligevel har de sorte udvist stort mod. Gennem brugen af citater kan vi se, at Biss primært er på de sortes side i konflikten.

Titlen og afslutningen: Et positivt budskab

På trods af de mange negative og grusomme historier, som Biss fortæller i teksten, læser vi i teksten et positivt budskab i kraft af titlen og afslutningen.

Titlen sætning) er positive og optimistiske udsagn. Derfor kan man ”Time and Distance Overcome” konkludere, at teksten har et positivt budskab om, at det er I titlen ligger en dobbeltbetydning. Titlen henviser til, at telefonen kan overvinde tiden og afstanden mellem mennesker.

Selvom vi ikke er på samme sted samtidigt, kan vi alligevel kommunikere med hinanden via telefonen. På samme måde er der i teksten et håb om, at sorte og hvide kan overvinde tiden

(den blodige fortid) og afstanden, dvs. alle de forskelligheder, der er mellem sorte og hvide.

“One summer, heavy rains fell in Nebraska and some green telephone poles grew small leafy branches.” (ll. 144-145) I denne sidste sætning i teksten udtrykker Biss et stærkt håb for fremtiden. På trods af, at telefonpælen ikke har nogen rødder og er et stykke ’dødt’ træ, sker det mirakel, at der gror små kviste og blade på det. På samme måde er det muligt, at der i fremtiden kommer ’liv’ i forholdet mellem sorte og hvide.

Opsummering

Både det første i teksten (titlen) og det sidste (den afsluttende muligt for sorte og hvide at finde sammen i fremtiden.

Side 13

12

Kommentering

Du har nu analyseret Eula Biss’ essay, og du er nået til kommenteringen, der skal være højdepunktet i dit essay.

Hvordan skal du kommentere? eller hvad hendes synspunkter er. Det er din opgave at fortolke Ifølge opgaveformuleringen skal du kommentere på essayet, ”Time and Distance Overcome”. Dvs. at du med udgangspunkt i din analyse skal tage teksten op til overvejelse i en kritisk vurdering af dens pointer og synspunkter. Fx:

• Hvad er intentionen med essayet?

• Hvad vil skribenten overbevise læserne om?

(vurdering af essayets pointer og synspunkter)

• Har artiklen ret i sine pointer?

• Evt. perspektivering af essayets pointer og synspunkter I din kommentering skal du altså vise, hvad Eula Biss vil med teksten, og du skal kritisk vurdere, om hendes pointer er interessante og gode, eller om de er mangelfulde.

NB: Husk hele tiden at argumentere for dine holdninger og at dokumentere dine iagttagelser i teksten.

Intentioner med teksten

Som en del af dit essay skal du komme ind på, hvad intentionerne med Eula Biss’ essay kan være. Dette er meget relevant, for Biss skriver ikke direkte, hvad hun vil med teksten, dig frem til hendes intentioner vha. din analyse. Vi viser her med nogle punkter, hvad Biss’ intentioner med essayet kan være:

Oplyse om lynchning af sorte

Én af Eula Biss’ intentioner med teksten er utvivlsomt at gøre sine læsere opmærksom på de mange lynchninger af sorte, der har fundet sted i USA’s historie. På den måde viser hun, hvor uretfærdigt sorte er blevet behandlet af hvide igennem tiden.

“The lynchings happened everywhere, all over the United

States. From shortly before the invention of the telephone to long after the first trans-Atlantic call.” (ll. 122-124) Vise afstanden mellem sorte og hvide

Ved at bruge telefonen som et symbol viser Biss den store afstand mellem sorte og hvide. De to racer er som to personer, der bor langt væk fra hinanden, og som har brug for noget

(telefonen), der kan skabe kontakt imellem dem. Men det er

Side 14

13 hele tiden som om nogen hugger de ’telefonpæle’ ned, som ellers skal skabe forbindelsen mellem de sorte og de hvide.

“Even now it is an impossible idea, that we are connected, all of us.” (l. 9)

” distance, as it had always been known and measured” (ll.

42-43)

Vise årsagerne til de hvides racisme

En intention kan også være, at Biss vil vise noget om årsagerne til de hvides racisme imod sorte. De ting, hun nævner som grunde til, at de hvide huggede telefonpælene ned, kan også være årsager til de hvides racisme mod sorte. De hvide var bange for, at de sorte skulle overtage deres private land og private ejendom, og de var bange for at miste magten over de sorte:

”The War on Telephone Poles was fueled, in part, by that terribly American concern for private property and a reluctance to surrender it to a shared utility.” (ll. 38-39) ”And then there was a fierce sense of aesthetics, an obsession with purity, a dislike for the way the poles and wires marred a landscape […]” (ll. 39-41)

”And the perhaps there was also a fear that distance, as it had always been known and measured, was collapsing.” (ll. 42-43) Give håb for fremtiden

Eula Biss’ mest centrale intention med sit essay er måske at give håb for forholdet mellem sorte og hvide på trods af den dystre fortid. Dette gør hun igen ved at bruge telefonen som et symbol.

Ligesom der var stor modstand imod telefonlinjen, er der stor modstand imod at skabe kontakt mellem sorte og hvide. Men ligesom telefonlinjen blev en afgørende teknologisk revolution i det 20. århundrede, kan en god forbindelse mellem sorte og hvide blive en vigtig menneskelig revolution i det 21.

århundrede:

“Despite the war on Telephone Poles, it would take only four years after Bell’s first public demonstration of the telephone for every town of over 10,000 people to be wired” (ll. 57-58)

“The telephone, Thomas Edison declared, ‘annihilated time and space, and brought the human family in closer touch'.” (ll.

63-64)

Side 15

14

Vise en vej fremad

I afslutningen af teksten viser Biss noget om, hvad der skal til for at sorte og hvide kan begynde at nærme sig hinanden og få et positivt forhold. Biss mener, at hvide må angre fortidens synder mod sorte. Hvis dette sker, er der håb for fremtiden. Dette symboliseres til slut i teksten, hvor telefonpælen bliver til et symbol på håb (et træ) og ikke en lynchningspæl:

“Nothing is innocent, my sister reminds me. But nothing, I would like to think, remains unrepentant. One summer, heavy rains fell in Nebraska and some green telephone poles grew small leafy branches.” (ll. 142-145

Opsummering

Skribentens formål kommer ikke tydeligt frem i teksten, men skal ligesom i en novelle eller en roman fortolkes frem. På baggrund af analysen har vi her fundet frem til, at Biss’ intention med teksten er at vise, hvor vanskeligt det er at skabe en god kontakt mellem sorte og hvide, men at det alligevel er muligt. Biss vil både oplyse læserne om USA’s racistiske historie og give håb om en bedre fremtid.

Vurdering af essayets pointer og synspunkter

En central del af det at kommentere på et essay handler om at tage essayets pointer og synspunkter om til overvejelse.

• Har Eula Biss ret i sine pointer?

• Fremstiller hun sine pointer på en interessant og saglig måde?

Vi viser her nogle spørgsmål, du kan bruge i din vurdering af essayet og dets pointer:

Forholdet mellem sorte og hvide

Essayet handler meget om de hvides racisme imod sorte i USA, og især om de mange lynchninger af sorte.

• Mener du, at Biss giver en god og saglig fremstilling af forholdet mellem sorte og hvide i USA?

- Fx: Ja, hun viser netop de hvides uretfærdigheder mod sorte før i tiden, og disse præger også det amerikanske samfund i dag.

- Fx: Nej, hun tager slet ikke fat på nogen af de virkelige problemer mellem sorte og hvide i dag.

• Er afstanden mellem sorte og hvide i USA så stor, som Biss lægger op til i sit essay?

Side 16

15

- Fx: Ja, de hvide udnytter stadigvæk de sorte og føler, at USA er de hvides land.

- Fx: Nej, Barack Obamas præsidentskab er det bedste eksempel på, at sorte er ved at komme på lige fod med hvide i USA i dag.

• Har Eula Biss ret i, at de hvides racisme i høj grad handler om, at de ikke vil dele med de sorte?

- Fx: Ja, liberalismen i USA gør, at alle kæmper for deres egen ret og ejendom, og eftersom de hvide ejer det meste af USA, føler de sig truede af de sorte.

- Fx: Nej, liberalismen er lige så god for sorte som for hvide. Enhver har mulighed for at kæmpe sig op i samfundet, og det handler ikke om, at nogle ikke vil dele med andre.

• Er du enig med Eula Biss i, at der er håb for fremtidens forhold mellem sorte og hvide?

- Fx: Ja, det er aldrig for sent at skabe forsoning imellem folk. De hvide må angre fortidens misgerninger, og de sorte må tilgive de hvide.

- Fx: Nej, forholdet mellem sorte og hvide er så kompliceret og dårligt, at det ikke er muligt at skabe forsoning. De hvide vil blive ved med at være mistroiske over for sorte, og de sorte vil blive ved med at føle sig som en underlegen race, der er blevet uretfærdigt behandlet.

Sammenligningen mellem telefonen og sorte/hvide

amerikanere

Hele Eula Biss’ essay bygger på en sammenligning mellem telefonnettet og forholdet mellem sorte og hvide i USA.

• Er dette en god sammenligning, der siger noget rigtigt om forholdet mellem sorte og hvide?

- Fx: Ja, opbygningen af telefonnettet er et godt symbol, der kan sige noget om, hvor svært det er at skabe kontakt mellem sorte og hvide, men også om at der er håb om, at det kan lade sig gøre.

- Fx: Nej, for forholdet mellem sorte og hvide er meget mere kompliceret end det at oprette et telefonnet.

• Hvorfor bruger Eula Biss netop denne sammenligning til at sige noget om forholdet mellem sorte og hvide i USA?

- Fx: Fordi den viser både positive og negative sider af forholdet mellem sorte og hvide. Den fortæller både om lynchningerne og om et fremtidigt håb om forening mellem sorte og hvide.

- Fx: Fordi hun har et personligt forhold til telefonen og telefonpælene, og at dette forhold afspejler det dobbelte forhold mellem sorte og hvide.

Side 17

16

Telefonpælene er både smukke og blodige, ligesom forholdet mellem sorte og hvide.

• Hvorfor har Eula Biss valgt titlen ”Time and Distance

Overcome”? sorte og hvide amerikanere?

- Fx: Fordi denne titel siger noget om, hvad telefonen har betydet for mennesker, og giver håb for en positiv fremtid mellem sorte og hvide i USA.

- Fx: Hvis forholdet mellem sorte og hvide i USA skal blive bedre, skal de både overvinden tiden (fortidens grusomheder og uoverensstemmelser) og afstanden, dvs. alle de forskelligheder, der er mellem sorte og hvide.

Perspektivering

Til slut i din kommentering kan du vælge at sætte essayets tematik i et større perspektiv eller komme med andre vinkler på emnet, forholdet mellem sorte og hvide i USA. Vi viser her nogle eksempler på, hvad du evt. kunne perspektivere til.

Barack Obama

Barack Obama er USA’s første sorte præsident. Han er med til at give håb om at sorte amerikanere kan komme på lige fod med de hvide, og om at racismen må høre op.

• Kan man forstå Obama som det mirakel, Eula Biss venter på? (’Den telefonpæl, der mirakuløst begynder at spire’)

• Kan Obamas præsidentskab skabe en ny forbindelse mellem

• Eller er Obama blot en undtagelse, der bekræfter reglen om, at sorte altid vil være underlegne i forhold til hvide i USA?

Internettet

Internettet er vores tids ”telefonlinje”, forstået på den måde, at internettet skaber en helt ny forbindelse og kontakt mellem mennesker over hele kloden vha. hjemmesider som fx Twitter, Facebook, MySpace og YouTube.

• Kan internettet være med til at skabe en ny og bedre kontakt mellem sorte og hvide?

• Kan internettet være med til at nedbryde nogle af de fordomme sorte og hvide har over for hinanden?

• Sætter internettet en ny, global dagsorden, der overskygger problemerne mellem sorte og hvide i USA? Og kan dette være medvirkende til, at sorte og hvide finder sammen om at USA er deres fælles land?

Side 18

17

Den økonomiske krise

Der er økonomisk krise i USA i disse år (p.t. 2011). Kan dette være med til at ændre forholdet mellem sorte og hvide i USA?

• Betyder den økonomiske krise, at de rige hvide amerikanere passer endnu bedre på deres ejendom og ikke vil give noget væk til sorte?

• Betyder den økonomiske krise, at der kommer endnu flere kriminelle sorte, så at de hvide bliver endnu mere mistroiske over for sorte?

• Betyder den økonomiske krise en slags ’ny start’, hvor sorte får mulighed for at opbygge rigdom og velfærd på lige fod med sorte? Og hvor racismen bliver fortid?