Stolpestad

Side 1

Study guide til essay om ”Stolpestad”

EN HJÆLPENDE HÅND .................................................... 1 NOTEPAPIRET .....................................................................1 TRIN FOR TRIN VEJLEDNING ....................................................1 RESUMÉ AF TEKSTEN “STOLPESTAD”.............................. 2

INDGANGSVINKLER ........................................................ 3 Følsomme karaktertræk .............................................. 9 At sidde fast i sit liv .....................................................3 OPGAVEFORMULERINGEN ............................................. 3 ANALYSE OG FORTOLKNING AF NOVELLEN .................... 4

NARRATIVE TECHNIQUE (FORTÆLLE-TEKNIK) .............................4 FORTÆLLER OG SYNSVINKEL...................................................4 Fortælleren selv ...........................................................4 Synsvinkel....................................................................5 SPROG..............................................................................6 MILJØ ..............................................................................6 Ensformigt miljø ..........................................................6 Tingsbeskrivelserne i miljøet ....................................... 7 Hunden som et billede på miljøet ................................ 7 CHARACTERIZATION (PERSONKARAKTERISTIK AF STOLPESTAD) ..... 8

Stolpestads trivielle tilværelse ..................................... 8 CHARACTERIZATION (PERSONKARAKTERISTIK AF DRENGEN) ....... 10

Opdragelsen af drengen ........................................... 10 Opsummering af personkarakteristik ........................ 10

THE ENDING AND THE TITLE (SLUTNINGEN OG TITLEN) ............... 11 Slutningen ................................................................. 11 Titlen tolket sammen med slutningen ....................... 11

THEMES (TEMAER) ....................................................... 12 MESSAGE (BUDSKAB) ................................................... 12 Tip: For at springe til et sted i vejledningen, klik da på overskriften i indholdsfortegnelsen.

Side 2

1

En hjælpende hånd

Når du bruger vores noter, er det ikke sikkert, at du finder lige præcis det, du søger. Det kan være, at vi har lagt vægt på helt andre ting, end du har, eller at vi har tillagt noget stor værdi, som du har forkastet som ligegyl-digt. Lige præcis det, at vi har fokuseret på andre ting end dig kan dog være informationer, som kan være lige så nyttige, som dem du startede ud med at lede efter, så lad være med straks at forkaste dem eller værre: straks at forkaste dine egne noter! Overvej i stedet hvorfor vi har et andet syn på den givne tekst end dig. Det kan nemlig hjælpe dig til at uddybe din analyse, så den bliver bedre og mere sammenhængende.

Vores fortolkninger vil i de fleste tilfælde være efterfulgt af citater, der understøtter dem. (Denne teknik skal du for øvrigt også bruge citaterne i din endelige opgave). Du kan på den måde hele tiden orientere dig i, hvad vi mener og tage stilling til, om du er enig.

Notepapiret

Notepapiret er altså en indsamling af alle de situationer, elementer, cita-ter og temaer vi finder, det kunne være relevant at komme ind på i en analyse og fortolkning af teksten. Du kan umuligt fylde alle notaterne og citaterne ned i din opgave, og dette er heller ikke meningen. Du skal der-imod bruge noterne og citaterne som en hjælp til at komme i gang med din egen opgave og til at pege dig i retningen af netop din analyse og for-tolkning.

NB: Husk, at du til eksamen selv skal være i stand til at lave analysen og fortolkningen uden hjælp fra vores notepapir. En god idé er derfor selv at

prøve at lave analysen af teksten/teksterne, inden du anvender noterne

herunder. På den måde kan du også finde ud af, hvad du finder svært og arbejde ekstra grundigt med dette.

Trin for trin vejledning

Til at guide dig igennem teksten har vi lavet en trin for trin vejledning, der viser dig, hvordan du selv får taget hul på analysen og fortolkningen. Vil du selv prøve først, inden du kigger på vores noter, hent da vejledningen til litterært essay her.

Side 3

2

Resumé af teksten “Stolpestad”

Novellens hovedperson er politimanden Stolpestad, der bliver sendt ud på en opgave, hvor han skal tage sig af at skyde en syg hund for at undgå, den skal lide mere. Han bryder sig ikke om den opgave, han får tildelt, men kørselslederen Phyllis siger til ham, at det er hans arbejde at gøre det. Da han kommer ud til stedet, han er blevet anvist til, er der en lille niårig dreng, der viser ham, hvor hunden ligger. Der ligger ragelse og fly-der overalt, hvor de går, og til sidst får han øje på hunden, der ligger i græsset med insekter, der flyver rundt omkring den. Drengen begynder at genere hunden med en buket af græs og stikker endda græstotten hen mod hundens øjne, indtil den til sidst åbner øjnene og ser op. Stolpestad ved, at han bliver nødt til at skyde hunden, fordi den er syg, og selvom han ikke har lyst til at snakke med drengen, forsøger han alligevel at få drengen til at føle sig bedre tilpas ved at spørge ind til hundens navn. Det er Goliath, men de kalder den bare for forkortelsen Gully. Drengen fortæl-ler, at det er hans og hans fars hund. Da de går tilbage til huset, hvor mo-ren venter på dem, byder hun Stolpestad på noget at drikke og må også bede ham direkte om hjælp til at skyde hunden. Stolpestad spørger efter en skovl, så de kan begrave den, når han har skudt den, men moren siger, at drengen og hans far vil gøre det senere, når faren kommer hjem fra arbejde. Stolpestad går ud i bilen for at hente sit private automatvåben, så han slipper for papirarbejdet, hvis han bruger sin tjenesterevolver.

Herefter skyder han hunden to gange i halsen. Han ved med sig selv, at han herefter burde tage direkte hjem til sin kone Sheila og deres to børn, men i stedet tager han på værtshuset The Elks, hvor hans historie med hunden bringer latter. Pludselig får Stolpestad et opkald fra Sheila, der ringer for at sige, at der er en dreng og en mand hjemme hos dem, der gerne vil tale med ham, og han kører derfor hjem. Da han ankommer, bliver han mødt med en masse rosende kommentarer fra drengens far, hvis hund han netop har slået ihjel. Kommentarerne er dog ironiske, fordi skuddene, Stolpestad har affyret mod hunden, ikke har været dræbende, og han derfor ikke har gjort sit arbejde godt nok. I stedet har han forvær-ret situationen. Han skulle have skudt den i hovedet, men i stedet har hunden kun været halvdød, efter han er gået derfra, og drengen er blevet vidne til, hvordan den har ligget og lidt. Efter, Stolpestad har fået dette at vide og fået en reprimande om, at det ikke er nogen god måde at opdrage børn på, kører manden og drengen væk igen. Stolpestad vandrer alene ud mod den mørke skov, mens hans kone står på verandaen og kalder ud i mørket efter ham.

Side 4

3

Indgangsvinkler til analysen og fortolkningen

Der er mange måder at indlede et essay på, men ved at vælge et ud-gangspunkt, der kan lede din opgave igennem hele vejen, opnår du at få sammenhæng og ”flow” i din færdige opgavebesvarelse. Et godt udgangs-punkt er ét, der kan bruges som den røde tråd gennem hele opgaven.

Nogle indgangsvinkler kunne være:

• At sidde fast i sit liv

• Livets ensformighed

• Barndom over for voksenlivet

• Ubehagelige konfrontationer

• Identitetstab

NB: Der findes mange andre indgangsvinkler, end dem der er nævnt her.

At sidde fast i sit liv

Du kan vælge en indgangsvinkel, hvor det at sidde fast i sit liv er i cen-trum. Vælger du denne indgangsvinkel, kunne mulige indledninger til dit essay være en af følgende:

Indledningsforslag 1

”as if you’ve seen or imagined or been through all of this before, or will be through it all again, over and over […]” (p. 4, ll. 103-104). This sentence occurs in the short story “Stolpestad” written by William Lynchack in

2008. The story deals with the problem of being stuck in your life not knowing how to get any further, carrying around the feeling that every experience have been lived out once before already. The main character Stolpestad experiences how everything in his life passes him by…

Indledningsforslag 2

Making changes is not always easy, but sometimes necessary. Some peo-ple live in the same city as they grew up in and are happy to do so. Unfor-tunately there are also those who feel limited and uneasy living in the place, they have been living in for many years, but who are, however, not capable of pulling up their roots. After having lived in the same place do-ing the same things for many years, it can be difficult to turn on a dime.

This is the case for the main character in the short story “Stolpestad”…

Opgaveformuleringen

Du bliver bedt om at analysere og fortolke novellen ”Stolpestad”, hvor en del af essayet skal fokusere på:

• Fortællerteknik

• Miljø

Side 5

4

Fortællerteknikken og miljøet i novellen er derfor noget, du skal have med i din analyse og fortolkning. Derfor har vi også i vores gennemgang af no-vellen nedenfor to afsnit, der dækker begge dele. Det betyder dog ikke, at det er de eneste to ting, du skal beskrive, eller at det er der, du nødven-digvis skal lægge hovefokusset i dit essay, men det betyder, at det er to dele, du skal inddrage.

Analyse og fortolkning af novellen

Narrative technique (Fortælle-teknik)

Fortællerteknikken er central i en novelle, fordi den angiver, hvilken syns-vinkel, novellen skildres fra og, hvem fortælleren er. Læseren er ind-skrænket til at se begivenhederne i novellen ud fra den fortæller og syns-vinkel, der er valgt, og derfor kan det virke både begrænsende og åbnen-de for den måde, man forstår novellen på. I denne novelle er synsvinklen Fortællerens rolle speciel central, fordi den er anderledes end den, der er normen for novel-ler. Du bliver i opgaveformuleringen særligt bedt om at have fokus på fortællerteknikken, og derfor skal den også være en central del af dit es-say.

Fortæller og synsvinkel

Fortælleren selv

Fortæller

Fortælleren er en andenpersonsfortæller (second person narrator), der skriver til et ”du”. Dette ”du”, som fortælleren henvender sig til, er Stol-pestad, der er hovedpersonen i novellen. Selvom det er Stolpestad, for-tælleren henvender sig til, føler læseren næsten, at der bliver talt til

ham/hende, når der er brugt denne fortællerform. Teksten bliver meget

vedkommende, og læseren kan næsten føle sig personligt ramt ved kom-mentarerne i novellen, når der står ”du”:

• “Was toward the end of your shift [...]” (p. 2, l. 1)

• ”This is your life, Stolpestad” (P. 2, l. 5)

Det er svært at bedømme, om fortælleren, der henvender sig til Stolpe-stad gennem ”du-formen”, er én, der er helt fraværende i teksten eller til stede i novellens univers. Der er visse spor, der tyder på, at fortælleren kunne være en del af det fortalte univers, som når han erklærer:

”away we go” (p. 2, l. 9), fordi der står ”vi”, men dette kunne også bare være et udtryk, der ikke nødvendigvis betyder, at de er to, der tager af sted på opgaven. En mulig-hed er dog, at fortælleren er en politikollega, der altså er med hele dagen,

Side 6

5 eller en anden, der følger Stolpestad. Det står dog hen i det uvisse, hvem fortælleren er, for novellen giver ingen entydig forklaring på det.

Negativt bedømmende fortæller

Uanset, om fortælleren er en virkelig optrædende karakter i novellen eller ej, er tonen over for hovedpersonen Stolpestad meget negativ. Fortælle-ren ser ned på hans liv, hvilket tydeligt ses, når det erklæres, at han hele livet igennem har færdes på den samme sørgelige gade. Dette viser, at fortælleren ingenlunde er neutral, men negativt dømmende. Når fortælle-ren samtidig henvender sig gennem en ”du-form”, kan læseren flere ste- hele:

der føle, at de hårde kommentarer er rettet mod ham/hende. Læseren “Everything gets a little worse from here” (p. 2, l. 16)

kommer automatisk til at identificere sig med den, fortælleren henvender sig til, fordi der fortælles med dette du, og på den måde inddrages læse-ren direkte i novellen på en hel speciel måde:

“back to all the turns you were born, your whole life spent along the same sad streets” (p. 2, ll. 11-12) (egen markering).

Synsvinkel leren gætte på, hvad hovedpersonen søger efter:

Synsvinklens åbenhed

Synsvinklen er den ukendte fortællers, der henvender sig gennem et ”du”.

Synsvinkelpositionen er derfor en udefrakommendes synsvinkel, der står og ser på hovedpersonen og kommenterer det, han gør. Alligevel har for-tælleren, der betragter Stolpestad så meget indsigt og viden om ham, at det kan forudsiges, hvad der kommer til at ske i situationerne omkring ham. Fortælleren ved endda, hvad Stolpestad forestiller sig, og hvad han tænker på:

“[You] picture how the boy will have to find her” (p. 4, ll. 84-85) Forvarsel

Fortælleren, der egentlig står og betragter alting udefra, er alligevel i en position, hvor han ved, hvad der skal til at ske og derfor kan komme med forvarsler om det – nærmest som om han allerede har gennemlevet det Det lukkede perspektiv

Selvom fortælleren er i stand til at gå ind i Stolpestads hoved og se, hvad han tænker på og forudse, hvad der skal ske, er synsvinklen udvendig. Det betyder, at det, der beskrives fra fortællerens side, kun bliver til gæt. Da fortælleren ikke har direkte adgang til tankerne hos Stolpestad, må fortæl-

“you idle slow and lawful past these houses as if to glimpse someone or something – yourself as a boy, perhaps” (p. 2, ll. 12-13) (egen markering)

Side 7

6

Sprog

Slang

Sproget i novellen bærer præg af slang-forkortelser, der viser, at det er en speciel du-fortæller, der taler og som kan tale præcis, som det passer ham. Allerede novellens første ord er en forkortelse:

“Was toward the end[…]” (p. 2, l. 1) (Was= It was) Mellemposition

Billedligt sprog og sammenligninger

Sproget er flere steder billedligt, når der bliver brugt sammenligninger:

• “his fingers catching the tags at her throat, sound like ice in a drink” (p. 3, l. 39)

• “And it’s a shop at sea to stand on the lawn like this –everything swaying and off-balanced for you” (p. 5, ll. 123-124).

Sproget alt i alt

Sproget er både præget af slang og mere litterære, billedlige beskrivelser.

Dette viser, at det er fortælleren, der vælger, hvordan sproget skal være og også fortælleren, der har autoritet til at skifte stil, når det passer ham.

Derfor er der en blanding af den lave stil og den mere formelle og litteræ-re.

Miljø

Du bliver i opgaveformuleringen bedt om at fokusere især på miljøet i novellen, og dette er derfor et punkt, der bør have din særlige opmærk-somhed.

Ensformigt miljø

Vejret, der beskrives i starten af novellen, er et stillestående vejr, hvor solen ikke formår at bryde igennem skyerne, men skyerne på den anden side heller ikke åbner for regn. Dette kan tolkes over på hovedpersonens Stolpestads situation, der også kan ses som en mellemposition, hvor han står stille i sit liv:

“sun never burning through the clouds, clouds never breaking into rain” (p. 2, ll. 2-3)

En sommerdag som alle andre

Dagen beskrives som endnu en sløv og søvnig sommerlørdag. Dvs. den beskrives som én dag ud af mange, der ligner hinanden:

“a Saturday, another one of those long slow lazy afternoons of sum-mer” (p. 2, ll. 1-2).

Side 8

7

Barndomsmiljøet

Det miljø, Stolpestad færdes i, er det samme, han har tilbragt hele sit liv i.

Han er vokset op i de gader, han nu også færdes i som voksen. Dette kan, sammen med hans kedsomhed, tolkes på den måde, at han ikke kun fy-sisk, men også psykisk har stået stille i sit liv:

“back to all the turns you were born, your whole life spent along the same sad streets” (p. 2, ll. 11-12).

Tingsbeskrivelserne i miljøet

Ting langs vejen

De ting, Stolpestad kører forbi, når han patruljerer, bliver opremset som en lang liste af ubetydeligheder. Han tillægger ikke noget af det værdi, men tingene er der bare. De betyder ikke noget for ham, men han konsta-terer bare deres tilstedeværelse som noget, der altid har været der. Dette viser, at han er blevet så vant til at færdes i byen, at alting er genkendeligt og kedeligt for ham:

• “The coffee shops, the liquor stores, Laundromats, police, fire, gas stations to pass – this is your life, Stolpestad” (p. 2, ll. 4-5)

• “the apartment stacked with porches, the phone poles and wires and sidewalks all close and cluttered” (p. 2, ll. 13-15)

Det sociale miljø

De ting, der ligger og roder omkring det hus, hvor drengen, der har mistet sin hund, bor i, vidner om, at familien kommer fra et fattigt miljø. Der ligger glasstumper, gamle dæk og andet bras og flyder, der hvor de går:

“the old tires, empty bottles, paint cans, rusty car axle, refrigerator door” (p. 2, ll. 24-25)

Dette står i kontrast til det miljø, Stolpestad selv kommer fra. Hans hus er meget mere fint, hvilket bliver tydeligt, da drengens far ironisk roser hans hus:

“He lets out a long sight and says it’s a fine place you seem to have here” (p. 5, ll. 137-138)

Hunden som et billede på miljøet

Goliath

Hunden, der tilhører drengen og hans far, hedder Goliath og bliver kaldt Gully i forkortet form. Goliath (på dansk Goliat) er et bibelsk navn, der optræder i Det Gl. Testamente, hvor Goliath, der repræsenterer det he-denske skal kæmpe imod David, der vil forsvare kristendommen og Gud.

Selvom Goliath er meget større og bedre udrustet end David, vinder David alligevel, fordi han rammer Goliath i hovedet med en sten fra en slange-bøsse, der slår ham ud med det samme. ”Gully”, der er hundens kæle-

Side 9

8 viser til noget negativt, der har at gøre med fald, nedværdigelse og tab.

Hunden og miljøet

Hunden Goliath/Gully ligger i alt det affald, familien har på deres grund,

og den kan symbolisere det dårlige sociale miljø, de kommer fra. Familien er præget af det tab og den fallit, som også hunden viser og som navnet symboliserer. Når familien tilkalder hjælp (Stolpestad bliver tilkaldt for at gøre en ende på hundens pinsler), bliver hjælpen snarere en bjørnetjene-ste, der gør alting værre. Det kan læses på den måde, at familien er dømt til at leve et usselt liv i det miljø, de er i på samme måde, som de har valgt at give deres hund et navn, hvor fald og tab ligger i det.

Characterization (Personkarakteristik af Stolpestad)

Stolpestads trivielle tilværelse

Der er mange ting i Stolpestads hverdag, der virker som om, de bare går i ring og som om, der ikke sker nogen udvikling. Hans liv er derfor meget stillestående:

Barndommen

Stolpestad er vokset op det samme sted, som han også bor som voksen.

Fortælleren erklærer, at når Stolpestad kører rundt og ser på byen, er det måske fordi, han søger efter sig selv som barn. Dette kan tolkes på den måde, at Stoplestad længes tilbage til sin barndom og, at han ønsker at komme tilbage dertil. Han bor det samme sted og færdes i de samme gader som dengang, han var barn og hans liv står på den måde meget stille:

“you idle slow and lawful past these houses as if to glimpse someone or something- yourself as a boy, perhaps” (p. 2, ll. 12-13)

Gentagende miserabel og trist tilværelse

Da Stolpestad kommer hjem og ved, han skal konfronteres med drengen og hans far, har han det som om, det er noget, han har oplevet tidligere.

Dette kan tolkes på den måde, at han føler, at han hele tiden oplever ubehagelige ting, der bare gentager sig og gentager sig igennem hans liv:

“the déjà vu of a pickup truck in the driveway as you pull around the house, as if you’ve seen or imagined or been through all of this be-fore, or will be through it all again, over and over” (p. 4, ll. 102-104).

Tager på bar i stedet for hjem til familien

Stolpestad ved, at han burde tage hjem til sin familie, hvor de venter på ham med aftensmaden, men alligevel kommer han til at sidde på en bar og fortælle om episoden med hunden, der bringer latter. Egentlig brød han sig ikke om at skyde hunden, men alligevel er han for svag til at gå hjem og få bearbejdet situationen og vælger i stedet at latterliggøre den sammen med de andre på baren. Det beskrives som om, det er en situati-

Side 10

9 on, der har gentaget sig flere gange: Stolpestad ved godt, hvad han burde gør, men det er ikke det, han ender med at gøre:

• “hundred reasons to go straight to them, but soon you’re an hour away, buying a sandwich from a vending machine, calling Sheila from a payphone to say you’re running a little late” (p. 4, ll. 90-92)

• “same old crew at the bar playing cribbage, talking Yankees, Red Sox, this little dog they heard about, ha, ha, ha. Explain how word gets around, ha, ha, ha- how you gave the pooch a blindfold and cigarette, ha, ha, ha – another round for everyone, ha, ha, ha – three cheers for Gully” (p. 4, ll. 94-97).

Følsomme karaktertræk Bliver hurtig nervøs

Stolpestad er følsom og letpåvirkelig. Dette er der mange ting i novellen, der viser:

Formår ikke at være neutral

Stolpestad har ikke lyst til at tale med drengen for at trøste ham, men alligevel kommer han til det. Dette viser, at han forsøger at holde sig på neutral afstand, men alligevel kommer til at involvere sig, fordi han er betænksom og følsom:

“God knows you don’t mean to try to chatter this kid into feeling bet-ter, but when he turns, you press your lips into a line and smile and ask him what her name is” (p. 3, ll. 45-46).

Bryder sig ikke om at skyde hunden

Stolpestad bryder sig ikke om at skulle skyde hunden, hvilket viser, at han er blød og følsom. Han ønsker, at han vil finde ud af, at den allerede er død eller, at drengen kommer løbende hen for at stoppe ham, så han kan blive fri for det:

”with this hope that she’s already dead- that shrill of insects in the heat and grass as you nudge her again. You push until she comes to life, her eye opening slow and black to you – you with this hope that the boy will be running any moment to you now, hollering for you to stop” (p. 4, ll. 79-82)

Da Stolpestad skal konfronteres med drengen og hans far, bliver han me-get nervøs for selv de mindste lyde som bildøren, da den åbner. Dette understreger hans følsomme natur:

“It’s only a door opening – but look how jumpy you are” (p. 4, ll. 109-

110)

Side 11

10

Characterization (Personkarakteristik af drengen)

Opdragelsen af drengen

Antydning af dårlig opvækst

Det antydes at drengen i novellen har fået en dårlig opvækst, fordi der står, at den behandling, han giver hunden, må være tegn på en ondskab, han ikke har haft i sig selv, men har tillært sig:

“It’s a streak of cruel he must have learned from someone” (p. 3, ll.

36-37)

Drengen er følelsesmæssigt knyttet til hunden

Til trods for, at drengen udviser en ubetænksom adfærd ved at stikke græsstrå ind imod hundens øjne for at få den til at åbne dem, er han alli-gevel kærlig over for den. Han børster en myre væk fra dens snude og er tydeligvis følelsesmæssigt knyttet til den:

“The boy leans forward and sweeps an ant off the dog’s shoulder” (p.

3, l. 44).

Faren skubber til drengen

Faren skubber til drengen, da han står og fortæller Stolpestad, at hunden ikke var død, da han havde skudt den. Dette viser, at han vil have, at drengen skal vågne op og følge med i samtalen, der ellers er meget hård for en niårig dreng at lytte til. Det virker hårdt og brutalt af faren at tvinge drengen til at være med til denne konfrontation, og det kan bekræfte, at han har fået en hård opvækst:

“He nudges the boy- startles the kid awake, it seems” (p. 5, l. 135) Opdragelse af drengen

Faren er meget ironisk over for Stolpestad og siger, at det er noget af en ting at lære et barn med hentydning til, at Stolpestad ikke fik skudt hun-den ordentligt, men har ladet den ligge og lide. Den opdragelse, han selv har givet drengen, virker dog heller ikke til at have været særlig god, og kommentaren falder derfor ironisk tilbage på ham selv:

“helluva a thing to teach a kid, don’t you think?” (p. 5, ll. 154-155) Opsummering af personkarakteristik

Drengen som et billede på manden

Drengen i novellen kan tolkes som et billede på Stolpestad som dreng. Der står tidligt i novellen, at han kører rundt og leder efter noget – muligvis sig selv som barn, og da han møder drengen, fatter han hurtigt sympati og forståelse for ham. Man kan derfor læse novellen på den måde, at dren-gens hårde opvækst med den dominerende og ondskabsfulde far er et billede på, at Stolpestad selv har haft en lignende opvækst og, at det er grunden til, han ikke er kommet videre med sit liv.

Side 12

11

The ending and the title (Slutningen og titlen)

Slutningen

Politimanden sammenlignes med en tyv

I novellens slutning står der, at Stolpestad, der ellers er politimand, står på græsplænen som en tyv. Dette betyder, at hans selvværd er røget helt ned og, at han har mistet den identitet som lovhåndhæver og autoritets-person, der ligger i hans job som politimand:

“And in the silence, in the darkness, you stand like a thief on the lawn” (p. 5, ll. 159-160).

Trækker sig tilbage

Stolpestad står først og kigger på huset, men så trækker han sig tilbage og bakker vaklende væk fra verandaen og lyset i vinduerne hen til kanten af skoven, hvor der er mørke. Dette viser, at situationen er blevet for meget for Stolpestad og, at han bare vil flygte fra det hele:

“wavering as you back gently away from the porch, away from the light of the windows, away until you’re gone at the edge of the woods, a piece of dark within the dark” (p. 5, ll. 161-162).

Kvinden kalder på ”noget”

Allersidste sætning i novellen angiver, at Stolpestads kone Sheila kalder på noget ud i natten. Der står ikke, at hun kalder på ”nogen”, hvilket ville betyde, at hun kaldte på et menneske, men på ”noget”, hvilket skaber-uvished, fordi det kan være hvad som helst, hun kalder på. Det kan læses på den måde, at Stolpestad er helt reduceret til blot at være ”noget” og måske ikke engang en person eller et menneske:

”Sheila arriving to that front door, eventually, this woman calling for something to come in out of the night” (p. 5, ll. 162-164).

Titlen tolket sammen med slutningen

Novellens titel Stolpestad

Novellen hedder Stolpestad, hvilket er hovedpersonens navn, men novel-len kan tolkes sådan, at han gennem novellen mister mere og mere af sin identitet og til sidst helt reduceres til blot at være ”noget” og dermed måske ikke engang menneskelig. Sheila råber ikke hans navn, og det viser, at han helt har mistet sin identitet, der ellers er det, der nævnes i titlen.

Han forsvinder ud i skoven i natten, og det kan forstås på den måde, at han helt forsvinder til sidst.

Konkluderende afslutning

Man kan sammentolke alle de væsentlige pointer i novellen med fortæl-lerteknikkens betydning. Stolpestad lever et liv, der bare passerer forbi hans øjne, uden han rigtig tager aktivt stilling til det, og derfor føler han også, at alting bare består af kontinuerlige gentagelser. Han færdes i de samme gader, som han færdedes i som barn, og de ydre rammer har der-

Side 13

12 for ikke ændret sig, selvom han er blevet ældre. Alting er derfor genken- • Tab og sorg deligt og kedeligt for ham. Den måde, novellen er skildret på, er gennem en 2.personsfortæller, der ser Stolpestad udefra. Dette kan kædes sam-men med tolkningen af ham som en passiv mand, der ikke er i stand til at se på sig selv og sin egen situation, men bare bliver betragtet af en ude-frakommende. Han har ikke engang autoriteten i novellen til at fortælle sin egen historie, men får den fortalt af en anden person, der blander sig og dømmer ham negativt. Også her står han udenfor indflydelse, men må passivt lade fortælleren berette om sin historie, mens han til sidst forsvin-der helt ud af den.

Themes (Temaer)

Der er mange temaer i novellen, men du kan vælge at fremdrage dem, du finder mest centrale for teksten:

• Barndom og opvækst

• Voksenlivet

• Mobilitet

• Synet på andre mennesker

• Social status

• Livsformer

• Hverdags trivialiteter

• Liv og død

• Livsfilosofi/livsindstilling

• Ensomhed

• Opdragelse

• Personlig udvikling

• Identitetstab

Message (Budskab)

En skønlitterær tekst kan tolkes på mange forskellige måder. Vi giver her vores bud på, hvad budskabet i novellen kan være:

• At man ikke bare skal lade livet passere forbi én

• At man skal tage aktivt stilling til det liv, man lever

• At man ikke skal gå med til noget, man ikke bryder sig om at gøre

• At man skal holde fast ved den, man er og ikke lade sig presse af andre

• At man ikke behøver slå sig til tåls med at sidde fast i det samme, som man altid har gjort

• At man skal gøre det, man selv finder rigtigt, for ellers taber man sig selv