Elephant by Polly Clark | Analysehjælp

Side 1

1

Study guide til ”Elephant”

EN HJÆLPENDE HÅND .................................................... 2 NOTEPAPIRET .....................................................................2 TRIN FOR TRIN VEJLEDNING ....................................................2 RESUMÉ AF TEKSTEN “ELEPHANT” ................................. 3

INDGANGSVINKLER TIL ANALYSEN OG FORTOLKNINGEN 3

1. ANALYSE OG FORTOLKNING ..................................... 4

NARRATOR/POINT OF VIEW (FORTÆLLER OG SYNSVINKEL) .............4

CHARACTERIZATION (PERSONKARAKTERISTIK AF WILLIAM) ............5

SETTING AND TIME (MILJØ OG TID)........................................ 10 TITLE AND ENDING (TITEL OG SLUTNING) ................................ 11 THEMES (TEMAER) ............................................................ 11 MESSAGE (BUDSKAB) ........................................................ 12 PERSPECTIVAL TEXTS (PERSPEKTIVERENDE TEKSTER) ... 12

TEXT 2: KEN FOLLETT: ”INTRODUCTION TO THE 1999 EDITION OF

THE PILLARS OF THE EARTH” ................................................ 12 TEXT 3: BEN OKRI ”I HELD YOU IN THE SQUARE” ..................... 14 TEXT 4: MORRISSEY ”HEAVEN KNOWS I’M MISERABLE NOW” .... 15

PICTURE 1: SUSHILA BURGESS: UNTITLED ............................... 16 PICTURE 2: BRITNEY SPEARS, A PHOTOGRAPH, CIRCUS TOUR ...... 17

2. DIFFERENT TYPES OF STORY ENDINGS ...................... 18

STORY-ENDINGS ............................................................... 19 Tip: For at springe til et sted i vejledningen, klik da på overskriften i indholdsfortegnelsen

Side 2

2

En hjælpende hånd

Når du bruger vores noter, er det ikke sikkert, at du finder lige præcis det, du søger. Det kan være, at vi har lagt vægt på helt andre ting, end du har, eller at vi har tillagt noget stor værdi, som du har forkastet som ligegyl-digt. Lige præcis det, at vi har fokuseret på andre ting end dig kan dog være informationer, som kan være lige så nyttige, som dem du startede ud med at lede efter, så lad være med straks at forkaste dem eller værre: straks at forkaste dine egne noter! Overvej i stedet hvorfor vi har et andet syn på den givne tekst end dig. Det kan nemlig hjælpe dig til at uddybe din analyse, så den bliver bedre og mere sammenhængende.

Vores fortolkninger vil i de fleste tilfælde være efterfulgt af citater, der understøtter dem. (Denne teknik skal du for øvrigt også bruge citaterne i din endelige opgave). Du kan på den måde hele tiden orientere dig i, hvad vi mener og tage stilling til, om du er enig.

Notepapiret

Notepapiret er altså en indsamling af alle de situationer, elementer, cita-ter og temaer vi finder, det kunne være relevant at komme ind på i en

analyse og fortolkning af teksten/teksterne. Du kan umuligt fylde alle no-

taterne og citaterne ned i din opgave, og dette er heller ikke meningen. Du skal derimod bruge noterne og citaterne som en hjælp til at komme i gang med din egen opgave og til at pege dig i retningen af netop din analyse og fortolkning.

NB: Husk, at du til eksamen selv skal være i stand til at lave analysen og fortolkningen uden hjælp fra vores notepapir. En god idé er derfor selv at

prøve at lave analysen af teksten/teksterne, inden du anvender noterne

herunder. På den måde kan du også finde ud af, hvad du finder svært og arbejde ekstra grundigt med dette.

Trin for trin vejledning

Til at guide dig igennem teksten har vi lavet en trin for trin vejledning, der viser dig, hvordan du selv får taget hul på analysen og fortolkningen. Vil du selv prøve først, inden du kigger på vores noter, hent da vejledningen til essay her og analysemodellen til short essay her.

Side 3

3

Resumé af teksten “Elephant”

Novellen ”Elephant” handler om forfatteren William, der arbejder med at skrive biografier om nulevende pop-sangerinder. Han har bestemte frem-gangsmåder til, hvordan han skal skrive biografierne, men da han skal skrive om den unge Sandie, bliver han nedtrykt ved at se på billederne af hende og får pludselig sin første skriveblokade. Han kan ikke skrive, hvis han bliver forstyrret af noget udenfor og sidder derfor med nedrullede gardiner for ikke at blive forstyrret af haven. Da hans kone Ginny ringer og siger, hun kommer forbi om tyve minutter, bringer det hans tanker tilbage på et minde fra hans barndom, hvor han ventede i tyve minutter på at få en gave, der viste sig at være en blå elefantbamse. Ginny kommer forbi og har sex med ham i sin pause, da de prøver at få et barn, hvorefter hun tager hurtigt tilbage på arbejde. Hun foreslår, at de flytter til Australien, men William svarer bare, at de skal vente og se. Da hun er taget af sted igen, begynder han at skrive, men han er stadig ikke i stand til at skrive biografien om den unge sangerinde. I stedet skriver han fiktive slutninger på alle de biografier, han tidligere har skrevet. Han ved, at han aldrig vil være i stand til at skrive en biografi igen, men har brug for at skrive en afslutning på noget. Den biografiske skildring, han har holdt mest af, er af sangerinden Christine, og da han skal skrive slutningen på hendes historie, inddrager han sin egen oplevelse med den blå elefant. Han bliver så følel-sesmæssigt rørt, at han begynder at græde.

Indgangsvinkler til analysen og fortolkningen

Det er altid svært at finde ud af, hvordan man skal starte et essay, og hvad der skal være den røde tråd igennem det. I essayet er det meget vigtigt, at du fra start vælger et fokus, der kan bære din opgave igennem hele vejen.

Du skal nemlig relatere de øvrige tekster i opgaveforlægget til analysen af hovedteksten, og derfor er det helt afgørende, at den røde tråd også kan

binde an til de tekster/de billeder, du vælger at relatere den til. Nogle af

indgangsvinklerne til denne tekst kunne være:

Kærlighed og ægteskab

Du kan vælge at fokusere på kærlighed og ægteskab. Da bør du overveje:

• Hvordan sørger man for, at man bliver ved med at være lyttende og forstående overfor hinanden?

• Hvordan kan man skabe en spændende hverdag, der ikke bliver triviel?

• Hvordan kan man hjælpe hinanden med at realisere de drømme, man har.

Skriveteknikker

Du kan vælge at fokusere på skriveteknikker. Vælger du det, kan du over-veje:

• Har de fysiske rammer stor indflydelse på, hvordan man skriver og i så fald hvordan?

Side 4

4

• Hvilke forskellige måder at komme i gang med at skrive på, er der? Fx At vente på, at inspirationen kommer? At opstille lister med stikord eller facts? At skrive automatskrift uden at tænke på indholdet? at ens berømmelse varer ved?

• Kan man sige at nogen skriveteknikker er bedre end andre?

Nonfiktion og fiktion

Du kan vælge at lade den røde tråd i dit essay være nonfiktion overfor fiktion. Du bør i så fald overveje:

• Hvad er de centrale forskelle på at skrive fiktion og non-fiktion?

• Hvor meget kan man som forfatter inddrage af personligt materia-le, når man skriver fiktion og hvor meget, når man skriver non-fiktion?

• Kræver de to forskellige teksttyper forskellige skriveteknikker?

• Er inspiration vigtig for at skrive fiktion?

Berømmelse

Du kan vælge at have fokus på berømmelse. I den forbindelse bør du overveje følgende:

• Er der forskel på de forskellige typer af berømmelse? Fx berøm-melse som forfatter, pop-stjerne, sportsudøver, klassisk musiker eller andet?

• Er der nogen former for berømmelse, der er mere blivende eller langvarig end andre? I så fald hvilke?

• Hvordan sikrer man sig, at man bliver mere end en ”døgnflue” og,

• Er berømmelse den bedste måde at sætte sig spor på, eller er der også andre måder, der kan være lige så gode eller bedre som fx at få børn eller andet?

1. Analyse og fortolkning

Narrator/point of view (Fortæller og synsvinkel)

Fortæller

Novellen er fortalt ud fra en tredjepersonsfortæller (a third persons narra-tor).

Synsvinkel

Synsvinklen er Williams. Det er ud fra hans perspektiv, læseren får indblik i, hvad der foregår i novellen. Læseren bliver bekendt med hans tanker og refleksioner.

Side 5

5

Characterization (Personkarakteristik af William)

Skriveproces

William har en klar ide om, hvordan han skriver, og hvilke metoder, der får hans skriveproces i gang. Alligevel går han i stå og må genoverveje ikke kun sin fremgangsmåde, men også det, han skriver om.

Skriver biografier over popstjerner

William skriver biografier over kvindelige, nulevende popstjerner med masser af billeder og korte tekster:

”William wrote biographies of pop singers. Female, alive, young, ca-reer-to-date. They were short biographies with lots of photographs, sold in record shops for £ 1.99, composed from the facts William could glean from the internet” (p. 2, ll. 19-21).

Han føler, at alle de forskellige popstjerner i sidste ende er helt ens og, at det derfor er et tyndt objekt, han har at skrive over:

”The slim volumes reflected the slim lives of his subjects, and his slim interest in them. Apart from the pattern of their rise and decline the girls seemed to him exactly the same” (p. 2, ll. 28-29).

En mekanisk proces

William har en opfattelse af, at han kan skrive ud fra en mekanisk proces.

Dette er der flere eksempler på:

• Noter og facts: William mener, at noter og facts er det, der skal til for at skrive en historie: ”When you had the material stacked up, right there beside you, a pile of notes and facts, there was abso-lutely no reason for being unable to proce3ed with the next step.”

(p. 2, ll. 1-2).

• Det handler om engagement: Williams eget ordsprog er, at det hovedsageligt handler om engagement og at være dedikeret, når man skal skrive og ikke har særlig meget at gøre med inspiration:

”His own adage that writing was 99 percent about commitment not inspiration had not helped him shift a single page in all that time” (p. 2, ll. 4-5).

• Afskærer sine tanker: Williams sædvanlige taktik går ud på at fjerne sine tanker ved at skrive dem ned. Han kan kun skrive, hvis han slipper for sine egne tanker, hvilket vidner om, at det skrive-arbejde, han foretager sig, er meget lidt kreativt: ”William’s usual tactic of listing the things that were on his mind as a way of get-ting rid of them was having no effect […]” (p. 2, ll. 13-14).

Isolerer sig

For at kunne skrive, skal William isolere sig fuldstændig. Dette ses flere steder i novellen:

Side 6

6

• Han kan ikke skrive, hvis han kan se ind i haven: ”Writing was im- Indflydelsen fra billedet possible for William if there was a view into the garden, even if it was a plain undistracting one like theirs […]” (p. 2, ll. 7-8).

• Han skal trække gardinerne helt for: “He pulled the curtains even tighter together and sat down once more in front of Sandie” (p. 4, ll. 104-105). holde netop dette billede ud, men han føler, det er det, der gør, at han Skrivestil

Williams tekster er ikke blevet bedømt som hverken kreative eller vigtige, men han mener samtidig, det er umuligt at skrive noget, der ikke er vig-tigt, når man har så mange tanker i hovedet, som han har:

”No one ever described William’s writing as creative or important but Undertrykker sin kreativitet with things on your mind it was as impossible to write unimportant, forgettable things as it was, he imagined, to write Ulysses” (p. 2, ll.

11-13). ver dette pres som noget, der har samme farve som den tåge, der ligger Skriveblokering

Til trods for, at William mener, der er en sikker vej til at kunne skrive, har han fået en skriveblokering, der har varet ved i flere uger:

”This inability to write a word had gone on for weeks” (p. 2, ll. 3-4).

“But now he had come to a complete and inexplicable full stop in a way that had never happened before” (p. 3, ll. 26-37).

Det, der har gjort, at William ikke længere er i stand til at skrive, er et billede af popstjernen Sandie, som han skal skrive en biografi over. På billedet er hendes ansigt forvredet, mens hun skriger ind i mikrofonen.

William er ikke i stand til at finde ud af med sig selv, hvorfor han ikke kan ikke kan skrive:

”The picture depressed him and he was not sure why. Was it her un-attainable sexiness? His lost youth? He didn’t think so – he had seen so many pictures of girls just like this” (p. 3, ll. 42-44).

William viser hele tiden tegn på, at han undertrykker sin kreativitet, og da han får en skriveblokade, er det fordi, han føler et fysisk pres. Han beskri-over en sø en kold morgen. Dette er et poetisk og kreativt billede. Det kan tolkes sådan, at hans kreativitet trænger sig på og at det er det, der gør, at han har svært ved at skrive. Det han skriver nu er ikke kreativt, og han har derfor svært ved at skrive det:

”[…] something physically on it, a weight, a something, that had – when, he thought about it – the colour of haze over a lake on a cool morning” (p. 2, ll. 15-16).

Side 7

7

Frygter for at have for meget at sige

William mener, det er bedre at holde sig til det simple, så man er sikker på, man får udtrykt alt det, man gerne vil sige. Han frygter for at blive for grebet af sin historie til ikke at kunne udtrykke alt det, han gerne vil, og holder sig derfor til det simple arbejde med biografierne. På den måde sætter han begrænsninger for sig selv:

”To have a lot to say, and then to be unable to say it, in the way you wanted – that would be much worse than this” (p. 2, ll. 26-27).

Tilpasning I de tyve minutter, der går, før Williams kone Ginny kommer, tænker Wil- William er vant til at tilpasse sig og få det bedste ud af det, han har, men dette bremser hans kreativitet. Det viser sig flere steder gennem novellen.

At få det bedste ud af det, man har

William ville egentlig hellere skrive om filmstjerner, men har alligevel ta-get til takke med at skrive op popstjerner. Han har lært at få det bedste ud af det, han er blevet givet:

”William made the best of what he had been given” (p. 2, l. 23).

Dybere viden

Egentlig har William en træng til at være kreativ og han har en viden om litteratur, der er dybere end det, det kræver at skrive biografier over pop-stjerner. Han referer til både Ulysses (p. 2, l. 12) og Tolstoj (p. 2, l. 33), som begge er store forfattere. Alligevel har han taget til takke med blot at skrive ensformige biografier, hvilket er endnu et tegn på, at han blot til-passer sig.

Forholdet til konen

Williams forhold til konen Ginny synes meget mekanisk. Da de har sex er det uden passion, men virker meget opstillet og som noget, der skal over-stås. William er generelt passiv i forholdet.

Barndomserindringen liam tilbage på en barndomserindring, hvor hans mor bad ham vente tyve minutter på at få en overraskelse. Det var en helt ulidelig forventningsfø-lelse, han dengang som seks- syvårig havde, inden hun kom tilbage med gaven, der viste sig at være en blå elefant:

”It was a twenty minutes filled with almost unbearable anticipation”

(p. 3, ll. 61-62).

I den hverdag, William oplever som voksen, har han sjældent øjeblikke, der er fyldt med forventningsglæde. Da Ginny fortæller ham, at hun vil være der om tyve minutter, bringer det ingen forventningsglæde i ham, men han sidder i stedet og forsøger at tænke ”hensigtsmæssige” og for-nuftige tanker, mens han i barndommen kunne glædes over små ting.

Side 8

8

Mekanisk sex

Williams kone Ginny kommer hen til William i en af sine pauser, fordi hun har taget en test, der fortæller, at det vil være et gunstigt tidspunkt at forsøge at få børn på.

”I did a test, and it’s the right time” (p. 3, l. 71)

Det virker mekanisk og desperat, at hun snyder sig til en pause for at komme hjem til ham. Hun gør det ikke fordi, hun har lyst til at være sam-men med ham, men fordi hun vil forsøge at blive gravid. Den måde, de har sex på, virker heller ikke særlig passioneret, men konstrueret: 81).

”They each sat down on the bed, took off their own clothes, (Ginny leaning over to help William pull of his shirt). William drew the cur-tains, then they lay down and William made love to his wife.” (pp. 3-

4, ll. 74-76).

William Distraheres af ikke at kunne skrive

Mens William har sex med sin kone, føler han sig distraheret af tan-ken af, at han ikke har kunnet skrive. Han har dog affundet sig med den måde, deres sexliv fungerer på. Han formår at gøre det færdigt indenfor den tidsramme, hans kone har sat, inden hun skal på ar-bejde igen. Det virker som noget, der bare skal overstås:

”His inability to write disturbed him, made him feel blundering and awkward, but he was practiced now in the way this had to be be-tween them, and he succeeded in that he finished within the time he had, despite all the distractions on his mind” (p. 4, ll. 76-79).

Ginny tiltaler William som et barn

Da William har gjort sin ”pligt” og har haft sex med Ginny, siger hun til ham, at det var godt gjort. Hun taler til ham som om, han er et barn, der har brug for bekræftelse for det, han har gjort:

”Afterwards Ginny wriggled gently away and lay with her legs propped up on a pillow. ’Well done, darling,’ she said.” (p. 4, ll. 80- William er passiv

Ginny foreslår, at de gør noget ved haven som at lægge en veranda over den eller, at de muligvis helt flytter væk til et land som Australien. I denne bøn ligger der en længsel efter at prøve noget helt nyt, bryde op med det hverdagslige og komme ud på eventyr. William svarer imidlertid bare, at de skal vente og se, hvad der sker, hvilket viser, at han er meget mere passiv end sin kone.

• Ginny foreslår, de laver haven om til en veranda: ”’Maybe lay a deck over the whole thing.’ ’Let’s see what happens.’ (p. 4, ll. 94-

95).

• Ginny foreslår, at de flytter til Australien: “We’d be fit as fleas.’ She managed a smile and continued in a cheerful whisper, ‘We’d

Side 9

9 get a lovely tan. We’d be together.’ ‘Let’s see what happens,’ he said again” (p. 4, ll. 101-103).

Williams skriveproces og forfatterrolle

William er vant til at skrive biografier, der skal holde sig til sandheden, men pludselig begynder han at fantasere og at digte videre på historier, der bliver til rene fiktioner.

Sandies historie at the starting gun.“ (p. 5, l. 119-120).

William kan ikke få taget hul på biografien om Sandie, men da han endelig går i gang med den, bliver det til en fiktionshistorie. Den handler om, at Sandie falder af scenen, og at en af hendes 12-årige fans ved et uheld kommer til at brække nakken på hende. Derefter begynder pop-verdenen at søge efter én, der vil skrive hendes biografi, men det er der ingen, der er villig til, fordi hun er så betydningsløs. Den eneste, der har materiale nok til at skrive biografien er den 12-årige pige, der kom til at brække nakken på hende, men da hun er gammel nok til det, har verdenen glemt alt om Sandie. William skriver indirekte, at popstjerners berømmelse ikke er vedvarende, og at hans arbejde som biografisk forfatter dermed er meningsløst. I denne opdigtede historie får William endelig afløb for sine frustrationer over, at han føler, hans arbejde er meningsløst.

William bliver opstemt af fiktionen

William bliver opstemt over den fiktion, han er begyndt at skrive. Det er første gang i novellen, at han bliver begejstret for noget, hvilket fortæller, at han finder en glæde ved at skrive fiktion og at digte frit, som han ikke har fundet i noget andet:

”This little canter left him breathless. He was elated. He blinked, pausing, his fingers taut over the keyboard like the legs of an athlete Endelig en slutning

William bliver opstemt over, at han endelig får chancen for at skrive en slutning på noget i stedet for hele tiden at skulle starte på noget, der ikke fører nogen steder hen:

”To put an end to something – to write the end, instead of these in-terminable beginnings that never went anywhere, that drifted over and over, reinventing themselves and yet always the same. His heart was pounding” (p. 5, ll. 120-123).

Har svært ved at skrive slutningen

William har nemt ved at finde på slutninger til alle de historier om pop-stjerner, han har skrevet om tidligere, men da han kommer til Christine, ved han ikke, hvordan han skal afslutte den. Christine er den eneste bio-

Side 10

10 grafi, han har nydt at skrive, fordi hun er livsglad og en dejlig person. Wil-liam har en følelse af, at hun er sin egen slutning:

”Christine was tricky, because he knew that she knew her life was nothing more than an effervescent adventure” (p. 5, ll. 129-130).

Skriver sin egen historie ind i Christines

William ved ikke, hvordan han skal skrive slutningen på Christines historie, men han vælger af skrive sin egen historie ind i hendes og inddrage den blå elefantbamse, der er dukket op i hans erindring fra barndommen:

”When Christine was eight she found a blue elephant in a rubbish tip.

It became her constant companion. She still has it, takes it on tour with her everywhere” (p. 5, ll. 136-137).

“It was the best present I ever had,’ she said recently in an interview.

‘It was fate that I found her.’ (p. 5, ll. 140-141).

Skriver af sig selv

Da William begynder at skabe fiktion, mærker han pludselig, at skrivepro-cessen går helt af sig selv. William mærker, hvordan hans fingre løber hen over tastaturet:

”William smiled, pleased with himself, and the sudden rush of words.

His fingers quickened across the keys” (p. 5, ll. 138-139).

Vil skabe noget, der ikke forsvinder

William ved, at hans karriere som biografi-skriver, er slut, men det gør ham ikke ked af det. Han vil give Christine noget, der har betydning for ham selv og noget, der vil vare lige så længe, som print overlever på papir.

Dermed har William erklæret, at han ikke længere kan nøjes med at gen-give facts, som han finder på nettet om popstjernernes liv, men at han er klar til at give noget af sig selv videre gennem sine historier. Han vil, at det han skriver, ikke bare skal forsvinde:

”He wanted to give Christine something she had never had, some-thing important of himself. He wanted to give her something that would keep her safe in a brilliant future, that would last for as long print survived on paper, something she could hold onto long after he had vanished from the face of the earth” (p. 5, ll. 145-148).

Setting and time (Miljø og tid)

Miljø

Sted

Læseren får ikke at vide, hvor præcis novellens handling udspiller sig, men det kunne være i et ordinært forstadsmiljø til en by i England eller et an-det europæisk land.

Side 11

11

Socialt miljø

Novellen foregår i et middelklassemiljø, hvor både William og hans kone Ginny har et job og et hus, som de overvejer at bygge en veranda til. Gin-ny foreslår, at de rejser til Australien, men det virker mere som en ureali-stisk drøm end som noget, der reelt kommer til at ske.

Tid

Handlingens tid

Novellen udspiller sig kun over en enkelt eftermiddag, fra William sidder og forsøger at koncentrere sig om at skrive biografien om Sandie, til han begynder at skrive fiktion over alle de biografier, han tidligere har skrevet.

Flashback

Novellen er kronologisk fremadskridende, men der er enkelte flashbacks, som da William tænker tilbage på episoden, hvor han fik den blå elefant af sin mor eller, når han reflekterer over de ting, han har skrevet tidligere:

”He remembered instead the twenty minutes he had spent alone waiting for his mother a long time ago” (p. 3, ll. 58-59).

Title and Ending (Titel og slutning)

Titlen og slutningen

”Elephant”

Novellen hedder ”Elephant”, hvilket referer til den episode, William erin-drer, mens han venter på, at konen Ginny kommer hjem. Det ser ud til at være en forholdsvis ubetydelig episode, men elefanten har fået William til at føle en umiddelbar glæde og spændingstilstand af forventning, som han ikke giver udtryk for som voksen.

Giver elefanten videre

William ved ikke, hvordan han skal slutte Christines historie, da hun er den eneste af pop-stjernerne, der reelt har betydet noget for ham i skri-veprocessen. Han vil gerne skrive noget til hendes historie, der kan få blivende betydning, hvilket gør det til en stor udfordring. Han vælger at give sin blå elefant til hende gennem fiktionshistorien, han skriver om hende. På den måde giver han et minde, der har været vigtigt for ham, videre til hende.

Themes (Temaer)

Der er mange temaer i novellen, men du kan vælge at fremdrage dem, du finder mest centrale for teksten:

• Skriveprocesser

Side 12

12

• Nonfiktion overfor fiktion

• Fortidens betydning for nutiden

• At sætte sig blivende spor

• Hverdag overfor drømme

• Indflydelse på andres liv

• Kærlighed og ægteskab sterne og billederne samt sætter dem i relation til ”Elephant”.

Message (Budskab) Text 2: Ken Follett: ”Introduction to the 1999 edition of En skønlitterær tekst kan tolkes på mange forskellige måder. Vi giver her vores bud på, hvad budskabet i novellen kan være:

• At man ikke skal tage til takke med at leve et liv, man reelt ikke er tilfreds med

• At man skal udleve sin kreativitet

• At man skal respektere fortidens betydning for nutiden

• At man skal respektere andres drømme og hjælpe til med at reali-sere dem i stedet for at blokere dem

• At der er forskellige former for berømmelse

• At det at være midlertidig berømt ikke er ensbetydende med, at man sætter sig blivende spor

Perspectival texts (Perspektiverende tekster)

Når du er færdig med at analysere og fortolke novellen, bliver du bedt om at sætte den i perspektiv ved at diskutere mindst to af opgaveforlæggets

øvrige tekster/billeder, hvoraf mindst én af delene skal være en tekst.

Nedenfor gennemgår vi kort, hvad vi mener, er det mest centrale for tek- The Pillars of the Earth”

Tolkning af teksten

Normen er, at man bør skrive det samme år efter år

Teksten er en introduktion til romanen The Pillars of the Earth (Jordens søjler). Forfatteren Ken Follett kommenterer heri sin roman med ud-gangspunkt i, at mange mennesker blev overrasket over den. Han plejede at skrive thrillere, og i bogbranchen skriver man oftest den samme slags bøger år efter år resten af sit liv. Normen er, skriver han, at man holder sig til sin egen genre og stil:

”Clowns should not try to play Hamlet; pop stars should not write symphonies. I should not have risked my reputation by writing some-thing out of character and overambitious”

Side 13

13

Ken Follett brød normerne

Ken Follett brød imidlertid normen indenfor bogbranchen ved at skrive en bog med et religiøst emne og dermed bevæge sig væk fra den traditionel-le thriller. Han skriver, at det også overraskende ham selv og, at intet sker på den måde, man planlægger det. Han brød med alle andres forventnin-ger og skrev en historie om at bygge en kirke, selvom han ikke er religiøs eller spirituel:

”The last thing anyone would have expected form me was a story about building a church” (p. 6, ll. 8-9).

Tekst 2 relateret til novellen ”Elephant”

Trivialitet

I teksten “Introduction to the 1999 edition of The Pillars of the Earth” skriver Ken Follett, at normen indenfor bogbranchen er, at man skriver den samme slags romaner igen og igen. Dette er netop, hvad hovedper-sonen i ”Elephant” gør. William skriver hele tiden nye kulørte biografier over nulevende popstjerner, han egentlig ikke interesserer sig for. Han finder arbejdet monotont, fordi popstjernerne for ham alle ligner hinan-den:

“The slim volumes reflected the slim lives of his subjects, and his slim interest in them. Apart from the pattern of their rise and decline the girls seemed to him exactly the same[…]” (p. 2, ll. 28-29).

Bryder med den vante skrivestil

Ken Follett beskriver, hvordan han valgte at bryde med thriller-genren, som han tidligere skrev indenfor, ved at gå over til noget helt andet. På samme måde vælger William i ”Elephant” også at skifte genre. Han er vant til at skrive non-fiktive biografier, men beslutter sig pludselig for at skrive en afslutning på sine historier, hvilket indebærer, at han begynder at digte og fantasere:

”To put an end to something – to write the end, instead of these in-terminable beginnings that never went anywhere, that drifted over and over, reinventing themselves and yet always the same” (p. 5, ll.

120-122).

Fantasi

Fælles for de to forfattere Ken Follett og William er, at de bestemmer sig for at vælge et helt nyt objekt at skrive om. Hos William betyder dette, at han går væk fra de objektive, non-fiktive skildringer til de fantasifulde og kreative beskrivelser. Han får en tilfredsstillelse og føler en iver ved ende-lig at kunne få lov til at skrive det, der kommer til ham. Han behøver der-med ikke længere skrive sine tanker ned i punktform for at blive af med dem og kun koncentrere sig om at tænke fornuftige tanker, men kan ud-nytte sin fantasi. Han lader tankerne få frit løb, og pludselig skriver fingre-ne af sig selv. Ken Follet skriver: ”Nothing happens the way you plan it” (p.

6, l. 1), hvilket gælder for både ham og William.

Side 14

14

Text 3: Ben Okri ”I Held You in the Square”

Tolkning af teksten

Kærestens krop som en uopnåelig drøm

Digtet ”I Held You in the Square” er et kærlighedsdigt, hvor jegfortælleren fortæller om sit forhold til sin elskede. For ham føles det som om, at hele aftenen indretter sig efter hendes smil. Jegfortælleren sammenkæder det fysiske med det åndelige ved at sige, at hans drøm føles som kærestens krop:

”The dreams I could never touch Felt like your body, Your gentleness made the Night soft.” (p. 7, ll. 5-6)

Han siger dermed, at hans mest uopnåelige drøm er at sammenligne med sin kæreste krop.

De skal på rejse sammen uden at vide hvorhen

For jegfortælleren er kæresten hans højeste drøm, og han er ligeglad med uvisheden og, om hvor de er på vej hen. Han er sikker på, de alligevel vil finde glæde:

”And even if we didn’t know Where we were going […] That would deliver us our Naked joy,” (p. 7, ll. 9-15).

Selve rejsen er det smukke

Jegfortælleren beskriver det som om, der er en glæde ved hvert begær efter at opleve noget nyt sammen, der er det smukkeste. Det er ikke de-stinationen, der er det smukke, men selve rejsen og det at have lyst til at tage nye steder hen sammen:

”The restlessness for a journey Whose beauty lies In the arriving moment of each desire” (p. 7, ll. 17-20).

En fælles hemmelighed

Jegfortælleren beskriver, at hans elskede og ham har en fælles hemmelig drøm, som han bliver overbevist om er til stede blot ved at se hendes smil. Deres kærlighed og fortrolighed er så stor, så de ikke behøver at tale om tingene, men et smil er nok:

”Holding you in the evening square, I sealed a dream With your smile as the secret pact” (p. 7, ll. 21-23).

Teksten relateret til ”Elephant”

Tager ikke drømmen seriøst

I digtet ”I Held You in the Square” beskrives en kærlighed, der er så stor, at de to forelskede ikke behøver at tale sammen, men forstår hinanden igennem et hemmelighedsfuldt smil. De har drømme om at rejse væk sammen, og destinationen er ikke vigtig, fordi det er selve lysten til at

Side 15

15 rejse og udvikle sig sammen, der er det smukke. I ”Elephant” foreslår Wil-liams kone også, at de rejser ud, men han er blot passiv og svarer, at de skal vente og se, hvad der sker. På den måde imødegår han ikke hendes længsel, og digtet står i stor modsætning til forholdet, der skildres i ”Ele-phant”:

”We could seel up, move to Australia like we always talked about.

Buy a place without a garden that’s right next to the sea” (p. 4, ll. 96-

97), mens William svarer: “Let’s see what happens,” (P. 4, l. 103).

Forsegler hinandens drømme

William i ”Elephant” tager ikke sin kones drøm om at rejse seriøst. Hun tilbageholder imidlertid også ham. Hun har bestemte opfattelser af, hvor-dan han skal passe sit arbejde og er ikke åben for, at han tænker kreativt.

Da hun er på vej hjem til ham, siger hun, at han har tyve minutter til at tænke fornuftige tanker:

”Just enough time to think some appropriate thoughts” (p. 3, l. 55).

Hun spørger ikke ind til hans arbejde og ingen af dem synes dermed at vise opbakning for den andens ønsker eller drømme. I digtet ”I Held You in the Square” har jegfortælleren og hans elskede en fælles drøm, som de begge støtter op om. Dette står dermed i modsætning til novellen ”Ele-phant”, hvor begge parter i ægteskabet hinanden fast på hver deres måde uden at hjælpe til med at realisere hinandens drømme.

Text 4: Morrissey ”Heaven Knows I’m Miserable Now”

Tolkning af teksten

Ulykkelig

Jegfortælleren i sangen ”Heaven Knows I’m Miserable Now” fortæller om, at han er ulykkelig. Det er der flere grunde til:

• Han ledte efter et job, men blev ulykkelig over jobbet, da han en-delig fandt det.

• Han er deprimeret over, at han bruger tid på mennesker, der egentlig er ligeglade med, om han lever eller ej.

• Han bliver deprimeret over at se andre kærestepar gå lykkelige sammen.

• Han spørger sig selv, hvorfor han smiler til mennesker, han hellere ville skade.

Kort beruselse

I sangen har jegfortælleren en masse oplevelser, der gør ham ulykkelig, men han har haft én time, hvor han var fuld og lykkelig:

”I was happy in the haze of a drunken hour. But heaven knows I’m miserable now” (p. 8, ll. 1-2 og 13-14).

Selvom jegfortælleren var glad denne ene time, bliver han dog hurtigt ulykkelig igen. Digtet både indledes og afsluttes med samme sætning om,

Side 16

16 at jegfortælleren er ulykkelig. Selvom jegfortælleren går en masse igen-nem, når han alligevel tilbage til udgangssituationen, hvor han er glad en enkelt time, mens han er fuld, men derefter bliver ramt af virkelighedens tømmermænd igen. Beruselsen er kort, og livet fyldt med ting, der gør ham ulykkelig.

Negativ livsfilosofi oplever de to hovedpersoner en beruselse. Man kan tolke novellen sådan, Jegfortælleren i digtet lader sig beruse, men det fremgår ikke af hvad.

Digtet kan læses som en livsanskuelse, der går ud på, at vi gennemgår mange ting i livet, men at det kun er få ting, der får os til at føle os beruset af glæde og, at denne glæde kun varer kortvarigt. Fordi digtet både indle-des og afsluttes med den samme sætning, kan det tolkes på den måde, at beruselse eller glæde.

livet er som en cirkelbevægelser med en masse negative oplevelser, der indimellem brydes af enkelte, kortvarige glæder og, at livet på den måde er skruet sammen som en negativ gentagelsesproces.

Teksten relateret til “Elephant”

Ulykkelig som William

Jegfortælleren i ”Heaven Knows I’m Miserable Now” er fuld af selvynk over, at lige meget hvad han gør eller hvad, han bliver udsat for, kommer han tilbage til sit udgangspunkt. Den eneste lykke, han har, er en times fuldskab. Han er grundlæggende ulykkelig og deprimeret. Hovedpersonen William i ”Elephant” er på samme måde opgivende og negativ. Han har indfundet sig med, at han må skrive kedelige bøger, der egentlig ikke inte-resserer ham, mens han lukker verdenen ude bag sine gardiner og lever et liv med sin kone, der også synes overfladisk.

Beruselse

I både sangen ”Heavens Know I’m Miserable now” og novellen ”Elephant” at William beruses af endelig at tillade sig selv at skrive fiktion og dermed få lov til at skrive noget til ende. Det kan enten være en engangsoplevelse, hvor han ligesom jegfortælleren i digtet falder tilbage til sin negative livs-indstilling eller starten til noget nyt, der kan føre til en længerevarende Picture 1: Sushila Burgess: Untitled

Tolkning af billedet

Billedbeskrivelse

Billedet forestiller en blå elefant, der har et rødt dækken over sig. Den løber på noget vand i forgrunden af et landskab med blomster på en blå mark. I baggrunden er der en regnvejrshimmel med lyserøde skyer og en regnbue i mange forskellige farver. Billedet ligner en forsimplet børneteg-ning, men er alligevel opbygget over en summetrisk komposition, hvor elefanten og regnbuens placering lægger tyngde i henholdsvis venstre og

Side 17

17 højre hjørne og skaber en ligevægt i billedet, ligesom elefantens snabel, der vender nedad, skaber en ligevægt sammen med halen, der vender opad. ikke har været i stand til at nå ind til. Dermed har elefanten samme be- Tolkning af billedet

Elefanten er placeret i et drømmescenarium, hvor den er omgivet af blomster og en himmel med lyserøde skyer og en farvestrålende regnbue.

Desuden løber elefanten over vand, hvilket heller ikke vil kunne lade sig gøre i virkeligheden. Det faktum, at elefanten er blå, giver også indtryk af noget eventyrligt og drømmeagtigt. Elefanten har et rødt dækken med blomster over sig, hvilket harmonerer både med det røde i regnbuen og med blomsterne på marken. Det røde kan symbolisere kærlighed. Alt i alt virker det derfor som et kreativt drømmebillede.

Billedet relateret til ”Elephant”

Drømmebilledet

Billedet af Sushila Burgess er et drømmeagtigt billede, hvor den blå ele-fant er i forgrunden som et fantasidyr. Den er fantasifuld både på grund af sin farve, det, at den løber over vand og fordi, den løber i et landskab, hvor det ser ud som om, regnbuen fører ned mod den. Det er gammel overtro, at der for enden af regnbuen er en stor skat, hvilket aldrig kan hverken mod- eller bevises, da man ikke kan nå hen til en regnbue, der i virkeligheden blot er et synsbedrag. I teksten ”Elephant” indgår den blå elefant i hovedpersonens barndomserindring, og han forbinder den med noget drømmende og skønt, han oplevede dengang, og som han længe tydning i billedet som i novellen. Den er et fantasibillede, og for William kommer erindringen om den til at betyde, at han begynder at åbne sig for at bruge sin fantasi og skrive fiktion.

Picture 2: Britney Spears, a photograph, Circus Tour

Tolkning af billedet

Billedbeskrivelse

Billedet er et fotografi af popstjernen Britney Spears, der sidder på en skammel indelukket i et bur. Hun er iført et læderkorset og lange støvler, mens hendes lår og størstedelen af hendes bryst er blottet. Hun sidder med benene ud til hver side og har hænderne, hvoraf den ene er behand-sket, samlet omkring gitteret, der holder hende indespærret. Hendes an-sigtsudtryk viser, at hun enten skriger eller synger, og hendes hår er blæst tilbage, så hun får et udtryk af vildskab over sig. I forgrunden anes en mandekrop, der står udenfor buret og holder fast om den samme tremme som Britney. Armen, der holder fast i buret fra ydersiden, er muskuløs og har et stykke læder bundet rundt om håndledet. Billedet er holdt i mørke farver, hvor Britney Spears’ hvide hud lyser op som en kontrast. Der kommer rødt lys ind fra venstre side og underbygger den uhyggelige

Side 18

18 stemning, der skabes af mørket, buret og Britneys ansigtsudtryk og på-klædning. her singing” (p. 2, ll. 29-32).

Tolkning af billedet

Billedet er opstillet sådan, at det ser ud som om, Britney Spears er tilfan-getaget i et bur, hvor hun tilbageholdes af manden i forgrunden, der kun-ne være en fangevogter. Hun sidder på en taburet og rusker i tremmerne, så det ser ud som om, hun forsøger at bryde ud. Hendes flyvske hår ska-ber associationer til en manke, og billedet er fremstillet sådan, at det ser ud som om, hun skal forestille en løve eller et andet vildt dyr, der skal holdes tilbage i buret. at promovere sig selv og vise sig frem på nye ekstreme måder. William i Billedet relateret til ”Elephant”

Popstjerner går til ekstremer

Billedet af Britney Spears fremviser en popstjerne, der gerne vil skille sig ud. Hun sidder i et bur i et sceneri, der får seeren til at associere til et løvebur med fangevogter. Hendes påklædning og ansigtsudtryk er udfor-drende, og billedet viser, at hun gerne vil ses og har en selviscenesætten-de attitude. Alligevel synes hun at gå i spænd med den beskrivelse af pop-stjerner, som William i novellen ”Elephant” kommer med:

”Apart from the pattern of their rise and decline the girls seemed to him exactly the same: wide-eyed and regular featured, some moder-ately talented, most not. His current girl was Sandie, the trailer trash orphan who’d become more famous for remaining a virgin than for

Hun er medløber i en tendens, hvor popstjerner for at få opmærksomhed, må gå til yderligheder og mere og mere ekstreme former for udskejelser og måder at udstille sig selv på.

Berømmelse

Den berømmelse, William i novellen ”Elephant” skriver om, er noget an-derledes end den anerkendelse, han selv kan opnå som forfatter. I pop-verdenen gælder det, som billedet af Britney Spears viser, om hele tiden novellen lever et tilbagetrukket liv som forfatter, hvor han kun skildrer dette, og han har opgivet at skrive om det, der virkelig interesserer ham.

Der er stor forskel på det tilbagetrækkende liv bag nedrullede gardiner, som han kan leve som forfatter og den selviscenesættende attitude, en popstjerne som Britney Spears på billedet giver udtryk for.

2. Different types of story endings

Opgave 2 er adskilt fra opgave 1 og skal derfor have sit eget afsnit. Allige-vel er den relateret til opgave 1, og du skal bruge de observationer og tolkninger, du foretog i opgave 1 for at kunne svare på den 2. opgave.

Side 19

19

Story-endings

Non-fiktiv vs. fiktiv

Der er stor forskel på at skrive fiktion og non-fiktion, hvilket også fremgår af novellen ”Elephant”. I novellen bliver William træt af hele tiden at skri-ve non-fiktive biografier, hvor han ikke selv har medbestemmelse over, hvad de skal handle om, eller hvordan de skal slutte. I non-fiktive tekster, skal forfatteren holde sig til facts, og forfatteren kan ikke bare finde på en slutning efter sin egen fantasi. Derfor vil slutningen i en sådan tekst blive anderledes end i en fiktiv, hvor forfatteren selv kan beslutte, hvad den skal ende med. Du kan tænke mere over, hvordan forskellige fiktive og non-fiktive tekster ender, og hvilken betydning, det har for slutningen, om de er fiktive eller ej.

Åben vs. Lukket slutning

I enhver tekst kan forfatteren vælge imellem, om slutningen skal være åben eller lukket. I ”Elephant” er slutningen forholdsvis åben, fordi Willi-am erklærer, at han aldrig vil kunne skrive biografier igen. Dette kan både betyde, at han aldrig vil kunne skrive igen, men kan også være en åbning for, at han nu begynder at skrive fiktive tekster og udnytte den inspiration og de ideer, han tidligere har undertrykt. På den måde er tekstens slut-ning åben. Der kan være både fordele og ulemper ved en åben slutning.

Det får læseren til at tænke, men på den anden side kan en slutning også være for åben og skabe uvished om, hvad forfatteren egentlig vil sige med den. Du kan inddrage forskellige tekster, du har læst og overveje, om de-res slutning er åben eller lukket, og hvad, der fungerer bedst.

Genrebestemte slutninger (digte, eventyr, krimier m.m.)

Forskellige måder at slutte et værk på, kan også hænge sammen med, hvilken genre, der er tale om. Et digt er langt mere komprimeret end en novelle eller en roman, og hvis enkelte sætninger bliver gentaget i slut-ningen af et digt, som det fx er tilfældet i ”Heaven Knows I’m Miserable Now”, lægger man tydeligt mærke til det.

I eventyr er der ofte en fast formel for, hvordan de skal slutte i form af ”Og de levede lykkeligt til deres dages ende”, mens krimier ofte slutter med en løsning af det mysterium, der er blevet optrappet gennem hele handlingsforløbet. Du kan overveje, hvordan slutningen er på forskellige tekster af forskellige genrer, du har læst.

Titlen og slutningen

Der er ofte en vis sammenhæng mellem titel og slutning. I ”Elephant” får titlen først rigtig betydning til slut, hvor William vælger at inddrage sin barndomserindring om elefanten i historien om popstjernen. Du kan overveje, hvordan titlen og slutning spiller sammen i forskellige tekster, du har læst.