The Go-Between

Side 1

Study guide til essay om ”The Go-Between”

EN HJÆLPENDE HÅND .................................................................. 1 TRIN FOR TRIN VEJLEDNING .................................................................... 1 RESUMÉ AF TEKSTEN “THE GO-BETWEEN” .................................... 1 TEMAER (INDGANGSVINKLER TIL DIT ESSAY) ................................ 1 OPGAVEFORMULERINGEN............................................................ 2 ANALYSE OG FORTOLKNING AF NOVELLEN ................................... 2 CHARACTERIZATION (PERSONKARAKTERISTIK) ............................................ 2 Voldsomme oplevelser ................................................................ 2 Go-between (guide) .................................................................... 3 Højtuddannet .............................................................................. 3 Den spanske blindhed ................................................................. 4 THE STYLE OF WRITING (SKRIVESTIL) ........................................................ 5 Korte sætninger: en neutral stil .................................................. 5 Ustruktureret og springende stil ................................................. 5 Fortæller og synsvinkel ............................................................... 5 Antydninger ................................................................................ 6 Humor og ironi ............................................................................ 7 Sprogbilleder ............................................................................... 7 Ingen navne: Personerne er repræsentanter for mere end dem selv .............................................................................................. 8 MILJØ ................................................................................................ 8 THE WRITER’S INTENTION ...................................................................... 9 THE ENDING AND THE TITLE (SLUTNINGEN OG TITLEN) ................................. 9 Tip: For at springe til et sted i vejledningen, klik da på overskriften i indholdsfortegnelsen.

Side 2

1

En hjælpende hånd Resumé af teksten “The Go-Between”

Denne study guide er en indsamling af alle de synspunkter, argumenter, elemen-ter og citater, vi finder, det kunne være relevant at komme ind på i essay-et. Du kan umuligt fylde alle notaterne ned i dit essay, og dette er heller ikke meningen. Du skal derimod bruge noterne og citaterne som en hjæl-pende hånd til at komme i gang med din egen opgave.

NB: Husk, at du til eksamen selv skal være i stand til at lave opgaven uden hjælp fra vores notepapir. En god idé er derfor selv at prøve at lave analy-sen af teksten, inden du anvender noterne herunder. På den måde kan du også finde ud af, hvad du finder svært og arbejde ekstra grundigt med dette.

Trin for trin vejledning

Hvis du gerne vil have et større overblik over, hvordan man skriver et litte-rært essay i engelsk, har vi lavet en trin for trin vejledning, der går igen-nem essay-skrivningen fra start til slut. Vejledningen viser dig, hvordan du bygger opgaven op, og hvilke dele og elementer du skal have med.

Hent vejledningen til litterært essay ved at klikke her.

I novellen følger vi den 33-årige tidligere mikrobiolog, som giver os et direkte indblik i, hvad det vil sige at være afrikansk flygtning på grænsen mellem Marokko og Spanien. Fortælleren er selv, af uvisse årsager, flygtet fra sit hjemland Cameroun, og har af flere omgange forsøgt at flygte over grænsen til Europa. Ingen af hans forsøg er dog lykkedes, og de har kostet ham en del af hans øre og en finger. Han fortæller detaljeret om, hvordan flugtforsøgene er foregået, og hvilken behandling han har fået af myndig-hederne. Fortælleren har opgivet selv at flygte og har nu slået sig ned i den spanske by Ceuta, der ligger i Marokko. Her bor han i et lille værelse med tre andre, hvorfra han fungerer som guide (Go-between) for ny-ankomne flygtninge. Han etablerer kontakten mellem hjælpeorganisati-onslæger og flygtninge. Han taler flere sprog og kan derfor sætte kontak-ten i stand. Novellen giver et stærkt indblik i, hvilke kummerlige og tragi-ske forhold flygtninge i Nordafrika lever under.

Temaer (indgangsvinkler til dit essay)

Det kan nogle gange være svært at finde ud af, hvordan man skal starte et essay, og hvad der skal være den røde tråd igennem det. Det er vigtigt, at du fra start vælger et fokus, der kan bære din opgave igennem hele vejen, så den bliver velstruktureret. På den måde viser du, at du fokuserer på det

Side 3

2 væsentlige, og undgår samtidig, at essayet kommer til at indeholde over-flødige ting. Der er mange forskellige indgangsvinkler, men nogle af dem kunne være:

• Being invisible

• Refugees

• Europe vs. Africa

• Human rights

Opgaveformuleringen

Du bliver bedt om at analysere og fortolke novellen ”The Go-Between”, hvor en del af essayet skal fokusere på:

• The style of writing

• The writer’s intention

Skrivestilen og forfatterens intention med novellen er derfor noget, du skal have med i din analyse og fortolkning. Derfor har vi også i vores gen-nemgang af novellen mest fokus på disse to. Det betyder dog ikke, at det er de eneste to ting, du skal beskrive, eller at det er der, du nødvendigvis skal lægge hovedfokusset i dit essay, men det betyder, at det er to dele, du skal inddrage.

Analyse og fortolkning af novellen

Inden vi kigger på de to punkter fra opgaveformuleringen, kan det være en god idé at få styr på, hvem fortælleren er. Derfor starter denne study guide med at kigge på en personkarakteristik af fortælleren.

Characterization (Personkarakteristik)

Fortælleren er en 33-årig tidligere mikrobiolog fra Cameroun. Han er flyg-tet fra sit eget land og fungerer nu som go-between (guide) for flygtninge, der søger et bedre liv i Europa. Han opererer fra den spanske by Ceuta i Marokko. Her skaber han kontakten mellem flygtningene og de internati-onale læger, som hjælper til i regionen.

Voldsomme oplevelser

Fortælleren har flere gange selv forsøgt at flygte til Europa, men alle for-søgene er mislykket, og han er hver gang blevet sendt tilbage igen.

Første flugtforsøg

Første gang fortælleren prøver at nå Europa, knækker hans stige nummer to, og han bliver fanget i ingenmandsland mellem de to hegn, der adskiller Europa og Afrika. Her lever han i seks uger, med hjælp fra de arbejdere, der er ved at sætte hegnet op. Til sidst fanger politiet ham og sender ham tilbage til Afrika.

Side 4

3

Andet flugtforsøg Etablerer kontakten

Anden gang forsøger fortælleren sammen med 500 andre flygtninge at hoppe over de to hegn, der adskiller dem fra Europa. Under forsøget mi-ster han en del af sit øre, hvorefter de alle bliver fanget og sendt tilbage til Afrika. Inden hjemsendelsen bliver de jagtet af hunde, slået med pinde og skudt efter. De bliver ikke registreret af myndighederne, som det er me-ningen, men bliver blot sendt tilbage til Afrika.

Tredje og fjerde flugtforsøg

Begge flugtforsøg foregår i vandet, men fortælleren bliver samlet op af patruljebåde begge gange. En af gangene mister han en finger på et af de pigtrådshegn, der er sat op under vandet.

Go-between (guide)

Efter de mange mislykkede flugtforsøg hjælper fortælleren nu afrikanske flygtninge, der ankommer til Ceuta:

”I help the French doctors…I can go between people and places…I can go to the bits of the city they can’t, or the building they can’t…” (p.3, ll.39-41)

Fortælleren etablerer kontakten mellem læger og flygtninge. Når flygtnin-gene ankommer til grænseområdet, sørger fortælleren for, at de flygtnin-ge, der har behov for lægehjælp, kommer i kontakt med lægerne:

”I take them to the new arrivals and take the new arrivals to them.”

(p.3, l. 45)

“I’m MarocTel. I’m Vodafone. Without the connection, nothing.” (p.3, ll. 49-50)

Højtuddannet

Fortælleren er højtuddannet og plejede at arbejde som mikrobiolog:

“I was a microbiologist, before. I worked in the university.” (p.3, ll.32-

33)

Taler flere sprog

I kraft af sin uddannelse taler fortælleren flere sprog:

”The French doctors can be Italian, Spanish, French, English, for in-stance. I speak these, and also some others.” (p.3, ll.31-32)

Side 5

4

Den spanske blindhed Fare i hjemlandet

Fortælleren forklarer, hvordan de andre flygtninge lider af ’den spanske blindhed’, dvs. at de kun stirrer blindt på Spanien, idet de ad den vej hå-ber at nå til Europa. Disse flygtninge har betalt alle deres penge til Net-værket (en lyssky organisation) for at komme til Spanien. De vil for enhver pris nå over på den anden side. Desværre er Netværket ikke til at stole på:

”All the men in this building suffer from it, Spanish Blindness. All you can see is Spain. All you can think is Spain tonight, Spain tonight. They have paid all their money to the Network, and the Network has prom-ised a boat, maybe tonight. This boat never comes.” (p.4, ll.73-75) Flygtet fra sit hjemland

Fortælleren har ikke den spanske blindhed, i hvert fald ikke længere, men han har en mørk fortid og er flygtet fra sit eget hjemland, som han ikke kan vende tilbage til. Der er sket noget alvorligt, der betyder, at han ikke kan vende hjem. Derfor indtager han nu pladsen mellem undertrykkelse og frihed på grænsen mellem de to lande:

”My blindness is for what’s behind me. I would like to go back. But I have to go forward. I can’t go back. Back’s not possible for me.” (p.4, ll.76-77)

Vi får som læsere ikke at vide, hvorfor han ikke kan vende tilbage, men vi får indikationer på, at det ville være farligt for ham:

“Nobody leaves home unless home is the mouth of a shark.” (p.4, l.80) Gemmer sig i Ceuta

Fortælleren bor nu i Ceuta, hvor han forsøger at gøre sig selv usynlig. Når han går i gaderne, skjuler han sine flugtskader (øret, halten på benet og den manglende finger) og forsøger at ligne alle andre:

“You could walk past me in the street and not see. I’ve only a slight limp, not noticeable. I wear my hat down over my ears. I keep my hand folded so no one sees the loss in it.” (l. 124-125)

Usynlig som resten af flygtningene

Fortælleren ser sig selv og resten af de afrikanske flygtninge som usynlige og uønskede. De eksisterer ikke officielt, men befinder sig alle i en gråzo-ne:

”A flower will be planted for every single person in Tangier. But not us.

Not me. I’m not here…I’m speaking to you and I’m not really here.”

(p.5, ll.116-118)

Side 6

5

The style of writing (Skrivestil)

Skrivestilen er central i novellen, fordi den siger noget om, hvordan forfat-teren formidler sit budskab. Skrivestilen anvendes til at skabe bestemte følelser og tanker hos læseren.

Tænk over, hvordan du oplever måden, der skrives på:

• Hvilken fortæller og synsvinkel anvendes der? (Med hvilket for-mål?)

• Hvordan sættes sætningerne sammen?

• Hvilken stemning skaber forfatteren vha. af sprog og sætninger?

• Hvilke billeder og metaforer anvendes?

Korte sætninger: en neutral stil

Ali Smith skriver i meget korte sætninger, der gør læseoplevelsen meget opbrudt, men også intens. Der skrives om dybt alvorlige emner, flygtnin-ge, der bliver jagtet og beskudt af politi, børn, der bliver tævet med kni-pler, kvinder der bliver voldtaget osv., men de korte, konstaterende sæt-ninger, gør, at der ikke er de store følelser lagt ind i sproget. Fortælleren lister alle de forfærdelige ting op, der foregår, og læseren må så selv tage stilling til dem:

”They slashed the tents so they were useless when it rained. They burned the blankets. They collected up the mobiles. They took them away. They took all the food they found.” (p.3, ll.54-56)

Ustruktureret og springende stil

Fortælleren benytter en ustruktureret og springende skrivestil (stream of consciousness), hvor vi springer fra det ene til det andet uden egentlig introduktion. Først er vi med fortælleren på et vildt flugtforsøg (ikke en-gang det første i rækken), hvorefter vi er i en af hans drømme - for senere at være tilbage i endnu et flugtforsøg. Den springende og ustrukturerede stil er med til at underbygge den direkte fortælling og opretholde følelsen af, at vi sidder direkte over for fortælleren, der lever i en kaotisk og ustruktureret verden.

Fortæller og synsvinkel

Valget af fortælleren og synsvinklen er meget central i, hvordan Ali Smith kommunikerer sit budskab, og derfor noget, du med fordel kan tage fat på i din analyse og fortolkning.

Taler direkte til læseren

Forfatteren, Ali Smith, kommunikerer sit budskab meget direkte til læse-ren vha. en førstepersonsfortæller (first person narrator). Vi får fortælle-

Side 7

6 rens synsvinkel på emnet og problemstillingen. Dette gør, at man føler, at man sidder over for personen, der gengiver et hændelsesforløb:

“I was telling you about the fences” (p.4, l. 81)

“I’m speaking to you and I’m not really here.” (p.5, ll.117-118)

Spørgsmål

Ved at fortælleren stiller spørgsmål direkte til læseren, bliver man nødt til aktivt at tage stilling til, hvad der bliver sagt. Dette er altså en effektiv i Europa: måde at engagere læseren i tekstens problemstilling på (flygtninge-spørgsmålet). Denne direkte måde at skrive på skaber intensitet og ved-kommenhed. Vi får et indblik i, hvad fortælleren tænker og føler:

”You see those lights across the bay?...You see that fence?” (p.2, l.2)

“A miracle, no?” (p.5, l.117)

“Don’t you understand?” (p.4, l. 80)

Antydninger

Fortælleren kommer ikke med mange fordømmende kommentarer eller konklusioner mod politiet eller myndighederne, men han antyder ofte for læseren, hvor slemt det står til. Det er så læserens egen opgave at fange disse antydninger, tænke videre over dem og derved blive mindet om, hvor slemt det står til.

Prostituerede har det lettere

Ofte er teksten præget af antydninger, som fx da fortælleren siger, at smukke piger lettere kan komme over grænsen, så længe de ikke er gravi-de eller har tuberkulose. Dette kunne tolkes i den retning, at de anses som egnede som prostituerede og derved har en mulighed for at klare sig ”Girls get to Spain a lot easier. (If they’re not pregnant and don’t have TB). (p.3, ll.66-67)

Spørgsmålet man sidder med som læser er så: Hvad er det for et menne-skesyn at have?

Myndighedernes behandling af flygtninge

Myndighedernes behandling af flygtningene bliver også listet op, og for-tælleren antyder, at det er en dybt forkastelig måde at behandle menne-sker på:

”They were meant to process us, even if we didn’t have the papers.

They were meant to give us new expulsion papers…What they did in-

Side 8

7 stead, was they chased us with dogs, sticks, electric shock sticks and guns…” (p.2, ll.21-24)

Humor og ironi

Humor og ironi bliver brugt til at gøre det vanskelige og deprimerende emne lettere ”spiseligt” for os som læsere. Der er tale om dybt traumati-ske oplevelser, men ved at lægge en humoristisk tone henover, står bud-skabet endnu tydeligere frem. Vi fatter lettere sympati for fortælleren og derved også for hans budskab.

Gør grin med sig selv

Flere steder gør fortælleren grin med sig selv og gengiver voldsomme hændelser med en lettere humoristisk tone:

”I landed in no man’s land! Wise Professor Me.” (p.4, ll.87-88)

“The Cameroon swimmer. Philosophical Proffessor Me. Border Crosser Extraordinaire.” (p.5, ll.123-124)

Denne skrivestil gør, at vi som læsere trækker på smilebåndet, men måske Sprogbilleder også får et stik af dårlig samvittighed. Fortællerens situation er egentlig ikke noget, man burde grine af.

Afrevne lemmer

Fortælleren har i sine forsøg på at nå til Europa mistet både sit øre og sin finger, noget han joker med:

”The top part of my ear is in Europe.” (p.2, l. 3-2)

”The third finger of this hand is still swimming in the Mediterranean!”

(p.5, lll.110-11)

Joken bliver dog til sidst i novellen brugt til at vise, hvordan fortælleren drømmer at disse afrevne lemmer er med til at forurene Madrids gader.

En metafor for, hvordan afrikanere er uønsket i Europa og betragtes som affald:

”First this arm and then the other arm, and this this leg, and then the other leg, one, two, three, four, drop off me as I move. Behind me I’m spilling a litter of myself. It’s spoiling the streets of Spain.” (p.5, ll.113-

115)

Ali Smith anvender også forskellige sprogbilleder i novellen. De er med til at give nogle andre vinkler på emnet.

Side 9

8

Teleselskaber

Teleselskaber i Afrika og Europa bliver brugt som billeder på de forskellige lande:

“You know what Europe is? It’s a phone signal! It’s the moment on the Miljø screen in your hand when MarocTel changes to Vodafone Espagne.”

(p.2, ll.27-28) rekte eller indirekte siger noget om den enkelte historie. Det gør den også

“Sometimes just standing still in Africa we look down at our phones and we’re – in Europe!” (p.2, l.29)

Uhyggelige billeder

Uhyggelige billeder bliver brugt til at beskrive grænsen mellem de to lan-de:

”I dream the barbed wire is frothing at the top of the fences like the froth on a pan of urine.” (p.4, ll. 82-83)

Ingen navne: Personerne er repræsentanter for mere end dem selv

Ingen af karaktererne har navne i novellen. Selvom vi får mange personli-ge historier om fx fortælleren, får vi aldrig hans navn at vide. Det, at Ali Smith har valgt at udelade navne, kan tolkes i den retning, at alle karakte-rerne ikke kun skal ses som individer, men at de også er generelle og uni-verselle. Ved ikke at give dem navne kan de repræsentere mere end blot sig selv i novellen – de kan repræsentere en stor gruppe virkelige menne-sker.

I en analyse kan det være en god ide at inddrage miljøet, da det ofte di-i The Go-Between, hvor miljøet giver et indblik i flygtninges verden og den store kontrast, der findes mellem Europa og Afrika.

Flygtningenes lejr

Lejren, som fortælleren beskriver, viser en noget anden virkelighed end den vi er vant til i Europa. Her bruger man affald til at bygge huse, senge, legetøj m.m.

”You can use things all sorts of ways…You can make ladders, tents, matting, beds, carpets out of plastic.” (p.3, ll.62-63)

Tangier og Madrid

Tangier og Madrid fungerer som kontrasten til flygtningenes lejr og der-ved som en kontrast til det Afrika flygtningene kommer fra. Her bliver der bygget flotte huse og plantet smukke blomster. Her er tale om et liv, der er milevidt fra flygtningenes liv i lejrene:

Side 10

9

”This new waterfront is very fine. The governor of the city has been planning a flower for everybody, it makes it look pretty.” (p.5, ll.116-

117)

“…the big streets of Madrid with their fine white stately buildings…”

(p.5, ll.112-113)

The writer’s intention

Novellen er skrevet til en novellesamling, der skulle udgives i forbindelse med fejringen af 60års jubilæet for De Forenede Nationers vedtagelse af Den universelle Menneskerettighedserklæring. Novellen er inspireret af artikel 13, som omhandler retten til fri bevægelighed.

Article 13.

(1) Everyone has the right to freedom of movement and residence within the borders of each state.

(2) Everyone has the right to leave any country, including his own, and to

return to his country. (http://www.un.org/en/documents/udhr/)

Novellen er et tydeligt angreb på netop denne rettighed, da den viser, hvordan dette på ingen måde er en universel rettighed. Alle personerne i novellen kæmper med livet som indsats for at bevæge sig væk fra det afrikanske kontinent og over på det europæiske.

Novellen kan derfor ses som en kritik af De Forenede Nationer og et for-søg på at vække opmærksomhed omkring flygtningepolitikken.

Ali Smith kan tænkes at ville:

• Sætte fokus på menneskerettigheder, især ”The right to freedom of movement”.

• Sætte fokus på flygtningepolitikken Nordafrika og i resten af verden.

• Vise, at der findes befolkningsgrupper, der er usynlige, og som vi overhovedet ikke som europæere er bevidste om.

• Minde Europæere om, hvordan vi lukker vores grænser og derved er i direkte modstrid med de menneskerettigheder, som vi er så stolte af.

The ending and the title (Slutningen og titlen)

Titlen, Go-between, hentyder til, hvordan fortælleren både kan kommuni-kere med afrikanerne og europæerne. Han er en form for go-between, en der kan gå imellem grænserne og etablere kontakt – en border crosser, som han kalder sig selv. Det er også den funktion, han har i novellen. Han kan fortælle denne historie, netop fordi han er en go-between. Han har boet mellem de to grænser, endda i bogstavelig forstand, da han blev fanget imellem de to hegn i seks uger. Desuden opererer han fra Ceuta,

Side 11

10 som i sig selv er en by, der både befinder sig i Europa og Afrika – Ceuta er en spansk by i Afrika. Han er derfor den stærkeste kilde og vidnesbyrd til, hvordan situationen på grænsen mellem Afrika og Europa i virkeligheden er i dag.