1
Guldnotat: Analyse og fortolkning af
”Gyldholm” af Johan Skjoldborg
PRÆSENTATION AF UDDRAGET ............................................................................... 1
PERSONER I UDDRAGET ........................................................................................... 2
KOMPOSITION OG FORTÆLLER ................................................................................ 2
MILJØ ...................................................................................................................... 3
SPROG OG BILLEDSPROG ......................................................................................... 3
FORTOLKNING ......................................................................................................... 4
PERSPEKTIVERING ................................................................................................... 4
Formålet med dette guldnotat er at give dig hjælp og inspiration til at
skrive din analyse og fortolkning. Det gør vi ved at vise en række
eksempler på ting, som du evt. kan inddrage i din opgave.
Husk: Guldnotatet er kun til inspiration, og du skal selv skrive din egen
opgave uden at kopiere eller genskrive noget fra dette dokument.
Derimod må du gerne finde inspiration i guldnotatet til, hvad du kan
komme ind på i netop din analyse og fortolkning.
Yderligere hjælp til at skrive en litterær artikel på STX finder du her.
Præsentation af uddraget
Titel: Teksten er et uddrag af romanen ”Gyldholm” fra 1902.
Forfatter: Johan Skjoldholm.
Litteraturhistorisk periode: Romanen indgår i den litteraturhistoriske
periode, der kaldes Det folkelige gennembrud (ca. ). Her
sætter forfattere som Jeppe Aakjær og Martin Andersen Nexø fokus på
husmændenes og landarbejdernes kummerlige leve- og arbejdsvilkår.
Dette sker gennem landbefolkningens eget perspektiv og sprog, da disse
STX 3.g
Resumé: I uddraget følger vi et begravelsesoptog for tre små børn, som
er døde i en ulykke, fordi deres forældre – Per Holt og Sofi’ - har været på
arbejde i stedet for at holde øje med dem. Optoget består af en lille flok
landarbejdere i deres slidte tøj, mens hverken bøndernes eller
herremandens hverdag er påvirket af begravelsen. På vej til kirken mødes
optoget pludselig af tusind arbejdere fra byen, som vil vise deres
kammerater deltagelse. Det er tydeligt at se, at byarbejderne har en
højere velstand og en større tro på sig selv end deres ligesindede på
landet. I kirken holder byarbejdernes anfører en flammende tale om, at
arbejderne må stå sammen, så de fremover kan undgå sådanne ulykker.
Per Holt, som før så livløs og opgivende ud, får nu et udtryk af mod og
styrke i sine øjne.
Temaer:
- Samfundskritik og samfundsklasser
- Landarbejdere vs. industriarbejdere
- Traditionel kultur vs. moderne kultur
- Oprør
2
Personer i uddraget
Forskellige samfundsklasser. Det er tydeligt, hvordan forfatteren ønsker
at skildre forskellige samfundsklasser – og forskellene mellem dem -
gennem sin roman. I uddraget optræder der fire klasser:
- Overklassen og herremanden. ”De høje herrer” holder jagt på
Gyldholm Gods, hvor deres bøsser knalder ”lystigt”. De lader sig
ikke mærke med, at der kommer et begravelsestog forbi.
Grænsen mellem over- og underklasse er yderligere markeret af
et stort dige, som danner grænsen for godset.
- Bønderne. I uddraget er bønderne en klasse for sig selv, som
heller ikke lader sig påvirke af arbejdernes begravelsesoptog:
”…der er ingen, der kender Forældrene eller i det hele nogen af
Herregaardsfolkene, ingen, der har Omgang med dem”. Det
viser, at bønder og landarbejdere er to adskilte
samfundsgrupper.
- Landarbejderne. De fattige landarbejdere holder deres optog,
uden at andre i landsbyen tager notits af dem. De har forsøgt at
pynte sig i dagens anledning, men det er tydeligt, at de ikke har
mange midler at gøre med. Også deres kroppe er nedslidte efter
mange års hårdt, fysisk arbejde: ”De gaar, som der ingen Blødhed
og Fjederkraft mere var i Musklerne, stivt, stumlevornt og
nikkende, som paa Træben”.
- Byarbejderne. Arbejderne fra byen er helt anderledes, de er
klædt i høje hatte og hvide kraver, som vidner om en bedre
levefod end deres kammerater fra landet. De er socialister, dvs.
at de har forenet sig i Socialdemokratiet og i fagforeningen i
kampen for at skabe bedre vilkår for industriarbejderne i byen.
Det er tydeligt, at de tror på sig selv, og at de har en sag at
kæmpe for.
Kontrast mellem land- og byarbejdere. I uddraget bliver det især
tydeligt, at der er en stor kontrast mellem arbejderne fra landet og i
byen: ”Der er netop en Modsætning af det mørke og det lyse i
Udseendet af de to Lejre, der her mødes. På den ene Side de faa og
fortrykte. Paa den anden Side det store Tal, der alene giver den enkelte
Mod.”
- Få vs. mange
- Hver for sig vs. sammenhold
- Fattige og nedslidte vs. festklædte og friske
- Undertrykte vs. gåpåmod
- Pessimisme vs. optimisme
Komposition og fortæller
Ydre synsvinkel, men med sympati for landarbejderne. ”Gyldholm” er
fortalt gennem en tredjepersons fortæller med ydre synsvinkel, dvs. at vi
følger begivenhederne under begravelsen udefra. Alligevel er
perspektivet i uddraget knyttet til landarbejderne, så det føles, som om
vi som læsere er med i deres flok, da de mødes med de fremmede
byarbejdere. Det gør, at læserne får sympati for landarbejderne.
Per Holt som hovedperson. I romanen følges Per Holts liv og udvikling,
og han optræder altså som hovedperson i fortællingen. I uddraget
zoomes der også flere gange ind på Per Holt, selvom vi som læsere stadig
kun ser ham udefra: ”Han samler de mange Blik i sin Sjæl som et
Brændpunkt. Og det lyser af hans Øjne af Styrke og af Mod”.
3
Fortællingen delt i to. Uddraget af ”Gyldholm” er delt i to – et ”før” og et
”efter”, at byarbejderne støder til begravelsesoptoget.
- Før består optoget kun af få landarbejdere, der stift og tavst
bevæger sig frem.
- Efter er der et kæmpe optog på over tusind mand, med røde
faner og høje hatte, som alle lægger mærke til.
- Tydelig kontrast. Dette ”før” og ”efter” markeres af et tydeligt
skift i stemning og aktivitet: ”Saa sker der noget, der faar den
ganske Egn til at vaagne som ved et Ryk”. Derudover mødes de
to klasser af arbejdere ved et vejkryds. Dette er dels med til at
vise, at to kontraster mødes, dels at landarbejderne i mødet med
socialisterne står over for en afgørende skillevej.
Miljø
Kontrast i beskrivelser mellem rig og fattig. I beskrivelsen af
begravelsesceremonien i kirken er der store kontraster på spil mellem rig
og fattig i samfundet: ”Lige for Stolene [hænger der] næst efter nogle
Mindetavler med Blade af snoet Sølvblik over Afdøde af de første
Gaardmandsfamilier i Sognet. De tre smaa Kister staar paa Rad med den
enkelte, fattige Mos-krans paa de sorte Laag”.
- Her kommer de små, upyntede kister til at stå i modsætning til
de udsmykkede tavler over gårdmandsfamilierne.
Naturen afspejler byarbejdernes indmarch. I starten af uddraget får vi
stort set ingen beskrivelser af omgivelserne. Men da byarbejderne
marcherer ind i landsbyen, beskrives dagen som lys og frisk: ”Det er en
frisk Julidag med blank Sol over alle Ting, over de mørke, luvslidte
Gyldholms Mænd og over de festklædte Arbejdere fra Købstaden.”
- Dette kan tolkes, som at byarbejderne bringer oplysning (lys) og
mod med sig, som også skinner af på landarbejderne.
Sprog og billedsprog
Kontrast i arbejdernes sprogbrug. Også i beskrivelsen af de to
arbejderklassers sprogbrug ser vi store kontraster:
- Bondsk dialekt. Landarbejderne taler med en bred, jysk dialekt:
”Ja, der var Dævlen tejme it en Gang den Fjerdepart, da den
gamle Kammerherre blev jordet!”. Deres sprog afspejler en
bondsk og landlig kultur.
- Bysprog. Da byarbejdernes fører tager ordet i kirken, taler han i
et helt andet slags sprog med lange sætninger og fine ord: ”Og vi
vil haabe, at enhver rettænkende Mand og Kvinde med os vil
arbejde hen til at tilvejebringe saadanne Samfundstilstande (…)
saa at slige Ulykker som denne i Fremtiden kan forebygges.”
Denne form for sprogbrug signalerer dannelse og klogskab.
Præstens ord giver intet håb. I uddraget beskrives det, hvordan pastoren
under sin prædiken tager ”en teologisk maske” på, og at han kun formår
at tale i selvfølgeligheder: ”…at denne Verdens Goder er for intet at
regne, og at vi har vort egentlige Hjem i de evige Boliger”.
- Dette kan ses som en spirende religionskritik. Tidligere har de
fattige kunnet finde trøst i tanken om, at de får et rigt og evigt liv
hos Gud, men det er ikke længere nok.
- Præstens ord beskrives ”som døde Fugle”, der falder til jorden,
og står dermed i kontrast til socialistens stærke og livfulde tale.
Brug af sammenligninger. I uddraget bliver der enkelte gange brugt
billedsprog i form af sammenligninger. Fx beskrives det lange optog af
4
arbejdere fra byen ”som det Baand, Tryllekunstneren langsomt trækker
frem af sin Tryllehat”. Og præstens ord, der falder ”som døde Fugle i det
skumle Kirkehus”.
- Generelt kan man sige, at billedsproget ikke bruges til at pynte
eller få arbejdernes forhold til at fremstå bedre, end de er.
Snarere bruger forfatteren sammenligninger til at skabe nogle
mere præcise og rammende beskrivelser, som læseren kan
forholde sig til.
Fortolkning
Skel i arbejderklassen. Uddraget af ”Gyldholm” viser, at arbejderklassen
omkring år 1900 ikke bare var én homogen masse, men at der var flere
forskellige klasser i klassen:
- Byarbejderne har etableret sig i et socialistisk fællesskab, der
sikrer dem bedre arbejdsvilkår og en højere levestandard.
- Derimod fremstår landarbejderne som slidte og underkuede
uden nogen form for organisering.
En ny tid for landarbejderne. Socialisternes indmarch i landsbyen varsler
en ny tid for landarbejderne. Dette markeres også symbolsk ved, at
naturen beskrives som lys og klar, efter at de er kommet til byen.
Byarbejderne tænder et håb og mod hos især Per Holt, hvis ansigt
”lægger sig i Beslutningens faste Linier”. Nu er det landarbejdernes tur til
at kæmpe for bedre leve- og arbejdsvilkår.
Den gamle tro afløses af en ny. Optrinnet i kirken kan ses som symbol
på, at den gamle tro – på religion og på adelen – nu overtages af en ny
tro på socialismen og på det almindelige folk. Det ses ved, at præstens
ord falder til jorden som ”døde fugle”, mens socialistlederens ord tænder
håb og mod hos arbejderne.
Perspektivering
Det folkelige gennembrud
Romanen ”Gyldholm” er som sagt skrevet inden for den litteraturhistoriske
periode, som kaldes Det folkelige gennembrud (). Perioden var
bl.a. kendetegnet ved:
Opgør med romantikken. I romantikken – og især i Biedermeier-
perioden inden for romantikken – blev livet på landet beskrevet som
idyllisk og fredeligt, hvor bonden levede i harmoni med den smukke
natur.
- Dette glansbillede forsøger forfatterne i Det folkelige
gennembrud at gøre oprør mod ved at fremstille
landarbejdernes hårde arbejde og dårlige vilkår.
Forlængelse af Det moderne gennembrud. På den måde kan man sige,
at Det folkelige gennembrud ligger i forlængelse af Det moderne
gennembrud, hvor man ønskede at sætte problemer som religion,
kvindefrigørelse og fattigdom til debat.
- I Det folkelige gennembrud er der dog langt mere fokus på
landbefolkningen, som man forsøger at skildre indefra gennem
deres eget perspektiv og sprog.
Politiske omvæltninger. I 1905 stiftes det politiske parti Det Radikale
Venstre. Indtil da er det overklassen (Højre), bønderne (Venstre) og
industriarbejderne (Socialdemokratiet), som har haft den politiske magt,
men nu får også husmændene og landarbejderne en politisk stemme.
5
Læs evt. mere om det folkelige gennembrud her.
Andre forfattere og litterære værker
Martin Andersen Nexø. Den måske mest kendte forfatter i perioden er
Martin Andersen Nexø, som har skrevet bl.a. ”Pelle Erobreren” og ”Ditte
Menneskebarn”.
- Nexøs værker handler om mennesker på bunden af samfundet
og deres kamp for bedre og mere retfærdige forhold.
- Nexø var selv politisk aktiv som socialist og senere kommunist.
Jeppe Aakjær. Også Jeppe Aakjær markerede sig inden for Det folkelige
gennembrud med en række romaner (bl.a. ”Vredens Børn”) og digte,
som blev lavet til sange (bl.a. ”Jens Vejmand”, ”Ole sad på en knold og
sang” og ”Jeg er havren”).
- Aakjær kom selv fra en lille gård i Nordjylland, og han kæmpede
landarbejdernes sag hele sit liv.
- Hans sange og digte er ofte skrevet i nordjysk dialekt, så han helt
ned i det sproglige viser, hvem han er loyal overfor.
Nutidige værker. Hvis du ønsker at perspektivere din analyse til et
nutidigt værk, kan du tænke over, om du har læst bøger, noveller eller
digte fra i dag, som sætter fokus på underklassens vilkår. Fx:
- Jakob Ejersbos roman ”Nordkraft”, der beskriver Aalborgs
misbrugermiljø på en realistisk måde.
- Jan Sonnergaard tager i en række af sine noveller udgangspunkt i
sociale tabere på samfundets bund, fx ”NETTO og fakta” og
”Tyveri”.
- I sin digtsamling beskriver Yahya Hassan en ny slags underklasse i
Danmark, nemlig sin opvækst i en indvandrerghetto i Aarhus
Vest præget af vold, svigt og kriminalitet.