
3
Fortællingen delt i to. Uddraget af ”Gyldholm” er delt i to – et ”før” og et
”efter”, at byarbejderne støder til begravelsesoptoget.
- Før består optoget kun af få landarbejdere, der stift og tavst
bevæger sig frem.
- Efter er der et kæmpe optog på over tusind mand, med røde
faner og høje hatte, som alle lægger mærke til.
- Tydelig kontrast. Dette ”før” og ”efter” markeres af et tydeligt
skift i stemning og aktivitet: ”Saa sker der noget, der faar den
ganske Egn til at vaagne som ved et Ryk”. Derudover mødes de
to klasser af arbejdere ved et vejkryds. Dette er dels med til at
vise, at to kontraster mødes, dels at landarbejderne i mødet med
socialisterne står over for en afgørende skillevej.
Miljø
Kontrast i beskrivelser mellem rig og fattig. I beskrivelsen af
begravelsesceremonien i kirken er der store kontraster på spil mellem rig
og fattig i samfundet: ”Lige for Stolene [hænger der] næst efter nogle
Mindetavler med Blade af snoet Sølvblik over Afdøde af de første
Gaardmandsfamilier i Sognet. De tre smaa Kister staar paa Rad med den
enkelte, fattige Mos-krans paa de sorte Laag”.
- Her kommer de små, upyntede kister til at stå i modsætning til
de udsmykkede tavler over gårdmandsfamilierne.
Naturen afspejler byarbejdernes indmarch. I starten af uddraget får vi
stort set ingen beskrivelser af omgivelserne. Men da byarbejderne
marcherer ind i landsbyen, beskrives dagen som lys og frisk: ”Det er en
frisk Julidag med blank Sol over alle Ting, over de mørke, luvslidte
Gyldholms Mænd og over de festklædte Arbejdere fra Købstaden.”
- Dette kan tolkes, som at byarbejderne bringer oplysning (lys) og
mod med sig, som også skinner af på landarbejderne.
Sprog og billedsprog
Kontrast i arbejdernes sprogbrug. Også i beskrivelsen af de to
arbejderklassers sprogbrug ser vi store kontraster:
- Bondsk dialekt. Landarbejderne taler med en bred, jysk dialekt:
”Ja, der var Dævlen tejme it en Gang den Fjerdepart, da den
gamle Kammerherre blev jordet!”. Deres sprog afspejler en
bondsk og landlig kultur.
- Bysprog. Da byarbejdernes fører tager ordet i kirken, taler han i
et helt andet slags sprog med lange sætninger og fine ord: ”Og vi
vil haabe, at enhver rettænkende Mand og Kvinde med os vil
arbejde hen til at tilvejebringe saadanne Samfundstilstande (…)
saa at slige Ulykker som denne i Fremtiden kan forebygges.”
Denne form for sprogbrug signalerer dannelse og klogskab.
Præstens ord giver intet håb. I uddraget beskrives det, hvordan pastoren
under sin prædiken tager ”en teologisk maske” på, og at han kun formår
at tale i selvfølgeligheder: ”…at denne Verdens Goder er for intet at
regne, og at vi har vort egentlige Hjem i de evige Boliger”.
- Dette kan ses som en spirende religionskritik. Tidligere har de
fattige kunnet finde trøst i tanken om, at de får et rigt og evigt liv
hos Gud, men det er ikke længere nok.
- Præstens ord beskrives ”som døde Fugle”, der falder til jorden,
og står dermed i kontrast til socialistens stærke og livfulde tale.
Brug af sammenligninger. I uddraget bliver der enkelte gange brugt
billedsprog i form af sammenligninger. Fx beskrives det lange optog af