
9
”Men er det sandt, at de lokalt forankrede steder forsvinder, fordi
vi bevæger os ind i en globaliseret og digitaliseret tid? Et alternativt
svar kan søges i begrebet globalisering. Globaliseringsbegrebet
rummer den tanke, at globaliseringen må tage sit udspring et sted,
og at dette sted altid er lokalt. I denne tankegang er stedet en
forudsætning for alt, der findes. Globaliseringen kan ikke svæve
rundt i et vakuum. Den må tage sit udgangspunkt i Bornholm,
Rødby og Ålborg.”
Stedet forandrer sig
Det lokale sted er ikke på vej til at forsvinde, men er blot under
forandring. I takt med den globale udvikling ændrer de lokale
steder sig, og de mange ’lokalromaner’ beskriver denne
udvikling:
”I stedet for at tale om stedets forsvinden kan man tale om stedets
forandring. Verden er under ombygning, steder er under
renovering, og der er et væld af gode bud på romaner, der gerne vil
dele denne oplevelse med os læsere.”
Mennesket gør stedet til ”sted”
Et område er ikke i sig selv et ”sted” med en bestemt tradition og
kultur. Et område bliver først til et særligt ”sted”, når vi
mennesker definerer det som sådan. Derfor er stedet afhængigt
af det menneskelige blik, der opfatter stedet som sted:
”Der er det særlige ved steder, at de først bliver til et sted for det
menneskelige blik. Før et menneske ser det stofstykke, der er
udspændt mellem to palmer og sætter det i relation til sin egen
krop: "Ah, en hængekøje, dér gad jeg godt ligge", er der ikke andet
end et stykke stof mellem to palmer. *…+ Fordi det menneskelige
blik skaber stedet, bliver blikket i sig selv interessant, for hvem er
det, der ser? Og hvad ser han/hun?”
Stedet som bindeled mellem natur og kultur
Stedet er en vigtig ting for mennesket. Stedet er på én og samme
gang et stykke natur og et stykke kultur (”det menneskeskabte”).
Det er både et rent fysisk, geografisk område, som man opfatter
med sanserne, og samtidig er det et stykke kultur, nemlig i kraft
af den kultur, som mennesker skaber på stedet. Stedet er på den
måde et bindeled for mennesket mellem natur og kultur:
”Stedet er sansernes anliggende. Vi søger efter steder, orienterer os
i rummet, henvist til vore kroppe. Stedet er derfor et bindepunkt
mellem naturen og det menneskeskabte.”
Diskussion og refleksion:
Stedets betydning i nyere litteratur
Vi har nu gennemgået tekst 3 og de centrale pointer i den. En
vigtig del af dit essay er, at du tager ét eller flere af tekstens
pointer op og diskuterer dem i forhold til emnet ”stedets