Opgavehjælp til Litteraturens Steder

Guldnotat til ’Litteraturens steder’

EN HJÆLPENDE HÅND ................................................ 2

NOTEPAPIRET ................................................................ 2

TRIN FOR TRIN VEJLEDNING ............................................... 2

OPGAVEFORMULERINGEN ...................................... 2

TEMAET ....................................................................... 3

FREMGANGSMÅDE ......................................................... 3

Kom godt i gang .................................................... 3

Et forslag til opbygning .......................................... 4

BEGREBSAFKLARING ........................................................ 5

Globalisering ......................................................... 5

Det lokale .............................................................. 6

MED UDGANGSPUNKT I TEKSTERNE ........................... 7

TEKST 3: ”JEG TROR PÅ STEDET” ........................................ 7

Fakta om teksten ................................................... 7

Hovedpointer/synspunkter ..................................... 7

DISKUSSION OG REFLEKSION: STEDETS BETYDNING I

NYERE LITTERATUR ..................................................... 9

DISKUSSION OG REFLEKSION MED UDGANGSPUNKT I TEKST 3 ... 10

SELVSTÆNDIG DISKUSSION OG REFLEKSION .......................... 12

Tip: For at springe til et afsnit i guldnotatet, klik da på

overskriften i indholdsfortegnelsen

En hjælpende hånd

Når du bruger vores noter, er det ikke sikkert, at du finder lige

præcis det, du søger. Det kan være, at vi har lagt vægt på helt

andre ting, end du har, eller at vi har tillagt noget stor værdi,

som du har forkastet som ligegyldigt. Lige præcis det, at vi har

fokuseret på andre ting end dig, kan dog være informationer,

som kan være lige så nyttige, som dem du startede ud med at

lede efter, så lad være med straks at forkaste dem eller værre:

straks at forkaste dine egne noter! Overvej i stedet, hvorfor vi

har et andet syn på den givne tekst end dig. Det kan nemlig

hjælpe dig til at uddybe din analyse, så den bliver bedre og mere

sammenhængende.

Notepapiret

Notepapiret er en indsamling af alle de synspunkter,

argumenter, elementer og citater vi finder, det kunne være

relevant at komme ind på i en analyse og diskussion af teksten.

Du kan umuligt fylde alle notaterne og citaterne ned i dit essay,

og dette er heller ikke meningen. Du skal derimod bruge noterne

og citaterne som en hjælp til at komme i gang med din egen

opgave.

NB: Husk, at du til eksamen selv skal være i stand til at lave

opgaven uden hjælp fra vores notepapir. En god idé er derfor

selv at prøve at lave analysen af teksten, inden du anvender

noterne herunder. På den måde kan du også finde ud af, hvad du

finder svært og arbejde ekstra grundigt med dette.

Trin for trin vejledning

Til at guide dig igennem teksten har vi lavet en trin for trin

vejledning til essay, der viser dig, hvordan du selv får taget hul på

analysen og fortolkningen. Vil du selv prøve først, inden du

kigger på vores noter, hent da vejledningen til essay ved at klikke

her.

Opgaveformuleringen

Opgaveformulering skal du forstå som den overordnede ramme

for dit essay, for din opgave skal netop være en besvarelse af

denne. Hvis du læser og forstår opgaveformuleringen rigtigt,

hjælper den dig på vej med at strukturere din opgave. Vi vil her

vise, hvordan du kan forstå og bruge opgaveformuleringen til

”Litteraturens steder”.

Temaet

Temaet for dit essay er angivet i opgaveformuleringen. Temaet

er:

”steder i litteraturen”

Det er dette tema, som skal være omdrejningspunktet for dit

essay, og som din opgave skal belyse, uddybe og diskutere.

Steder spiller en vigtig rolle i megen litteratur, fordi de udgør det

miljø, hvor handlingen udspiller sig. Opgaveformuleringen

uddyber temaet yderligere, idet du bliver bedt om at overveje

”stedets betydning i nyere litteratur”. Det er derfor en god idé at

du inddrager én eller flere nyere romaner eller noveller, der har

et særligt sted eller lokalt miljø som omdrejningspunkt. Steder

spiller fx en fremtrædende rolle i disse nyere og kendte romaner:

 Sumobrødre af Morten Ramsland (2010)

 Sølve af Suzanne Brøgger (2007)

 Mærkedage af Jens Smærup Sørensen (2007)

 Den som blinker er bange for døden af Knud Romer

(2006)

 Vi, de druknede af Carsten Jensen (2006)

 Rødby-Puttgarden af Helle Helle (2005)

 Kunsten at græde i kor af Erling Jepsen (2002)

 Nordkraft af Jakob Ejersbo (2002)

 Populærmusik fra Vittula af Mikael Niemi (2000)

 Og mange, mange andre..

Fremgangsmåde

Dit essay kan gribes an på mange forskellige måder. Fælles for

dem alle er dog, at du skal tage udgangspunkt i temaet ”steder i

litteraturen” og reflektere over det vha. tekst 3. Med andre ord

skal du overveje, vende og dreje og tage stilling til temaet med

udgangspunkt i tekst 3. Det er en god idé, at du formulerer

nogle spørgsmål til emnet og teksten, da dette gør det lettere at

lave denne refleksion, som er det centrale i et essay. I vores

noter vil vi kort beskrive, hvordan vi forstår teksterne, og hvilke

hovedpointer og synspunkter, de indeholder. Derudover vil vi

vise, hvilke problematikker, emner og spørgsmål, det kunne

være relevant at reflektere over i essayet.

Kom godt i gang

Du får ofte en god start på dit essay, når du indleder med et

hovedspørgsmål, som du kan reflektere over. Dette

hovedspørgsmål skal bygge direkte på temaet i teksten. På

baggrund af hovedspørgsmålet kan du efterfølgende finde en

række underspørgsmål, som du igen reflekterer over. Refleksion

og diskussionen over disse spørgsmål er det, der skal udgøre

selve dit essay. Hovedspørgsmål til essayet om ”litteraturens

steder” kunne fx være:

 Hvilken rolle spiller stedet i nyere dansk litteratur?

 Hvorfor er den nyere litteratur så optaget af lokale

steder?

 Hvad betyder globaliseringen for behandlingen af

steder i litteraturen?

Et forslag til opbygning

Et essay kan bygges op på flere måder, men her giver vi et

konkret bud på, hvordan du med fordel kan opbygge dit essay

om ”litteraturens steder”:

1. Indledning:

I indledningen præsenterer du emnet for læseren, og du

introducerer det eller de hovedspørgsmål, du vil behandle i

essayet. En begyndelse kunne fx være:

’Stedet’ er en særlig størrelse i litteraturen såvel som i det virkelige

liv. I hverdagen er stedet dér, hvor vi som mennesker opholder os

og udfolder vores liv i ét og alt. Vi tillægger bestemte steder helt

bestemte betydninger og associerer bestemte områder til særlige

følelser og tanker. Som Mette Ø. Henriksen skriver i artiklen ”Jeg

tror på stedet” fra tidsskriftet Litteratursider, november 2009,

”behandles [lokale områder] kærligt i en række af tidens

toneangivende romaner”. Men hvorfor er denne genopdagede

interesse for det lokale og for stedet opstået i litteraturen? Og hvad

betyder stedet for os mennesker i det hele taget?

2. Hoveddel 1:

I den første hoveddel af dit essay tager du udgangspunkt i, hvad

tekst 3 skriver om temaet. Her vender og drejer du temaet i

forhold til de problemstillinger og pointer, som kommer frem i

tekst 3.

Husk: Du skal ikke gå i dybden med teksten, men holde fokus på

temaet, som er det centrale i dit essay!

3. Hoveddel 2:

I den anden hoveddel af dit essay tager du helt selvstændigt fat

på temaet ”steder i litteraturen”. Her behandler du temaet mere

generelt, og du kommer med dine helt egne overvejelser og

pointer. Her kan du også inddrage andre kunstformer end

litteratur (fx musik eller billedkunst), som det hedder i

opgaveformuleringen.

4. Afslutning:

I afslutningen skal du ’samle trådene’ fra dit essay og give din

læser et overblik over temaet og dets problemstillinger og vise,

hvad du er nået frem til og evt. udfordre læseren til selv at

tænke videre. En god idé er at samle op på indledningen, sådan

at indledning og konklusion hænger tæt sammen. Dette giver en

flot, afrundet struktur.

NB: Stilen i dit essay skal hele tiden være søgende og åben. Du

skal ikke ’lukke’ emnet for din læser med alt for håndfaste

konklusioner, men derimod ’åbne’ emnet for din læser ved at

introducere til tematikker, problemstillinger og pointer på

temaet.

For en mere grundig gennemgang af, hvordan du bygger dit

essay op, se Studiekompassets vejledning til essay.

Begrebsafklaring

Før, du starter med at skrive dit essay, er det vigtigt, at du gør dig

det helt klart, hvad der menes med nogle af de centrale

begreber i forhold til emnet og teksten. Hvis du kender til et

større begrebsapparat indenfor det aktuelle emne, bliver det

lettere for dig at brede emnet ud og diskutere det mere

nuanceret. Desuden er det helt afgørende, at du har styr på

præcis, hvad de forskellige begreber betyder og, hvad ordene

indebærer. De helt centrale begreber, som du formentlig får

brug for i dit essay, og i hvert fald i forståelsen af teksterne, er:

 Globalisering

 Det lokale

Globalisering

Begrebet ”globalisering” benytter Mette Ø. Henriksen i tekst 3.

Globalisering kan have en række betydninger, som vi vil give et

overblik over her:

Verdensomspændende kommunikation

En forudsætning for globaliseringen er de mange nye medier,

der er blevet opfundet og taget i brug i det 19. og 20.

århundrede, så som telefonen, radio, tv og internettet. Dette

betyder at de forskellige dele af verden let kan kommunikere

med hinanden. På internettet er fx i dag helt normalt, at folk fra

forskellige verdensdele taler sammen og deler deres erfaringer.

Før i tiden anede man ikke, hvad folk i andre lande lavede, ja,

man anede måske slet ikke, at de eksisterede. Men med de nye

medier, særligt tv og internettet, ved vi nu meget om hinanden.

International kultur, viden og handel

I globaliseringsbegrebet ligger den betydning, at de forskellige

dele af verden udveksler viden og kultur med hinanden og

handler meget mere med hinanden end før i tiden. I Danmark

kan man fx både spise kinesisk, mexicansk og arabisk mad, og

uanset hvor i verden, man kommer hen, kender folk danske

forfattere som H.C. Andersen, Søren Kierkegaard og danske

firmaer som ”Maersk” og ”Lego”.

Ensretning og amerikanisering

I ”globalisering” ligger den betydning, at alting i verden bliver

mere ens. I og med, at sprog, kultur og handelsvarer bliver

spredt ud over hele verden, bliver vi alle sammen mere ens, end

vi var før i tiden. Især har den amerikanske kultur vundet enorm,

indflydelse over hele verden. En meget stor del af verdens unge

kan i dag tale engelsk, og over hele verden går folk i ”Levis’s”

jeans, taler i ”iphones” og spiser på ”McDonald’s”.

Tab af kultur

Globaliseringen risikerer at betyde, at mange mindre og lokale

kulturer rundt om i verden går tabt. Folk påtager sig gradvist den

globale kultur, de møder på tv og på internettet, og de glemmer

deres egen, ’oprindelige’ kultur. Fx bliver der færre og færre

danskere, der kan tale dialekt eller danse den lokale folkedans.

Det lokale

Mette Ø.Henriksen benytter begreber som ”det lokale”,

”provinsens randområder” og ”hjemstavn” i tekst 3. Det lokale

kan have en række betydninger, som vi vil give et overblik over

her:

Den traditionelle og originale kultur

I mange forbindelser betyder ”det lokale” en form for kultur, der

har stærke rødder i en bestemt tradition, og som derfor er

original. Mange vil gerne bevare det lokale præg, fordi de føler,

at der ellers går en vigtig del af kulturen tabt.

Identitet

”Det lokale” kan også forbindes til begrebet ”identitet”. Mange

har en stor del af deres identitet i, at de tilhører en særlig lokal

kultur, hvor man gør ting på en bestemt måde, eller har

bestemte opfattelser og holdninger. Dette giver en stærk form

for identitet, som man ikke på samme måde har i en global

kultur.

Det lokale vs. det globale

Det lokale står på mange måder i modsætning til det globale. Det

lokale er ikke ”lokalt” mere, hvis alle rundt om i verden gør det.

Så er det blevet globalt. Fx startede romanen ud som en lokal

form for litteratur i visse dele af Europa, mens den i dag er 100 %

global.

Med udgangspunkt i teksterne

I dit essay skal du tage udgangspunkt i tekst 3. Derfor er det

vigtigt, at du har helt styr på, hvad denne tekst handler om og på

de væsentligste hovedpointer og synspunkter. Vi vil nu kort

opridse indholdet, pointerne og synspunkterne i teksten, således

at du får et overblik over, hvorledes de skal forstås.

Tekst 3: ”Jeg tror på stedet”

Fakta om teksten

 Forfatter: Mette Ø. Henriksen, cand. mag. i dansk og filosofi

 Udgivelse: En artikel bragt i tidsskriftet Litteratursider,

november 2009

Resumé

I teksten skriver Mette Ø. Henriksen om, hvordan ”stedet” er en

vigtig faktor i nyere litteratur. Den detaljerede beskrivelse af det

lokale sted giver læseren en god fornemmelse for stedets

atmosfære og gør romanen mere konkret og nærværende.

Denne tendens til at tage udgangspunkt i det lokale og hjemlige

kan forstås som en reaktion mod globaliseringen, der truer det

lokale. Stedet er dog ikke ved at forsvinde, men forandrer sig

blot i takt med globaliseringen. Det globale må altid tage

udgangspunkt i det lokale sted, for det globale kan ikke blive til

ud af den blå luft. Derfor vil stedet fortsat være en vigtig faktor

for os mennesker. Stedet er noget særligt, fordi det først bliver

til et egentligt ”sted”, når mennesker opfatter det som et sted

med sanserne og tanken. Stedet er både natur og kultur, og

derfor er det et bindeled mellem det menneskeskabte og

naturen.

Hovedpointer/synspunkter

Vi har her fundet en række synspunkter og pointer i tekst 3, som

har at gøre med temaet ”steder i litteraturen”, og som du kan

bruge som udgangspunkter for refleksion og diskussion i dit

essay:

Beskrivelser af det lokale er en stor kvalitet

I romaner og noveller er detaljerede beskrivelser af helt lokale

steder en rigtig god ting. Den grundige beskrivelse af stedet gør

teksten mere konkret og skaber en fornemmelse af nærhed hos

læseren:

”Det er vigtigt at være præcis i detaljen snarere end at forklare. Det

almene forbinder man alligevel ikke noget med. Man lever i en slags

præcision, og præcision skaber genkendelse. En forfatter er nødt til

at være lokal, fordi man ikke kan genkende det almene. Hvis der er

en elv, må man beskrive den, som man ser den, og selv om folk

aldrig har set en elv, vil der opstå en slags genkendelse, også for

folk, som bor i Mississippi”

Stedslitteraturen er udbredt

I nyere dansk litteratur er det meget populært at skrive om

provinsen og forskellige lokalområder i Danmark. Her er det ofte

de forskellige steders særpræg, der er i fokus:

”Hvis man kaster et blik ud over den danske samtidslitteratur, kan

man ikke undgå at få øje på en klar tendens. Provinsens

randområder behandles kærligt i en række af tidens toneangivende

romaner, bl.a. Helle Helles Rødby-Puttgarden, Dennis Gade Kofoeds

Nexø Trawl og Erling Jepsens Kunsten at græde i kor. For ikke at

nævne Dy Plambecks Burresøfortællinger, Susanne Brøggers Sølve

og Carsten Jensens Vi, de druknede.”

Modreaktion mod globaliseringen

Den nye lokallitteratur, hvor forfattere tager udgangspunkt i det

sted, de kommer fra, er en modreaktion imod den tiltagende

globalisering, som truer lokalområdernes kultur:

”Det er oplagt at tolke denne tendens som en modreaktion mod

globaliseringen. På samme måde som urbaniseringen omkring

overgangen til det 20. århundrede affødte en hjemstavnslitteratur

med forfattere som Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø og

Jakob Knudsen, synes globaliseringen ved overgangen til det 21.

århundrede at skabe en ny hjemlængsel. Forfatterne orienterer sig

mod det sted, som er deres rod, og som er på vej til at forsvinde

med globaliseringen.”

Det globale tager udgangspunkt i stedet

Måske er modsætningen mellem det lokale og det globale

alligevel ikke så stor. For det globale tager altid udgangspunkt i

et bestemt sted, som altid vil være lokalt. ’Rap’- og ’hip-hop’-

kulturen stammer fx fra den amerikanske vestkyst, hvor den var

et lokalt udtryk i 1970’erne. Men nu har denne musikform og

kultur spredt sig globalt. På samme måde kan den lokale kultur,

der beskrives i stedslitteraturen, opfattes som udgangspunkt for

noget mere globalt:

”Men er det sandt, at de lokalt forankrede steder forsvinder, fordi

vi bevæger os ind i en globaliseret og digitaliseret tid? Et alternativt

svar kan søges i begrebet globalisering. Globaliseringsbegrebet

rummer den tanke, at globaliseringen må tage sit udspring et sted,

og at dette sted altid er lokalt. I denne tankegang er stedet en

forudsætning for alt, der findes. Globaliseringen kan ikke svæve

rundt i et vakuum. Den må tage sit udgangspunkt i Bornholm,

Rødby og Ålborg.”

Stedet forandrer sig

Det lokale sted er ikke på vej til at forsvinde, men er blot under

forandring. I takt med den globale udvikling ændrer de lokale

steder sig, og de mange ’lokalromaner’ beskriver denne

udvikling:

”I stedet for at tale om stedets forsvinden kan man tale om stedets

forandring. Verden er under ombygning, steder er under

renovering, og der er et væld af gode bud på romaner, der gerne vil

dele denne oplevelse med os læsere.”

Mennesket gør stedet til ”sted”

Et område er ikke i sig selv et ”sted” med en bestemt tradition og

kultur. Et område bliver først til et særligt ”sted”, når vi

mennesker definerer det som sådan. Derfor er stedet afhængigt

af det menneskelige blik, der opfatter stedet som sted:

”Der er det særlige ved steder, at de først bliver til et sted for det

menneskelige blik. Før et menneske ser det stofstykke, der er

udspændt mellem to palmer og sætter det i relation til sin egen

krop: "Ah, en hængekøje, dér gad jeg godt ligge", er der ikke andet

end et stykke stof mellem to palmer. *…+ Fordi det menneskelige

blik skaber stedet, bliver blikket i sig selv interessant, for hvem er

det, der ser? Og hvad ser han/hun?”

Stedet som bindeled mellem natur og kultur

Stedet er en vigtig ting for mennesket. Stedet er på én og samme

gang et stykke natur og et stykke kultur (”det menneskeskabte”).

Det er både et rent fysisk, geografisk område, som man opfatter

med sanserne, og samtidig er det et stykke kultur, nemlig i kraft

af den kultur, som mennesker skaber på stedet. Stedet er på den

måde et bindeled for mennesket mellem natur og kultur:

”Stedet er sansernes anliggende. Vi søger efter steder, orienterer os

i rummet, henvist til vore kroppe. Stedet er derfor et bindepunkt

mellem naturen og det menneskeskabte.”

Diskussion og refleksion:

Stedets betydning i nyere litteratur

Vi har nu gennemgået tekst 3 og de centrale pointer i den. En

vigtig del af dit essay er, at du tager ét eller flere af tekstens

pointer op og diskuterer dem i forhold til emnet ”stedets

betydning i nyere litteratur”. Men du skal også ’ud over’ tekst 3 i

dit essay og diskutere temaet mere generelt eller med andre

perspektiver og eksempler end de, der gives i teksten.

Hoveddelen i dit essay skal være en refleksion over og diskussion

af temaet ”steder i litteraturen”. Vi deler her diskussionen op i to

dele, som vi behandler hver for sig:

 En diskussion og refleksion i forhold til tekst 3

 En helt selvstændig diskussion og refleksion

Hvis du deler hoveddelen af dit essay op i disse to dele, får dit

essay en klar struktur. Men det er ikke et krav. Du må gerne

blande de to punkter sammen i dit hovedafsnit.

Diskussion og refleksion med udgangspunkt i

tekst 3

Vi viser her med en række punkter og spørgsmål, som tager

udgangspunkt i tekst 3, og som du kan bruge i din diskussion og

refleksion over temaet ”steder i litteraturen” og ”stedets

betydning i nyere litteratur”.

Konkret og nærværende litteratur

Mette Ø. Henriksen skriver om, hvordan den indgående og

detaljerede behandling af lokale steder i nyere litteratur gør, at

litteraturen bliver mere konkret og nærværende for læserne.

Hvordan virker disse beskrivelser af sted i litteraturen?

 De drager læserne ind i romanens/novellens univers?

 De fremkalder minder, stemninger og følelser hos

læseren?

 De skaber en sansemæssig oplevelse hos læseren, der

går ud over det blot at læse?

 De gør, at karaktererne i romanen/novellen bliver mere

levende?

 De gør romanen/novellen mere realistisk og virkelig?

Værdien i det lokale sted

Der kan være stor værdi i det lokale for os mennesker. Den nye

litteratur kan forstås som en bevægelse, der vil holde fast i det

lokales værdi. Men hvordan kan det lokales værdi nærmere

forstås i litteraturen?

 Det lokale er dét sted, hvor man hører hjemme, og hvor

man har sin særlige identitet. Dette afspejles i den nye

litteratur.

 Det lokale er det sted, der har præget én til at blive det,

man er – på godt og ondt.

 Beskrivelserne af det lokale i litteraturen gør, at læserne

begynder at tænke over, hvilken værdi deres ’lokale

sted’ har for dem.

Modreaktion mod globaliseringen

Ifølge Henriksen kan det nye fokus på det lokale og hjemlige i

litteraturen være en modreaktion mod den stigende

globalisering. Er du enig i dette? Og hvordan kan det i så fald

forstås?

 Globaliseringen gør, at folk har brug for at holde fast i

det nære og hjemlige. Dette afspejles i den nye, lokale

stedslitteratur.

 Globaliseringen gør, at det lokale særpræg er på vej til

at forsvinde. Den nye litteratur er med til at holde fast i

den lokale kultur og viser værdien i det lokale og

særprægede.

 Globaliseringen gør os alle sammen mere og mere ens

og udsletter det individuelle særpræg. Den nye

litteratur er en bevægelse, der forsøger at finde tilbage

til en identitet, der er knyttet til et særligt sted.

Stedet er udgangspunkt for det globale

Ifølge Henriksen udsletter globaliseringen ikke stedet. Derimod

er det lokale sted udgangspunktet for det globale. Henriksen

skriver: ”stedet er en forudsætning for alt, der findes”. Hvordan

kan dette udsagn forstås?

 Uanset hvor ’globalt’ noget synes at være, tager det

altid sit udspring i noget helt lokalt og i et konkret sted.

 De globale tendenser kommer altid til udtryk på helt

konkrete steder. Selvom næsten alle mennesker på

kloden i dag ser Hollywoodfilm, forholder vi os til disse

film på forskellig vis, afhængigt af hvilket lokalt sted, vi

befinder os.

 Alle vores tanker, idéer og følelser er rodfæstet i et

bestemt sted.

Det lokale og det globale: Stedet under forandring:

Henriksen fremfører i sin artikel, at globaliseringen ikke betyder

at stedet forsvinder, men blot at det forandrer sig, og at den nye

litteratur beskriver disse forandringer.

 Er det den nye litteraturs opgave at beskrive de store

forandringer i de lokale steder, som foregår under den

stigende globalisering?

 Er det den nye litteraturs opgave at tematisere de

problematikker, som den stigende globalisering fører

med sig?

 Er det den nye litteraturs opgave at beskrive

spændingsforholdet mellem det lokale og det globale?

Mennesket skaber stedet

Henriksen slutter sin artikel af i den mere filosofiske afdeling. Her

fremfører hun, at stedet først bliver til et ”sted”, når et

menneske definerer det som et sted, han eller hun vil benytte sig

af. Dermed ’tilskriver’ mennesket bestemte betydninger til det

bestemte område, som derved bliver til et ”sted”. Hvad kan der

ligge i disse betragtninger? Og hvilken relevans har det for

temaet ”steder i litteraturen”?

 ”Stedet” er i virkeligheden ikke så meget et geografisk

område, men mere noget indeni mennesket selv.

”Stedet” er defineret ved de tanker, idéer, følelser og

stemninger, som mennesker tillægger stedet.

 At min lille hjemby fx er ’landlig’, ’hyggelig’ og ’en

sladderbule’ er alt sammen noget, jeg tillægger

dette sted, og ikke noget som ligger i området i

sig selv.

 I og med at ”stedet” i lige så høj grad er noget indeni

mennesket som et fysisk område udenfor mennesket,

kan ”stedet” beskrives meget interessant i litteraturen.

For i litteraturen kan man nemlig på én og samme gang

beskrive ”stedet” som et fysisk, geografisk område og

som et produkt af, hvilke betydninger mennesker

tillægger dette område.

 Selvom det i høj grad er mennesket, der skaber og

definerer ”stedet”, går bevægelsen i høj grad også den

anden vej. ”Stedet” definerer mennesket. Fx er der stor

forskel på mennesker, der er vokset op ved havet og

mennesker, der er vokset op i en ørken.

Selvstændig diskussion og refleksion

Herunder hjælper vi dig på vej mod en helt selvstændig

diskussion og refleksion, der går ud over tekst 3. Vi viser en

række eksempler, spørgsmål og perspektiverende tekster, som

knytter sig til temaet ”steder i litteraturen”. Disse kan du bruge

som inspiration til at trække dit essay op på et mere generelt

niveau. Husk at det er op til dig at finde ud af, hvilke

perspektiver, der passer til netop den indgangsvinkel, du har

valgt at lægge på emnet.

Stedet som identitetsskaber

I den senmoderne tid er identiteten blevet et problem. Hvad er

min identitet? Og hvad betyder identitet i det hele taget? Mange

mennesker har eksistentielle problemer og søger efter en dybere

mening med deres liv. Dette tematiseres ofte i den nye

stedslitteratur - på både godt og ondt.

 Behandlingen af steder i litteraturen kan læses som et

forsøg på at finde en identitet og en mening med livet,

der er rodfæstet i et bestemt sted og en bestemt lokal

kultur. Fx søger Mikael Niemi tilbage til sin lille

barndomsby Vittula i Nordsverige i romanen

Populærmusik fra Vittula (2000). Her genfinder han sin

helt særlige identitet som finlandssvensker.

 I litteraturen ser man ofte beskrevet, hvordan et

bestemt miljø skaber en bestemt type personer og

identiteter. Fx er personerne i Jacob Ejersbos Nordkraft

(2002) i høj grad et produkt af de steder, hvor de

færdes, nemlig narkomiljøet i Aalborg.

 I andre romaner, som fx Knud Romers Den som blinker

er bange for døden, er pointen, at stedet eller det lokale

miljø er noget, man må gøre op med for at kunne

komme videre med sit liv, men som det er ekstremt

vanskeligt at overvinde. Éns identitet er for evigt præget

af det sted, hvor man er vokset op:

”jeg forbandede stedet og spyttede mod vinden og fik klatten

direkte tilbage i hovedet. Selvom jeg flyttede fra Nykøbing,

kom jeg aldrig væk, jeg slap aldrig ud af huset på Hans

Ditlevsensgade.” (s. 165)

Autobiografiske romaner

Mange af de nyere romaner, der handler om lokale steder er

selvbiografiske. Dvs. de handler om forfatterens eget liv, typisk

om barndommen eller ungdommen. Dette er fx tilfældet i Erling

Jepsens Kunsten at græde i kor, der foregår i en lille by i

Sønderjylland, og Knud Romers Den som blinker er bange for

døden, der udspiller sig på Falster. Hvad betyder det

selvbiografiske for de steder, der beskrives? Og hvad betyder

stederne for det selvbiografiske?

 Det selvbiografiske gør beskrivelserne af de lokale

områder mere troværdige, fordi de er sande historier fra

forfatterens eget liv?

 Det selvbiografiske gør, at beskrivelserne af de lokale

steder er ekstremt subjektive. Stedet beskrives fx meget

negativt i Knud Romers Den som blinker er bange for

døden, fordi Romeres egne oplevelser på disse steder

var ubehagelige.

 Stederne er helt afgørende for de selvbiografiske

romaner. For livet udfolder sig på helt konkrete steder,

som forfatterne forbinder med særlige oplevelser og

følelser. Beskrivelsen af en helt ’død’ landsby kan fx

være en afspejling af, hvor ’død’ personen i en roman

føler sig indeni.

Virkelighed og fiktion

Beskrivelserne af de helt konkrete steder i romaner og noveller

gør, at litteraturen nærmer sig virkeligheden mere. Men er den

nye stedslitteratur virkelighed eller fiktion?

 Stedslitteraturen beskriver virkelige steder, personer og

hændelser, og derfor er den mere virkelighed end

fiktion.

 Stedslitteraturen er stadigvæk fiktion, selvom den

beskriver konkrete steder. Beskrivelserne af stederne er

nemlig ikke det samme som det at være på stederne

selv. Stedsbeskrivelserne vil altid være subjektive og vil

derfor aldrig give et virkelighedstro billede af stedet.

Sætte problemer til debat?

Noget af det, stedslitteraturen kan, er, at den kan sætte helt

konkrete problemer til debat i en bestemt kontekst. Det gjorde

den ’gamle’ hjemstavnslitteratur af bl.a. Jeppe Aakjær, Martin

Andersen Nexø og Johan Skjoldborg, der alle bragte

husmændenes og landarbejdernes dårlige kår frem i lyset. Men

hvilke problemer sætter den nye stedslitteratur til debat?

 Den nye stedslitteratur handler i højere grad om det

individuelle end om sociale problemer.

 Den nye litteratur sætter eksistentielle problemer til

debat. Den handler fx i høj grad om, hvordan identiteten

hænger sammen med stedet.

 Den nye stedslitteratur tematiserer også sociale

problemer. Nemlig de problemer, der hører til helt

bestemte steder og miljøer som fx i Ejersbos Nordkraft.

 Den nye stedslitteratur sætter mest af alt fokus på

forholdet mellem fiktion og virkelighed. Ved at beskrive

helt konkrete steder viser litteraturen, at en ’fiktiv’

beskrivelse af stedet kan indeholde lige så meget eller

endnu mere sandhed, end en ’virkelig’ oplevelse af selv

at være ’tilstede’ på stedet.

Stedet i filmen

Stedet tematiseres også i en række andre kunstformer, bl.a. i

nyere film. Filmen bringer billeder af bestemte steder og på den

måde giver den modtageren en mere direkte oplevelse af stedet

end litteraturen gør. Til gengæld åbner litteraturen mere for

modtagerens egen fantasi og kræver en mere aktiv involvering af

modtageren. Af nyere film, der tager udgangspunkt i særlige

steder, kan bl.a. nævnes Babel fra 2006, der foregår i

henholdsvis Mexico, Marokko og Japan.