Michael Strunge, punkbevægelsen og postmodernismen

HHX 2. år

Uddannelsessted: Tietgenskolens Handelsgymnasium

Fag: Dansk/historie

Vejledere:

Klasse: 211

Emne: Postmodernismen, punkbevægelsen og Michael Strunge

Dato for aflevering:

Dansk/historie opgave

Indholdsfortegnelse

Indledning ...................................................................................................................................... 1

Redegørelse ................................................................................................................................... 1

Analyse ............................................................................................................................................ 3

Analyse af Livets Hastighed ............................................................................................................ 3

Analyse af Natmaskinen ................................................................................................................. 5

Sammenligning og perspektivering til postmodernismen ............................................................. 7

Diskussion/vurdering ................................................................................................................. 8

Strunges rolle ................................................................................................................................. 8

Tidstypiske forfattere ..................................................................................................................... 9

Konklusion .................................................................................................................................... 10

Litteraturliste: ............................................................................................................................. 11

Primær litteratur: ......................................................................................................................... 11

Sekundær litteratur: ..................................................................................................................... 11

Internetkilder: .......................................................................................................................... 11

Bilag: .............................................................................................................................................. 12

Dansk/historie opgave

Indledning

”I har født os i en verden af beton. Hvordan kan det undre jer, at vi har sten i hæn-

derne?”

Sådan lød et af den såkaldte Nå-generations slogans. Nå-generationen var den gene-

ration, der var ligeglade og var præget af afmagt over for samfundets fastlagte nor-

mer og autoriteter. Heraf udspringer No-Future generationen, som primært bestod af

punkbevægelsen – en subkultur, der har affødt en lyst, til at grave dybere ned i emnet

med udgangspunkt i Michael Strunge.

Hovedmålet med denne opgave, er overordnet set at undersøge punkbevægelsen og

Strunges betydning for denne. Hvem har påvirket hvem, og hvorledes?

Først vil jeg redegøre for de samfundsmæssige forhold, der fandt sted under postmo-

dernismen, samt de begivenheder op til perioden. Jeg vil også komme ind på punkbe-

vægelsens oprindelse, og deres reaktion på de samfundsmæssige problemstillinger,

der fandt sted på daværende tidspunkt.

Efterfølgende vil jeg foretage en komparativ analyse af ”Natmaskinen” og ”Livets Ha-

stigheder”, som begge af skrevet af Michael Strunge. Jeg vil desuden komme ind på

de postmodernistiske tendenser i hvert digt.

Til slut vil jeg diskutere Strunges rolle i det postmoderne samfund, samt sammenhol-

de hans forfatterskab mod andre postmodernistiske forfattere.

Redegørelse

I 1973 rammer Oliekrisen hele den vestlige verden med ét hårdt slag. Oliepriserne

stiger til det tredobbelte, og der bliver for første gang i mange år sat spørgsmålstegn

ved velfærdsstatens overlevelse i Danmark. 90% af Danmarks energibehov var base-

ret på olien

, hvilket resulterede i bl.a. bilfrie søndage. Økonomien var i vanskelighe-

der, og den vestlige forbrugerisme var nødsaget til at ende. Politisk set opstod der

utryghed og fortvivlelse, som kommer til udtryk ved Jordskredsvalget

samme år,

hvor antallet af partier i Folketinget blev fordoblet, samtidig med at Danmark blev

medlem af EF. Det viste sig dog, at EF ikke hverken var i stand til at opretholde an-

svaret eller formulere et svar på den økonomiske krise før etableringen af det indre

marked midt i 80’erne.

http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab-

/Energi,_varme_og_k%C3%B8leteknik/Energiforsyning_og_-forbrug/energiforbrug

Folketingsvalget d. 4. december 1973, hvor antallet af partier i folketinget blev fordoblet.

Dansk/historie opgave

I 1979 opstod endnu en oliekrise som reaktion på politiske uroligheder i Iran, og pri-

sen på olie blev igen tredoblet. Det viser sig dog, at der faktisk findes store mængder

af olie andre steder udover Mellemøsten (fx Nordsøen), men den mentale betydning af

oliekrisen var vedvarende. Forbrugerismen var faldet drastisk, mens arbejdsløsheden

forblev stigende.

I 1982 sker der et politisk skifte i Danmark. Den socialdemokratiske regering under

Anker Jørgensen træder tilbage, mens Danmark får den første konservativt ledede

regering siden 1901

. Den såkaldte firkløverregering under Poul Schlüter havde et mål

om at nedbringe Danmarks store udenlandsgæld samt reducere det stigende statsun-

derskud. Dette blev bl.a. gjort i form af afgørende ændringer inden for social- sund-

heds samt uddannelsespolitik. Dette betød, at det nu var slut med fri adgang til bl.a.

universiteterne, hvilket medførte, at mange unge slet ikke kom i gang med en uddan-

nelse.

Herfra opstår også begrebet ”No-Future”, som bliver et af punkbevægelsens mottoer

gennem 80’erne. I Danmark tilegnede vi os punkkulturens tendenser fra England,

hvorfra den opstod i midten af 70’erne. Med sit udgangspunkt som anti-social og anti-

autoritær blev punkbevægelsen en besvarelse på oprøret mod pænheden og overfla-

diskheden i et materialistisk samfund. No-future generationen var altså en gruppe

unge, som var præget af ligegyldighed og afmagt over for samfundets autoriteter.

Punkerne tenderer til at bruge byens og nattens rum til at ytre sig i form af fx graffiti,

men sammenlignet med 70’er generationens politiserende og kønsorienterede oprør er

det karakteristisk for punkbevægelsen ikke at ytre sig for noget bestemt. De var lige-

glade. Kernen i det repræsentative demokrati, borgernes deltagelse, var noget af det

eneste, som subkulturen protesterede i mod.

Punkbevægelsen udsprang i frustrationer over det klasseopdelte samfund, og en klar

vision blev at falde uden for samfundets normer samt en skabelse af sin egen kulturel-

le identitet. Identitetskrisen var et eksistensvilkår, og hænger ifølge Michael Strunge

sammen med samfundets indretning fra slutningen af 50’erne og frem efter

. Han be-

grunder dette med, at mødrene i 50’erne passede deres børn i hjemmet, og bevirkede

dermed, at drengene aldrig rigtig opnåede en identifikation med deres fædre. Samti-

dig opstod der økonomisk fremgang i 60’erne, som igen blev nedbrudt af oliekriserne i

70’erne. Samtidig begyndte kvindebevægelsen og kønsrolledebatten at være på sit

højeste, og mandsidealet blev mere eller mindre forkastet – hvilket måtte føre til en

http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie-

/Danmarks_historie/Danmark_efter_1945/Poul_Schl%C3%BCter

Michael Strunge, forfatter ()

Knud Munck: Michael Strunge – en biografi, 2001, s. 55

Dansk/historie opgave

identitetskrise for mange, i sær af det mandlige køn, som også udgjorde den største

procentdel af indlagte på psykiatriske hospitaler på daværende tidspunkt

Punkbevægelsen voksede altså frem som en reaktion mod det fastlåste beton-

samfund, hvor hverdagen var rutinepræget og rammerne var fastsatte. De var fyldt

drømme om visioner om en bedre verden og med en samtidig følelse af afmagt og

afvigelse over for det etablerede system.

Michael Strunge, der flere gange er blevet udnævnt som værende generationsfortaler

af punken, udtaler sig således om det politiske, eller mangel på samme, i subkulturen:

”Punk var en tilstand, ikke en ideologi… Altså punk, det handler ikke om at forklare,

hvad man gerne vil med samfundet og sådan noget. (…) (Det) er en fornægtelse af

sådan set alt i samfundet. Også sig selv, i og med at samfundet jo ikke er noget, man

går ud i.”

Selvom Strunge aldrig fuldt opnåede at blive en del af den lukkede inderkreds i punk-

miljøet

, var han fascineret, inspireret og påvirket, hvilket også i allerhøjeste grad

kommer til udtryk i hans digte, hvorfor jeg har valgt foretage en komparativ analyse

af to udvalgte digte skrevet af Michael Strunge.

Analyse

For at foretage en komparativ analyse af digtene, vil jeg starte med at analysere hvert

enkelt digt, hvorefter jeg vil sammenligne samt perspektivere til samfundsperioden.

Analyse af Livets Hastighed

Digtet ’Livets Hastighed’ fremgår af Strunges debutsamling under samme navn

, som

er en parafrase af David Bowies nummer ”Speed of Life”. Strunges inspiration af Bo-

wie understøttes også med det indledende citat i digtsamlingen, som stammer fra

nummeret ”Change”: ”Turn and face the strange.”

Selve digtet er opdelt i otte strofer, hvori fire verslinjer indgår i hvert enkelt. Verslin-

jerne er kortfattede, kontante og med en inciterende rytme, hvilket senere også

kommer til at kendetegne Strunges forfatterskab. Desuden er hver strofe opdelt med

en tankestreg efter hver anden verslinje – disse bruges til at udtrykke de tankepro-

cesser, som det lyriske jeg foretager sig, og forekommer derfor som et typografisk

virkemiddel.

Knud Munck: Michael Strunge – en biografi, 2001, s. 56

Knud Munck: Michael Strunge – en biografi, 2001, s. 55

https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/faktalink/titelliste/punk/punkdanm

Digtsamlingen ”Livets Hastighed”, 1978

Strunge, Michael

Dansk/historie opgave

Der forekommer en voldsomhed i digtet i form af fragmenterede sætninger, og Strun-

ges brug af ordvalg, med reference til det indledende ord i digtet; ”Knuser”. ”Knuser

uret med mine tanker”, som den første sætning lyder, beskriver hvordan det lyriske

jeg gør oprør mod tiden. Han vil ikke se tilbage på fortiden og slet ikke hengive sig til

fremtiden. Tiden er den typiske forandringskilde – men den skal ikke ændre ham.

Ordklasserne, og bruget af ord generelt, er også væsentligt at lægge mærke til i dig-

tet. Verberne der forekommer i digtet, fx skifter, knuser, danner og gror, er alle sam-

men verber, der bærer præg af trangen til forandring, som igen er et behandlet tema

heri. Substantiverne er dog også væsentlige – camouflage, kamæleon, forklædning og

maske danner alle sammen linjer til begrebet ’identitetsdannelse’ og i allerhøjeste

grad ”identitetskrise”. ”Skifter hurtig til ny forklædning – jeg behøver forandringer

med livets hastighed.” Denne strofe udtrykker tilpasningens vigtighed over for sam-

fundets, og livets, normer og autoriteter. I denne strofe lader det lyriske jegs identitet

til at følge livets hastighed og ændringer. Dog ændrer dette sig markant i den næste

strofe: ”Danner kontrast, behøver ingen camouflage – død og træt af ikke at være mig

selv” – her udtrykkes det, hvordan jeget netop ikke vil underlægge sig de pågældende

normer. Jeget danner kontrast – altså modsætning – og vil ikke camouflere/tilpasse

sig. ”Død og træt af ikke at være mig selv” – her har Strunge opdelt adjektivet ’død-

træt’, således han både får anført, at han er dødtræt af ikke at være sig selv, men

også at dét ikke at være sig selv er ensbetydende med at være død.

I strofe fire opstår der igen en kontrast i det lyriske jegs tanker: ”Skifter farve, anarki-

stisk kamæleon”. Hvor en kamæleon tilpasser sig sine omgivelser, er anarkistisk et

udtryk for et ønske om en tilintetgørelse staten og de retningslinjer, befolkningen her

er underlagt. Jeget tilpasser sig altså, trods modstand mod normerne, måske fordi

mulighederne kun er således. De to sidste verslinjer lyder: ”Kaster masken, ændrer

leveform” – her vil jeget rive sig fri, ’kaste masken’ og være sig selv.

I femte strofe møder vi det subjektive jeg, der hidtil har været implicit, i form af ordet

’mit’ – ”Mit sind gror ud af mit hoved” – og det er efter denne strofe, at det går op for

det lyriske jeg, at personen ikke har et uforgængeligt selv. At jeget ikke er en evigtva-

rende tilstand, men er i konstant forandring – det er altså muligt at ændre ens identi-

tet, og være den man gerne vil være. Stemningen i digtet bliver ligeledes vendt fra at

være overvejende negativ og enormt samfundskritisk samt præget af identitetskrise,

til at jeget har fundet en slags ro og en form for accept vedrørende, at ens jeg ikke er

evigt, men ændrer sig med livet. ”Hvem ved hvad ens selv er lig? - jeg er ligeglad,

skaber selv mit selv”. Ordet ’lig’ er her markeret med kursiv, for at vise Strunges

sammenspil og leg med ordene. I denne strofe forholder jeget sig igen subjektivt – og

’ligeglad’ med omverdenens retningslinjer. Desuden viser denne strofe mulighederne

Dansk/historie opgave

for selv at skabe sin identitet, og for at være den, som man gerne vil være – selvom

man ikke selv hvad, hvad og hvem man egentlig er.

Den allersidste strofe lyder som følgende: ”Skifter fart, jeg har brug for fartskift – jeg

ændrer mit liv, før det ændrer mig,” hvor trangen til forandring igen udtrykkes i aller-

højeste grad. Her leges igen med ordenes brug og sammensætning; ’Skifter fart’ bli-

ver ændret til substantiver ’fartskift’. Desuden udviklinger jegets tankeprocesser sig

også markant i digtet. I første strofe følger jeget blot med livets hastighed, hvor der i

sidste strofe tages hånd om problematikken i digtet, og jeget udtrykker derved at;

”Jeg ændrer mit liv, før det ændrer mig”. Jeget overtager styringen og danner sit eget

selv.

Strunge udtrykker i digtet, at jeget, vores identitet, ikke længere er konstant, men er

blevet er blevet et flydende begreb, der præges af omgivelserne og dets normer. Des-

uden bærer både dette digtet, samt nogle af de andre digte fra denne samling, præg

af trang til forandring med referencer til eksistensvilkår og identitetsdannelse, som er

to væsentlige benævnelser i Strunges lyrik.

Analyse af Natmaskinen

”Vi folder drømmens faner ud” var Strunges 4. digtsamling

, som blev udgivet i 1981.

I denne digtsamling er omdrejningspunktet ’vi’, og det er også herfra ’Natmaskinen’

udspringer. ’Natmaskinen’ er et forsøg på lyrisk at indfange en generation – et ’vi’, og

er fyldt til randen med sproglige metaforer og virkemidler, som nu engang kun Strun-

ge kan gøre det.

Den panoramisk indledende strofe i ’Natmaskinen’, giver et indtryk af alt den energi,

materialisme, som har ladt op hele dagen indtil natten endelig falder på – ”Stjerne-

knapper blinker / og på måneskærmen ses de første billeder,” er igen et billede af det

naturlige forvandle sig til noget materielt – men det er alt sammen et metaforisk bille-

de på ’natmaskinen’ – det teknologiske bliver blandet sammen med det naturgivne.

Månen er blevet til en kosmisk skærm, hvorpå nattens rum og billeder ekspanderes.

Hele første strofer bygger desuden på de subjektive sansninger, som jeget modtager

fra omverdenen, fra natten, hvilket også ses i 4 strofe: ”Åh, jeg vugges som på en

damper, et tungt exprestog gennem mørket, flyver højt i natmaskinen.” Natten be-

skrives som et sted, hvor jeget føler sig trygt – natten omfavner jeget som et barn og

’vugger ham på en damper’. Forfatterens patos fremgår tydeligt i disse verslinjer. Der

forekommer også stridigheder med Strunges valg af navneord – i 80’erne ville en

damper og et exprestog være erstattet af en færge, lyntog eller lign. Jeget længes

altså efter det oprindelige, traditionelle – det knap så materielle. Samtidig bruges der

https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/forfatter/oversigt/strunge-michael/print_zstrunge

Dansk/historie opgave

udtryk som ’stjerneknapper’ og ’måneskærm’. Desuden er digtets titel også en sam-

menblanding er noget af det mest naturgivne overhovedet, nemlig natten, over for det

menneskeskabte instrument, som er alt andet end naturgivent – maskinen. At sætte

det teknologiske og kunstigt fremstillede sammen med naturen kan anses som væ-

rende en kritik over for den menneskeskabte natur.

Hvor strofe 1 kredser om nattens rum i form af subjektive sansninger, bliver der i an-

den strofe skiftet fokus til fællesskabet i Rockmaskinen

: ”Jeg er til koncert i Rockma-

skinen / Ugens overlevende trænges om den lille scene / luften er hed af musik.” Stro-

fen indledes med brug af ’jeg’ som pronomen – men efter koncerten er påbegyndt

flyder jeget ind og bliver en del af ’vi’et’, som bliver en gennemgående anafor gennem

resten af digtet.

”Vi er i trance og trang / transcenderende / grænserne mellem køn.” Strunges brug af

allitterationer samt assonanser virker i disse verslinjer forstærkende – og modsigende

(jf. trance og trang). Vi’et overskrider altså grænser, og ”dansende i tranceformatio-

ner / et sted i den sovende by,” udtrykker vi’ets evne til fuldstændig at sætte deres

realistiske virkelighedstolkning ud af kraft. ’Vi’et’ er vågne i nattens rum – når resten

af byen, både menneskerne og lyset, er gået i seng.

”Vi er forkomne englebørn / med vinger af fremtidssang / med barnet i blodet og

smøgen i kæften.” Her fremgår identitetskrisen tydeligt – de føler sig ikke rigtigt

voksne, men heller ikke rigtigt som børn. De ved, at de kan byde fremtiden en masse

– men hvem skal lære dem at flyve? Dette er også et udfald af Schlüters uddannel-

sespolitik, der skærpede mulighederne for generationen på daværende tidspunkt.

Samfundet står altså i vejen for deres fremtid og sætter dem fast i en bås.

”Vi er en del af Natmaskinen” og ”bytter køn og masker” forekommer i strofe 3 og

viser først og fremmest, at selvom individerne måske er vidt forskellige, bringer Nat-

maskinen et fællesskab frem, som alle er en del af – mulighederne er uendelige; man

kan afprøve grænser, bytte køn og masker – være den som man har lyst til, uden at

tænke på samfundets fastlagte normer.

I sidste strofe tager vi’et hjem hver for sig med nye identiteter: ”/ drager gennem

Natmaskinen med nye identiteter / ad offentlige fastlagte ruter.” Samfundets ’fastlag-

te ruter’ indikerer her en trussel mod vi’ets fællesskab og identitet. ”De offentlige fast-

lagte ruter,” illustrerer afmagten over for samfundets restriktioner og er dem, der

sætter individerne i bås, og standser udviklingen og mulighederne for dannelsen af

disses identiteter. ”Der falder sorte klumper af søvn fra oliehimlen ned i vore øjne,”

Spillested på Christiania,

Dansk/historie opgave

udtrykker forfatterens negative associationer til forurening af miljøet (jf. oliehimlen),

hvilket lægger sig tæt op af Strunges generelle holdning til storbyens materialistiske

tilværelse – i hvert fald i sine digte. Som en konsekvens af disse sorte olieklumper,

”sover vi ind som éncellede organismer.” ’Vi’et’ falder altså ikke bare i søvn – men

sover ind. Natten er ovre, og den trivielle rutineprægede hverdag bliver påbegyndt –

hvilket ’dræber’ ’vi’et’, som kun kan leve i natten, hvor samfundets normer og fastlag-

te ruter ikke er gældende. Digtet sluttes af med verslinjen ”fra dengang jorden var

hav.” Dengang Jorden var hav, var den gang, der ikke var jord i bogstaveligste for-

stand – da alt var flydende, intet var fastlagt og mulighederne uendelige. Det er den

verden, som vi’et vil leve i. ”Éncellede organismer,” beskriver igen hvordan Natmaski-

nen danner et fællesskab, en helhed ud af enkelte individer. Der skabes en fælles

identitet omkring musikken, rusen og alkoholen.

Det er tydeligt at fornemme punkkulturens indflydelse i digtet – og der bruges også en

del udtryk, der beskriver subkulturen meget godt: ”ugens overlevende”, ”forkomne

englebørn”, ”kvæstede”, ”spiddet af avisoverskrifter” og ”blødende”. Vi’et bliver i dig-

tet både fremstillet og forbundet med det grænseoverskridende og forbudte – men

samtidige med noget fuldkomment rent og uspoleret, da de har ”barnet i blodet” og er

”forkomne englebørn”. Generelt benytter Strunge sig af et meget billedmættet sprog,

og benytter sig også af besjæling, når det fx lyder ”Skyerne af drømmedamp hvisker

hvidt”, ”Stjerneknapperne blinker” og ”Den sovende by”.

Sammenligning og perspektivering til postmodernismen

Punkbevægelsen blomstrede langsomt i sluthalvfjerdserne, men var først et kendt

fænomen og kultur i starten af firserne. Dette faktum, mener jeg, tydeligt kan ses i

digtene. I ”Livets Hastighed” er omdrejningspunktet jeget – da Strunge udgav sin de-

butsamling, var han endnu ikke en rigtig del af den subkultur, selvom han var inspire-

ret herfra, og som ellers gensidigt synes at have påvirket ham. Men da han i 1981

udgiver ”Vi folder drømmens faner ud”, var han, udadtil, pludselig blevet en del af et

fællesskab, han kunne identificere sig med – et ’vi’. Desuden er ”Natmaskinen” en

beskrivelse af netop den subkultur, som punken tenderede til.

Begge digte har dog også fællestræk kendetegnet for både Strunge og postmodernis-

men i sit generelle: Identitetskrisen og samfundsopfattelsen. Strunges fascination af

storbyen kommer dog kun til udtryk i sidstnævnte digt, som generelt indeholder langt

bredere aspekter end det første.

Der er også sket en udvikling i Strunges sprogbrug fra ”Livets Hastighed” til ”Vi folder

drømmens faner ud” blev udgivet. I digtet ”Livets Hastighed” er sprogbruget forholds-

vis enkelt, med korte, opbrudte sætninger, dog stadig indeholdende metaforer – men

Dansk/historie opgave

slet ikke i samme grad som i ”Natmaskinen”, hvor der foregår et enormt billedsam-

menstød i form af metafører og besjælinger. Generelt er ”Vi folder drømmens faner

ud” meget drømmebaseret og fyldt med illusioner. De postmodernistiske tendenser

hvor man skildrer nat og dag, drømme og virkelighed, fremgår tydeligt heri. I ”Livets

Hastighed” forekommer identitetskrisen som et af de væsentligste omdrejningspunk-

ter, hvilket også er kendetegnet firsernes ungdom. ”Livets Hastighed” er domineret af

en trang efter at manifestere et jeg, som man måske i virkeligheden ikke ved hvad er,

hvor ”Natmaskinen” er præget og domineret af ’vi’et’, som bliver en helt gennemgå-

ende anafor gennem digtet.

Diskussion/vurdering

Strunges rolle

Ud fra analyserne kan det hurtigt konkluderes, at Strunge var inspireret af punkkultu-

ren. Men noget tyder på, at forkærligheden ikke er fuldkommen gensidig. Strunge er

flere gange blevet udnævnt som værende talsmand for generationen samt en fortaler

for punkbevægelsen, men var det også, hvad punkerne selv mente?

Strunge taler selv om den ægte og uægte punk

, hvor den ægte var førstegenera-

tionspunkerne, som Strunge havde store intentioner om. Men i løbet af firserne endte

det i lukkethed, tomme attitude og mode-pjat, som Strunge sagde fra over for

Intolerancen af Strunge blandt punkkulturen, bevirkede ifølge Knud Muncks biografi at

han aldrig rigtig blev en del af det, selvom han identificerede sig med og på mange

måde var ’punk’. Grunden til, at han ikke blev anset som værende punk blandt punk-

kulturen selv, skyldes bl.a. at han faldt uden for de uskrevne retningslinjer, som

punkbevægelsen ofte kendetegnede; Strunge var et kendt navn, var selvbevidst og

var ikke arbejdsløs. Derved så de ’rigtige’ punkere Strunge som værende en, der blot

så miljøet ude fra – dog tyder hans digte på noget helt andet.

Ved læsning af Strunges digte, får man en følelse af at gennemleve og føle punkkultu-

ren. Strunge kommer så tæt på, at det føles som om, man er selv er en del af det.

Dette kunne være et argument for, at påvirkningen rent faktisk har været gensidig.

Et andet argument for, at Strunge rent faktisk var ’lederen’ eller fortaleren for subkul-

turen, er hans død i 1986. Da Strunge hoppede ud fra et vindue og råbte: ”Nu kan jeg

flyve,” svandt punkkulturen efterfølgende langsomt ind – punken ’døde’ altså sammen

med Strunge.

Knud Munck: Michael Strunge – en biografi, 2001, s. 56

Dansk/historie opgave

Et modargument, som igen er taget ud fra Knud Munck biografi

, er udtalt af digteren

Klaus Lynggaard

og lyder således:

”..Og med stor tydelighed huske hvilken foragt hans person blev mødt med i det så-

kaldte punkmiljø. Især efter han var ”slået igennem”, som det så rammende hedder,

og han forsøgte sig som en slags modkulturens talsmand over for det etablerede, en i

det miljøs ånd helt utilgivelig handling”

Ifølge Lynggaard følte punkerne foragt over for Michael Strunge, fordi de netop ikke

behøvede nogen talsmand, der definerede og satte folk i bås. Der var ikke nogen, der

skulle spille smart eller tro de var klogere end andre – slet ikke med medierne som

centrum.

Strunges placering i samfundet passede ganske enkelt ikke ind i punkmiljøet, og han

blev derfor ikke mødt eller accepteret som værende punk af punkerne selv. Samfun-

det tror jeg dog ofte har set ham, som værende en del af subkulturen – for hvordan

skulle hans eller kunne skrive, fortælle og manifestere, som han gør?

Tidstypiske forfattere

For at sammenholde Strunge med andre tidstypiske forfattere fra samme periode, har

jeg valgt at tage udgangspunkt i Søren Ulrik Thomsen med enkelte inddragelser af Bo

Green Jensen, som bl.a. har skrevet ungdomsromanen ”Dansen gennem

ren

”. I modsætning til denne nøjes Strunge ikke med blot at se den tidstypiske iden-

titetskrise ude fra, men optræder personligt og gennemlever selv konflikten, som både

i ”Livets Hastighed” og ”Natmaskinen”, hvor Bo Green Jensen ser mere til ude fra. Men

hvis der er en ting, der kan definere 80’er lyrikken, er det, at trods dyrkelse af samme

temaer fremstår den langt fra som en homogen enhed. Bo Green Jensen er den forfat-

ter, der umiddelbart minder mest om Strunge i form af tematikken - og netop derfor

har jeg valgt at tage udgangspunkt i Søren Ulrik Thomsen, for at illustrere det hetero-

gene, som forekommer i 80’ernes lyriske univers.

Strunges lyrik er et fuldkommen billedmættet sprog fyldt med metaforer, hvor Thom-

sen er langt mere minimalistisk og formel. Bevidstheden omkring krisen kommer klart

til udtryk hos både Strunge og Jensen, men hos Thomsen er den underforstået.

Strunge og Thomsens eksplicitte inspirationskilder ligger også i hver sin ende. Strunge

var optaget, fascineret og inspireret af musikeren David Bowie, hvis sangtekster ofte

Knud Munck: Michael Strunge – en biografi, 2001, Lindhardt og Ringhof

Dansk forfatter, kritiker, sanger og musiker (1956-)

Knud Munck: Michael Strunge – en biografi, 2001, s. 58

Bo Green Jensen: ”Dansen gennem sommeren”, 1981

Dansk/historie opgave

indledte Strunges digtsamlinger. Søren Ulrik Thomsen indledte ”City Slang”

, med et

citat fra en mere traditionel, romantisk inspirationskilde, nemlig B. S. Ingemann.

Strunge kaster sig direkte ud i ’andetheden’

gennem sine outsiderattituder, og for-

søger at italesætte de abstrakte begreber, som 80’erne leverer, hvor Thomsen forhol-

der sig langt mere distanceret til begrebet. Så selvom Strunge og Thomsen overordnet

behandler samme temaer omhandlende storbyen, udtrykker de sig på vidt forskellig

vis. De er begge tidstypiske lyrikere, men med hver deres måde at manifestere sig på

– hvilket som tidligere nævnt netop er kendetegnet denne litterære periode; behand-

ling af samme emner på vidt forskellig vis.

Konklusion

Punkbevægelsen opstod som en reaktion mod samfundets etablerede system, den

økonomiske krise i 70’erne og Schlüters skærpelse af uddannelsesmulighederne. Mod-

sat 60’ernes og 70’ernes generation af unge, som tog en aktiv del i demonstrationer

og udviste interesse for samfundet, så No-future generationen bare magtesløse til.

Ud fra foretagne analyser, kan det konkluderes, at punkkulturen i høj grad har influe-

ret Strunges lyriske univers – måske også mere end dette univers nogensinde har

påvirket punkkulturen. Strunge identificerede sig med punkmiljøet – modsat resten af

samfundet oplevede han punkkulturen som værende autentisk, og alt anden end ’den

tavse generation’, som samfundet benævnte dem. ’Den tavse generation’ var i Strun-

ges optik nærmere diskerne

og yuppierne

Taget i betragtning af punkerne, der langsomt forduftede efter Strunges død, kan det

muligt konkluderes, at Strunge på en eller anden måde netop var talsmand for denne

subkultur – også selvom Strunge stod for mange af de værdier og egenskaber, som

punkerne var i mod.

Uanset hvad, så har Strunge formået at videreformidle autentiske scener, følelser og

holdninger fra punkverdenen, og det er svært at sige, om det blot var grundet hans

enorme inspiration og nysgerrighed, eller om han rent faktisk var en del af det. Umid-

delbart synes det, at subkulturen har påvirket Strunge væsentligt mere end omvendt.

Søren Ulrik Thomsen: ”City Slang”…

Eva Bladbjerg: ”Nigger fra Hvidovre”, 2007, s. 120

Subkultur: ”Young Urban Professionals” – ung person med vellønnet arbejde

Subkultur: ”en person der går meget på diskotek og i sit ydre og sin adfærd er præget af diskoteksmiljøet”

Dansk/historie opgave

Litteraturliste:

Primær litteratur:

Strunge, Michael: ”Samlede Strunge - Digte ”, Borgen, 1995:

- Strunge, Michael: ”Natmaskinen” fra digtsamlingen ”Vi folder drømmens faner

ud” (1981)

- Strunge, Michael: ”Livets Hastighed” fra digtsamlingen ”Livets Hastighed”

(1978)

Sekundær litteratur:

Bladbjerg, Eva: ”Nigger I Hvidovre”, Dansklærerforeningens forlag, 2007

Munck, Knud: “Michael Strunge – En biografi“, Lindhardt og Ringhof, 2001

Mai, Anne-Marie og Aabenhus, Jørgen: ”En bog om Michael Strunge”, Borgen, 2008

Martinov, Niels: ”Litterære ismer”, Systime, 1996, s. 64-72

Internetkilder:

www.denstoredanske.dk

www.faktalink.dk (via. www.skoda.emu.dk)

www.forfatterweb.dk (via. www.skoda.emu.dk)

www.litteratursiden.dk

Dansk/historie opgave

Bilag:

Michael Strunge

Natmaskinen

Michael Strunge

Livets Hastighed