Studiekompasset.dkKlasse: HHX 2. år · Fag: Dansk A
1
HHX 2. år
Uddannelsessted: Tietgenskolens Handelsgymnasium
Fag: Dansk/historie
Vejledere:
Klasse: 211
Emne: Postmodernismen, punkbevægelsen og Michael Strunge
Dato for aflevering:
Dansk/historie opgave
0
Indholdsfortegnelse
Indledning ...................................................................................................................................... 1
Redegørelse ................................................................................................................................... 1
Analyse ............................................................................................................................................ 3
Analyse af Livets Hastighed ............................................................................................................ 3
Analyse af Natmaskinen ................................................................................................................. 5
Sammenligning og perspektivering til postmodernismen ............................................................. 7
Diskussion/vurdering ................................................................................................................. 8
Strunges rolle ................................................................................................................................. 8
Tidstypiske forfattere ..................................................................................................................... 9
Konklusion .................................................................................................................................... 10
Litteraturliste: ............................................................................................................................. 11
Primær litteratur: ......................................................................................................................... 11
Sekundær litteratur: ..................................................................................................................... 11
Internetkilder: .......................................................................................................................... 11
Bilag: .............................................................................................................................................. 12
Dansk/historie opgave
1
Indledning
”I har født os i en verden af beton. Hvordan kan det undre jer, at vi har sten in-
derne?”
Sådan lød et af den såkaldte Nå-generations slogans. Nå-generationen var den gene-
ration, der var ligeglade og var præget af afmagt over for samfundets fastlagte nor-
mer og autoriteter. Heraf udspringer No-Future generationen, som primært bestod af
punkbevægelsen en subkultur, der har affødt en lyst, til at grave dybere ned i emnet
med udgangspunkt i Michael Strunge.
Hovedmålet med denne opgave, er overordnet set at undersøge punkbevægelsen og
Strunges betydning for denne. Hvem har påvirket hvem, og hvorledes?
Først vil jeg redegøre for de samfundsmæssige forhold, der fandt sted under postmo-
dernismen, samt de begivenheder op til perioden. Jeg vil også komme ind på punkbe-
vægelsens oprindelse, og deres reaktion på de samfundsmæssige problemstillinger,
der fandt sted på daværende tidspunkt.
Efterfølgende vil jeg foretage en komparativ analyse af ”Natmaskinen” og ”Livets Ha-
stigheder”, som begge af skrevet af Michael Strunge. Jeg vil desuden komme ind på
de postmodernistiske tendenser i hvert digt.
Til slut vil jeg diskutere Strunges rolle i det postmoderne samfund, samt sammenhol-
de hans forfatterskab mod andre postmodernistiske forfattere.
Redegørelse
I 1973 rammer Oliekrisen hele den vestlige verden med ét hårdt slag. Oliepriserne
stiger til det tredobbelte, og der bliver for første gang i mange år sat spørgsmålstegn
ved velfærdsstatens overlevelse i Danmark. 90% af Danmarks energibehov var base-
ret på olien
1
, hvilket resulterede i bl.a. bilfrie søndage. Økonomien var i vanskelighe-
der, og den vestlige forbrugerisme var nødsaget til at ende. Politisk set opstod der
utryghed og fortvivlelse, som kommer til udtryk ved Jordskredsvalget
2
samme år,
hvor antallet af partier i Folketinget blev fordoblet, samtidig med at Danmark blev
medlem af EF. Det viste sig dog, at EF ikke hverken var i stand til at opretholde an-
svaret eller formulere et svar på den økonomiske krise før etableringen af det indre
marked midt i 80’erne.
1
http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab-
/Energi,_varme_og_k%C3%B8leteknik/Energiforsyning_og_-forbrug/energiforbrug
2
Folketingsvalget d. 4. december 1973, hvor antallet af partier i folketinget blev fordoblet.
Dansk/historie opgave
2
I 1979 opstod endnu en oliekrise som reaktion på politiske uroligheder i Iran, og pri-
sen på olie blev igen tredoblet. Det viser sig dog, at der faktisk findes store mængder
af olie andre steder udover Mellemøsten (fx Nordsøen), men den mentale betydning af
oliekrisen var vedvarende. Forbrugerismen var faldet drastisk, mens arbejdsløsheden
forblev stigende.
I 1982 sker der et politisk skifte i Danmark. Den socialdemokratiske regering under
Anker Jørgensen træder tilbage, mens Danmark får den første konservativt ledede
regering siden 1901
3
. Den såkaldte firkløverregering under Poul Schlüter havde et mål
om at nedbringe Danmarks store udenlandsgæld samt reducere det stigende statsun-
derskud. Dette blev bl.a. gjort i form af afgørende ændringer inden for social- sund-
heds samt uddannelsespolitik. Dette betød, at det nu var slut med fri adgang til bl.a.
universiteterne, hvilket medførte, at mange unge slet ikke kom i gang med en uddan-
nelse.
Herfra opstår også begrebet ”No-Future”, som bliver et af punkbevægelsens mottoer
gennem 80erne. I Danmark tilegnede vi os punkkulturens tendenser fra England,
hvorfra den opstod i midten af 70’erne. Med sit udgangspunkt som anti-social og anti-
autoritær blev punkbevægelsen en besvarelse på oprøret mod pænheden og overfla-
diskheden i et materialistisk samfund. No-future generationen var altså en gruppe
unge, som var præget af ligegyldighed og afmagt over for samfundets autoriteter.
Punkerne tenderer til at bruge byens og nattens rum til at ytre sig i form af fx graffiti,
men sammenlignet med 70’er generationens politiserende og kønsorienterede oprør er
det karakteristisk for punkbevægelsen ikke at ytre sig for noget bestemt. De var lige-
glade. Kernen i det repræsentative demokrati, borgernes deltagelse, var noget af det
eneste, som subkulturen protesterede i mod.
Punkbevægelsen udsprang i frustrationer over det klasseopdelte samfund, og en klar
vision blev at falde uden for samfundets normer samt en skabelse af sin egen kulturel-
le identitet. Identitetskrisen var et eksistensvilkår, og hænger ifølge Michael Strunge
4
sammen med samfundets indretning fra slutningen af 50’erne og frem efter
5
. Han be-
grunder dette med, at mødrene i 50’erne passede deres børn i hjemmet, og bevirkede
dermed, at drengene aldrig rigtig opnåede en identifikation med deres fædre. Samti-
dig opstod der økonomisk fremgang i 60’erne, som igen blev nedbrudt af oliekriserne i
70’erne. Samtidig begyndte kvindebevægelsen og kønsrolledebatten at være på sit
højeste, og mandsidealet blev mere eller mindre forkastet hvilket måtte føre til en
3
http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie-
/Danmarks_historie/Danmark_efter_1945/Poul_Schl%C3%BCter
4
Michael Strunge, forfatter ()
5
Knud Munck: Michael Strunge en biografi, 2001, s. 55
Dansk/historie opgave
3
identitetskrise for mange, i sær af det mandlige køn, som også udgjorde den største
procentdel af indlagte på psykiatriske hospitaler på daværende tidspunkt
6
.
Punkbevægelsen voksede altså frem som en reaktion mod det fastlåste beton-
samfund, hvor hverdagen var rutinepræget og rammerne var fastsatte. De var fyldt
drømme om visioner om en bedre verden og med en samtidig følelse af afmagt og
afvigelse over for det etablerede system.
Michael Strunge, der flere gange er blevet udnævnt som værende generationsfortaler
af punken, udtaler sig således om det politiske, eller mangel på samme, i subkulturen:
”Punk var en tilstand, ikke en ideologi… Altså punk, det handler ikke om at forklare,
hvad man gerne vil med samfundet og sådan noget. (…) (Det) er en fornægtelse af
sådan set alt i samfundet. Også sig selv, i og med at samfundet jo ikke er noget, man
går ud i.
7
Selvom Strunge aldrig fuldt opnåede at blive en del af den lukkede inderkreds i punk-
miljøet
8
, var han fascineret, inspireret og påvirket, hvilket også i allerhøjeste grad
kommer til udtryk i hans digte, hvorfor jeg har valgt foretage en komparativ analyse
af to udvalgte digte skrevet af Michael Strunge.
Analyse
For at foretage en komparativ analyse af digtene, vil jeg starte med at analysere hvert
enkelt digt, hvorefter jeg vil sammenligne samt perspektivere til samfundsperioden.
Analyse af Livets Hastighed
Digtet ’Livets Hastighed’ fremgår af Strunges debutsamling under samme navn
9
, som
er en parafrase af David Bowies nummer ”Speed of Life”. Strunges inspiration af Bo-
wie understøttes også med det indledende citat i digtsamlingen, som stammer fra
nummeret ”Change”: ”Turn and face the strange.”
Selve digtet er opdelt i otte strofer, hvori fire verslinjer indgår i hvert enkelt. Verslin-
jerne er kortfattede, kontante og med en inciterende rytme, hvilket senere også
kommer til at kendetegne Strunges forfatterskab. Desuden er hver strofe opdelt med
en tankestreg efter hver anden verslinje disse bruges til at udtrykke de tankepro-
cesser, som det lyriske jeg foretager sig, og forekommer derfor som et typografisk
virkemiddel.
6
Knud Munck: Michael Strunge en biografi, 2001, s. 56
7
Knud Munck: Michael Strunge en biografi, 2001, s. 55
8
https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/faktalink/titelliste/punk/punkdanm
9
Digtsamlingen ”Livets Hastighed”, 1978
Strunge, Michael
Dansk/historie opgave
4
Der forekommer en voldsomhed i digtet i form af fragmenterede sætninger, og Strun-
ges brug af ordvalg, med reference til det indledende ord i digtet; ”Knuser”. ”Knuser
uret med mine tanker”, som den førstetning lyder, beskriver hvordan det lyriske
jeg gør oprør mod tiden. Han vil ikke se tilbage på fortiden og slet ikke hengive sig til
fremtiden. Tiden er den typiske forandringskilde men den skal ikke ændre ham.
Ordklasserne, og bruget af ord generelt, er også væsentligt at lægge mærke til i dig-
tet. Verberne der forekommer i digtet, fx skifter, knuser, danner og gror, er alle sam-
men verber, der bærer præg af trangen til forandring, som igen er et behandlet tema
heri. Substantiverne er dog også væsentlige camouflage, kamæleon, forklædning og
maske danner alle sammen linjer til begrebet ’identitetsdannelse’ og i allerhøjeste
grad ”identitetskrise”. ”Skifter hurtig til ny forklædning jeg behøver forandringer
med livets hastighed.” Denne strofe udtrykker tilpasningens vigtighed over for sam-
fundets, og livets, normer og autoriteter. I denne strofe lader det lyriske jegs identitet
til at følge livets hastighed og ændringer. Dog ændrer dette sig markant i den næste
strofe: ”Danner kontrast, behøver ingen camouflage – død og træt af ikke at være mig
selv” – her udtrykkes det, hvordan jeget netop ikke vil underlægge sig de pågældende
normer. Jeget danner kontrast altså modsætning og vil ikke camouflere/tilpasse
sig. ”Død og træt af ikke at være mig selv” – her har Strunge opdelt adjektivet ’død-
træt’, således han både får anført, at han er dødtræt af ikke at være sig selv, men
også at dét ikke at være sig selv er ensbetydende med at være død.
I strofe fire opstår der igen en kontrast i det lyriske jegs tanker: ”Skifter farve, anarki-
stisk kamæleon”. Hvor en kamæleon tilpasser sig sine omgivelser, er anarkistisk et
udtryk for et ønske om en tilintetgørelse staten og de retningslinjer, befolkningen her
er underlagt. Jeget tilpasser sig altså, trods modstand mod normerne, måske fordi
mulighederne kun er således. De to sidste verslinjer lyder: ”Kaster masken, ændrer
leveform” – her vil jeget rive sig fri, ’kaste masken’ og være sig selv.
I femte strofe møder vi det subjektive jeg, der hidtil har været implicit, i form af ordet
’mit’ – ”Mit sind gror ud af mit hoved” – og det er efter denne strofe, at det går op for
det lyriske jeg, at personen ikke har et uforgængeligt selv. At jeget ikke er en evigtva-
rende tilstand, men er i konstant forandring det er altså muligt at ændre ens identi-
tet, og være den man gerne vil være. Stemningen i digtet bliver ligeledes vendt fra at
være overvejende negativ og enormt samfundskritisk samt præget af identitetskrise,
til at jeget har fundet en slags ro og en form for accept vedrørende, at ens jeg ikke er
evigt, men ændrer sig med livet. ”Hvem ved hvad ens selv er lig? - jeg er ligeglad,
skaber selv mit selv”. Ordet ’lig’ er her markeret med kursiv, for at vise Strunges
sammenspil og leg med ordene. I denne strofe forholder jeget sig igen subjektivt og
’ligeglad’ med omverdenens retningslinjer. Desuden viser denne strofe mulighederne
Dansk/historie opgave
5
for selv at skabe sin identitet, og for at være den, som man gerne vil være selvom
man ikke selv hvad, hvad og hvem man egentlig er.
Den allersidste strofe lyder som følgende: ”Skifter fart, jeg har brug for fartskift jeg
ændrer mit liv, før det ændrer mig,” hvor trangen til forandring igen udtrykkes i aller-
højeste grad. Her leges igen med ordenes brug og sammensætning; ’Skifter fart’ bli-
ver ændret til substantiver fartskift’. Desuden udviklinger jegets tankeprocesser sig
også markant i digtet. I første strofe følger jeget blot med livets hastighed, hvor der i
sidste strofe tages hånd om problematikken i digtet, og jeget udtrykker derved at;
”Jeg ændrer mit liv, før det ændrer mig”. Jeget overtager styringen og danner sit eget
selv.
Strunge udtrykker i digtet, at jeget, vores identitet, ikke længere er konstant, men er
blevet er blevet et flydende begreb, der præges af omgivelserne og dets normer. Des-
uden bærer både dette digtet, samt nogle af de andre digte fra denne samling, præg
af trang til forandring med referencer til eksistensvilkår og identitetsdannelse, som er
to væsentlige benævnelser i Strunges lyrik.
Analyse af Natmaskinen
”Vi folder drømmens faner ud” var Strunges 4. digtsamling
10
, som blev udgivet i 1981.
I denne digtsamling er omdrejningspunktet ’vi’, og det er også herfra ’Natmaskinen’
udspringer. Natmaskinen er et forsøg på lyrisk at indfange en generation et ’vi’, og
er fyldt til randen med sproglige metaforer og virkemidler, som nu engang kun Strun-
ge kan gøre det.
Den panoramisk indledende strofe i ’Natmaskinen’, giver et indtryk af alt den energi,
materialisme, som har ladt op hele dagen indtil natten endelig falder på ”Stjerne-
knapper blinker / og på måneskærmen ses de første billeder, er igen et billede af det
naturlige forvandle sig til noget materielt men det er alt sammen et metaforisk bille-
de på ’natmaskinen’ – det teknologiske bliver blandet sammen med det naturgivne.
Månen er blevet til en kosmisk skærm, hvorpå nattens rum og billeder ekspanderes.
Hele første strofer bygger desuden på de subjektive sansninger, som jeget modtager
fra omverdenen, fra natten, hvilket også ses i 4 strofe: ”Åh, jeg vugges som på en
damper, et tungt exprestog gennem mørket, flyver højt i natmaskinen.” Natten be-
skrives som et sted, hvor jeget føler sig trygt natten omfavner jeget som et barn og
’vugger ham på en damper’. Forfatterens patos fremgår tydeligt i disse verslinjer. Der
forekommer også stridigheder med Strunges valg af navneord i 80’erne ville en
damper og et exprestog være erstattet af en færge, lyntog eller lign. Jeget længes
altså efter det oprindelige, traditionelle det knap så materielle. Samtidig bruges der
10
https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/forfatter/oversigt/strunge-michael/print_zstrunge
Dansk/historie opgave
6
udtryk som ’stjerneknapper’ og ’måneskærm’. Desuden er digtets titel også en sam-
menblanding er noget af det mest naturgivne overhovedet, nemlig natten, over for det
menneskeskabte instrument, som er alt andet end naturgivent maskinen. At sætte
det teknologiske og kunstigt fremstillede sammen med naturen kan anses som væ-
rende en kritik over for den menneskeskabte natur.
Hvor strofe 1 kredser om nattens rum i form af subjektive sansninger, bliver der i an-
den strofe skiftet fokus til fællesskabet i Rockmaskinen
11
: ”Jeg er til koncert i Rockma-
skinen / Ugens overlevende trænges om den lille scene / luften er hed af musik.” Stro-
fen indledes med brug af ’jeg’ som pronomen – men efter koncerten er påbegyndt
flyder jeget ind og bliver en del af ’vi’et’, som bliver en gennemgående anafor gennem
resten af digtet.
”Vi er i trance og trang / transcenderende / grænserne mellem køn. Strunges brug af
allitterationer samt assonanser virker i disse verslinjer forstærkende og modsigende
(jf. trance og trang). Vi’et overskrider altså grænser, og ”dansende i tranceformatio-
ner / et sted i den sovende by,” udtrykker vi’ets evne til fuldstændig at sætte deres
realistiske virkelighedstolkning ud af kraft. ’Vi’et’ er vågne i nattens rum når resten
af byen, både menneskerne og lyset, er gået i seng.
”Vi er forkomne englebørn / med vinger af fremtidssang / med barnet i blodet og
smøgen i kæften.” Her fremgår identitetskrisen tydeligt de føler sig ikke rigtigt
voksne, men heller ikke rigtigt som børn. De ved, at de kan byde fremtiden en masse
men hvem skal lære dem at flyve? Dette er også et udfald af Schlüters uddannel-
sespolitik, der skærpede mulighederne for generationen på daværende tidspunkt.
Samfundet står altså i vejen for deres fremtid og sætter dem fast i en bås.
”Vi er en del af Natmaskinen” og ”bytter køn og masker” forekommer i strofe 3 og
viser først og fremmest, at selvom individerne måske er vidt forskellige, bringer Nat-
maskinen et fællesskab frem, som alle er en del af mulighederne er uendelige; man
kan afprøve grænser, bytte køn og masker være den som man har lyst til, uden at
tænke på samfundets fastlagte normer.
I sidste strofe tager vi’et hjem hver for sig med nye identiteter: ”/ drager gennem
Natmaskinen med nye identiteter / ad offentlige fastlagte ruter.” Samfundets ’fastlag-
te ruter’ indikerer her en trussel mod vi’ets fællesskab og identitet. ”De offentlige fast-
lagte ruter,” illustrerer afmagten over for samfundets restriktioner og er dem, der
sætter individerne i bås, og standser udviklingen og mulighederne for dannelsen af
disses identiteter. ”Der falder sorte klumper af søvn fra oliehimlen ned i vore øjne,”
11
Spillested på Christiania,
Dansk/historie opgave
7
udtrykker forfatterens negative associationer til forurening af miljøet (jf. oliehimlen),
hvilket lægger sig tæt op af Strunges generelle holdning til storbyens materialistiske
tilværelse i hvert fald i sine digte. Som en konsekvens af disse sorte olieklumper,
sover vi ind som éncellede organismer.” ’Vi’et’ falder altså ikke bare i søvn – men
sover ind. Natten er ovre, og den trivielle rutineprægede hverdag bliver påbegyndt
hvilket ’dræber’ ’vi’et’, som kun kan leve i natten, hvor samfundets normer og fastlag-
te ruter ikke er gældende. Digtet sluttes af med verslinjen ”fra dengang jorden var
hav.” Dengang Jorden var hav, var den gang, der ikke var jord i bogstaveligste for-
stand da alt var flydende, intet var fastlagt og mulighederne uendelige. Det er den
verden, som vi’et vil leve i. ”Éncellede organismer,” beskriver igen hvordan Natmaski-
nen danner et fællesskab, en helhed ud af enkelte individer. Der skabes en fælles
identitet omkring musikken, rusen og alkoholen.
Det er tydeligt at fornemme punkkulturens indflydelse i digtet og der bruges også en
del udtryk, der beskriver subkulturen meget godt: ”ugens overlevende”, ”forkomne
englebørn”, ”kvæstede”, ”spiddet af avisoverskrifter” og ”blødende”. Vi’et bliver i dig-
tet både fremstillet og forbundet med det grænseoverskridende og forbudte men
samtidige med noget fuldkomment rent og uspoleret, da de har ”barnet i blodet” og er
”forkomne englebørn”. Generelt benytter Strunge sig af et meget billedmættet sprog,
og benytter sig også af besjæling, når det fx lyder ”Skyerne af drømmedamp hvisker
hvidt”, ”Stjerneknapperne blinker” og ”Den sovende by”.
Sammenligning og perspektivering til postmodernismen
Punkbevægelsen blomstrede langsomt i sluthalvfjerdserne, men var først et kendt
fænomen og kultur i starten af firserne. Dette faktum, mener jeg, tydeligt kan ses i
digtene. I ”Livets Hastighed” er omdrejningspunktet jeget da Strunge udgav sin de-
butsamling, var han endnu ikke en rigtig del af den subkultur, selvom han var inspire-
ret herfra, og som ellers gensidigt synes at have påvirket ham. Men da han i 1981
udgiver ”Vi folder drømmens faner ud, var han, udadtil, pludselig blevet en del af et
fællesskab, han kunne identificere sig med et ’vi’. Desuden er ”Natmaskinen” en
beskrivelse af netop den subkultur, som punken tenderede til.
Begge digte har dog også fællestræk kendetegnet for både Strunge og postmodernis-
men i sit generelle: Identitetskrisen og samfundsopfattelsen. Strunges fascination af
storbyen kommer dog kun til udtryk i sidstnævnte digt, som generelt indeholder langt
bredere aspekter end det første.
Der er også sket en udvikling i Strunges sprogbrug fra ”Livets Hastighed” til ”Vi folder
drømmens faner ud” blev udgivet. I digtet ”Livets Hastighed” er sprogbruget forholds-
vis enkelt, med korte, opbrudte sætninger, dog stadig indeholdende metaforer men
Dansk/historie opgave
8
slet ikke i samme grad som i ”Natmaskinen”, hvor der foregår et enormt billedsam-
menstød i form af metafører og besjælinger. Generelt er ”Vi folder drømmens faner
ud” meget drømmebaseret og fyldt med illusioner. De postmodernistiske tendenser
hvor man skildrer nat og dag, drømme og virkelighed, fremgår tydeligt heri. I ”Livets
Hastighed” forekommer identitetskrisen som et af de væsentligste omdrejningspunk-
ter, hvilket også er kendetegnet firsernes ungdom. ”Livets Hastighed” er domineret af
en trang efter at manifestere et jeg, som man måske i virkeligheden ikke ved hvad er,
hvor ”Natmaskinen” er præget og domineret af ’vi’et’, som bliver en helt gennemgå-
ende anafor gennem digtet.
Diskussion/vurdering
Strunges rolle
Ud fra analyserne kan det hurtigt konkluderes, at Strunge var inspireret af punkkultu-
ren. Men noget tyder på, at forkærligheden ikke er fuldkommen gensidig. Strunge er
flere gange blevet udnævnt som værende talsmand for generationen samt en fortaler
for punkbevægelsen, men var det også, hvad punkerne selv mente?
Strunge taler selv om den ægte og uægte punk
12
, hvor den ægte var førstegenera-
tionspunkerne, som Strunge havde store intentioner om. Men i løbet af firserne endte
det i lukkethed, tomme attitude og mode-pjat, som Strunge sagde fra over for
13
.
Intolerancen af Strunge blandt punkkulturen, bevirkede ifølge Knud Muncks biografi at
han aldrig rigtig blev en del af det, selvom han identificerede sig med og på mange
måde var ’punk’. Grunden til, at han ikke blev anset som værende punk blandt punk-
kulturen selv, skyldes bl.a. at han faldt uden for de uskrevne retningslinjer, som
punkbevægelsen ofte kendetegnede; Strunge var et kendt navn, var selvbevidst og
var ikke arbejdsløs. Derved så de ’rigtige’ punkere Strunge som værende en, der blot
så miljøet ude fra dog tyder hans digte på noget helt andet.
Ved læsning af Strunges digte, får man en følelse af at gennemleve og føle punkkultu-
ren. Strunge kommer så tæt på, at det føles som om, man er selv er en del af det.
Dette kunne være et argument for, at påvirkningen rent faktisk har været gensidig.
Et andet argument for, at Strunge rent faktisk var ’lederen’ eller fortaleren for subkul-
turen, er hans død i 1986. Da Strunge hoppede ud fra et vindue og råbte: ”Nu kan jeg
flyve,” svandt punkkulturen efterfølgende langsomt ind punken ’døde’ altså sammen
med Strunge.
12
Knud Munck: Michael Strunge en biografi, 2001, s. 56
13
Knud Munck: Michael Strunge en biografi, 2001, s. 56
Dansk/historie opgave
9
Et modargument, som igen er taget ud fra Knud Munck biografi
14
, er udtalt af digteren
Klaus Lynggaard
15
og lyder således:
”..Og med stor tydelighed huske hvilken foragt hans person blev mødt med i det så-
kaldte punkmiljø. Især efter han var ”slået igennem”, som det så rammende hedder,
og han forsøgte sig som en slags modkulturens talsmand over for det etablerede, en i
det miljøs ånd helt utilgivelig handling
16
Ifølge Lynggaard følte punkerne foragt over for Michael Strunge, fordi de netop ikke
behøvede nogen talsmand, der definerede og satte folk i bås. Der var ikke nogen, der
skulle spille smart eller tro de var klogere end andre slet ikke med medierne som
centrum.
Strunges placering i samfundet passede ganske enkelt ikke ind i punkmiljøet, og han
blev derfor ikke mødt eller accepteret som værende punk af punkerne selv. Samfun-
det tror jeg dog ofte har set ham, som værende en del af subkulturen for hvordan
skulle hans eller kunne skrive, fortælle og manifestere, som han gør?
Tidstypiske forfattere
For at sammenholde Strunge med andre tidstypiske forfattere fra samme periode, har
jeg valgt at tage udgangspunkt i Søren Ulrik Thomsen med enkelte inddragelser af Bo
Green Jensen, som bl.a. har skrevet ungdomsromanen ”Dansen gennem
ren
17
”. I modsætning til denne nøjes Strunge ikke med blot at se den tidstypiske iden-
titetskrise ude fra, men optræder personligt og gennemlever selv konflikten, som både
i ”Livets Hastighed” og ”Natmaskinen”, hvor Bo Green Jensen ser mere til ude fra. Men
hvis der er en ting, der kan definere 80’er lyrikken, er det, at trods dyrkelse af samme
temaer fremstår den langt fra som en homogen enhed. Bo Green Jensen er den forfat-
ter, der umiddelbart minder mest om Strunge i form af tematikken - og netop derfor
har jeg valgt at tage udgangspunkt i Søren Ulrik Thomsen, for at illustrere det hetero-
gene, som forekommer i 80’ernes lyriske univers.
Strunges lyrik er et fuldkommen billedmættet sprog fyldt med metaforer, hvor Thom-
sen er langt mere minimalistisk og formel. Bevidstheden omkring krisen kommer klart
til udtryk hos både Strunge og Jensen, men hos Thomsen er den underforstået.
Strunge og Thomsens eksplicitte inspirationskilder ligger også i hver sin ende. Strunge
var optaget, fascineret og inspireret af musikeren David Bowie, hvis sangtekster ofte
14
Knud Munck: Michael Strunge en biografi, 2001, Lindhardt og Ringhof
15
Dansk forfatter, kritiker, sanger og musiker (1956-)
16
Knud Munck: Michael Strunge en biografi, 2001, s. 58
17
Bo Green Jensen: ”Dansen gennem sommeren”, 1981
Dansk/historie opgave
10
indledte Strunges digtsamlinger. Søren Ulrik Thomsen indledte ”City Slang”
18
, med et
citat fra en mere traditionel, romantisk inspirationskilde, nemlig B. S. Ingemann.
Strunge kaster sig direkte ud i ’andetheden’
19
gennem sine outsiderattituder, og for-
søger at italesætte de abstrakte begreber, som 80’erne leverer, hvor Thomsen forhol-
der sig langt mere distanceret til begrebet. Så selvom Strunge og Thomsen overordnet
behandler samme temaer omhandlende storbyen, udtrykker de sig på vidt forskellig
vis. De er begge tidstypiske lyrikere, men med hver deres måde at manifestere sig på
hvilket som tidligere nævnt netop er kendetegnet denne litterære periode; behand-
ling af samme emner på vidt forskellig vis.
Konklusion
Punkbevægelsen opstod som en reaktion mod samfundets etablerede system, den
økonomiske krise i 70’erne og Schlüters skærpelse af uddannelsesmulighederne. Mod-
sat 60’ernes og 70’ernes generation af unge, som tog en aktiv del i demonstrationer
og udviste interesse for samfundet, så No-future generationen bare magtesløse til.
Ud fra foretagne analyser, kan det konkluderes, at punkkulturen i høj grad har influe-
ret Strunges lyriske univers måske også mere end dette univers nogensinde har
påvirket punkkulturen. Strunge identificerede sig med punkmiljøet modsat resten af
samfundet oplevede han punkkulturen som værende autentisk, og alt anden end ’den
tavse generation’, som samfundet benævnte dem. ’Den tavse generation’ var i Strun-
ges optik nærmere diskerne
20
og yuppierne
21
.
Taget i betragtning af punkerne, der langsomt forduftede efter Strunges død, kan det
muligt konkluderes, at Strunge på en eller anden måde netop var talsmand for denne
subkultur også selvom Strunge stod for mange af de værdier og egenskaber, som
punkerne var i mod.
Uanset hvad, så har Strunge formået at videreformidle autentiske scener, følelser og
holdninger fra punkverdenen, og det er svært at sige, om det blot var grundet hans
enorme inspiration og nysgerrighed, eller om han rent faktisk var en del af det. Umid-
delbart synes det, at subkulturen har påvirket Strunge væsentligt mere end omvendt.
18
Søren Ulrik Thomsen: ”City Slang”…
19
Eva Bladbjerg: ”Nigger fra Hvidovre”, 2007, s. 120
20
Subkultur: ”Young Urban Professionals” – ung person med vellønnet arbejde
21
Subkultur: ”en person der går meget på diskotek og i sit ydre og sin adfærd er præget af diskoteksmiljøet”
Dansk/historie opgave
11
Litteraturliste:
Primær litteratur:
Strunge, Michael: ”Samlede Strunge - Digte ”, Borgen, 1995:
- Strunge, Michael: ”Natmaskinen” fra digtsamlingen ”Vi folder drømmens faner
ud” (1981)
- Strunge, Michael: ”Livets Hastighed” fra digtsamlingen ”Livets Hastighed”
(1978)
Sekundær litteratur:
Bladbjerg, Eva: ”Nigger I Hvidovre”, Dansklærerforeningens forlag, 2007
Munck, Knud: “Michael Strunge En biografi“, Lindhardt og Ringhof, 2001
Mai, Anne-Marie og Aabenhus, Jørgen: ”En bog om Michael Strunge”, Borgen, 2008
Martinov, Niels: ”Litterære ismer”, Systime, 1996, s. 64-72
Internetkilder:
www.denstoredanske.dk
www.faktalink.dk (via. www.skoda.emu.dk)
www.forfatterweb.dk (via. www.skoda.emu.dk)
www.litteratursiden.dk
Dansk/historie opgave
12
Bilag:
Michael Strunge
Natmaskinen
Michael Strunge
Livets Hastighed