Studiekompasset.dkKlasse: STX 3.g · Fag: SRP, Dansk A, Engelsk A
X, 3.b, Sankt Annæ Gymnasium
SRP, 20. december 2010
Side 2 af 24
Abstract
This paper examines the literary minimalism of the writers Raymond Carver and Helle Helle; this
study is based on an interest in how the minimalists make the “less” to a “more”. First, this paper
includes a report of the literary minimalism and a conceptual apparatus, which can be used in the
analysis of the literary minimalism. Secondly, this study investigates the literary minimalism of
Carver and Helle through text analysis of four short stories. Subsequently, this paper discusses the
ambitions of the literary minimalism. The study dealt with analysis and interpretation. The study
draws the following conclusion. It is shown, that the literary minimalism is characterized by a la-
conic syntax, reduction, “inch holes”, a non-hierarchical structure and dissociation from symbolism.
Furthermore, the study identified the failure communication as a theme in the literature and a clear
relationship between reader and narrator is important to the minimalists. In its final section the pa-
per concludes that the “rules” are observed, but the ambitions oppose each other that is why the
writers for instance don’t get a short story without symbolic elements. In addition, the literature in
the 00s is influenced by the minimalism and this paper tries to clarify how they are linked.
X, 3.b, Sankt Annæ Gymnasium
SRP, 20. december 2010
Side 3 af 24
Indholdsfortegnelse
Abstract ................................................................................................................................................ 2
Indledning ............................................................................................................................................ 4
I. Redegørelse for den litterære minimalisme .................................................................................. 4
a. Fra Minimal Art til litterær minimalisme og Hemingways ”iceberg technique” .................. 4
b. Kim A. Herzinger og John Barth minimalismens niveauer ................................................... 5
c. Ingolf Kaspar en introduktion til minimalismens koncept..................................................... 5
d. Begrebsapparat til analyse af minimalistisk litteratur ............................................................... 6
i. Delkonklusion: Redegørelse for den litterære minimalisme ................................................. 6
II. Analyse og fortolkning: Raymond Carver .................................................................................... 7
a. Forfatteren Raymond Carver .................................................................................................... 7
b. Syntaks, sprogføring, forløbs- og fortællestruktur en analyse ............................................... 7
c. Undertekst, tematik, hverdagsæstetik og erkendelsespotentiale hos Carver .......................... 10
ii. Delkonklusion: Minimalismen hos Raymond Carver ......................................................... 11
III. Analyse og fortolkning: Helle Helle ....................................................................................... 11
a. Forfatteren Helle Helle ............................................................................................................ 11
b. Syntaks, sprogføring, forløbs- og fortællestruktur en analyse ............................................. 12
c. Undertekst, tematik, hverdagsæstetik og erkendelsespotentiale hos Helle ............................. 15
iii. Delkonklusion: Minimalismen hos Helle Helle .............................................................. 16
IV. Minimalismens ambitioner ..................................................................................................... 16
a. Carvers skrivestil med udgangspunkt i On Writing ............................................................. 17
b. Helles skrivestil med udgangspunkt i Noter og tv-udsendelsen Autograf ........................... 18
c. Formår Carver og Helle at leve op til ambitionerne? .............................................................. 19
iv. Delkonklusion: Minimalismens ambitioner .................................................................... 20
V. Litteraturen efter den minimalistiske bølge tendenser i 00’erne ............................................. 21
v. Delkonklusion: Litteraturen efter den minimalistiske bølge ............................................... 22
VI. Konklusion .............................................................................................................................. 22
VII. Litteraturliste ........................................................................................................................... 24
a. Primær litteratur ...................................................................................................................... 24
b. Sekundær litteratur .................................................................................................................. 24
X, 3.b, Sankt Annæ Gymnasium
SRP, 20. december 2010
Side 4 af 24
Indledning
”Less is more”. Sådan lyder minimalismens paradoksale og centrale formel hvordan kan ”mindre”
resultere i et ”mere”? Hvordan kan en kortfattet tekst have mere at sige, end en tekst med en masse
forklarende ledsætninger? Den minimalistiske litteratur formår, trods den paradoksale formel, at
sige en mere, end man lige skulle tro, hvorfor jeg finder denne strømning yderst interessant. Den
litterære minimalisme er rligt kendetegnet ved 1980’ernes litteratur i USA, mens den minimali-
stiske bølge ramte Danmark i 90’erne. Jeg benytter mig af fagene dansk og engelsk, hvor begge
fungerer som hovedfag; mit mål med opgaven er ikke at belyse minimalismen i hhv. USA og Dan-
mark, af hvilken grund jeg ikke har valgt at lave en komparativ analyse af teksterne jeg behandler
dem som ét samlet udtryk for minimalistisk litteratur. Jeg vælger i min analyse at lade novellerne
supplere hinanden, hvorfor jeg først og fremmest analyserer den første novelle af de to forfattere i
dybden, mens den anden novelle supplerer eller kommer med andre eksempler den minimalisti-
ske litteraturs karaktertræk. Min afhandling tager udgangspunkt i mine problemstillinger; jeg vil
lave en redegørelse for minimalismen som litterær strømning, hvor jeg til slut vil danne et begrebs-
apparat, som jeg benytter mig af i min analyse novellerne af Raymond Carver og Helle Helle. Efter-
følgende vil jeg redegøre for Carvers og Helles ambitioner om deres litteratur, hvorefter jeg vil dis-
kutere, hvorvidt disse ambitioner fungerer i litteraturen. Til slut vil jeg perspektivere til litteraturen i
00’erne efter den minimalistiske bølge, hvor jeg vil belyse, hvorvidt der i 00’ernes litteratur stadig
var minimalistiske elementer.
I. Redegørelse for den litterære minimalisme
a. Fra Minimal Art til litterær minimalisme og Hemingways ”iceberg technique”
Minimalismen som kunstretning, Minimal Art, slog igennem indenfor kunst og musik i 1960’ernes
kunstmiljø i USA. Begrebet litterær minimalisme opstod i USA i 80’erne, men det var først i
1990’erne, man forbandt tendenserne i dansk litteratur med minimalismen. Minimalisterne benytter
sig ofte af Hemingways
1
iceberg technique”, der går ud på, at skribenten kun lader en lille del af
det, der rører sig komme til syne, og dermed overlader til læseren at (re)konstruere resten.
Isbjergsteknikken er effektiv, idet it involves the reader in the work by forcing the reader to dig
beneath the layer of description and find the depth of the writing
2
. Dette medfører en fragmenta-
risk opbygning i et ikke-hierarkisk system, en struktur der medfører, at intet element dominerer.
1
Ernest Hemingway (): Amerikansk forfatter og journalist
2
Megaessays.com
X, 3.b, Sankt Annæ Gymnasium
SRP, 20. december 2010
Side 5 af 24
b. Kim A. Herzinger og John Barth minimalismens niveauer
Kim A. Herzinger behandler den litterære minimalisme i sin tekst Introduction: On The New Fic-
tion(1985). Det bliver tydeligt gennem læsningen af Herzingers artikel, at kerneprincippet, set fra
Herzingers synsvinkel, er reduktionen af tekstens strukturer
3
. Karaktererne i den minimalistiske
litteratur og forholdet mellem læser og tekst er derudover en central vinkel minimalismen, som
Herzinger tager op. Det er generelt for minimalismen, at karaktererne ikke reflekterer og indvier
læseren i refleksioner, men samtidig skriver Herzinger, at karaktererne ikke præsenteres med ”inner
lives” set i lyset af deres historiske eller socioøkonomiske status. Han mener, at minimalisterne
danner karakterer, der er baseret på, at forfatterens udfoldelse af personerne ikke begrænses af ka-
rakterernes status. Afslutningsvis taler Herzinger om et erkendelsespotentiale. Han mener, at mini-
malistisk litteratur behandler selvets erkendelse omkring de begrænsninger, som er i livet og hver-
dagen. Selvet konfronterer sine begrænsninger og fortsætter alligevel sin færden; heri mener han,
der ligger erkendelsespotentiale.
4
John Barth, amerikansk forfatter, betragter minimalismen som en stilistisk pol (modpol til ”maksi-
malismen”) i sin artikel A Few Words about Minimalism (1986). Barth taler om tre former for re-
duktionsprincipper, som er indenfor 1) enheder, form og skala (korte ord og sætninger, korte histo-
rier), 2) stil (et lakonisk ordforråd, en kortfattet syntaks, en gtern tone) og 3) materielle indhold
(minimale karakterer, forklaringer, minimal iscenesættelse, minimal handling og plot)
5
. Jeg benytter
Barths teori på trods af, at karakteristikken er ment som en kritik af manglerne i minimalismen.
c. Ingolf Kaspar en introduktion til minimalismens koncept
Ingolf Kaspar skriver i sin artikel ”Minimalismens koncept(1999) om minimalismen som begreb
og fænomen. Kaspar mener ikke, man udelukkende kan tale om minimalisme ud fra form der skal
tages højde for funktionsmåder, dvs. målet for de minimalistiske momenter. Han skriver, at mini-
malismen er et princip om maksimal virkning i minimal form, et princip, som […] baner vej for en
mangfoldighed af betydningsmuligheder og emotionel dybde under ’tekstoverfladen’
6
, og heri lig-
ger essensen af den centrale formel for minimalismen: ”Less is more”. Kaspar betragter de minima-
listiske kendetegn på henholdsvis makro- og mikrostruktur (mikrostrukturen er de føromtalte karak-
tertræk, fx ordknaphed). Makrostrukturen beskriver tekstens helhedsindtryk set i lyset af fortælle-
perspektiv og -de. Fortælleren er tilbageholdende, refererer kun ydre fakta, og der tages fra for-
tællerens side ikke stilling. Fortællestrukturen er præget af situationer frem for forløb, og plottet
3
Herzinger(1985), s. 15 og 20
4
Herzinger(1985), s. 20
5
Barth(1986) og Kaspar(DARSK, 1999), s. 57
6
Kaspar(DARSK, 1999), s. 58
X, 3.b, Sankt Annæ Gymnasium
SRP, 20. december 2010
Side 6 af 24
reduceres; fortællingerne begyndes uformidlet, uden kontekst og forhistorie, og de ender i en ufor-
løst situation. Det er i høj grad i fortællestrukturen, at Kaspar mener, reduktionen sættes ind, idet
minimalistiske tekster er kendetegnet ved, at ”en forventet begivenhed udebliver, logiske følger ikke
indtræffer, plottet ikke kan erkendes entydigt og løsninger bevidst bliver holdt tilbage
7
der er tale
om akausal fortællestruktur, og fraværet skaber en spænding i de minimalistiske tekster.
8
Kaspar
skriver desuden, at læseren skal udfylde ”tomrummene” i teksten, og ovenstående reduktion kan
motivere læseren til at udfylde lakunerne
9
.
Ingolf Kasper taler derudover om minimalismens øjebliksfilosofi og æstetik. Minimalismens øje-
bliksfilosofi er, at minimalismen og dennes beskrivelse af hverdagen indeholder en positiv betyd-
ning som rig kilde for erfarings- og erkendelsesmuligheder
10
. Man kan sige, at minimalismens
øjebliksfilosofi er, at den, som formår at skærpe sine sanser, kan opdage noget betydningsfuldt i alt
en omplacering af det Kaspar kalder iagttagelsesperspektivet. Minimalismens æstetik, hverdags-
æstetikken, tilstræber, at forfatteren inddrager læserens associationer til de hverdagssituationer, som
præsenteres i teksterne idet betydningsdybderne fra forfatteren ikke fæstnes i ord, men tværtimod
kun antydes gennem de implicitte strukturer i teksten, må læseren danne betydning.
d. Begrebsapparat til analyse af minimalistisk litteratur
Når man skal analysere minimalistisk litteratur, har ovenstående redegørelse vist, at der er nogle
parametre, som er centrale at undersøge. Det er vigtigt at pointere, at jeg i min analyse behandler
minimalistiske noveller, og mit fokus derfor vil ligge her i forbindelse med dannelsen af begrebsap-
paratet
11
. Modsat den ”traditionelle” novelle er begivenheden i den minimalistiske novelle ikke be-
tydningsfuld, idet fortællerens funktion er reduceret. Det fortalte forløb er ikke afsluttet, når histori-
en fortælles, og dette kan ses afspejlet i begivenhedens ofte diminutive karakter
12
. Jeg har i min
redegørelse karakteriseret den litterære minimalisme, hvorfor jeg i min analyse vælger at have fokus
syntaks, forløbsstruktur, fortællestruktur og -måde, sprogføring, undertekst, tematik samt læse-
rens rolle. Derudover vil jeg undersøge hverdagsæstetikken og erkendelsespotentialet i teksterne.
i. Delkonklusion: Redegørelse for den litterære minimalisme
Den litterære minimalisme skal forstås som en skrivemåde og ikke en genre, men en skrivemåde
som kan findes forskellige niveauer. Om minimalismen generelt er det nævneværdigt, at det er
præget af en ikke-hierarkisk struktur, reduktion og ikke mindst en tydelig relation mellem besku-
7
Kaspar(DARSK, 1999), s. 61
8
Spørgsmålet er, om fraværet skal medføre, at læseren gør op med forestillingen om at forstå verden kausalt, eller om det er en form for understatement fra forfatterens side, som skal provokere
læseren og læserens forventninger til teksten. Det er dog en større diskussion, som jeg ikke vælger at tage op i denne forbindelse.
9
Kaspar(DARSK, 1999), s. 61: Læseren trækkes ind i historien via ”tomrummene”/lakunerne, som må udfyldes med læserens associationer.
10
Kaspar(DARSK, 1999), s. 64
11
Dette betyder på trods af mit fokus ikke, at den litterære minimalisme kun er at finde i noveller.
12
Klujeff(2002), s. 19-20 og 24-25
X, 3.b, Sankt Annæ Gymnasium
SRP, 20. december 2010
Side 7 af 24
er/læser og værk. Den litterære minimalisme er særligt præget af parataktisk syntaks, forenklet
sprogføring, en reduceret fortællestruktur, situationsskildring fra hverdagen frem for den ”store”
begivenhed, undertekst og et betydningsfuldt erkendelsespotentiale.
II. Analyse og fortolkning: Raymond Carver
a. Forfatteren Raymond Carver
Raymond Carver () bliver set som ”the master of masters” indenfor minimalistisk littera-
tur.
13
Raymond Carver blev født i Oregon, USA, i 1938, men voksede op i Washington. Efter high
school arbejdede Carver et savværk med sin far, men han fik et sammenbrud i 1957 grundet al-
kohol.
14
Herefter begyndte Carver at læse poesi og uddanne sig selv, hvor han særligt koncentrerede
sig om ”creative writing”.
15
Carver led af en tiltagende alkoholisme, som han først fik bugt med i sit
andet ægteskab med forfatteren Tess Gallagher. I 1988 døde Carver af lungekræft.
16
b. Syntaks, sprogføring, forløbs- og fortællestruktur en analyse
I nedenstående afsnit analyseres novellerne They’re Not Your Husband fra samlingen Will You
Please Be Quiet, Please? (1976 Carvers første udgivne samling) og Why Don’t You Dance? fra
What We Talk About When We Talk About Love (1981). Det er værd at nævne, at det menes, at Car-
ver havde skrevet sine noveller mindre minimalistisk, men de kom i hænderne på forlagsredaktøren
Gordon Lish, som blev en udslagsgivne ”medskaber” af Carvers ordknaphed Lish went to ”war”
against the decorative, the descriptive, [and] the explanatory”, cutting ”characters’ thoughts”
and ”dialogue to a minimum”
17
. Jeg vælger ikke at kommentere dette yderligere, og jeg be-
handler novellerne, som var de skrevet af Carver.
They’re Not Your Husband
I novellen They’re Not Your Husband møder læseren Earl Ober og hans kone Doreen. Doreen ar-
bejder om aftenen som servitrice i en ”twenty-four-hour coffee shop” i udkanten af byen, mens Earl
er arbejdsløs. En aften vælger Earl at tage ned i kaffebaren, hvor han overhører to mænd tale dårligt
om Doreens krop. Dagen efter siger han, hun skal tabe sig. Hun taber sig mere og mere, og da hun
fortæller, at ’People are saying things at work […] ’That I’m too pale […] They’re afraid I’m los-
ing too much weight”, negligerer Earl hendes bekymring og siger blot ”Don’t you pay any attention
to them […] They’re not your husband
18
Earl har lyttet til andres kommentarer om Doreen, men
13
Herzinger(1985), s. 9
14
Nesset(1995), s. 1
15
Rayson(Carversite.com) ”Creative writing”: At få undervisning i og at skrive skønlitteratur
16
Bethea(2001), s. 1-2
17
Bethea(2001), s. 87-88, 112-113 og 133-134 kilden henviser til andre kilder, derfor de mange anførselsteg
18
Carver(1985, The Stories…), s. 30
X, 3.b, Sankt Annæ Gymnasium
SRP, 20. december 2010
Side 8 af 24
råder paradoksalt nok hende til at gøre det modsatte
19
. Da Earl kommer tilbage til kaffebaren, er den
eneste reaktion på Doreens udseende, at ”she looks a lot different
20
.
Novellen They’re Not Your Husband er en tredjepersonsfortælling, hvilket er kendetegnet ved, at
man som læser almindeligvis kender personens navn og kan dele personens oplevelser og tanker.
Det er tydeligt i They’re Not Your Husband, at fortælleren følger Earl, og det er ligeledes hans
synsvinkel, historien fortælles gennem. Dette finder jeg tydeligt to steder i novellen, hvor læseren
får beskrevet de to mænd, der taler grimt om Doreen, samt Earls syn på hende i kaffebaren:
Two men in business suits, their ties undone, their collars open […] What showed was girdle, and it was pink,
thighs that were rumpled and gray and a little hairy, and veins that spread in a berserk display.
21
Earls beskrivelse af de to mænd virker positivt ladet, og de fremstilles ”smarte”, mens beskrivelsen
af Doreen er nedladende. Dialogernes sprogføring er realistisk, og man tager sig selv i at blive for-
arget over replikskiftet personerne imellem, eksempelvis når det mellem hhv. de to mænd i kaffeba-
ren lyder: ‘That’s what I mean,’ the first man said. ‘But some jokers like their quim fat.’
22
Syn-
taksen i novellen (mikrostrukturen) er generelt præget af parataktisk syntaks med helsætninger, og
der er sjældent forklarende ledsætninger. Der er en tydelig ordknaphed og en ikke-hierarkisk struk-
tur. Et eksempel herpå er, når Earl er vendt tilbage til døgnkaffebaren: He took his time ordering.
He kept looking at her as she moved up and down behind the counter. He finally ordered a cheese-
burger
23
. Denne fokusering detaljerne lægger op til en symbolsk læsning, hvilket jeg dog ikke
vil begive mig i kast med. Ydermere er det væsentligt at analysere forløbsstrukturen, idet den er
atypisk for en ”eksemplarisk”, minimalistisk novelle. I They’re Not Your Husband indledes novel-
len med, at læseren får en viden om personernes relation, status og ikke mindst en kontekst for,
hvad novellen handler om forholdet mellem Earl og Doreen, som ikke fungerer. Novellen er aty-
pisk, fordi novellen netop ikke har en masse lakuner omkring kontekst, karaktererne og forhistorien
for Earl og Doreen. Samtidig vil jeg mene, at læseren til dels får præsenteret Earls ”inner life” gen-
nem tredjepersonsfortælleren, eksempelvis når Earl omtaler Doreen og de to mænd i baren. Jeg me-
ner derfor, at novellen ved forløbsstrukturen ikke er fuldstændig minimalistisk, idet den derudover
foregår over længere tid. Afslutningsvis er det væsentligt at nævne, at slutningen er tvetydig, da
teksten siger: ’He’s a salesman. He’s my husband,’ Doreen said at last, shrugging. Then she put
the unfinished chocolate sundae in front of him and went to total up his check.
24
Jeg vil mene, at
slutningen er tilpas tvetydig til, at den bliver én af tekstens lakuner; går Doreen fra Earl, eller træk-
19
Bethea(2001), s. 68
20
Carver(1985, The Stories…), s. 31
21
Carver(1985, The Stories…), s. 27-28
22
Carver(1985, The Stories…), s. 27; mine markeringer
23
Carver(1985, The Stories…), s. 31
24
Carver(1985, The Stories…), s. 32
X, 3.b, Sankt Annæ Gymnasium
SRP, 20. december 2010
Side 9 af 24
ker hun skuldrene, fordi hun har erkendt, hun ikke formår at sige ham imod? Som tidligere
nævnt lægger tekstens lakuner i høj grad op til en symbolsk læsning
25
; typisk for minimalismen
problematiseres læsningen, og læseren stilles til ansvar for sin læsning.
Why Don’t You Dance?
Novellen Why Don’t You Dance? handler om en mand, der har placeret sine soveværelsesmøbler i
sin forhave. Et ungt par kommer forbi og tror, der er garagesalg. Det unge par udforsker møblerne
og prøver sengen; kvinden spørger manden, om han vil kysse hende, men han afslår med begrun-
delsen, at han vil tjekke, om der er nogle hjemme. I samme øjeblik kommer manden og efter nogle
prisforhandlinger, spørger han parret: Why don’t you dance?
26
. De danser, og nogle uger senere
kan kvinden ikke forstå, hvad der skete den dag hos manden med garagesalget.
Novellen Why Don’t You Dance? begynder in medias res, hvilket betyder, at fortælleren ikke l-
ger at fortælle historien from the top”, men i stedet begynder fortællingen, når begivenhederne er i
gang. Dette betyder, at læseren er uvidende om konteksten for historien og fra begyndelsen er d-
saget til at benytte sig af sine associationer for at forstå plottet. Der er en tydelig reduktion i hand-
lingsforløbet, hvilket specielt udmærker sig i, at læseren har en klar fornemmelse af, at der er sket
noget stort før fortællingen, og at der sandsynligvis sker noget skelsættende efter den del af hand-
lingsforløbet, som novellen omhandler. Hvis man tager et kig Barths tre former for reduktions-
principper, vil jeg mene, at Why Don’t You Dance? har en tydelig reduktion i mikrostrukturen ved
brug af korte sætninger og ordknaphed; novellen er præget af en ikke-hierarkisk syntaks beskri-
velsen af tingene, der er sat ud i forhaven, sammenlignet med dansescenen, som virker mere væ-
sentlig for seren, fylder omtrent lige meget. Derudover er det interessant, at Carver udelukkende
skriver ”he said”, ”she said” eller ”the man said”, hvilket skaber en form for opremsningseffekt.
Hvis man derefter tager et kig sprogføringen og ordforrådet i dialogerne, er der et tydeligt lako-
nisk ordforråd og en nøgtern tone. Denne reduktion er tydelig i en dialog mellem parret, hvor den
hverdagslige sprogføring præger samtalen:
’Whatever they ask, offer ten dollars less. It’s always a good idea,’ she said. ‘And besides, they must be des-
perate or something.’ ‘It’s a pretty good TV,’ the boy said. ‘Ask them how much,’ the girl said.
27
For mig at se er det utrolig tydeligt, at sprogføringen er minimaliseret, og samtidig er der tale om et
realistisk og hverdagsligt sprog, som medfører, at læseren, frem for at koncentrere sig om at forstå
samtalen, lægger mærke til detaljerne i handlingen og forholdet mellem personerne. Barth taler om
25
Dette aspekt kan ses diskuteret under afsnittet ”Minimalismens ambitioner
26
Carver(1985, The Stories…), s. 190
27
Carver(1985, The Stories…), s. 188
X, 3.b, Sankt Annæ Gymnasium
SRP, 20. december 2010
Side 10 af 24
en reduktion indenfor indholdet, som eksempelvis indebærer minimale karakterer. Dette er, som de
to andre former for reduktionsprincipper i teksten, særdeles udpræget; karaktererne forbliver ukend-
te for læseren. På baggrund af analysen ovenfor vil jeg mene, at novellen Why Don’t You Dance? er
minimaliseret på alle Barths reduktionsprincipper.
c. Undertekst, tematik, hverdagsæstetik og erkendelsespotentiale hos Carver
Først og fremmest er det væsentligt at nævne, at Raymond Carver i høj grad gør brug af Heming-
ways ”iceberg technique”; det er tydeligt for læseren, at noget er ”gemt under overfladen”. Idet for-
tælleren ikke hjælper læseren vej med hints af nogen art, er læseren dsaget til at gøre brug af
sine associationer omkring situationen, hvilket er essensen af hverdagsæstetikken hos minimalister-
ne. I novellen They’re Not Your Husband er der to ting, der umiddelbart virker interessant i forhold
til temaet. Jeg har flere gange kommenteret Earls beskrivelse af de to mænd i kaffebaren, der
taler dårligt om Doreen. Jeg mener, det er oplagt at tolke Earls beskrivelse og ikke mindst over-
drevne reaktion mændenes udtalelse som en form for forsvarsmekanisme; mændene er busi-
nessmænd, hvilket virker til at være Earls diametrale modsætning. Man kan forestille sig, at Earl,
der har mistet sit job, også har ”mistet” noget af sin identitet, og derfor rammes hårdere af mænde-
nes negative udtalelser om ”det eneste, han har tilbage”, Doreen. Jeg udelukker ikke andre tolknin-
ger af Earls reaktion, men dette kan være det, der ligger under ”overfladen”. Jeg vil dog mene, at
det egentlige tema i They’re Not Your Husband er den fejlslagne kommunikation mellem to perso-
ner, der umiddelbart burde være i stand til at kommunikere. Jeg baserer min antagelse om temaet
særligt to faktorer i teksten. Først og fremmest siger teksten: ’I never felt it was a problem before,’
he said. He tried to pick his words
28
, hvilket jeg umiddelbart vil mene, kan ses som en forfatter-
kommentar Carver vil implicit gøre opmærksom den kommunikation, som går galt, når man
ikke kan finde de rigtige ord. Derudover er det bemærkelsesværdigt, at badevægten har en meget
stor betydning Earl og Doreen kommunikerer gennem badevægten og dens tal, og når Earl skal
aflæse vægten og fortælle Doreen, om det er ”godt eller skidt”, benytter han sig udelukkende af at
either nodded his head or pursed his lips
29
ordknapheden er ikke blot udpræget i novellen, men
også blandt Earl og Doreen, hvilket i høj grad indikerer tematikken i novellen. I novellen Why
Don’t You Dance? er der ligeledes en skæv kontakt mellem det unge par, hvilket som tidligere
nævnt kan ses som en indikation af, hvordan det har været for ”the older, split couple” før, de gik
fra hinanden
30
. Beskrivelsen af tingene i forhaven gør det ydermere tydeligt, at der har været pro-
blemer mellem det ældre par, idet der står: His side, her side jeg vil vove den påstand, at man
28
Carver(1985, The Stories…), s. 28; min markering
29
Carver(1985, The Stories…), s. 31
30
Det står ikke eksplicit i teksten, at de er gået fra hinanden
X, 3.b, Sankt Annæ Gymnasium
SRP, 20. december 2010
Side 11 af 24
ikke ville påpege dette, hvis der ikke var sket noget, som gjorde, at sengen (symbolsk) var delt. Jeg
tolker det unge par, som værende en indikation til læseren om det ældre pars forliste forhold. Dog
kræver denne tolkning, at man tolker underteksten; hvorfor vil manden ikke kysse kvinden? Jeg
vil mene, at erkendelsespotentialet hos Carver er godt som ens i de to noveller, dog er potentialet
at finde to forskellige måder. I Why Don’t You Dance? har personerne ingen navne, og der er
ligeledes ingen andre informationer, der kan gøre dem til ”individer” for læseren – de forbliver ”the
man” og ”the woman”. Dette forhold gør erkendelsespotentialet stort i novellen, idet ”alle” kan
identificere sig med karaktererne. Når læseren bliver præsenteret for et forhold, der er endt og et
forhold, der umiddelbart går skævt, kan der for mange ligge et erkendelsespotentiale i handlingen. I
They’re Not Your Husband kan man tale om selv samme erkendelsespotentiale på trods af, at perso-
nerne i novellen er navngivne. I novellen opdager læseren ”hvor galt”, det kan gå, hvilket kan føre
til et erkendelsespotentiale, der atter handler om forholdet mellem mennesker i hvor høj grad skal
man lade sig påvirke af andre menneskers meninger? Jeg formoder, at Carver ønsker at lægge over-
vejelsen ud til læseren, hvilket kan føre til ny erkendelse.
ii. Delkonklusion: Minimalismen hos Raymond Carver
Carvers noveller er præget af den minimalistiske skrivestil, som hos Carver særligt er præget af
parataktisk syntaks, uforløste slutninger og en ikke-hierarkisk struktur. Der er brugt adjektiver,
og ord med ”malende” værdiladede eller følelsesladede egenskaber undgås. Novellernes objektive-
rende karakterer virker alle sproglige niveauer i teksten: ordene er enkle og banale, og sprogfø-
ringen er hverdagslig, lakonisk og yderst realistisk. Symptomatisk for novellerne er afslutningsvist,
at de er spækket med lakuner, som medfører et erkendelsespotentiale, og Carver problematiserer i
temaet kommunikationen mellem mennesker; hvordan formår vi at vælge ”de rigtige ord”?
III. Analyse og fortolkning: Helle Helle
a. Forfatteren Helle Helle
Helle Helle (1965 -) er dansk forfatter. I en alder af 24 år begyndte hun Poul Borums forfatter-
skole
31
, hvor hun blev færdig i 1991. Hun debuterede i 1993 med kortprosaen Eksempel liv og
har siden udgivet to novellesamlinger (Rester (1996) og Biler og dyr (2000)) samt flere romaner
(bl.a. Rødby-Puttgarten (2005) og Ned til hundene (2008)); Helle Helle anses for at være en betyd-
ningsfuld repræsentant for 1990’ernes minimalisme
32
.
31
Forfatterskolen er blevet kritiseret for at favorisere den minimalistiske litteratur
32
Ellersgaard(e17.dk)
X, 3.b, Sankt Annæ Gymnasium
SRP, 20. december 2010
Side 12 af 24
b. Syntaks, sprogføring, forløbs- og fortællestruktur en analyse
I nedenstående afsnit analyseres og fortolkes novellerne Køreplaner fra samlingen Rester (1996) og
Syltning fra samlingen Biler og dyr (2000).
Køreplaner fra Rester
I minimalismen er reduktion og et utal af lakuner et typisk karaktertræk, og seren bliver den
måde involveret i teksten. Samtidig ser man ofte et plot, der behandler kommunikationens begræns-
ning eller fuldstændige fravær. I novellen Køreplaner er ovennævnte karaktertræk betragteligt tyde-
lige. Køreplaner handler om en mand og en kvinde, kvinden som novellens jeg-fortæller og syns-
vinkel, der møder hinanden til en fest. Manden er biolog og tilsyneladende lykkelig gift med en
kvinde, der også er til festen. De går en tur i klitterne, og implicit fortælles det, at de har sex
33
. De
kører en ræv over, men manden kan ikke sig selv til at slå den ihjel, de kører videre. Når de
når frem til stationen, er det sidste tog kørt, og de kører tilbage tilbagevejen er ræven stadig
ikke død. Manden siger, han vil tage tilbage til skoven og slå ræven ihjel, når han har sat kvinden af
til festen. Kvinden ringer efter en taxa, som kører gennem skoven, hvor hun kan se manden sidde
mellem træerne med en skovl i hånden, ræven ligger ved siden af. Manden ser hende ikke.
Jeg vil begynde min analyse med et kig mikrostrukturen for derefter at analysere makrostruktu-
ren. Novellens syntaktiske forhold er rdeles ukompliceret. Der gøres overvejende brug af korte
helsætninger, der typisk er forbundet med sideordningskonjunktioner der er meget sjældent uddy-
bende ledsætninger. Denne form for reducerede syntaks medfører en ikke-hierarkisk struktur
sætningsniveauet. Et eksempel på den parataktiske syntaks er at finde i begyndelsen af novellen:
Vi går med flere meter imellem os stranden. Jeg holder min frakke lukket med hænderne oppe ved halsen;
det er koldt, og jeg har en kort kjole af kunststof indenunder.”
34
Denne række af fakta forklares eller uddybes ikke, men det konstateres bare. Alle sætninger er side-
ordnede og tillagt lige megen betydning. Man kan sige, at novellen befinder sig nutidspunkt,
hvor refleksionen ikke er kommet endnu, hvorfor alt tilsyneladende blot skildres nøgternt og ubear-
bejdet
35
, og refleksionen ligger hos læseren. Køreplaner er en 1.-personsfortælling, hvori man ofte
vil se og dermed forventer en reflekterende fortæller, hvilket er en yderst paradoksal fortælleinstans
en jeg-fortæller uden refleksioner. trods af den ureflekterende fortæller ser jeg sproget og
sprogføringen som ladet. Det er dels en konsekvens af, at historien fortælles fra kvindens synsvin-
kel, men det er samtidig bemærkelsesværdigt, når sprogføringen virker neutral i første læsning, men
33
Jeg baserer min antagelse om, at de har sex på følgende citater: ”Han tager min hånd og jeg lader ham gøre det […] sandet er vådt og sætter sig fast i mit hår. […] Det her skulle aldrig være sket,
siger han.” (Helle(2010), s. 49-50, men det er ikke ekspliciteret i teksten
34
Helle(2010), s. 49
35
Synsvinkler 39(2009), s. 47
X, 3.b, Sankt Annæ Gymnasium
SRP, 20. december 2010
Side 13 af 24
med en retrospektiv læsning virker ladet. Kvindens indledning til historien er påfaldende, idet hun
tilsyneladende frasiger sig ansvaret for affæren.
Han er en gift mand og den eneste, jeg ikke har talt med hele aftenen. Alligevel inviterer han mig ud at gå en
tur ved 23-tiden […] Han fortæller mig, at han har betragtet mig igennem flere timer […]”
36
Senere i novellen står der ligeledes, at manden trækker kvinden op af sandet, og at han skubber
hende ind sædet
37
, hvilket også synes negativt ladet dette bliver ekstra mærkværdigt, når man-
dens utroskab beskrives neutralt og som værende ligegyldigt. Derudover er sprogføringen hverdags-
lig og særdeles reduceret. Særligt forekommer der et iøjnefaldende enkelt, tæt banalt sprog i no-
vellens dialoger, der giver et særligt præg af følelesnedtoning og distance de talende imellem:
Hun var glad. Hvordan glad? Hun smilede vel. Smilede hun, eller smilede hun ikke? Jeg siger jo, at
hun smilede. . Så har hun nok ikke opdaget noget. Sikkert ikke. Godt.
38
For mig at se ændres kvinden og mandens position i forhold til hinanden, rligt i forbindelse med
dialogerne. I begyndelsen er kvinden tydeligvis manden overlegen, idet hun ikke reagerer hans
udtalelse om, at Det her skulle ikke have været sket
39
kvinden tegner i stedet et ansigt i sandet
omkring sit cigaretskod. Umiddelbart efter begynder manden at instruere kvinden i, hvad hun skal
gøre (” Sig, at du har haft migræne hele aftenen og slet ikke kan tåle at røre dig, siger han.
40
),
hvor kvinden i højere grad virker underlagt manden. Når kvinden og manden diskuterer, hvad de
skal gøre ved den sårede ræv, ”vinder” kvinden endnu engang over manden, idet hun sætter manden
op mod hans autoritet som biolog
41
. Til sidst er jeg splittet omkring, hvorvidt manden og kvinden er
stillet overfor hinanden. Manden foreslår kvinden, at Måske skulle du i seng med det samme”,
hvorefter kvinden smækker døren. Spørgsmålet er, om kvinden ikke vil finde sig i mandens sidste
instruktion og derfor smækker døren, men det virker i højere grad sandsynligt, baggrund af min
viden om minimalismen, at hun rent og skær smækker døren for at lukke den. Tydeligt er det dog,
at manden og kvinden gang på gang går forbi hinanden, og kommunikationen fejler.
Novellens forløbsstruktur er præget af kraftig reduktion. Novellen begynder uden forhistorie,
læseren kastes hovedkulds ind i novellen. Læseren får ingen viden om personernes relationer ud
over handlingen. Jeg-fortælleren, ser jeg, som én af novellens lakuner. Personkarakteristikken er
bemærkelsesværdigt reduceret; begge personer er unavngivne, og det er sparsomt med oplysninger,
læseren får. Manden er biolog, angiveligt lykkelig gift og ikke-ryger, hvorimod kvinden umiddel-
bart er single, ryger og bærer en sort kjole af kunststof. Alle personerne i novellen frakendes en
36
Helle(2010), s. 49
37
Helle(2010), s. 50
38
Helle(2010), s. 52
39
Helle(2010), s. 50
40
Helle(2010), s. 51
41
Helle(2010), s. 53
X, 3.b, Sankt Annæ Gymnasium
SRP, 20. december 2010
Side 14 af 24
konkret identitet hos læseren, og de præsenteres derfor kun i den situation, som de befinder sig i
gennem fortællingen. Derudover kan ræven og hele spændingen, omkring hvorvidt konen opdager
affæren, ses som en lakune i fortællingen, som læseren skal forsøge at udfylde gennem refleksioner,
som man normalt vil finde hos jeg-fortælleren. Køreplaner kræver en aktiv læser, idet Helle Helle
gennem sin ”underpræcisering” af teksten efterlader læseren med følelsen af, at noget mangler
42
.
Syltning fra Biler og dyr
Novellen Syltning handler om noget aparte som en jeg-fortæller
43
, der ikke får syltet sit græskar,
men har en klar hensigt herom der er tale om en absurd beskrivelse af en tilfældig hverdagsbegi-
venhed
44
. Læseren hører først om fortællerens køb af græskaret og barndomsmindet, som ligger til
grund for købet. Derefter berettes der, hvad der sker i de næste par uger med græskaret og fortælle-
rens ”forhold”. Novellen afsluttes inden, den eventuelle syltning foregår. Novellen er ikke ngere
end 41 linjer, hvilket gør den til den korteste af Helles noveller. Ligesom i Køreplaner er der tale
om en yderst reduceret forløbsstruktur, der atypisk forløber over længere tid, dog stadig kun inde-
holdende ét handlingsforløb. overfladen sker der tydeligvis ikke meget i den korte novelle, plot-
tet er kraftigt reduceret, og der er ikke noget udpræget klimaks i historien. Fortællingen igangsættes
uformidlet, men konteksten fortælles kort inde i novellen fortælleren har en hensigt om at sylte
græskaret, som hun forbinder med sin barndom. Den reduktion og nedtoning, der er et fremtræden-
de træk ved narrationen, er på lignende vis gældende i novellens sprogføring, hvor der er benyttet et
enkelt og hverdagsligt sprog. I novellen er sproget er banalt og lakonisk:
Altså transporterede jeg et græskar små tolv kilo hjem fra byen i bagagerummet. Jeg placerede det
midt på køkkenbordet og fandt min største kniv frem.
45
Citatet viser dels det banale sprog, men det viser også den parataktiske syntaks med helsætninger,
som er dominerende i novellen. Novellen fortælles primært i præteritum
46
, og der er ingen angivelse
af, hvor lang tid der er mellem fortalt tid og fortælletiden. Endnu engang er der tale om en jeg-
fortæller, som ikke fremstår som en egentlig jeg-fortæller. Den eksemplariske jeg-fortæller med
refleksion er langtfra præsent i novellen, og jeg-fortælleren konstaterer kun begivenhederne i novel-
len de eneste tanker, læseren ”får” af jeget, er omkring syltningen
47
. Alligevel får læseren en en-
kelt gang at vide, at jeg-fortælleren tænker noget, idet hun siger: "Hver formiddag spadserede jeg
nogle lange ture, hvor jeg tænkte situationen igennem
48
. Dette gør, som i Køreplaner, at fortælle-
42
Synsvinkler 39(2009), s. 45
43
Det står ikke eksplicit, om fortælleren er kvinde eller mand, men jeg vil i min analyse gå ud fra, at det er en kvinde, da Helles noveller ofte har en kvinde som fortæller. Min antagelse herom er dog
udelukkende baseret på Helles andre noveller.
44
Synsvinkler 39(2009), s. 81
45
Helle(2000), s. 49 mine markeringer med fed
46
Den bøjningsform verberne har, når de udtrykker, at noget er sket før nu (datid)
47
Helle(2000), s. 50: Jeget opremser en masse praktiske spørgsmål omkring syltningen, hvilket jeg ikke mener giver læseren betydelig indsigt i jeg-fortællerens person
48
Helle(2000), s. 50
X, 3.b, Sankt Annæ Gymnasium
SRP, 20. december 2010
Side 15 af 24
ren bliver en lakune blandt mange i teksten, endnu engang fuldstændig i minimalismens reduktive
ånd.
c. Undertekst, tematik, hverdagsæstetik og erkendelsespotentiale hos Helle
I det nedenstående afsnit vil jeg kommentere Helle Helles brug af Hemingways isbjergsteknik
(underteksten), temaerne, hverdagsæstetikken og erkendelsespotentialet i de to noveller. Helle gør
tydeligt brug af Hemingways ”iceberg techniquei både Køreplaner og Syltning, og det er et gen-
nemgående træk ved Helles forfatterskab. I Køreplaner føler læseren i høj grad, at der er noget, der
”mangler”, noget læseren ikke får at vide. Et godt eksempel er det føromtalte samleje, som ikke
ekspliciteres i novellen, men som læseren ikke desto mindre har en klar anelse om sker. Derudover
er kvindens ro i forbindelse med mødet med mandens kone bemærkelsesværdig. Spørgsmålet er,
om kvinden ”burde” vise en form for frygt for, at affæren opdages, og om det mange måder er
det, som seren forventer, vil ske. Jeg vil vove den påstand, at en betydelig del af underteksten i
Køreplaner er baseret læserens forventninger til, hvad der bør ske, men som i novellen ikke fin-
der sted novellen er bygget omkring en suspense-effekt, men spændingen udløses ikke, idet su-
spense-effekten undermineres. Jeg vil mene, temaet i novellen Køreplaner til dels er en problemati-
sering af kommunikationen, men samtidig at ”man ikke skal tro på alt, man får fortalt”. Kvinden
virker først uskyldig, men man kan diskutere, hvorvidt hun er uskyldig. Jeg har en tese om, at mi-
nimalisterne ofte har et tema, der retter sig til læseren gennem en form for kritik omkring de traditi-
onelle læsninger (symbolske tolkninger, ”tro fuldt og fast forfatteren”, forventninger til histori-
ens gang osv.) forfatterne vil gøre den opmærksomme læser bevidst om, hvordan man nemt læser
novellerne traditionelt og ikke ser novellen som en unik, individuel tekst. Dog hjælper Helle ikke
læseren vej til en ”korrekt” læsning, og man er derfor tilbøjelig til at tro hovedkulds det, der
fortælles. Dette gør også, at man i forbindelse med Køreplaner kan tale om et erkendelsespotentiale
omkring læserens forventninger til teksten og ikke mindst de forventninger, man generelt har til
hverdagen hverdagsæstetikken i Køreplaner er tydelig, da en ganske almindelig fest præsenteres,
men da der sker noget uvant, tvinges læseren til at se situationen i et nyt perspektiv. I novellen Sylt-
ning er det mindre ligetil at finde en betydning i underteksten, da det overfladen virker som om,
at alle kort er lagt på bordet. På trods af det er der alligevel noget, der ”mrer” hos læseren – hvor-
for får græskaret en tilsyneladende sygelig opmærksomhed?
Jeg var begyndt at vaske op fra den modsatte side af vasken. Jeg smurte min frokost inde i stuen. Komfuret
brugte jeg stort set ikke; det var for vanskeligt at komme til.”
49
49
Helle(2000), s. 50
X, 3.b, Sankt Annæ Gymnasium
SRP, 20. december 2010
Side 16 af 24
Jeg vil påstå, at ovenstående citat forvirrer læserens forventning om, hvor meget et græskar ”må”
betyde. Netop græskaret lægger i høj grad op til en symbolsk tolkning, hvor man tolker græskaret
som kvindens barndom, der skal bearbejdes, hvilket jeg begrunder i en analyse af syntaksen. I barn-
domserindringen nævnes græskaret blot som ”noget, der er gyldent og sødt og smagte af vanilje”
50
.
Fortælleren siger, hun har en hensigt om at sylte det en eller anden facon
51
, og syntaktisk pe-
ger dette det umiddelbart tilbage til græskaret. Dog kan man tale for, at det anaforiske pronomen det
også åbner for en anden mulighed, hvis detet viser tilbage til barndommen. Spørgsmålet er, om
man gennem denne læsning lægger for meget betydning i græskaret. Derfor mener jeg, at temaet er,
at læseren skal overveje, hvilke betydninger almindelige hverdagsting tillægges kan et græskar
ikke blot være et græskar?
52
Læseren får ikke al betydning ”serveret et sølvfad”, og jeg vil vove
den påstand, at der i dette ligger en form for erkendelsespotentiale.
iii. Delkonklusion: Minimalismen hos Helle Helle
Helle skriver noveller, der både er minimalistisk i mikro- og makrostrukturen. De er præget af en
reduceret, parataktisk syntaks med helsætninger og sideordningskonjunktioner og en ikke-hierarkisk
opbygning. De analyserede noveller har jeg-fortællere, der er en betydningsfuld lakune, idet karak-
terfremstillingen er reduceret. Derudover er jeg-fortælleren i begge tilfælde ikke-reflekterende og
benytter sig af en hverdagslig tone i sprogføringen. Forløbsstrukturen er præget af reduktion, idet de
begynder uformidlet, kontekst og forhistorie er ikke beskrevet tilstrækkeligt, og fortællingen afslut-
tes tvetydigt i begge noveller kan man tale om en suspense-effekt, der undermineres. Symptoma-
tisk for novellerne er afslutningsvis, at de har en tematik, som henvender sig til læseren gennem
erkendelsespotentialet i hverdagsbegivenhederne, hvilket i høj grad hænger sammen med Helles
hverdagsæstetik, der bevirker, at læseren skal gøre brug af sine associationer.
IV. Minimalismens ambitioner
Minimalismens ambitioner kan ses to forskellige planer: de formmæssige og de indholdsmæssi-
ge ambitioner. De formmæssige drejer sig om en skrivestil, hvor overflødigt fedt er skåret fra
læseren skal ikke plages af symboler, overflødige ord eller andet, der ikke ”behøver” være i tek-
sten. De indholdsmæssige ambitioner drejer sig i høj grad om, at læseren skal ”tvinges” til at benyt-
te sig af sine associationer, og der derfor opstår en relation mellem tekst og læser. Jeg vil bag-
grund af min analyse mene, at Helle og Carvers minimalisme flere måder adskilles (fortællerty-
pe, forløbsstruktur m.m.), hvorfor jeg ikke vælger at lave ét samlet afsnit omkring minimalismens
50
Helle(2000), s. 50
51
Helle(2000), s. 50 min markering
52
Synsvinkler 39(2009), s. 89
X, 3.b, Sankt Annæ Gymnasium
SRP, 20. december 2010
Side 17 af 24
ambitioner. Jeg vil redegøre for og analysere Carvers og Helles skrivestil med udgangspunkt i On
Writing, Noter og Autograf, hvorefter jeg vil diskutere, hvorvidt de formår at ”overholde” deres
eget ”regelsæt” for deres minimalismes ambitioner.
a. Carvers skrivestil med udgangspunkt i On Writing
Raymond Carver publicerede i sin samling Fires (1985) en række essays, digte og noveller, hvori
essayet On Writing første gang blev udgivet. On Writing er his only essay on the mechanics of fic-
tion
53
, og essayet beskriver ligeledes ”his aesthetic principles
54
. Carver skriver, at han ikke bryder
sig om tricks eller gimmick i fiktionen han mener, en forfatter kan blive the smartest fellow on
the block
55
uden brug af feje kneb. Jeg formoder, at Carver henviser til de skjulte symboler, som
der i litteraturen er blevet gjort stor brug af, men at han i lige høj grad henviser til det faktum, at
en forfatter ”planlægger” overraskende slutninger for at ”snyde” læseren
56
. Derefter kritiserer Car-
ver, når forfattere eksperimenterer, idet han mener, at konsekvensen ofte bliver dårlig litteratur:
Too often ”experimentation” is a license to be careless, silly or imitative in the writing. Even
worse, a license to try to brutalize or alienate the reader.
57
Det ikke svært at forstå, hvorfor Carver
kritiserer, at nogle forfattere eksperimenterer med teksten, som kan medføre en fremmedgørelse af
læseren. Som nævnt tidligere benytter Carver sig af hverdagsæstetikken, som forudsætter en læser,
der er ”medskaber” af teksten en fremmedgørelse af læseren går imod hverdagsæstetikken. I On
Writing kommenterer Carver samtidig på læserens rolle i forbindelse med sprogføringen:
If words are heavy with the writer’s own unbridled emotions, or if they are imprecise and inaccurate for some
other reason […] the reader’s eyes will slide right over them and nothing will be achieved.
58
Jeg vil vove den påstand, at Carver mener, at læseren ikke er kunstnerisk i stand til at læse fiktion,
hvor sproget er for ”langt væk” fra tonen i dagligdagen. Hans lakoniske, hverdagslige sprog er der-
for en konsekvens af, at han ønsker, at læseren skal kunne ”følge med” og ligeledes forstå teksten.
Denne bevidste sprogføring fra Carvers side viser ligeledes, at læserens rolle er vigtig for ham han
vil ”tabe” læseren, hvis han gør brug af et sprog, læseren ikke kan relatere til, hvilket gør, at han
benytter sig af et lakonisk og hverdagsligt sprog. En anden ting, som Carver fremhæver, er, at den
form for skrivekunst, han finder mest interessant er, når man skriver om banale ting og objekter
med et hverdagsligt sprog, men samtidig formår at give objekterne en overraskende effekt. Det
samme gælder i hans dialoger, hvor han siger, at det er possible to write a line of seemingly inno-
cuous dialogue and have it send a chill along the reader’s spine
59
noget hverdagsagtigt som
53
Nesset(1995), s. 36
54
Bethea(2001), s. 63
55
Carver(1985, Fires), s. 23
56
Lainsbury(2004), s. 12-13
57
Carver(1985, Fires), s. 23-24 min markering
58
Carver(1985, Fires), s. 25
59
Carver(1985, Fires), s. 24
X, 3.b, Sankt Annæ Gymnasium
SRP, 20. december 2010
Side 18 af 24
en samtale over spisebordet kan løbe læseren koldt ned ad ryggen. For Carver er brugen af et dag-
ligdagssprog ikke til hindring for følelsesmæssige reaktioner hos hverken personerne eller læse-
ren.
60
Det er til slut værd at nævne, at Carver skriver, han har en forkærlighed for en følelse af trus-
sel i sine noveller der skal være en form for spænding eller fornemmelse af, at noget skal til at
ske. Denne suspense-effekt kan komme gennem de konkrete ord, men også gennem de ting, der er
gemt under overfladen spændingen kan ligge i underteksten.
61
b. Helles skrivestil med udgangspunkt i Noter og tv-udsendelsen Autograf
Helle Helle skrev Noter til tidsskriftet Dansk noter, hvor hun i 16 punkter tager udgangspunkt i,
hvordan hun skriver. Hun tager først og fremmest fat på, hvorfor hendes fortællere ikke reflekterer;
Helle føler sig som et kamera, som udelukkende kan beskrive det synlige og hørbare, og i sine tek-
ster lader hun fortælleren være kameraet:
”[…] det er hendes øjne, der ser det er hende, der sanser alt muligt i rummet. Hun gør det uden at tillægge si-
ne sansninger og registreringer værdi”.
62
I og med Helle skriver i nutid, pointerer hun, at hun ikke mener, nutiden egner sig til refleksioner,
idet ”fortælleren er midt i alting, hvirvles rundt i begivenheder, opsluges af dem, reagerer umiddel-
bart, tænker sig ikke om
63
. Dette medfører, at refleksionen først kommer efter tekstens ophør. En
sidste ting, som er væsentlig at nævne i forbindelse med Noter er, at Helle forklarer sine teksters
handling med, at hun ikke vil skrive om mordet, sammenbruget eller tragedien, men hun vil i stedet
beskrive alt det, der skete før og sker efter. Hun forklarer det med den traditionelle gyserscene, hvor
en mand er på vej hen til brusekabinen med en kniv i hånden: Det er ikke forløsningen, kniven, der
dolkes ind i kvinden. Det er angsten for døden, for sammenbruddet, for at miste kontrollen
64
det
er det genkendelige, der er interessant for Helle, og ikke begivenheden, hvor alt bryder sammen.
Den 14. marts 2009 interviewede Clement Kjersgaard Helle Helle i programserien Autograf
DR2, hvorfra jeg vælger at fokusere på udtalelserne om hendes skrivestil. Helle arbejdede radio-
programmet P4, før hun blev forfatter, hvorfra hun mener, en del af hendes minimalistiske skrivestil
stammer fra. I radioprogrammet skulle historierne fortælles klart og tydeligt, for lytternes tid skulle
ikke spildes: ”[…] jeg vil ikke belemre læserne med noget, som der ikke er en grund til, skal være
der
65
, udtaler hun. Dette hænger i høj grad sammen med, at hun tager afstand til symbolikken, som
nogle finder i hendes noveller. Hun fortæller, at hun direkte sletter ting, der kan tolkes som værende
et symbol. Alligevel afviser hun ikke, at der ligger noget under teksten, idet mange af hendes t-
60
Lainsbury(2004), s. 12
61
Carver(1985, Fires), s. 26
62
Helle(1999, Noter), pkt. 5
63
Helle(1999, Noter), pkt. 6
64
Helle(1999, Noter), pkt. 11
65
Autograf(02.37) – jeg henviser til tidspunktet i udsendelsen, hvor citatet stammer fra
X, 3.b, Sankt Annæ Gymnasium
SRP, 20. december 2010
Side 19 af 24
ninger, ”som ingenting betyder, og alligevel kan betyde alt muligt, eller som bare står og blinker
en helt grotesk måde
66
, indeholder en undertekst, som seren selv skal finde”. For Helle er der
altid et ”fordi”, når der er et ”hvorfor”, men svaret på ”fordi’et” ligger i høj grad hos læseren selv.
c. Formår Carver og Helle at leve op til ambitionerne?
Formår Carver og Helle at leve op til ambitionerne, eller er der rent og skær tale om ambitioner,
som ikke realiseres? Ét af Carvers og Helles ambitioner er, at der i teksten ikke gøres brug af sym-
bolik. Alligevel har min analyse vist, at man ofte kan tolke elementerne symbolsk minimalisterne
siger, at et objekt blot er, hvad det er og skal derfor ikke være noget andet, men for læseren virker
det ikke ligetil. ”[…] minimalismen går tabt i samme øjeblik, den omfavnes af en læsning, der
insisterer at anskue tingene symbolske
67
skriver Marie Lund i sin artikel ”En lille fjer…”. Jeg
vil mene, at man til dels kan give Lund ret i, at essensen af minimalismen går tabt, når man som
læser tillægger objekter en symbolik, som de ikke er tiltænkt. Et oplagt eksempel er i novellen Sylt-
ning. Hvis man skal tro Helle, når hun både i Autograf og i Noter siger, at hun på ingen måde benyt-
ter sig af symbolik, virker det mærkeligt, at læseren uden problemer kan tolke græskaret, som væ-
rende et symbol på barndommen. Jeg argumenterede i analysen for, hvorfor man kan retfærdiggøre,
at man fortolker græskaret som et symbol barndommen, men spørgsmålet er, om jeg gennem
min symboltolkning ”ødelægger” essensen af historien? For mig at se er problemet for minimalis-
men og ambitionen omkring, at symbolske betydninger ikke er til stede er, at traditionen omkring,
at man læser sig frem til noget andet, en dybere forklaring, ødelægges af minimalismens koncept.
Idet læseren ikke hjælpes på vej af fortælleren til, hvordan man skal tolke og forstå novellen, vil jeg
påstå, at det er naturligt for seren at analysere symbolerne for at finde frem til en dybere me-
ning i teksten det er det, man er ”vant til”. Man kan derfor spørge sig selv, om det er Helle og
Carver, der ikke formår at holde sig væk fra symbolske betydninger, eller om det rent og skær er
læseren, der tillægger elementerne symbolsk betydning. Jeg kan lide en gryde med sovs og en avis,
der skal dække den i skraldespanden. […] Og det bliver måske for personen, der har smidt den gry-
de i skraldespanden, symbolsk
68
, udtaler Helle i Autograf, hvilket muligvis fortæller, hvorfor man-
ge finder symboler teksterne. En ambition for både Carver og Helle er at læseren skal være ni-
veau med fortælleren hvis fortælleren tolker nogle elementer symbolsk, vil læseren automatik
tolke samme elementer symbolske, da læser og fortæller forstår fortællingen ”ens”. Det er groft sat
op, men jeg vil mene, at det i princippet ikke er Carver og Helle, der ikke formår at holde deres tek-
ster ”symbolfri”, men det er gennem deres serrelation og hverdagsæstetik, at de ”bryder” med
66
Autograf(09.18)
67
Standart 2(1998), s. 15
68
Autograf(14.25)
X, 3.b, Sankt Annæ Gymnasium
SRP, 20. december 2010
Side 20 af 24
deres princip om en ”symbolfri” tekst. Et eksempel hos Carver er for mig at se den regning, som
Doreen giver Earl til sidst i novellen They’re Not Your Husband kan det tolkes som et ”sidste far-
vel” fra Doreens side? Hvis man kigger erkendelsespotentialet i novellen, bliver dette markant
anderledes, hvis Doreen ikke går fra Earl, hvilket muligvis er et problem. Alligevel vil jeg mene, at
minimalismens stærke side er, at der netop ikke umiddelbart er ét entydigt svar på, hvad novellen
skal sige, og spørgsmålet er, om man blot får det ud af det, som man selv ønsker. Jeg vil mene, at
den ikke-reflekterende fortæller også kan ses som en ambition for minimalisterne muligvis ikke
en ambition, de selv har omtalt, men både Carver og Helle benytter sig af den ureflekterende fortæl-
ler. Alligevel viser det sig, at dette princip brydes; et eksempel er i Syltning, hvor fortælleren siger:
Jeg har sikkert set indædt ud, som jeg kom gående der
69
. Det er ikke en tydelig refleksion, som
man ser det i andet litteratur, men i dette eksempel reflekterer fortælleren mere end normalt” hos
Carver og Helle. ”Den aktive læser” og en tydelig læserrelation er en ambition hos begge forfattere.
De påpeger, at deres lakoniske og hverdagsagtige sprog er en konsekvens af, at de ønsker at ramme
læseren der ikke opstå en kløft mellem ser og tekst. Jeg vil ikke mene, der kan herske tvivl
om, hvorvidt de bevarer et lakonisk og hverdagsligt sprog og følger ambitionen herom, men kan
man forestille sig, at et for hverdagsagtigt sprog frastøder læseren? Jeg omtalte mændenes samtale i
kaffebaren fra They’re Not Your Husband i min analyse, hvor jeg konstaterede, at læseren meget
muligt kan blive forarget over, hvor realistisk dialogen er. Ordene hentes fra et genkendeligt hver-
dagsligt vokabular, hvilket gør, at seren formår at se detaljerne frem for at skulle koncentrere sig
om, hvad der siges, men jeg vil alligevel problematisere, at seren rent faktisk kan blive frastødt.
Jeg mener, man kan tale for, at læseren rammes for meget, når sproget bliver hverdagsligt, at
læseren var gået sin vej hvis man vel og mærke havde siddet ved siden af de to nd i baren.
Spørgsmålet er altså, om det realistiske sprog kan frastøde læseren, og derfor modarbejde ambitio-
nen omkring en klar læserrelation.
iv. Delkonklusion: Minimalismens ambitioner
Minimalismens ambitioner er forskellig fra forfatter til forfatter, men jeg har i ovenstående behand-
let på de ambitioner, som Carver og Helle har tilfælles. Overordnet formår Carver og Helle at over-
holde deres eget ”regelsæt”, eksempelvis i forbindelse med et kortfattet, reduceret sprog, men
nogle områder mener jeg, at ambitionerne ”modarbejder” hinanden. De oplagte symbolske læsnin-
ger af novellerne ser jeg som en konsekvens af, at de minimalistiske forfattere har en ambition om
en klar relation mellem fortælleren og læseren. trods af den tætte relation mellem tekst og læser
kan man diskutere, om det hverdagslige vokabular kan blive for hverdagsligt, læseren frastødes
69
Helle(2000), s. 50
X, 3.b, Sankt Annæ Gymnasium
SRP, 20. december 2010
Side 21 af 24
og derfor trækker sig væk fra teksten. De overholder ”regelsættet”, men på nogle områder bryder de
med koncepterne muligvis fordi ambitionerne ”hæmmer” hinanden.
V. Litteraturen efter den minimalistiske bølge tendenser i 00’erne
Minimalismen prægede 90’ernes litteratur i Danmark, men jeg har en tese om, at elementer af mi-
nimalismen stadig var at finde i litteraturen i 00’erne. I begyndelsen af 00’erne var der en kritik af
litteraturen, og man mente ikke, den havde noget hjerte. Set i lyset af at den minimalistiske litte-
ratur før 00’erne ikke havde en ekspliciteret, betydningsfuld begivenhed, kan man muligvis forstå
kritikken; havde minimalisterne noget på hjerte, eller skrev de bare for at skrive?
70
. Jeg har for at af-
eller bekræfte min tese valgt at seto romaner og en novellesamling fra 00’erne: Nordkraft (Jakob
Ejersbo, 2002), Bavian (Naja Marie Aidt, 2006) og En plads i historien (Katrine Marie Guldager,
2008). Jeg vil først og fremmest tage et kig på Ejersbos Nordkraft, idet den tidsmæssigt ligger r-
mest den minimalistiske bølge. Nordkraft omhandler ”det barske liv” i Aalborg i starten af 90’erne.
flere måder minder Nordkraft om den minimalistiske litteratur, men jeg vil særligt påpege to
aspekter: synsvinklen og erkendelsespotentialet. Romanen er tredelt, hvori første og anden halvdel
er skrevet med en jeg-fortæller, og sidste halvdel er en tredjepersonsfortæller. Karakteristisk for alle
tre dele er, at der er tale om en objektiv synsvinkel, der udelukkende beskriver personernes gøren,
og hvordan de er uden at kommentere, (for)dømme eller anden måde tage stilling. Et eksempel
her på kan ses, når teksten siger: Finder en cigaret frem, mens jeg vakler videre. […] Snottet løber
ned fra min næse og gør cigaretten våd.
71
. Idet Ejersbo ikke dømmer karaktererne, får seren
mulighed for at tage stilling til, hvad man selv synes, og dette medfører, at seren kan trække en
lære ud af det skildrede heri finder jeg et erkendelsespotentiale. Aidts novellesamling Bavian om-
handler hverdagsmennesker og situationer, men de får alle en grotesk drejning. Det interessante
ved Aidt er, at hun i 90’erne var præget af minimalismen, men at hun i Bavian viser, at ”tiderne er
skiftet”. Alligevel har hun ikke lagt minimalismen helt fra sig, hvilket blandt andet kan ses i hendes
sprogbrug. I den litterære minimalisme man ofte et opremsende replikskifte (”han sagde […],
sagde hun”), hvilket også ses hos Aidt. Et eksempel i novellen Søndag er, når replikskiftet lyder:
”Sikke en dag!” sagde han og puffede hende til side […] ”Og her går vi,” sagde hun. ”Ja,” sagde
han, ”her går vi.”
72
Samtidig omhandler størstedelen af novellerne en kommunikation, der går
skævt et typisk minimalistisk tema. Guldagers roman En plads i historien beskriver menneskets
forhold til omverdenen. Det væsentlige i forhold til minimalismen er, at læseren ikke opnår noget
tilhørsforhold til personerne, idet de skildres som ”skabeloner”. Derudover er der ingen ”overflødi-
70
Synsvinkler 42(2010), s. 9-10
71
Ejersbo(2002), s. 13
72
Aidt(2006), s. 28
X, 3.b, Sankt Annæ Gymnasium
SRP, 20. december 2010
Side 22 af 24
ge” ord, og sproget er præcist og lakonisk fuldstændig som i minimalismen. Et eksempel er, når
teksten siger: Den sidste dag, før han blev indlagt hospitalet, sad Peter Fischer ved kakkelbor-
det i køkkenet og læste avis. Hans morgenkåbe var ved at op, men han bemærkede det ikke
73
.
Der er ingen ”overflødige” ord, adjektiver eller andet, der fylder sproget er yderst kortfattet.
v. Delkonklusion: Litteraturen efter den minimalistiske bølge
Sammenfattende kan man sige, at litteraturen efter den minimalistiske bølge i 90’erne indeholder
spor fra den minimalistiske skrivestil. Ejersbo, Aidt og Guldager har alle minimalistiske elementer i
deres tekster, men en helstøbt minimalisme er der ikke tale om. De adskiller sig i høj grad ved at
have reflekterende fortællere, og handlingen er ofte flyttet fra provinsen, som i minimalismen, og til
storbyen. Symptomatisk for teksterne er, at forfatterne ikke dømmer eller kritiserer, men der obser-
veres udelukkende, som i den minimalistiske litteratur. Jeg mener derfor, jeg kan bekræfte min tese;
minimalismen havde i 00’erne stadig indflydelse på litteraturen, dog mindre ”skarpt” og helstøbt.
VI. Konklusion
Den litterære minimalisme udsprang fra 60’ernes kunstnermiljø i USA og blev også her udbredt
som litterær retning 80’erne, mens den minimalistiske bølge ramte Danmark i 90’erne. Karakteri-
stisk for den litterære minimalisme er, at der er reduceret både mikro- og makroplanet i teksten.
Forløbsstrukturen er præget af en uformidlet begyndelse og en uforløst slutning, hvorfor læseren
ikke får præsenteret konteksten for fortællingen. De minimalistiske forfattere gør brug af en ikke-
hierarkisk opbygning; der konstateres og beskrives, men der tages ikke stilling eller kommenteres
aspekterne i fortællingen. Derudover er der i minimalismen tale om en hverdagsæstetik, som
tilstræber, at læseren er aktiv i betydningsdannelsen af litteraturens undertekst, hvilket kan resultere
i, at hverdagen indeholder erkendelse et erkendelsespotentiale. Den amerikanske forfatter Ray-
mond Carver og den danske forfatter Helle Helle skriver begge minimalistisk litteratur. Carvers
minimalistiske litteratur er kendetegnet ved en tematik, der omhandler en fejlslagen kommunikation
mellem mennesker, og novellerne er skrevet med en realistisk, hverdagslig og lakonisk sprogføring.
Helles noveller ligner på mange måder Carvers, men adskiller sig tydeligt ved fortælleren. Helle gør
brug af en atypisk jeg-fortæller, der ikke reflekterer, hvilket medfører, at fortælleren bliver én af
tekstens mange lakuner. Helles tekster har et tema, der henvender sig til læseren i form af erkendel-
sespotentialet og en problemstilling i forhold til de traditionelle tekstanalyser. Symptomatisk for
Carver og Helle er, at deres noveller er spækket med lakuner, som resulterer i en relation mellem
læser og tekst. Minimalismens ambitioner er både indenfor form og indhold. Carver og Helle over-
73
Guldager(2008), s. 109
X, 3.b, Sankt Annæ Gymnasium
SRP, 20. december 2010
Side 23 af 24
holder deres ”regelsæt”, men minimalismens ambitioner modarbejder hinanden; læseren og fortæl-
leren forstår fortællingen ”ens”, når fortælleren tolker elementerne symbolsk, gør læseren det
samme. Samtidig formår Helle og Carver at bevare en læserrelation, men det realistiske sprog for-
arger til tider læseren, hvorfor relationen undermineres. Carver og Helle overholder minimalismens
ambitioner, men ambitionerne bliver tæt på uopnåelige, idet de hæmmer hinanden. Litteraturen efter
den minimalistiske bølge i 90’erne var præget af en kritik af litteraturen, som blev ”beskyldt” for
ikke at have noget på hjerte. Alligevel er det tydeligt, at litteraturen i 00’erne var præget af minima-
listiske elementer; den lakoniske, hverdagslige sprogføring, den objektive beskrivelse af karakterer-
ne og erkendelsespotentialet er eksempelvis elementer, som gik igen i litteraturen. Den litterære
minimalisme har et kortfattet ydre, men under overfladen gemmer der sig en stor oplevelse for læse-
ren. Spørgsmålet er, om den minimalistiske formel derfor er så paradoksal, som man umiddelbart
forestiller sig, for når læseren forstår, hvad der ligger gemt under overfladen bliver et ”mindre” rent
faktisk til ”mere” ”Less is more”.
X, 3.b, Sankt Annæ Gymnasium
SRP, 20. december 2010
Side 24 af 24
VII. Litteraturliste
a. Primær litteratur
Bøger
Carver, Raymond: The Stories of Raymond Carver. London: Picador, 1985
Helle, Helle: Biler og dyr. København: Samleren, 2000
Helle, Helle: Rester. København: Samleren, 2010 (udgivet i 1999)
b. Sekundær litteratur
Bøger og tidsskrifter
Aidt, Naja Marie: Bavian. Viborg: Gyldendal, 2006
Bethea, Arthur F.: Technique and Sensibility in the Fiction and Poetry of Raymond Carver. New
York: Routledge, 2001
Carver, Raymond: Fires. Essays, poems, stories. London: Collins Harvill, 1985
Durante, Robert: The Dialectic of Self and Story. New York: Routledge, 2001
Ejersbo, Jakob: Nordkraft. Gylling: Gyldendal, 2002
Guldager, Katrine Marie: En plads i historien. Gylling: Gyldendal, 2008
Klujeff, Marie Lund: Novellenstruktur, historie og analyse. København: Gads Forlag, 2002
Lainsbury, G. P.: The Carver Chronotope. New York: Routledge, 2004
Nesset, Kirk: The Stories of Raymond Carver: a Critical Study. Ohio University Press, 1995
 Skyum-Nielsen, Erik: Dansk litteraturhistorie, Gylling: Systime A/S, 2004
Synsvinkler: tidsskrift for nordisk litteratur og sprog: 39: Ned til realismen (2009) og 42: Ten-
denser i 00’erne (2010), Odense Universitetsforlag/Syddansk Universitets Trykkeri
Litteraturmagasinet Standart: anmeldelser af ny litteratur, 12. årgang nummer 2, 1998, 15-21
Artikler
Helle, Helle: “Noter” i: Dansk noter, nr. 2, 1999, 22-25
Herzinger, Kim A.: ”Introduction: On The New Fiction” i: Mississippi Review vol. 14, No. 1/2
(Winter 1985), 7-22
Kaspar, Ingolf: ”Minimalismens koncept” i: DARSK, særnummer af Synsvinkler, 1999, 49-74
Internetmateriale
 John Barth: ”A Few Words About Minimalism”, nytimes.com
http://www.nytimes.com/books/98/06/21/specials/barth-minimalism.html (besøgt 08.12.10)
Ellersgaard, Ella: “Helle Helle”, e17.dk 19. juni 2009
http://www.e17.dk/inspiration/forfattere/helle-helle (besøgt 10.12.10)
Rayson, Paul: ”Carversite: Raymond Carver Biography”, carversite.com
http://www.carversite.com/index.html (besøgt 10.12.10)
 Megaessays.com: “Hemingway’s Iceberg”. ,
http://www.megaessays.com/viewpaper/26695.html (besøgt 08.12.10)
Andet Tv-udsendelse: DR2, sendt 14.3.2009: Debat ml. Clement Kjersgaard og Helle Helle
Autograf: http://www.dr.dk/DR2/Autograf/Gaester/helle_helle.htm (besøgt 13.12.10)