
X, 3.b, Sankt Annæ Gymnasium
SRP, 20. december 2010
Side 14 af 24
konkret identitet hos læseren, og de præsenteres derfor kun i den situation, som de befinder sig i
gennem fortællingen. Derudover kan ræven og hele spændingen, omkring hvorvidt konen opdager
affæren, ses som en lakune i fortællingen, som læseren skal forsøge at udfylde gennem refleksioner,
som man normalt vil finde hos jeg-fortælleren. Køreplaner kræver en aktiv læser, idet Helle Helle
gennem sin ”underpræcisering” af teksten efterlader læseren med følelsen af, at ”noget mangler”
42
.
Syltning fra Biler og dyr
Novellen Syltning handler om noget så aparte som en jeg-fortæller
43
, der ikke får syltet sit græskar,
men har en klar hensigt herom – der er tale om en ”absurd beskrivelse af en tilfældig hverdagsbegi-
venhed”
44
. Læseren hører først om fortællerens køb af græskaret og barndomsmindet, som ligger til
grund for købet. Derefter berettes der, hvad der sker i de næste par uger med græskaret og fortælle-
rens ”forhold”. Novellen afsluttes inden, den eventuelle syltning foregår. Novellen er ikke længere
end 41 linjer, hvilket gør den til den korteste af Helles noveller. Ligesom i Køreplaner er der tale
om en yderst reduceret forløbsstruktur, der atypisk forløber over længere tid, dog stadig kun inde-
holdende ét handlingsforløb. På overfladen sker der tydeligvis ikke meget i den korte novelle, plot-
tet er kraftigt reduceret, og der er ikke noget udpræget klimaks i historien. Fortællingen igangsættes
uformidlet, men konteksten fortælles kort inde i novellen – fortælleren har en hensigt om at sylte
græskaret, som hun forbinder med sin barndom. Den reduktion og nedtoning, der er et fremtræden-
de træk ved narrationen, er på lignende vis gældende i novellens sprogføring, hvor der er benyttet et
enkelt og hverdagsligt sprog. I novellen er sproget er banalt og lakonisk:
”Altså transporterede jeg et græskar på små tolv kilo hjem fra byen i bagagerummet. Jeg placerede det
midt på køkkenbordet og fandt min største kniv frem.”
45
Citatet viser dels det banale sprog, men det viser også den parataktiske syntaks med helsætninger,
som er dominerende i novellen. Novellen fortælles primært i præteritum
46
, og der er ingen angivelse
af, hvor lang tid der er mellem fortalt tid og fortælletiden. Endnu engang er der tale om en jeg-
fortæller, som ikke fremstår som en egentlig jeg-fortæller. Den eksemplariske jeg-fortæller med
refleksion er langtfra præsent i novellen, og jeg-fortælleren konstaterer kun begivenhederne i novel-
len – de eneste tanker, læseren ”får” af jeget, er omkring syltningen
47
. Alligevel får læseren en en-
kelt gang at vide, at jeg-fortælleren tænker ”noget”, idet hun siger: "Hver formiddag spadserede jeg
nogle lange ture, hvor jeg tænkte situationen igennem”
48
. Dette gør, som i Køreplaner, at fortælle-
42
Synsvinkler 39(2009), s. 45
43
Det står ikke eksplicit, om fortælleren er kvinde eller mand, men jeg vil i min analyse gå ud fra, at det er en kvinde, da Helles noveller ofte har en kvinde som fortæller. Min antagelse herom er dog
udelukkende baseret på Helles andre noveller.
44
Synsvinkler 39(2009), s. 81
45
Helle(2000), s. 49 – mine markeringer med fed
46
Den bøjningsform verberne har, når de udtrykker, at noget er sket før nu (datid)
47
Helle(2000), s. 50: Jeget opremser en masse praktiske spørgsmål omkring syltningen, hvilket jeg ikke mener giver læseren betydelig indsigt i jeg-fortællerens person
48
Helle(2000), s. 50