SRP om Helle Helle og Raymond Carver

X, 3.b, Sankt Annæ Gymnasium

SRP, 20. december 2010

Side 2 af 24

Abstract

This paper examines the literary minimalism of the writers Raymond Carver and Helle Helle; this

study is based on an interest in how the minimalists make the “less” to a “more”. First, this paper

includes a report of the literary minimalism and a conceptual apparatus, which can be used in the

analysis of the literary minimalism. Secondly, this study investigates the literary minimalism of

Carver and Helle through text analysis of four short stories. Subsequently, this paper discusses the

ambitions of the literary minimalism. The study dealt with analysis and interpretation. The study

draws the following conclusion. It is shown, that the literary minimalism is characterized by a la-

conic syntax, reduction, “inch holes”, a non-hierarchical structure and dissociation from symbolism.

Furthermore, the study identified the failure communication as a theme in the literature and a clear

relationship between reader and narrator is important to the minimalists. In its final section the pa-

per concludes that the “rules” are observed, but the ambitions oppose each other – that is why the

writers for instance don’t get a short story without symbolic elements. In addition, the literature in

the 00s is influenced by the minimalism and this paper tries to clarify how they are linked.

X, 3.b, Sankt Annæ Gymnasium

SRP, 20. december 2010

Side 3 af 24

Indholdsfortegnelse

Abstract ................................................................................................................................................ 2

Indledning ............................................................................................................................................ 4

I. Redegørelse for den litterære minimalisme .................................................................................. 4

a. Fra Minimal Art til litterær minimalisme – og Hemingways ”iceberg technique” .................. 4

b. Kim A. Herzinger og John Barth – minimalismens niveauer ................................................... 5

c. Ingolf Kaspar – en introduktion til minimalismens koncept..................................................... 5

d. Begrebsapparat til analyse af minimalistisk litteratur ............................................................... 6

i. Delkonklusion: Redegørelse for den litterære minimalisme ................................................. 6

II. Analyse og fortolkning: Raymond Carver .................................................................................... 7

a. Forfatteren Raymond Carver .................................................................................................... 7

b. Syntaks, sprogføring, forløbs- og fortællestruktur – en analyse ............................................... 7

c. Undertekst, tematik, hverdagsæstetik og erkendelsespotentiale hos Carver .......................... 10

ii. Delkonklusion: Minimalismen hos Raymond Carver ......................................................... 11

III. Analyse og fortolkning: Helle Helle ....................................................................................... 11

a. Forfatteren Helle Helle ............................................................................................................ 11

b. Syntaks, sprogføring, forløbs- og fortællestruktur – en analyse ............................................. 12

c. Undertekst, tematik, hverdagsæstetik og erkendelsespotentiale hos Helle ............................. 15

iii. Delkonklusion: Minimalismen hos Helle Helle .............................................................. 16

IV. Minimalismens ambitioner ..................................................................................................... 16

a. Carvers skrivestil – med udgangspunkt i On Writing ............................................................. 17

b. Helles skrivestil – med udgangspunkt i Noter og tv-udsendelsen Autograf ........................... 18

c. Formår Carver og Helle at leve op til ambitionerne? .............................................................. 19

iv. Delkonklusion: Minimalismens ambitioner .................................................................... 20

V. Litteraturen efter den minimalistiske bølge – tendenser i 00’erne ............................................. 21

v. Delkonklusion: Litteraturen efter den minimalistiske bølge ............................................... 22

VI. Konklusion .............................................................................................................................. 22

VII. Litteraturliste ........................................................................................................................... 24

a. Primær litteratur ...................................................................................................................... 24

b. Sekundær litteratur .................................................................................................................. 24

X, 3.b, Sankt Annæ Gymnasium

SRP, 20. december 2010

Side 4 af 24

Indledning

”Less is more”. Sådan lyder minimalismens paradoksale og centrale formel – hvordan kan ”mindre”

resultere i et ”mere”? Hvordan kan en kortfattet tekst have mere at sige, end en tekst med en masse

forklarende ledsætninger? Den minimalistiske litteratur formår, trods den paradoksale formel, at

sige en mere, end man lige skulle tro, hvorfor jeg finder denne strømning yderst interessant. Den

litterære minimalisme er særligt kendetegnet ved 1980’ernes litteratur i USA, mens den minimali-

stiske bølge ramte Danmark i 90’erne. Jeg benytter mig af fagene dansk og engelsk, hvor begge

fungerer som hovedfag; mit mål med opgaven er ikke at belyse minimalismen i hhv. USA og Dan-

mark, af hvilken grund jeg ikke har valgt at lave en komparativ analyse af teksterne – jeg behandler

dem som ét samlet udtryk for minimalistisk litteratur. Jeg vælger i min analyse at lade novellerne

supplere hinanden, hvorfor jeg først og fremmest analyserer den første novelle af de to forfattere i

dybden, mens den anden novelle supplerer eller kommer med andre eksempler på den minimalisti-

ske litteraturs karaktertræk. Min afhandling tager udgangspunkt i mine problemstillinger; jeg vil

lave en redegørelse for minimalismen som litterær strømning, hvor jeg til slut vil danne et begrebs-

apparat, som jeg benytter mig af i min analyse novellerne af Raymond Carver og Helle Helle. Efter-

følgende vil jeg redegøre for Carvers og Helles ambitioner om deres litteratur, hvorefter jeg vil dis-

kutere, hvorvidt disse ambitioner fungerer i litteraturen. Til slut vil jeg perspektivere til litteraturen i

00’erne efter den minimalistiske bølge, hvor jeg vil belyse, hvorvidt der i 00’ernes litteratur stadig

var minimalistiske elementer.

I. Redegørelse for den litterære minimalisme

a. Fra Minimal Art til litterær minimalisme – og Hemingways ”iceberg technique”

Minimalismen som kunstretning, Minimal Art, slog igennem indenfor kunst og musik i 1960’ernes

kunstmiljø i USA. Begrebet litterær minimalisme opstod i USA i 80’erne, men det var først i

1990’erne, man forbandt tendenserne i dansk litteratur med minimalismen. Minimalisterne benytter

sig ofte af Hemingways

”iceberg technique”, der går ud på, at skribenten kun lader en lille del af

det, der rører sig komme til syne, og dermed overlader til læseren at (re)konstruere resten.

Isbjergsteknikken er effektiv, idet ”it involves the reader in the work by forcing the reader to dig

beneath the layer of description and find the depth of the writing”

. Dette medfører en fragmenta-

risk opbygning i et ikke-hierarkisk system, en struktur der medfører, at intet element dominerer.

Ernest Hemingway (): Amerikansk forfatter og journalist

Megaessays.com

X, 3.b, Sankt Annæ Gymnasium

SRP, 20. december 2010

Side 5 af 24

b. Kim A. Herzinger og John Barth – minimalismens niveauer

Kim A. Herzinger behandler den litterære minimalisme i sin tekst ”Introduction: On The New Fic-

tion” (1985). Det bliver tydeligt gennem læsningen af Herzingers artikel, at kerneprincippet, set fra

Herzingers synsvinkel, er reduktionen af tekstens strukturer

. Karaktererne i den minimalistiske

litteratur og forholdet mellem læser og tekst er derudover en central vinkel på minimalismen, som

Herzinger tager op. Det er generelt for minimalismen, at karaktererne ikke reflekterer og indvier

læseren i refleksioner, men samtidig skriver Herzinger, at karaktererne ikke præsenteres med ”inner

lives” set i lyset af deres historiske eller socioøkonomiske status. Han mener, at minimalisterne

danner karakterer, der er baseret på, at forfatterens udfoldelse af personerne ikke begrænses af ka-

rakterernes status. Afslutningsvis taler Herzinger om et erkendelsespotentiale. Han mener, at mini-

malistisk litteratur behandler selvets erkendelse omkring de begrænsninger, som er i livet og hver-

dagen. Selvet konfronterer sine begrænsninger og fortsætter alligevel sin færden; heri mener han,

der ligger erkendelsespotentiale.

John Barth, amerikansk forfatter, betragter minimalismen som en stilistisk pol (modpol til ”maksi-

malismen”) i sin artikel A Few Words about Minimalism (1986). Barth taler om tre former for re-

duktionsprincipper, som er indenfor 1) enheder, form og skala (korte ord og sætninger, korte histo-

rier), 2) stil (et lakonisk ordforråd, en kortfattet syntaks, en nøgtern tone) og 3) materielle indhold

(minimale karakterer, forklaringer, minimal iscenesættelse, minimal handling og plot)

. Jeg benytter

Barths teori på trods af, at karakteristikken er ment som en kritik af manglerne i minimalismen.

c. Ingolf Kaspar – en introduktion til minimalismens koncept

Ingolf Kaspar skriver i sin artikel ”Minimalismens koncept” (1999) om minimalismen som begreb

og fænomen. Kaspar mener ikke, man udelukkende kan tale om minimalisme ud fra form – der skal

tages højde for funktionsmåder, dvs. målet for de minimalistiske momenter. Han skriver, at mini-

malismen er ”et princip om maksimal virkning i minimal form, et princip, som […] baner vej for en

mangfoldighed af betydningsmuligheder og emotionel dybde under ’tekstoverfladen’

”, og heri lig-

ger essensen af den centrale formel for minimalismen: ”Less is more”. Kaspar betragter de minima-

listiske kendetegn på henholdsvis makro- og mikrostruktur (mikrostrukturen er de føromtalte karak-

tertræk, fx ordknaphed). Makrostrukturen beskriver tekstens helhedsindtryk set i lyset af fortælle-

perspektiv og -måde. Fortælleren er tilbageholdende, refererer kun ydre fakta, og der tages fra for-

tællerens side ikke stilling. Fortællestrukturen er præget af situationer frem for forløb, og plottet

Herzinger(1985), s. 15 og 20

Herzinger(1985), s. 20

Barth(1986) og Kaspar(DARSK, 1999), s. 57

Kaspar(DARSK, 1999), s. 58

X, 3.b, Sankt Annæ Gymnasium

SRP, 20. december 2010

Side 6 af 24

reduceres; fortællingerne begyndes uformidlet, uden kontekst og forhistorie, og de ender i en ufor-

løst situation. Det er i høj grad i fortællestrukturen, at Kaspar mener, reduktionen sættes ind, idet

minimalistiske tekster er kendetegnet ved, at ”en forventet begivenhed udebliver, logiske følger ikke

indtræffer, plottet ikke kan erkendes entydigt og løsninger bevidst bliver holdt tilbage”

– der er tale

om akausal fortællestruktur, og fraværet skaber en spænding i de minimalistiske tekster.

Kaspar

skriver desuden, at læseren skal udfylde ”tomrummene” i teksten, og ovenstående reduktion kan

motivere læseren til at udfylde lakunerne

Ingolf Kasper taler derudover om minimalismens øjebliksfilosofi og æstetik. Minimalismens øje-

bliksfilosofi er, at minimalismen og dennes beskrivelse af hverdagen indeholder ”en positiv betyd-

ning som rig kilde for erfarings- og erkendelsesmuligheder”

. Man kan sige, at minimalismens

øjebliksfilosofi er, at den, som formår at skærpe sine sanser, kan opdage noget betydningsfuldt i alt

– en omplacering af det Kaspar kalder iagttagelsesperspektivet. Minimalismens æstetik, hverdags-

æstetikken, tilstræber, at forfatteren inddrager læserens associationer til de hverdagssituationer, som

præsenteres i teksterne – idet betydningsdybderne fra forfatteren ikke fæstnes i ord, men tværtimod

kun antydes gennem de implicitte strukturer i teksten, må læseren danne betydning.

d. Begrebsapparat til analyse af minimalistisk litteratur

Når man skal analysere minimalistisk litteratur, har ovenstående redegørelse vist, at der er nogle

parametre, som er centrale at undersøge. Det er vigtigt at pointere, at jeg i min analyse behandler

minimalistiske noveller, og mit fokus derfor vil ligge her i forbindelse med dannelsen af begrebsap-

paratet

. Modsat den ”traditionelle” novelle er begivenheden i den minimalistiske novelle ikke be-

tydningsfuld, idet fortællerens funktion er reduceret. Det fortalte forløb er ikke afsluttet, når histori-

en fortælles, og dette kan ses afspejlet i begivenhedens ofte diminutive karakter

. Jeg har i min

redegørelse karakteriseret den litterære minimalisme, hvorfor jeg i min analyse vælger at have fokus

på syntaks, forløbsstruktur, fortællestruktur og -måde, sprogføring, undertekst, tematik samt læse-

rens rolle. Derudover vil jeg undersøge hverdagsæstetikken og erkendelsespotentialet i teksterne.

i. Delkonklusion: Redegørelse for den litterære minimalisme

Den litterære minimalisme skal forstås som en skrivemåde og ikke en genre, men en skrivemåde

som kan findes på forskellige niveauer. Om minimalismen generelt er det nævneværdigt, at det er

præget af en ikke-hierarkisk struktur, reduktion og ikke mindst en tydelig relation mellem besku-

Kaspar(DARSK, 1999), s. 61

Spørgsmålet er, om fraværet skal medføre, at læseren gør op med forestillingen om at forstå verden kausalt, eller om det er en form for understatement fra forfatterens side, som skal provokere

læseren og læserens forventninger til teksten. Det er dog en større diskussion, som jeg ikke vælger at tage op i denne forbindelse.

Kaspar(DARSK, 1999), s. 61: Læseren trækkes ind i historien via ”tomrummene”/lakunerne, som må udfyldes med læserens associationer.

Kaspar(DARSK, 1999), s. 64

Dette betyder på trods af mit fokus ikke, at den litterære minimalisme kun er at finde i noveller.

Klujeff(2002), s. 19-20 og 24-25

X, 3.b, Sankt Annæ Gymnasium

SRP, 20. december 2010

Side 7 af 24

er/læser og værk. Den litterære minimalisme er særligt præget af parataktisk syntaks, forenklet

sprogføring, en reduceret fortællestruktur, situationsskildring fra hverdagen frem for den ”store”

begivenhed, undertekst og et betydningsfuldt erkendelsespotentiale.

II. Analyse og fortolkning: Raymond Carver

a. Forfatteren Raymond Carver

Raymond Carver () bliver set som ”the master of masters” indenfor minimalistisk littera-

tur.

Raymond Carver blev født i Oregon, USA, i 1938, men voksede op i Washington. Efter high

school arbejdede Carver på et savværk med sin far, men han fik et sammenbrud i 1957 grundet al-

kohol.

Herefter begyndte Carver at læse poesi og uddanne sig selv, hvor han særligt koncentrerede

sig om ”creative writing”.

Carver led af en tiltagende alkoholisme, som han først fik bugt med i sit

andet ægteskab med forfatteren Tess Gallagher. I 1988 døde Carver af lungekræft.

b. Syntaks, sprogføring, forløbs- og fortællestruktur – en analyse

I nedenstående afsnit analyseres novellerne They’re Not Your Husband fra samlingen Will You

Please Be Quiet, Please? (1976 – Carvers første udgivne samling) og Why Don’t You Dance? fra

What We Talk About When We Talk About Love (1981). Det er værd at nævne, at det menes, at Car-

ver havde skrevet sine noveller mindre minimalistisk, men de kom i hænderne på forlagsredaktøren

Gordon Lish, som blev en udslagsgivne ”medskaber” af Carvers ordknaphed – ”Lish went to ”war”

against ”the decorative, the descriptive, [and] the explanatory”, cutting ”characters’ thoughts”

and ”dialogue to a minimum””

. Jeg vælger ikke at kommentere på dette yderligere, og jeg be-

handler novellerne, som var de skrevet af Carver.

They’re Not Your Husband

I novellen They’re Not Your Husband møder læseren Earl Ober og hans kone Doreen. Doreen ar-

bejder om aftenen som servitrice i en ”twenty-four-hour coffee shop” i udkanten af byen, mens Earl

er arbejdsløs. En aften vælger Earl at tage ned i kaffebaren, hvor han overhører to mænd tale dårligt

om Doreens krop. Dagen efter siger han, hun skal tabe sig. Hun taber sig mere og mere, og da hun

fortæller, at ”’People are saying things at work […] ’That I’m too pale […] They’re afraid I’m los-

ing too much weight’”, negligerer Earl hendes bekymring og siger blot ”Don’t you pay any attention

to them […] They’re not your husband”

– Earl har lyttet til andres kommentarer om Doreen, men

Herzinger(1985), s. 9

Nesset(1995), s. 1

Rayson(Carversite.com) – ”Creative writing”: At få undervisning i og at skrive skønlitteratur

Bethea(2001), s. 1-2

Bethea(2001), s. 87-88, 112-113 og 133-134 – kilden henviser til andre kilder, derfor de mange anførselsteg

Carver(1985, The Stories…), s. 30

X, 3.b, Sankt Annæ Gymnasium

SRP, 20. december 2010

Side 8 af 24

råder paradoksalt nok hende til at gøre det modsatte

. Da Earl kommer tilbage til kaffebaren, er den

eneste reaktion på Doreens udseende, at ”she looks a lot different”

Novellen They’re Not Your Husband er en tredjepersonsfortælling, hvilket er kendetegnet ved, at

man som læser almindeligvis kender personens navn og kan dele personens oplevelser og tanker.

Det er tydeligt i They’re Not Your Husband, at fortælleren følger Earl, og det er ligeledes hans

synsvinkel, historien fortælles gennem. Dette finder jeg tydeligt to steder i novellen, hvor læseren

får beskrevet de to mænd, der taler grimt om Doreen, samt Earls syn på hende i kaffebaren:

”Two men in business suits, their ties undone, their collars open […] What showed was girdle, and it was pink,

thighs that were rumpled and gray and a little hairy, and veins that spread in a berserk display.”

Earls beskrivelse af de to mænd virker positivt ladet, og de fremstilles ”smarte”, mens beskrivelsen

af Doreen er nedladende. Dialogernes sprogføring er realistisk, og man tager sig selv i at blive for-

arget over replikskiftet personerne imellem, eksempelvis når det mellem hhv. de to mænd i kaffeba-

ren lyder: “‘That’s what I mean,’ the first man said. ‘But some jokers like their quim fat.’ “

Syn-

taksen i novellen (mikrostrukturen) er generelt præget af parataktisk syntaks med helsætninger, og

der er sjældent forklarende ledsætninger. Der er en tydelig ordknaphed og en ikke-hierarkisk struk-

tur. Et eksempel herpå er, når Earl er vendt tilbage til døgnkaffebaren: ”He took his time ordering.

He kept looking at her as she moved up and down behind the counter. He finally ordered a cheese-

burger”

. Denne fokusering på detaljerne lægger op til en symbolsk læsning, hvilket jeg dog ikke

vil begive mig i kast med. Ydermere er det væsentligt at analysere forløbsstrukturen, idet den er

atypisk for en ”eksemplarisk”, minimalistisk novelle. I They’re Not Your Husband indledes novel-

len med, at læseren får en viden om personernes relation, status og ikke mindst en kontekst for,

hvad novellen handler om – forholdet mellem Earl og Doreen, som ikke fungerer. Novellen er aty-

pisk, fordi novellen netop ikke har en masse lakuner omkring kontekst, karaktererne og forhistorien

for Earl og Doreen. Samtidig vil jeg mene, at læseren til dels får præsenteret Earls ”inner life” gen-

nem tredjepersonsfortælleren, eksempelvis når Earl omtaler Doreen og de to mænd i baren. Jeg me-

ner derfor, at novellen ved forløbsstrukturen ikke er fuldstændig minimalistisk, idet den derudover

foregår over længere tid. Afslutningsvis er det væsentligt at nævne, at slutningen er tvetydig, da

teksten siger: ”’He’s a salesman. He’s my husband,’ Doreen said at last, shrugging. Then she put

the unfinished chocolate sundae in front of him and went to total up his check.”

Jeg vil mene, at

slutningen er tilpas tvetydig til, at den bliver én af tekstens lakuner; går Doreen fra Earl, eller træk-

Bethea(2001), s. 68

Carver(1985, The Stories…), s. 31

Carver(1985, The Stories…), s. 27-28

Carver(1985, The Stories…), s. 27; mine markeringer

Carver(1985, The Stories…), s. 31

Carver(1985, The Stories…), s. 32

X, 3.b, Sankt Annæ Gymnasium

SRP, 20. december 2010

Side 9 af 24

ker hun på skuldrene, fordi hun har erkendt, hun ikke formår at sige ham imod? Som tidligere

nævnt lægger tekstens lakuner i høj grad op til en symbolsk læsning

; typisk for minimalismen

problematiseres læsningen, og læseren stilles til ansvar for sin læsning.

Why Don’t You Dance?

Novellen Why Don’t You Dance? handler om en mand, der har placeret sine soveværelsesmøbler i

sin forhave. Et ungt par kommer forbi og tror, der er garagesalg. Det unge par udforsker møblerne

og prøver sengen; kvinden spørger manden, om han vil kysse hende, men han afslår med begrun-

delsen, at han vil tjekke, om der er nogle hjemme. I samme øjeblik kommer manden og efter nogle

prisforhandlinger, spørger han parret: ”Why don’t you dance?”

. De danser, og nogle uger senere

kan kvinden ikke forstå, hvad der skete den dag hos manden med garagesalget.

Novellen Why Don’t You Dance? begynder in medias res, hvilket betyder, at fortælleren ikke væl-

ger at fortælle historien ”from the top”, men i stedet begynder fortællingen, når begivenhederne er i

gang. Dette betyder, at læseren er uvidende om konteksten for historien og fra begyndelsen er nød-

saget til at benytte sig af sine associationer for at forstå plottet. Der er en tydelig reduktion i hand-

lingsforløbet, hvilket specielt udmærker sig i, at læseren har en klar fornemmelse af, at der er sket

noget stort før fortællingen, og at der sandsynligvis sker noget skelsættende efter den del af hand-

lingsforløbet, som novellen omhandler. Hvis man tager et kig på Barths tre former for reduktions-

principper, vil jeg mene, at Why Don’t You Dance? har en tydelig reduktion i mikrostrukturen ved

brug af korte sætninger og ordknaphed; novellen er præget af en ikke-hierarkisk syntaks – beskri-

velsen af tingene, der er sat ud i forhaven, sammenlignet med dansescenen, som virker mere væ-

sentlig for læseren, fylder omtrent lige meget. Derudover er det interessant, at Carver udelukkende

skriver ”he said”, ”she said” eller ”the man said”, hvilket skaber en form for opremsningseffekt.

Hvis man derefter tager et kig på sprogføringen og ordforrådet i dialogerne, er der et tydeligt lako-

nisk ordforråd og en nøgtern tone. Denne reduktion er tydelig i en dialog mellem parret, hvor den

hverdagslige sprogføring præger samtalen:

”’Whatever they ask, offer ten dollars less. It’s always a good idea,’ she said. ‘And besides, they must be des-

perate or something.’ ‘It’s a pretty good TV,’ the boy said. ‘Ask them how much,’ the girl said.”

For mig at se er det utrolig tydeligt, at sprogføringen er minimaliseret, og samtidig er der tale om et

realistisk og hverdagsligt sprog, som medfører, at læseren, frem for at koncentrere sig om at forstå

samtalen, lægger mærke til detaljerne i handlingen og forholdet mellem personerne. Barth taler om

Dette aspekt kan ses diskuteret under afsnittet ”Minimalismens ambitioner”

Carver(1985, The Stories…), s. 190

Carver(1985, The Stories…), s. 188

X, 3.b, Sankt Annæ Gymnasium

SRP, 20. december 2010

Side 10 af 24

en reduktion indenfor indholdet, som eksempelvis indebærer minimale karakterer. Dette er, som de

to andre former for reduktionsprincipper i teksten, særdeles udpræget; karaktererne forbliver ukend-

te for læseren. På baggrund af analysen ovenfor vil jeg mene, at novellen Why Don’t You Dance? er

minimaliseret på alle Barths reduktionsprincipper.

c. Undertekst, tematik, hverdagsæstetik og erkendelsespotentiale hos Carver

Først og fremmest er det væsentligt at nævne, at Raymond Carver i høj grad gør brug af Heming-

ways ”iceberg technique”; det er tydeligt for læseren, at noget er ”gemt under overfladen”. Idet for-

tælleren ikke hjælper læseren på vej med hints af nogen art, er læseren nødsaget til at gøre brug af

sine associationer omkring situationen, hvilket er essensen af hverdagsæstetikken hos minimalister-

ne. I novellen They’re Not Your Husband er der to ting, der umiddelbart virker interessant i forhold

til temaet. Jeg har flere gange kommenteret på Earls beskrivelse af de to mænd i kaffebaren, der

taler dårligt om Doreen. Jeg mener, det er oplagt at tolke Earls beskrivelse og ikke mindst over-

drevne reaktion på mændenes udtalelse som en form for forsvarsmekanisme; mændene er busi-

nessmænd, hvilket virker til at være Earls diametrale modsætning. Man kan forestille sig, at Earl,

der har mistet sit job, også har ”mistet” noget af sin identitet, og derfor rammes hårdere af mænde-

nes negative udtalelser om ”det eneste, han har tilbage”, Doreen. Jeg udelukker ikke andre tolknin-

ger af Earls reaktion, men dette kan være det, der ligger under ”overfladen”. Jeg vil dog mene, at

det egentlige tema i They’re Not Your Husband er den fejlslagne kommunikation mellem to perso-

ner, der umiddelbart burde være i stand til at kommunikere. Jeg baserer min antagelse om temaet på

særligt to faktorer i teksten. Først og fremmest siger teksten: ”’I never felt it was a problem before,’

he said. He tried to pick his words”

, hvilket jeg umiddelbart vil mene, kan ses som en forfatter-

kommentar – Carver vil implicit gøre opmærksom på den kommunikation, som går galt, når man

ikke kan finde ”de rigtige ord”. Derudover er det bemærkelsesværdigt, at badevægten har en meget

stor betydning – Earl og Doreen kommunikerer gennem badevægten og dens tal, og når Earl skal

aflæse vægten og fortælle Doreen, om det er ”godt eller skidt”, benytter han sig udelukkende af at

”either nodded his head or pursed his lips”

– ordknapheden er ikke blot udpræget i novellen, men

også blandt Earl og Doreen, hvilket i høj grad indikerer tematikken i novellen. I novellen Why

Don’t You Dance? er der ligeledes en skæv kontakt mellem det unge par, hvilket som tidligere

nævnt kan ses som en indikation af, hvordan det har været for ”the older, split couple” før, de gik

fra hinanden

. Beskrivelsen af tingene i forhaven gør det ydermere tydeligt, at der har været pro-

blemer mellem det ældre par, idet der står: ”His side, her side” – jeg vil vove den påstand, at man

Carver(1985, The Stories…), s. 28; min markering

Carver(1985, The Stories…), s. 31

Det står ikke eksplicit i teksten, at de er gået fra hinanden

X, 3.b, Sankt Annæ Gymnasium

SRP, 20. december 2010

Side 11 af 24

ikke ville påpege dette, hvis der ikke var sket noget, som gjorde, at sengen (symbolsk) var delt. Jeg

tolker det unge par, som værende en indikation til læseren om det ældre pars forliste forhold. Dog

kræver denne tolkning, at man tolker på underteksten; hvorfor vil manden ikke kysse kvinden? Jeg

vil mene, at erkendelsespotentialet hos Carver er så godt som ens i de to noveller, dog er potentialet

at finde på to forskellige måder. I Why Don’t You Dance? har personerne ingen navne, og der er

ligeledes ingen andre informationer, der kan gøre dem til ”individer” for læseren – de forbliver ”the

man” og ”the woman”. Dette forhold gør erkendelsespotentialet stort i novellen, idet ”alle” kan

identificere sig med karaktererne. Når læseren bliver præsenteret for et forhold, der er endt og et

forhold, der umiddelbart går skævt, kan der for mange ligge et erkendelsespotentiale i handlingen. I

They’re Not Your Husband kan man tale om selv samme erkendelsespotentiale på trods af, at perso-

nerne i novellen er navngivne. I novellen opdager læseren ”hvor galt”, det kan gå, hvilket kan føre

til et erkendelsespotentiale, der atter handler om forholdet mellem mennesker – i hvor høj grad skal

man lade sig påvirke af andre menneskers meninger? Jeg formoder, at Carver ønsker at lægge over-

vejelsen ud til læseren, hvilket kan føre til ny erkendelse.

ii. Delkonklusion: Minimalismen hos Raymond Carver

Carvers noveller er præget af den minimalistiske skrivestil, som hos Carver særligt er præget af

parataktisk syntaks, uforløste slutninger og en ikke-hierarkisk struktur. Der er brugt få adjektiver,

og ord med ”malende” værdiladede eller følelsesladede egenskaber undgås. Novellernes objektive-

rende karakterer virker på alle sproglige niveauer i teksten: ordene er enkle og banale, og sprogfø-

ringen er hverdagslig, lakonisk og yderst realistisk. Symptomatisk for novellerne er afslutningsvist,

at de er spækket med lakuner, som medfører et erkendelsespotentiale, og Carver problematiserer i

temaet kommunikationen mellem mennesker; hvordan formår vi at vælge ”de rigtige ord”?

III. Analyse og fortolkning: Helle Helle

a. Forfatteren Helle Helle

Helle Helle (1965 -) er dansk forfatter. I en alder af 24 år begyndte hun på Poul Borums forfatter-

skole

, hvor hun blev færdig i 1991. Hun debuterede i 1993 med kortprosaen Eksempel på liv og

har siden udgivet to novellesamlinger (Rester (1996) og Biler og dyr (2000)) samt flere romaner

(bl.a. Rødby-Puttgarten (2005) og Ned til hundene (2008)); Helle Helle anses for at være en betyd-

ningsfuld repræsentant for 1990’ernes minimalisme

Forfatterskolen er blevet kritiseret for at favorisere den minimalistiske litteratur

Ellersgaard(e17.dk)

X, 3.b, Sankt Annæ Gymnasium

SRP, 20. december 2010

Side 12 af 24

b. Syntaks, sprogføring, forløbs- og fortællestruktur – en analyse

I nedenstående afsnit analyseres og fortolkes novellerne Køreplaner fra samlingen Rester (1996) og

Syltning fra samlingen Biler og dyr (2000).

Køreplaner fra Rester

I minimalismen er reduktion og et utal af lakuner et typisk karaktertræk, og læseren bliver på den

måde involveret i teksten. Samtidig ser man ofte et plot, der behandler kommunikationens begræns-

ning eller fuldstændige fravær. I novellen Køreplaner er ovennævnte karaktertræk betragteligt tyde-

lige. Køreplaner handler om en mand og en kvinde, kvinden som novellens jeg-fortæller og syns-

vinkel, der møder hinanden til en fest. Manden er biolog og tilsyneladende lykkelig gift med en

kvinde, der også er til festen. De går en tur i klitterne, og implicit fortælles det, at de har sex

. De

kører en ræv over, men manden kan ikke få sig selv til at slå den ihjel, så de kører videre. Når de

når frem til stationen, er det sidste tog kørt, og de kører tilbage – på tilbagevejen er ræven stadig

ikke død. Manden siger, han vil tage tilbage til skoven og slå ræven ihjel, når han har sat kvinden af

til festen. Kvinden ringer efter en taxa, som kører gennem skoven, hvor hun kan se manden sidde

mellem træerne med en skovl i hånden, ræven ligger ved siden af. Manden ser hende ikke.

Jeg vil begynde min analyse med et kig på mikrostrukturen for derefter at analysere makrostruktu-

ren. Novellens syntaktiske forhold er særdeles ukompliceret. Der gøres overvejende brug af korte

helsætninger, der typisk er forbundet med sideordningskonjunktioner – der er meget sjældent uddy-

bende ledsætninger. Denne form for reducerede syntaks medfører en ikke-hierarkisk struktur på

sætningsniveauet. Et eksempel på den parataktiske syntaks er at finde i begyndelsen af novellen:

”Vi går med flere meter imellem os på stranden. Jeg holder min frakke lukket med hænderne oppe ved halsen;

det er koldt, og jeg har en kort kjole af kunststof indenunder.”

Denne række af fakta forklares eller uddybes ikke, men det konstateres bare. Alle sætninger er side-

ordnede og tillagt lige megen betydning. Man kan sige, at ”novellen befinder sig på nutidspunkt,

hvor refleksionen ikke er kommet endnu, hvorfor alt tilsyneladende blot skildres nøgternt og ubear-

bejdet”

, og refleksionen ligger hos læseren. Køreplaner er en 1.-personsfortælling, hvori man ofte

vil se og dermed forventer en reflekterende fortæller, hvilket er en yderst paradoksal fortælleinstans

– en jeg-fortæller uden refleksioner. På trods af den ureflekterende fortæller ser jeg sproget og

sprogføringen som ladet. Det er dels en konsekvens af, at historien fortælles fra kvindens synsvin-

kel, men det er samtidig bemærkelsesværdigt, når sprogføringen virker neutral i første læsning, men

Jeg baserer min antagelse om, at de har sex på følgende citater: ”Han tager min hånd og jeg lader ham gøre det […] sandet er vådt og sætter sig fast i mit hår. […] – Det her skulle aldrig være sket,

siger han.” (Helle(2010), s. 49-50, men det er ikke ekspliciteret i teksten

Helle(2010), s. 49

Synsvinkler 39(2009), s. 47

X, 3.b, Sankt Annæ Gymnasium

SRP, 20. december 2010

Side 13 af 24

med en retrospektiv læsning virker ladet. Kvindens indledning til historien er påfaldende, idet hun

tilsyneladende frasiger sig ansvaret for affæren.

”Han er en gift mand og den eneste, jeg ikke har talt med hele aftenen. Alligevel inviterer han mig ud at gå en

tur ved 23-tiden […] Han fortæller mig, at han har betragtet mig igennem flere timer […]”

Senere i novellen står der ligeledes, at manden trækker kvinden op af sandet, og at han skubber

hende ind på sædet

, hvilket også synes negativt ladet – dette bliver ekstra mærkværdigt, når man-

dens utroskab beskrives neutralt og som værende ligegyldigt. Derudover er sprogføringen hverdags-

lig og særdeles reduceret. Særligt forekommer der et iøjnefaldende enkelt, tæt på banalt sprog i no-

vellens dialoger, der giver et særligt præg af følelesnedtoning og distance de talende imellem:

”– Hun var glad. – Hvordan glad? – Hun smilede vel. – Smilede hun, eller smilede hun ikke? – Jeg siger jo, at

hun smilede. – Nå. Så har hun nok ikke opdaget noget. – Sikkert ikke. – Godt.”

For mig at se ændres kvinden og mandens position i forhold til hinanden, særligt i forbindelse med

dialogerne. I begyndelsen er kvinden tydeligvis manden overlegen, idet hun ikke reagerer på hans

udtalelse om, at ”Det her skulle ikke have været sket”

– kvinden tegner i stedet et ansigt i sandet

omkring sit cigaretskod. Umiddelbart efter begynder manden at instruere kvinden i, hvad hun skal

gøre (”– Sig, at du har haft migræne hele aftenen og slet ikke kan tåle at røre dig, siger han.”

hvor kvinden i højere grad virker underlagt manden. Når kvinden og manden diskuterer, hvad de

skal gøre ved den sårede ræv, ”vinder” kvinden endnu engang over manden, idet hun sætter manden

op mod hans autoritet som biolog

. Til sidst er jeg splittet omkring, hvorvidt manden og kvinden er

stillet overfor hinanden. Manden foreslår kvinden, at ”Måske skulle du gå i seng med det samme”,

hvorefter kvinden smækker døren. Spørgsmålet er, om kvinden ikke vil finde sig i mandens sidste

instruktion og derfor smækker døren, men det virker i højere grad sandsynligt, på baggrund af min

viden om minimalismen, at hun rent og skær smækker døren for at lukke den. Tydeligt er det dog,

at manden og kvinden gang på gang går forbi hinanden, og kommunikationen fejler.

Novellens forløbsstruktur er præget af kraftig reduktion. Novellen begynder uden forhistorie, så

læseren kastes hovedkulds ind i novellen. Læseren får ingen viden om personernes relationer ud

over handlingen. Jeg-fortælleren, ser jeg, som én af novellens lakuner. Personkarakteristikken er

bemærkelsesværdigt reduceret; begge personer er unavngivne, og det er sparsomt med oplysninger,

læseren får. Manden er biolog, angiveligt lykkelig gift og ikke-ryger, hvorimod kvinden umiddel-

bart er single, ryger og bærer en sort kjole af kunststof. Alle personerne i novellen frakendes en

Helle(2010), s. 49

Helle(2010), s. 50

Helle(2010), s. 52

Helle(2010), s. 50

Helle(2010), s. 51

Helle(2010), s. 53

X, 3.b, Sankt Annæ Gymnasium

SRP, 20. december 2010

Side 14 af 24

konkret identitet hos læseren, og de præsenteres derfor kun i den situation, som de befinder sig i

gennem fortællingen. Derudover kan ræven og hele spændingen, omkring hvorvidt konen opdager

affæren, ses som en lakune i fortællingen, som læseren skal forsøge at udfylde gennem refleksioner,

som man normalt vil finde hos jeg-fortælleren. Køreplaner kræver en aktiv læser, idet Helle Helle

gennem sin ”underpræcisering” af teksten efterlader læseren med følelsen af, at ”noget mangler”

Syltning fra Biler og dyr

Novellen Syltning handler om noget så aparte som en jeg-fortæller

, der ikke får syltet sit græskar,

men har en klar hensigt herom – der er tale om en ”absurd beskrivelse af en tilfældig hverdagsbegi-

venhed”

. Læseren hører først om fortællerens køb af græskaret og barndomsmindet, som ligger til

grund for købet. Derefter berettes der, hvad der sker i de næste par uger med græskaret og fortælle-

rens ”forhold”. Novellen afsluttes inden, den eventuelle syltning foregår. Novellen er ikke længere

end 41 linjer, hvilket gør den til den korteste af Helles noveller. Ligesom i Køreplaner er der tale

om en yderst reduceret forløbsstruktur, der atypisk forløber over længere tid, dog stadig kun inde-

holdende ét handlingsforløb. På overfladen sker der tydeligvis ikke meget i den korte novelle, plot-

tet er kraftigt reduceret, og der er ikke noget udpræget klimaks i historien. Fortællingen igangsættes

uformidlet, men konteksten fortælles kort inde i novellen – fortælleren har en hensigt om at sylte

græskaret, som hun forbinder med sin barndom. Den reduktion og nedtoning, der er et fremtræden-

de træk ved narrationen, er på lignende vis gældende i novellens sprogføring, hvor der er benyttet et

enkelt og hverdagsligt sprog. I novellen er sproget er banalt og lakonisk:

”Altså transporterede jeg et græskar på små tolv kilo hjem fra byen i bagagerummet. Jeg placerede det

midt på køkkenbordet og fandt min største kniv frem.”

Citatet viser dels det banale sprog, men det viser også den parataktiske syntaks med helsætninger,

som er dominerende i novellen. Novellen fortælles primært i præteritum

, og der er ingen angivelse

af, hvor lang tid der er mellem fortalt tid og fortælletiden. Endnu engang er der tale om en jeg-

fortæller, som ikke fremstår som en egentlig jeg-fortæller. Den eksemplariske jeg-fortæller med

refleksion er langtfra præsent i novellen, og jeg-fortælleren konstaterer kun begivenhederne i novel-

len – de eneste tanker, læseren ”får” af jeget, er omkring syltningen

. Alligevel får læseren en en-

kelt gang at vide, at jeg-fortælleren tænker ”noget”, idet hun siger: "Hver formiddag spadserede jeg

nogle lange ture, hvor jeg tænkte situationen igennem”

. Dette gør, som i Køreplaner, at fortælle-

Synsvinkler 39(2009), s. 45

Det står ikke eksplicit, om fortælleren er kvinde eller mand, men jeg vil i min analyse gå ud fra, at det er en kvinde, da Helles noveller ofte har en kvinde som fortæller. Min antagelse herom er dog

udelukkende baseret på Helles andre noveller.

Synsvinkler 39(2009), s. 81

Helle(2000), s. 49 – mine markeringer med fed

Den bøjningsform verberne har, når de udtrykker, at noget er sket før nu (datid)

Helle(2000), s. 50: Jeget opremser en masse praktiske spørgsmål omkring syltningen, hvilket jeg ikke mener giver læseren betydelig indsigt i jeg-fortællerens person

Helle(2000), s. 50

X, 3.b, Sankt Annæ Gymnasium

SRP, 20. december 2010

Side 15 af 24

ren bliver en lakune blandt mange i teksten, endnu engang fuldstændig i minimalismens reduktive

ånd.

c. Undertekst, tematik, hverdagsæstetik og erkendelsespotentiale hos Helle

I det nedenstående afsnit vil jeg kommentere på Helle Helles brug af Hemingways isbjergsteknik

(underteksten), temaerne, hverdagsæstetikken og erkendelsespotentialet i de to noveller. Helle gør

tydeligt brug af Hemingways ”iceberg technique” i både Køreplaner og Syltning, og det er et gen-

nemgående træk ved Helles forfatterskab. I Køreplaner føler læseren i høj grad, at der er noget, der

”mangler”, noget læseren ikke får at vide. Et godt eksempel er det føromtalte samleje, som ikke

ekspliciteres i novellen, men som læseren ikke desto mindre har en klar anelse om sker. Derudover

er kvindens ro i forbindelse med mødet med mandens kone bemærkelsesværdig. Spørgsmålet er,

om kvinden ”burde” vise en form for frygt for, at affæren opdages, og om det på mange måder er

det, som læseren forventer, vil ske. Jeg vil vove den påstand, at en betydelig del af underteksten i

Køreplaner er baseret på læserens forventninger til, hvad der bør ske, men som i novellen ikke fin-

der sted – novellen er bygget omkring en suspense-effekt, men spændingen udløses ikke, idet su-

spense-effekten undermineres. Jeg vil mene, temaet i novellen Køreplaner til dels er en problemati-

sering af kommunikationen, men samtidig at ”man ikke skal tro på alt, man får fortalt”. Kvinden

virker først uskyldig, men man kan diskutere, hvorvidt hun er uskyldig. Jeg har en tese om, at mi-

nimalisterne ofte har et tema, der retter sig til læseren gennem en form for kritik omkring de traditi-

onelle læsninger (symbolske tolkninger, ”tro fuldt og fast på forfatteren”, forventninger til histori-

ens gang osv.) – forfatterne vil gøre den opmærksomme læser bevidst om, hvordan man nemt læser

novellerne traditionelt og ikke ser novellen som ”en unik, individuel tekst”. Dog hjælper Helle ikke

læseren på vej til en ”korrekt” læsning, og man er derfor tilbøjelig til at tro hovedkulds på det, der

fortælles. Dette gør også, at man i forbindelse med Køreplaner kan tale om et erkendelsespotentiale

omkring læserens forventninger til teksten og ikke mindst de forventninger, man generelt har til

hverdagen – hverdagsæstetikken i Køreplaner er tydelig, da en ganske almindelig fest præsenteres,

men da der sker noget uvant, tvinges læseren til at se situationen i et nyt perspektiv. I novellen Sylt-

ning er det mindre ligetil at finde en betydning i underteksten, da det på overfladen virker som om,

at alle kort er lagt på bordet. På trods af det er der alligevel noget, der ”dæmrer” hos læseren – hvor-

for får græskaret en tilsyneladende sygelig opmærksomhed?

”Jeg var begyndt at vaske op fra den modsatte side af vasken. Jeg smurte min frokost inde i stuen. Komfuret

brugte jeg stort set ikke; det var for vanskeligt at komme til.”

Helle(2000), s. 50

X, 3.b, Sankt Annæ Gymnasium

SRP, 20. december 2010

Side 16 af 24

Jeg vil påstå, at ovenstående citat forvirrer læserens forventning om, hvor meget et græskar ”må”

betyde. Netop græskaret lægger i høj grad op til en symbolsk tolkning, hvor man tolker græskaret

som kvindens barndom, der skal bearbejdes, hvilket jeg begrunder i en analyse af syntaksen. I barn-

domserindringen nævnes græskaret blot som ”noget, der er gyldent og sødt og smagte af vanilje”

Fortælleren siger, hun har en hensigt om at ”sylte det på en eller anden facon”

, og syntaktisk pe-

ger dette det umiddelbart tilbage til græskaret. Dog kan man tale for, at det anaforiske pronomen det

også åbner for en anden mulighed, hvis det’et viser tilbage til barndommen. Spørgsmålet er, om

man gennem denne læsning lægger for meget betydning i græskaret. Derfor mener jeg, at temaet er,

at læseren skal overveje, hvilke betydninger almindelige hverdagsting tillægges – kan et græskar

ikke blot være et græskar?

Læseren får ikke al betydning ”serveret på et sølvfad”, og jeg vil vove

den påstand, at der i dette ligger en form for erkendelsespotentiale.

iii. Delkonklusion: Minimalismen hos Helle Helle

Helle skriver noveller, der både er minimalistisk i mikro- og makrostrukturen. De er præget af en

reduceret, parataktisk syntaks med helsætninger og sideordningskonjunktioner og en ikke-hierarkisk

opbygning. De analyserede noveller har jeg-fortællere, der er en betydningsfuld lakune, idet karak-

terfremstillingen er reduceret. Derudover er jeg-fortælleren i begge tilfælde ikke-reflekterende og

benytter sig af en hverdagslig tone i sprogføringen. Forløbsstrukturen er præget af reduktion, idet de

begynder uformidlet, kontekst og forhistorie er ikke beskrevet tilstrækkeligt, og fortællingen afslut-

tes tvetydigt – i begge noveller kan man tale om en suspense-effekt, der undermineres. Symptoma-

tisk for novellerne er afslutningsvis, at de har en tematik, som henvender sig til læseren gennem

erkendelsespotentialet i hverdagsbegivenhederne, hvilket i høj grad hænger sammen med Helles

hverdagsæstetik, der bevirker, at læseren skal gøre brug af sine associationer.

IV. Minimalismens ambitioner

Minimalismens ambitioner kan ses på to forskellige planer: de formmæssige og de indholdsmæssi-

ge ambitioner. De formmæssige drejer sig om en skrivestil, hvor ”overflødigt fedt” er skåret fra –

læseren skal ikke ”plages” af symboler, overflødige ord eller andet, der ikke ”behøver” være i tek-

sten. De indholdsmæssige ambitioner drejer sig i høj grad om, at læseren skal ”tvinges” til at benyt-

te sig af sine associationer, og der derfor opstår en relation mellem tekst og læser. Jeg vil på bag-

grund af min analyse mene, at Helle og Carvers minimalisme på flere måder adskilles (fortællerty-

pe, forløbsstruktur m.m.), hvorfor jeg ikke vælger at lave ét samlet afsnit omkring minimalismens

Helle(2000), s. 50

Helle(2000), s. 50 – min markering

Synsvinkler 39(2009), s. 89

X, 3.b, Sankt Annæ Gymnasium

SRP, 20. december 2010

Side 17 af 24

ambitioner. Jeg vil redegøre for og analysere Carvers og Helles skrivestil med udgangspunkt i On

Writing, Noter og Autograf, hvorefter jeg vil diskutere, hvorvidt de formår at ”overholde” deres

eget ”regelsæt” for deres minimalismes ambitioner.

a. Carvers skrivestil – med udgangspunkt i On Writing

Raymond Carver publicerede i sin samling Fires (1985) en række essays, digte og noveller, hvori

essayet On Writing første gang blev udgivet. On Writing er ”his only essay on the mechanics of fic-

tion”

, og essayet beskriver ligeledes ”his aesthetic principles”

. Carver skriver, at han ikke bryder

sig om tricks eller gimmick i fiktionen – han mener, en forfatter kan blive ”the smartest fellow on

the block”

uden brug af feje kneb. Jeg formoder, at Carver henviser til de skjulte symboler, som

der i litteraturen er blevet gjort stor brug af, men at han i lige så høj grad henviser til det faktum, at

en forfatter ”planlægger” overraskende slutninger for at ”snyde” læseren

. Derefter kritiserer Car-

ver, når forfattere eksperimenterer, idet han mener, at konsekvensen ofte bliver dårlig litteratur:

”Too often ”experimentation” is a license to be careless, silly or imitative in the writing. Even

worse, a license to try to brutalize or alienate the reader.

Det ikke svært at forstå, hvorfor Carver

kritiserer, at nogle forfattere eksperimenterer med teksten, som kan medføre en fremmedgørelse af

læseren. Som nævnt tidligere benytter Carver sig af hverdagsæstetikken, som forudsætter en læser,

der er ”medskaber” af teksten – en fremmedgørelse af læseren går imod hverdagsæstetikken. I On

Writing kommenterer Carver samtidig på læserens rolle i forbindelse med sprogføringen:

”If words are heavy with the writer’s own unbridled emotions, or if they are imprecise and inaccurate for some

other reason […] the reader’s eyes will slide right over them and nothing will be achieved.”

Jeg vil vove den påstand, at Carver mener, at læseren ikke er kunstnerisk i stand til at læse fiktion,

hvor sproget er for ”langt væk” fra tonen i dagligdagen. Hans lakoniske, hverdagslige sprog er der-

for en konsekvens af, at han ønsker, at læseren skal kunne ”følge med” og ligeledes forstå teksten.

Denne bevidste sprogføring fra Carvers side viser ligeledes, at læserens rolle er vigtig for ham – han

vil ”tabe” læseren, hvis han gør brug af et sprog, læseren ikke kan relatere til, hvilket gør, at han

benytter sig af et lakonisk og hverdagsligt sprog. En anden ting, som Carver fremhæver, er, at den

form for skrivekunst, han finder mest interessant er, når man skriver om banale ting og objekter på

med et hverdagsligt sprog, men samtidig formår at give objekterne en overraskende effekt. Det

samme gælder i hans dialoger, hvor han siger, at det er ”possible to write a line of seemingly inno-

cuous dialogue and have it send a chill along the reader’s spine”

– noget så hverdagsagtigt som

Nesset(1995), s. 36

Bethea(2001), s. 63

Carver(1985, Fires), s. 23

Lainsbury(2004), s. 12-13

Carver(1985, Fires), s. 23-24 – min markering

Carver(1985, Fires), s. 25

Carver(1985, Fires), s. 24

X, 3.b, Sankt Annæ Gymnasium

SRP, 20. december 2010

Side 18 af 24

en samtale over spisebordet kan løbe læseren koldt ned ad ryggen. For Carver er brugen af et dag-

ligdagssprog ikke til hindring for følelsesmæssige reaktioner hos hverken personerne eller læse-

ren.

Det er til slut værd at nævne, at Carver skriver, han har en forkærlighed for en følelse af trus-

sel i sine noveller – der skal være en form for spænding eller fornemmelse af, at noget skal til at

ske. Denne suspense-effekt kan komme gennem de konkrete ord, men også gennem de ting, der er

gemt under overfladen – spændingen kan ligge i underteksten.

b. Helles skrivestil – med udgangspunkt i Noter og tv-udsendelsen Autograf

Helle Helle skrev Noter til tidsskriftet Dansk noter, hvor hun i 16 punkter tager udgangspunkt i,

hvordan hun skriver. Hun tager først og fremmest fat på, hvorfor hendes fortællere ikke reflekterer;

Helle føler sig som et kamera, som udelukkende kan beskrive det synlige og hørbare, og i sine tek-

ster lader hun fortælleren være kameraet:

”[…] det er hendes øjne, der ser det er hende, der sanser alt muligt i rummet. Hun gør det uden at tillægge si-

ne sansninger og registreringer værdi”.

I og med Helle skriver i nutid, pointerer hun, at hun ikke mener, nutiden egner sig til refleksioner,

idet ”fortælleren er midt i alting, hvirvles rundt i begivenheder, opsluges af dem, reagerer umiddel-

bart, tænker sig ikke om”

. Dette medfører, at refleksionen først kommer efter tekstens ophør. En

sidste ting, som er væsentlig at nævne i forbindelse med Noter er, at Helle forklarer sine teksters

handling med, at hun ikke vil skrive om mordet, sammenbruget eller tragedien, men hun vil i stedet

beskrive alt det, der skete før og sker efter. Hun forklarer det med den traditionelle gyserscene, hvor

en mand er på vej hen til brusekabinen med en kniv i hånden: ”Det er ikke forløsningen, kniven, der

dolkes ind i kvinden. Det er angsten for døden, for sammenbruddet, for at miste kontrollen”

– det

er det genkendelige, der er interessant for Helle, og ikke begivenheden, hvor alt bryder sammen.

Den 14. marts 2009 interviewede Clement Kjersgaard Helle Helle i programserien Autograf på

DR2, hvorfra jeg vælger at fokusere på udtalelserne om hendes skrivestil. Helle arbejdede på radio-

programmet P4, før hun blev forfatter, hvorfra hun mener, en del af hendes minimalistiske skrivestil

stammer fra. I radioprogrammet skulle historierne fortælles klart og tydeligt, for lytternes tid skulle

ikke spildes: ”[…] jeg vil ikke belemre læserne med noget, som der ikke er en grund til, skal være

der”

, udtaler hun. Dette hænger i høj grad sammen med, at hun tager afstand til symbolikken, som

nogle finder i hendes noveller. Hun fortæller, at hun direkte sletter ting, der kan tolkes som værende

et symbol. Alligevel afviser hun ikke, at der ligger noget under teksten, idet mange af hendes sæt-

Lainsbury(2004), s. 12

Carver(1985, Fires), s. 26

Helle(1999, Noter), pkt. 5

Helle(1999, Noter), pkt. 6

Helle(1999, Noter), pkt. 11

Autograf(02.37) – jeg henviser til tidspunktet i udsendelsen, hvor citatet stammer fra

X, 3.b, Sankt Annæ Gymnasium

SRP, 20. december 2010

Side 19 af 24

ninger, ”som ingenting betyder, og alligevel kan betyde alt muligt, eller som bare står og blinker på

en helt grotesk måde”

, indeholder en undertekst, som læseren selv skal ”finde”. For Helle er der

altid et ”fordi”, når der er et ”hvorfor”, men svaret på ”fordi’et” ligger i høj grad hos læseren selv.

c. Formår Carver og Helle at leve op til ambitionerne?

Formår Carver og Helle at leve op til ambitionerne, eller er der rent og skær tale om ambitioner,

som ikke realiseres? Ét af Carvers og Helles ambitioner er, at der i teksten ikke gøres brug af sym-

bolik. Alligevel har min analyse vist, at man ofte kan tolke elementerne symbolsk – minimalisterne

siger, at et objekt blot er, hvad det er og skal derfor ikke være noget andet, men for læseren virker

det ikke så ligetil. ”[…] minimalismen går tabt i samme øjeblik, den omfavnes af en læsning, der

insisterer på at anskue tingene symbolske”

skriver Marie Lund i sin artikel ”En lille fjer…”. Jeg

vil mene, at man til dels kan give Lund ret i, at essensen af minimalismen går tabt, når man som

læser tillægger objekter en symbolik, som de ikke er tiltænkt. Et oplagt eksempel er i novellen Sylt-

ning. Hvis man skal tro Helle, når hun både i Autograf og i Noter siger, at hun på ingen måde benyt-

ter sig af symbolik, virker det mærkeligt, at læseren uden problemer kan tolke græskaret, som væ-

rende et symbol på barndommen. Jeg argumenterede i analysen for, hvorfor man kan retfærdiggøre,

at man fortolker græskaret som et symbol på barndommen, men spørgsmålet er, om jeg gennem

min symboltolkning ”ødelægger” essensen af historien? For mig at se er problemet for minimalis-

men og ambitionen omkring, at symbolske betydninger ikke er til stede er, at traditionen omkring,

at man læser sig frem til noget andet, en dybere forklaring, ødelægges af minimalismens koncept.

Idet læseren ikke hjælpes på vej af fortælleren til, hvordan man skal tolke og forstå novellen, vil jeg

påstå, at det er naturligt for læseren at analysere på symbolerne for at finde frem til en dybere me-

ning i teksten – det er det, man er ”vant til”. Man kan derfor spørge sig selv, om det er Helle og

Carver, der ikke formår at holde sig væk fra symbolske betydninger, eller om det rent og skær er

læseren, der tillægger elementerne symbolsk betydning. ”Jeg kan lide en gryde med sovs og en avis,

der skal dække den i skraldespanden. […] Og det bliver måske for personen, der har smidt den gry-

de i skraldespanden, symbolsk”

, udtaler Helle i Autograf, hvilket muligvis fortæller, hvorfor man-

ge finder symboler teksterne. En ambition for både Carver og Helle er at læseren skal være på ni-

veau med fortælleren – hvis fortælleren tolker nogle elementer symbolsk, vil læseren automatik

tolke samme elementer symbolske, da læser og fortæller forstår fortællingen ”ens”. Det er groft sat

op, men jeg vil mene, at det i princippet ikke er Carver og Helle, der ikke formår at holde deres tek-

ster ”symbolfri”, men det er gennem deres læserrelation og hverdagsæstetik, at de ”bryder” med

Autograf(09.18)

Standart 2(1998), s. 15

Autograf(14.25)

X, 3.b, Sankt Annæ Gymnasium

SRP, 20. december 2010

Side 20 af 24

deres princip om en ”symbolfri” tekst. Et eksempel hos Carver er for mig at se den regning, som

Doreen giver Earl til sidst i novellen They’re Not Your Husband – kan det tolkes som et ”sidste far-

vel” fra Doreens side? Hvis man kigger på erkendelsespotentialet i novellen, bliver dette markant

anderledes, hvis Doreen ikke går fra Earl, hvilket muligvis er et problem. Alligevel vil jeg mene, at

minimalismens stærke side er, at der netop ikke umiddelbart er ét entydigt svar på, hvad novellen

skal sige, og spørgsmålet er, om man blot får det ud af det, som man selv ønsker. Jeg vil mene, at

den ikke-reflekterende fortæller også kan ses som en ambition for minimalisterne – muligvis ikke

en ambition, de selv har omtalt, men både Carver og Helle benytter sig af den ureflekterende fortæl-

ler. Alligevel viser det sig, at dette princip brydes; et eksempel er i Syltning, hvor fortælleren siger:

”Jeg har sikkert set indædt ud, som jeg kom gående der”

. Det er ikke en tydelig refleksion, som

man ser det i andet litteratur, men i dette eksempel reflekterer fortælleren mere ”end normalt” hos

Carver og Helle. ”Den aktive læser” og en tydelig læserrelation er en ambition hos begge forfattere.

De påpeger, at deres lakoniske og hverdagsagtige sprog er en konsekvens af, at de ønsker at ramme

læseren – der må ikke opstå en kløft mellem læser og tekst. Jeg vil ikke mene, der kan herske tvivl

om, hvorvidt de bevarer et lakonisk og hverdagsligt sprog og følger ambitionen herom, men kan

man forestille sig, at et for hverdagsagtigt sprog frastøder læseren? Jeg omtalte mændenes samtale i

kaffebaren fra They’re Not Your Husband i min analyse, hvor jeg konstaterede, at læseren meget

muligt kan blive forarget over, hvor realistisk dialogen er. Ordene hentes fra et genkendeligt hver-

dagsligt vokabular, hvilket gør, at læseren formår at se detaljerne frem for at skulle koncentrere sig

om, hvad der siges, men jeg vil alligevel problematisere, at læseren rent faktisk kan blive frastødt.

Jeg mener, man kan tale for, at læseren rammes for meget, når sproget bliver så hverdagsligt, at

læseren var gået sin vej – hvis man vel og mærke havde siddet ved siden af de to mænd i baren.

Spørgsmålet er altså, om det realistiske sprog kan frastøde læseren, og derfor modarbejde ambitio-

nen omkring en klar læserrelation.

iv. Delkonklusion: Minimalismens ambitioner

Minimalismens ambitioner er forskellig fra forfatter til forfatter, men jeg har i ovenstående behand-

let på de ambitioner, som Carver og Helle har tilfælles. Overordnet formår Carver og Helle at over-

holde deres eget ”regelsæt”, eksempelvis i forbindelse med et kortfattet, reduceret sprog, men på

nogle områder mener jeg, at ambitionerne ”modarbejder” hinanden. De oplagte symbolske læsnin-

ger af novellerne ser jeg som en konsekvens af, at de minimalistiske forfattere har en ambition om

en klar relation mellem fortælleren og læseren. På trods af den tætte relation mellem tekst og læser

kan man diskutere, om det hverdagslige vokabular kan blive for hverdagsligt, så læseren frastødes

Helle(2000), s. 50

X, 3.b, Sankt Annæ Gymnasium

SRP, 20. december 2010

Side 21 af 24

og derfor trækker sig væk fra teksten. De overholder ”regelsættet”, men på nogle områder bryder de

med koncepterne – muligvis fordi ambitionerne ”hæmmer” hinanden.

V. Litteraturen efter den minimalistiske bølge – tendenser i 00’erne

Minimalismen prægede 90’ernes litteratur i Danmark, men jeg har en tese om, at elementer af mi-

nimalismen stadig var at finde i litteraturen i 00’erne. I begyndelsen af 00’erne var der en kritik af

litteraturen, og man mente ikke, den havde noget på hjerte. Set i lyset af at den minimalistiske litte-

ratur før 00’erne ikke havde en ekspliciteret, betydningsfuld begivenhed, kan man muligvis forstå

kritikken; havde minimalisterne noget på hjerte, eller skrev de bare for at skrive?

. Jeg har for at af-

eller bekræfte min tese valgt at se på to romaner og en novellesamling fra 00’erne: Nordkraft (Jakob

Ejersbo, 2002), Bavian (Naja Marie Aidt, 2006) og En plads i historien (Katrine Marie Guldager,

2008). Jeg vil først og fremmest tage et kig på Ejersbos Nordkraft, idet den tidsmæssigt ligger nær-

mest den minimalistiske bølge. Nordkraft omhandler ”det barske liv” i Aalborg i starten af 90’erne.

På flere måder minder Nordkraft om den minimalistiske litteratur, men jeg vil særligt påpege to

aspekter: synsvinklen og erkendelsespotentialet. Romanen er tredelt, hvori første og anden halvdel

er skrevet med en jeg-fortæller, og sidste halvdel er en tredjepersonsfortæller. Karakteristisk for alle

tre dele er, at der er tale om en objektiv synsvinkel, der udelukkende beskriver personernes gøren,

og hvordan de er uden at kommentere, (for)dømme eller på anden måde tage stilling. Et eksempel

her på kan ses, når teksten siger: ”Finder en cigaret frem, mens jeg vakler videre. […] Snottet løber

ned fra min næse og gør cigaretten våd.”

. Idet Ejersbo ikke dømmer karaktererne, får læseren

mulighed for at tage stilling til, hvad man selv synes, og dette medfører, at læseren kan trække en

lære ud af det skildrede – heri finder jeg et erkendelsespotentiale. Aidts novellesamling Bavian om-

handler hverdagsmennesker og –situationer, men de får alle en grotesk drejning. Det interessante

ved Aidt er, at hun i 90’erne var præget af minimalismen, men at hun i Bavian viser, at ”tiderne er

skiftet”. Alligevel har hun ikke lagt minimalismen helt fra sig, hvilket blandt andet kan ses i hendes

sprogbrug. I den litterære minimalisme så man ofte et opremsende replikskifte (”han sagde […], så

sagde hun”), hvilket også ses hos Aidt. Et eksempel i novellen Søndag er, når replikskiftet lyder:

””Sikke en dag!” sagde han og puffede hende til side […] ”Og her går vi,” sagde hun. ”Ja,” sagde

han, ”her går vi.””

Samtidig omhandler størstedelen af novellerne en kommunikation, der går

skævt – et typisk minimalistisk tema. Guldagers roman En plads i historien beskriver menneskets

forhold til omverdenen. Det væsentlige i forhold til minimalismen er, at læseren ikke opnår noget

tilhørsforhold til personerne, idet de skildres som ”skabeloner”. Derudover er der ingen ”overflødi-

Synsvinkler 42(2010), s. 9-10

Ejersbo(2002), s. 13

Aidt(2006), s. 28

X, 3.b, Sankt Annæ Gymnasium

SRP, 20. december 2010

Side 22 af 24

ge” ord, og sproget er præcist og lakonisk – fuldstændig som i minimalismen. Et eksempel er, når

teksten siger: ”Den sidste dag, før han blev indlagt på hospitalet, sad Peter Fischer ved kakkelbor-

det i køkkenet og læste avis. Hans morgenkåbe var ved at gå op, men han bemærkede det ikke”

Der er ingen ”overflødige” ord, adjektiver eller andet, der ”fylder” – sproget er yderst kortfattet.

v. Delkonklusion: Litteraturen efter den minimalistiske bølge

Sammenfattende kan man sige, at litteraturen efter den minimalistiske bølge i 90’erne indeholder

spor fra den minimalistiske skrivestil. Ejersbo, Aidt og Guldager har alle minimalistiske elementer i

deres tekster, men en helstøbt minimalisme er der ikke tale om. De adskiller sig i høj grad ved at

have reflekterende fortællere, og handlingen er ofte flyttet fra provinsen, som i minimalismen, og til

storbyen. Symptomatisk for teksterne er, at forfatterne ikke dømmer eller kritiserer, men der obser-

veres udelukkende, som i den minimalistiske litteratur. Jeg mener derfor, jeg kan bekræfte min tese;

minimalismen havde i 00’erne stadig indflydelse på litteraturen, dog mindre ”skarpt” og helstøbt.

VI. Konklusion

Den litterære minimalisme udsprang fra 60’ernes kunstnermiljø i USA og blev også her udbredt

som litterær retning 80’erne, mens den minimalistiske bølge ramte Danmark i 90’erne. Karakteri-

stisk for den litterære minimalisme er, at der er reduceret på både mikro- og makroplanet i teksten.

Forløbsstrukturen er præget af en uformidlet begyndelse og en uforløst slutning, hvorfor læseren

ikke får præsenteret konteksten for fortællingen. De minimalistiske forfattere gør brug af en ikke-

hierarkisk opbygning; der konstateres og beskrives, men der tages ikke stilling eller kommenteres

på aspekterne i fortællingen. Derudover er der i minimalismen tale om en hverdagsæstetik, som

tilstræber, at læseren er aktiv i betydningsdannelsen af litteraturens undertekst, hvilket kan resultere

i, at hverdagen indeholder erkendelse – et erkendelsespotentiale. Den amerikanske forfatter Ray-

mond Carver og den danske forfatter Helle Helle skriver begge minimalistisk litteratur. Carvers

minimalistiske litteratur er kendetegnet ved en tematik, der omhandler en fejlslagen kommunikation

mellem mennesker, og novellerne er skrevet med en realistisk, hverdagslig og lakonisk sprogføring.

Helles noveller ligner på mange måder Carvers, men adskiller sig tydeligt ved fortælleren. Helle gør

brug af en atypisk jeg-fortæller, der ikke reflekterer, hvilket medfører, at fortælleren bliver én af

tekstens mange lakuner. Helles tekster har et tema, der henvender sig til læseren i form af erkendel-

sespotentialet og en problemstilling i forhold til de traditionelle tekstanalyser. Symptomatisk for

Carver og Helle er, at deres noveller er spækket med lakuner, som resulterer i en relation mellem

læser og tekst. Minimalismens ambitioner er både indenfor form og indhold. Carver og Helle over-

Guldager(2008), s. 109

X, 3.b, Sankt Annæ Gymnasium

SRP, 20. december 2010

Side 23 af 24

holder deres ”regelsæt”, men minimalismens ambitioner modarbejder hinanden; læseren og fortæl-

leren forstår fortællingen ”ens”, så når fortælleren tolker elementerne symbolsk, gør læseren det

samme. Samtidig formår Helle og Carver at bevare en læserrelation, men det realistiske sprog for-

arger til tider læseren, hvorfor relationen undermineres. Carver og Helle overholder minimalismens

ambitioner, men ambitionerne bliver tæt på uopnåelige, idet de hæmmer hinanden. Litteraturen efter

den minimalistiske bølge i 90’erne var præget af en kritik af litteraturen, som blev ”beskyldt” for

ikke at have noget på hjerte. Alligevel er det tydeligt, at litteraturen i 00’erne var præget af minima-

listiske elementer; den lakoniske, hverdagslige sprogføring, den objektive beskrivelse af karakterer-

ne og erkendelsespotentialet er eksempelvis elementer, som gik igen i litteraturen. Den litterære

minimalisme har et kortfattet ydre, men under overfladen gemmer der sig en stor oplevelse for læse-

ren. Spørgsmålet er, om den minimalistiske formel derfor er så paradoksal, som man umiddelbart

forestiller sig, for når læseren forstår, hvad der ligger gemt under overfladen bliver et ”mindre” rent

faktisk til ”mere” – ”Less is more”.

X, 3.b, Sankt Annæ Gymnasium

SRP, 20. december 2010

Side 24 af 24

VII. Litteraturliste

a. Primær litteratur

Bøger

 Carver, Raymond: The Stories of Raymond Carver. London: Picador, 1985

 Helle, Helle: Biler og dyr. København: Samleren, 2000

 Helle, Helle: Rester. København: Samleren, 2010 (udgivet i 1999)

b. Sekundær litteratur

Bøger og tidsskrifter

 Aidt, Naja Marie: Bavian. Viborg: Gyldendal, 2006

 Bethea, Arthur F.: Technique and Sensibility in the Fiction and Poetry of Raymond Carver. New

York: Routledge, 2001

 Carver, Raymond: Fires. Essays, poems, stories. London: Collins Harvill, 1985

 Durante, Robert: The Dialectic of Self and Story. New York: Routledge, 2001

 Ejersbo, Jakob: Nordkraft. Gylling: Gyldendal, 2002

 Guldager, Katrine Marie: En plads i historien. Gylling: Gyldendal, 2008

 Klujeff, Marie Lund: Novellen–struktur, historie og analyse. København: Gads Forlag, 2002

 Lainsbury, G. P.: The Carver Chronotope. New York: Routledge, 2004

 Nesset, Kirk: The Stories of Raymond Carver: a Critical Study. Ohio University Press, 1995

 Skyum-Nielsen, Erik: Dansk litteraturhistorie, Gylling: Systime A/S, 2004

 Synsvinkler: tidsskrift for nordisk litteratur og sprog: 39: Ned til realismen (2009) og 42: Ten-

denser i 00’erne (2010), Odense Universitetsforlag/Syddansk Universitets Trykkeri

 Litteraturmagasinet Standart: anmeldelser af ny litteratur, 12. årgang nummer 2, 1998, 15-21

Artikler

 Helle, Helle: “Noter” i: Dansk noter, nr. 2, 1999, 22-25

 Herzinger, Kim A.: ”Introduction: On The New Fiction” i: Mississippi Review vol. 14, No. 1/2

(Winter 1985), 7-22

 Kaspar, Ingolf: ”Minimalismens koncept” i: DARSK, særnummer af Synsvinkler, 1999, 49-74

Internetmateriale

 John Barth: ”A Few Words About Minimalism”, nytimes.com

http://www.nytimes.com/books/98/06/21/specials/barth-minimalism.html (besøgt 08.12.10)

 Ellersgaard, Ella: “Helle Helle”, e17.dk 19. juni 2009

http://www.e17.dk/inspiration/forfattere/helle-helle (besøgt 10.12.10)

 Rayson, Paul: ”Carversite: Raymond Carver Biography”, carversite.com

http://www.carversite.com/index.html (besøgt 10.12.10)

 Megaessays.com: “Hemingway’s Iceberg”. ,

http://www.megaessays.com/viewpaper/26695.html (besøgt 08.12.10)

Andet – Tv-udsendelse: DR2, sendt 14.3.2009: Debat ml. Clement Kjersgaard og Helle Helle

 Autograf: http://www.dr.dk/DR2/Autograf/Gaester/helle_helle.htm (besøgt 13.12.10)