Nattedigt af Uffe Harder og Regnmaaleren af Ole Sarvig

Guldnoter til ”Nattestemninger”

EN HJÆLPENDE HÅND ......................................... 1

NOTEPAPIRET ......................................................... 1

TRIN FOR TRIN VEJLEDNING ........................................ 1

STX 3.g

FORTOLKNINGEN ................................................ 2

OLE SARVIG: ”REGNMAALEREN” ................................ 2

UFFE HARDER: NATTEDIGT ........................................ 2

INDGANGSVINKLER ............................................ 3

ANALYSEN .......................................................... 4

GENRE ................................................................... 4

YDRE KOMPOSITION ................................................. 4

INDRE KOMPOSITION - FORLØB OG OPBYGNING ............. 5

RIM OG RYTME ........................................................ 7

FORTÆLLER OG PERSONER ......................................... 7

SKILDRINGEN AF VANDET OG STILHEDEN I DE TO DIGTE .... 8

SKILDRINGEN AF NATTEN I DE TO DIGTE ........................ 9

SPROG OG STIL ...................................................... 11

TEMA .................................................................. 13

KONKLUSION – DIGTENE I FORHOLD TIL KRIGEN ........... 13

PERSPEKTIVERING TIL MODERNISME ................ 14

MODERNITET OG MODERNISME ............................... 14

MODERNISMENS BETYDNING FOR LITTERATUREN ......... 14

MODERNISTISKE TRÆK I DE TO DIGTE ......................... 15

Tip: For at springe til et afsnit i guldnotatet, klik da på overskriften

i indholdsfortegnelsen

En hjælpende hånd

Når du bruger vores noter, er det ikke sikkert, at du finder lige præcis det,

du søger. Det kan være, at vi har lagt vægt på helt andre ting, end du har,

eller at vi har tillagt noget stor værdi, som du har forkastet som ligegyl-

digt. Lige præcis det, at vi har fokuseret på andre ting end dig kan dog

være informationer, som kan være lige så nyttige, som dem du startede

ud med at lede efter, så lad være med straks at forkaste dem eller værre:

straks at forkaste dine egne noter! Overvej i stedet hvorfor vi har et andet

syn på den givne tekst end dig. Det kan nemlig hjælpe dig til at uddybe din

analyse, så den bliver bedre og mere sammenhængende.

Vores fortolkninger vil i de fleste tilfælde være efterfulgt af citater, der

understøtter dem. (Denne teknik skal du for øvrigt også bruge citaterne i

din endelige opgave). Du kan på den måde hele tiden orientere dig i, hvad

vi mener og tage stilling til, om du er enig.

Notepapiret

Notepapiret er altså en indsamling af alle de situationer, elementer, cita-

ter og temaer vi finder, det kunne være relevant at komme ind på i en

analyse og fortolkning af teksten/teksterne. Du kan umuligt fylde alle no-

taterne og citaterne ned i din opgave, og dette er heller ikke meningen.

Du skal derimod bruge noterne og citaterne som en hjælp til at komme i

gang med din egen opgave og til at pege dig i retningen af netop din ana-

lyse og fortolkning.

NB: Husk, at du til eksamen selv skal være i stand til at lave analysen og

fortolkningen uden hjælp fra vores notepapir. En god idé er derfor selv at

prøve at lave analysen af teksten/teksterne, inden du anvender noterne

herunder. På den måde kan du også finde ud af, hvad du finder svært og

arbejde ekstra grundigt med dette.

Trin for trin vejledning

Til at guide dig igennem teksten har vi lavet en trin for trin vejledning, der

viser dig, hvordan du selv får taget hul på analysen og fortolkningen. Vil

du selv prøve først, inden du kigger på vores noter, hent da vejledningen

til litterær artikel her og analysemodel til digte her.

fortolkningen

Selvom du ikke vælger at inddrage det i din litterære artikel, er det vigtigt

at have baggrundsviden om forfatterne af de tekster, du læser.

Ole Sarvig: ”Regnmaaleren”

Liv og litteratur

 Ole Sarvig levede fra Digtsamlingen Grønne digte, som

digtet ”Regnmaaleren” er fra, er Sarvigs debutsamling fra 1943.

 Ole Sarvig var en af de ledende figurer i det litterære tidskrift

Heretica, der udtrykker krisebevidstheden hos den unge generati-

on. For Heretica-digterne var skepsissen over for samtidens ideo-

loger et fælles udgangspunkt. For dem befandt hele civilisationen

sig i en krise efter krigen.

 Hans udgangspunkt er oplevelsen af krigen som et kulminations-

punkt i den europæiske civilisations krise.

Tiden

 På den tid, da digtsamlingen udkom, var Danmark besat.

 I 1943 strejkede danskerne imod den tyske besættelsesmagt, der

herefter erklærede undtagelsestilstand i landet.

Uffe Harder: Nattedigt

Liv og litteratur

 Uffe Harder levede fra og oplevede selv krigen. Mange

af hans digte handler om den situation, mennesket står i, efter at

have været vidne til en verdenskrig, hvor menneskeheden næsten

udslettede sig selv (med atombomberne over Hiroshima og Naga-

saki).

 Harder er modernist og fortolker sig selv bl.a. gennem malerne i

den moderne tradition. Han er beslægtet med impressionister,

surrealister, Cobra-gruppen og malere som Asger Jorn og Carl

Henning.

Tiden

 Digtet ”Nattedigt” er skrevet i 1954, godt ni år efter Anden Ver-

denskrigs afslutning.

 Dette er en tid, hvor folk stadigvæk er oprørte over den grusom-

hed og ondskab, krigen bragte med sig. Tiden er præget af tanker

om, at man må tage sine valg og beslutninger op til overvejelse ef-

ter at have set krigen blive en realitet

Indgangsvinkler

Det kan være svært at finde en rød tråd, der kan binde hele din opgave

sammen, men det er vigtigt, at du fra start vælger et fokus, der kan bære

opgaven hele vejen og gøre den sammenhængende. Nogle indgangsvink-

ler kunne være:

Tomhedsfølelse

Du kan vælge at lade tomhedsfølelse være det dominerende i din opgave.

Vælger du dette perspektiv, bør du overveje:

 Hvilke ting kan bringe tomhedsfølelse?

 Hvordan kommer man videre efter at have oplevet et radikalt

nulpunkt som krigen kan ses som eksempel på?

 Kan én begivenhed være nok til at ændre hele ens livssyn?

Forslag til indledning: Alle mennesker kan blive ramt af en tomhedsfølelse

og få svært ved at se meningen med tilværelsen. Der kan dog også ske

Mortensen, Klaus P. (red.) Litteraturens stemmer (2009) System og Red. Fibiger

og Lütken Litteraturens Veje (2009, 2. udg.) System

store begivenheder, der kan ryste et helt land og indgyde en hel befolk-

ningsgruppe med en følelse af tomhed og desillusion. Et eksempel på dette

ses i ”Nattedigt” af Uffe Harder, der i modsætning til Ole Sarvigs digt

”Regnmaaleren” viser…

Krig

Du kan lade krig være hovedfokus for din opgave. Vælger du dette, bør du

overveje følgende:

 Der er hele tiden krig et eller andet sted i verden, men hvordan

skal man som enkeltperson forholde sig til det?

 Sidder krigsbevidstheden efter Verdenskrigene stadig i os i dag?

 Kan efterkrigstid ses som en ny begyndelse?

 Hvilken indflydelse kan krigsudbrud få for vores tænkning?

Forslag til indledning: For mennesker i flere lande er krig en daglig reali-

tet. Vi ser det på tv, læser om det i aviserne og hører om det i radioen,

men alligevel kan det synes meget fjernt fra os. Digtene ”Nattedigt” og

”Regnmaaler” handler blandt andet om, hvilke tanker, krig kan sætte i

gang…

Natten

Du kan vælge at lade natten være den røde tråd igennem din litterære

artikel. Hvis du vælger det, bør du tænke over:

 Hvilke negative ting forbinder vi med natten? Mørke, uhygge,

spøgelser, afslutning osv.?

 Hvilke positive ting forbinder vi med natten? Drømmeverdener,

fred, hvile, afslapning osv.?

 Kender du til forskellige skildringer af natten, i så fald hvilke, og

hvordan adskiller de sig?

Forslag til indledning: Mørke, uhygge, angst, død… Vi forbinder natten

med mange negative ting, men den kan også betyde en ny mulighed for at

starte forfra, fordi der efter natten kommer en ny dag. Digtene ”Natte-

digt” og ”Regnmaaler” viser to forskellige måder at skildre natten på…

Analysen

I opgaveforlæget bliver du bedt om at lave en sammenlignende analyse og

fortolkning af de to digte ”Regnmaaleren” og ”Nattedigt”. For at lette

denne sammenligning har vi analyseret de to digte sideløbende og i løbet

af analysen draget paralleller mellem dem.

Genre

Lyrisk digt

Begge digte er lyriske digte, hvilket viser sig gennem flere forskellige ting

ved digtene.

Ole Sarvig: ”Regnmaaleren”

Ole Sarvigs digt ”Regnmaaleren” er et lyrisk digt. Det indeholder stem-

ningsbeskrivelser, sanseindtryk og tanker, men ikke nogen egentlig histo-

rie eller handlingsforløb. Det bærer præg af en personlig karakter med

jegfortælleren, der fortæller om sine oplevelser og sansninger.

Uffe Harder: ”Nattedigt”

Uffe Harders ”Nattedigt” er ligesom Ole Sarvigs ”Regnmaaleren” et lyrisk

digt. Det indeholder mange tingsbeskrivelser, men ikke noget handlings-

forløb eller en decideret historie. Fokus er på tanker, holdninger og stem-

ninger. Der er dog nogle episke elementer i digtet som fx sætningen:

”I nattens lukkede telt summer bilerne/ forbi som løsrevne verdener

med lygternes øjne/ søgende frem for sig, mørkets vand lukker sig

bag/ dem, lukker sig over husene*...+” (ll.3-6).

Ydre Komposition

Noget af det, der er mest iøjenfaldende ved et digt er dets ydre komposi-

tion. Kompositionen er altid værd at lægge mærke til, fordi den også har

betydning for sprog og indhold.

Ydre komposition i de enkelte digte

Antallet og opstillingen af vers og strofer siger ikke kun noget om digtets

udseende, men fortæller også noget om dets indhold.

Strofer og vers i de enkelte digte

 Ole Sarvigs ”Regnmaaleren” indeholder 5 strofer med henholds-

vis 7, 4, 1, 2 og 6 vers.

 Uffe Harders ”Nattedigt” består af én lang strofe med 13 vers.

Grafisk præg i de enkelte digte

 Ole Sarvigs ”Regnmaaleren” er opstillet med ulige antal vers og

strofer, og derfor ligner det ikke et konventionelt digt. Det ligner

næsten regn, der siver ned over siden og langsomt stilner mere og

mere af.

 Uffe Harders ”Nattedigt” er sat op som én stor kasse og ligner

derfor i sin ydre komposition slet ikke et digt. Det bryder klart

med den traditionelle opstilling for lyriske digte.

Indre komposition - forløb og opbygning

Den indre komposition kan enten modstride eller underbygge den ydre

komposition, og det er derfor vigtigt at se den indre komposition i sam-

menhæng med den ydre.

Indre komposition Ole Sarvigs ”Regnmaaleren”

Jeget bliver mere og mere fremtrædende i digtet ”Regnmaaler”, hvilket

ses gennem den indre komposition.

Jeget træder frem i digtet

Der sker en udvikling i digtet i løbet af de fem strofer.

1. strofe: Naturen konstateres + sanses

2. strofe: Der perspektiveres ud til verdenen

3. og 4. strofe: Konstatering af naturen + sansning af den

5. strofe: Jeget handler

Dvs. udviklingen går fra en konstatering af naturen, hvor jeget ikke er

direkte til stede til, at jeget til sidst direkte handler og træder klart frem.

Zoom-teknik

Digtet følger en bevægelse, hvor der zoomes ud og ind.

 Digtet zoomer ud til et større perspektiv fra:

1. strofe: Regnmåleren  regnen  poplerne i haven

2. strofe: fra haven  verdenen

 Digtet zoomer ind fra et stort perspektiv til et lille

3. og 4. strofe: fra verdenen  til haven

5. strofe: fra haven  jeget.

Den komposition, digtet følger, er som en dobbelt tragtbevægelse, der

først bredder sig helt ud for derefter at snævre sig helt ind igen. Det går

fra den lille have til den store verden tilbage til haven og ned til det mind-

ste individ.

Ydre og indre komposition

Digtet er stillet op, så det næsten ligner regn, der siver vandret på siden.

Man kan tolke den indre og den ydre komposition sammen på den måde,

at da jeget kommer frem og bliver det centrale, stilner regnen af (verselin-

jerne bliver kortere), jeget er fyldt op og tør derfor begive sig ud i natten.

Indre komposition i ”Nattedigt”

”Nattedigt” er komponeret som et kinesisk æskesystem, hvor læseren

dykker dybere og dybere ned i det menneskelige.

Ingen egentlig handling i digtet

Man kan næsten sige, at digtet ”Nattedigt” lader som om, der sker en

handlingsudvikling. Egentlig er der ikke nogen episk fremadskridende

handling i digtet, men blot nogle udklip af hændelser og konstateringer,

der skildres. Dermed sker der ikke en udvikling på et handlingsmæssigt

plan, men der er refereret en række episoder.

Æskesystem

Der er en forskellige niveauer i digtet, der nærmer sig mere og mere en

indsnævring. Udviklingen er:

1. Natten er et lukket telt

2. Herunder er regnen

3. Regnen omslutter bilerne

4. Regnen omslutter også husene

5. husene indeholder sarkofager

6. Sarkofagerne indeholder æske-kroppe

7. Inden i kroppene er der eksplosioner

Dermed zoomes der langsomt ind på individernes indre.

Ydre og indre komposition

Den ydre komposition er på sin vis meget stram. Den består kun af én

strofe. Den indre komposition er modsvarende opsplittet på flere måder:

 Brudstykke: Det ser ud som om, stykket er et udklip af noget an-

det, fordi det starter med lille begyndelsesbogstav ”lygternes” (p.

8, l.1).

 Opremsninger: I digtet er der opremsninger som efter sædvanlige

konventioner ville være blevet delt op med et linjeskift eller være

lavet til en længere sætning: ”lygternes store gule blomster er

sprunget ud, stille brænder de, måske syngende enkelt, vedhol-

dende tone.” (p. 8, ll. 1-3).

 Komma i stedet for punktum: I stedet for punktum er der brugt

komma, så sætningerne bliver unaturligt lange. Digtet består kun

af tre sætninger, fra l. 1-3, fra 3-10 og fra 10-13. Derfor kommer

forskellige handlingsfragmenter til stå sammenstillet, selvom de

tematisk set ikke hører sammen.

Rim og rytme

Rim og rytme i ”Regnmaaleren”

Der er ikke benyttet rim i digtet, men det har en rytme, der understøttes

af dets form, hvor versene bliver opbrudt og står lidt alene for at forstær-

ke deres mening og give læseren tid til selv at sanse med.

Rim og rytme i ”Nattedigt”

Digtet benytter ikke rim, og rytmen kan være svær at finde. Dette under-

støtter digtets grundstemning af usikkerhed, utryghed og frygt. Dog er der

nogle gentagelser, der er med til at bære en rytme frem: ”*...+lukker sig

bag dem, lukker sig over husene, lukker sig over træerne[...] (p. 8, ll. 5-6)

(egen understregning).

Fortæller og personer

Fortæller og personer i Ole Sarvigs ”Regnmaaleren”

Jegets betydning

Digtets jegfortæller kommer først direkte ind i digtet i et af de sidste vers i

den allersidste strofe. Dette betyder, at det først er til sidst, jeget deltager

aktivt. Det er som om, digtet er en lang optrapning til, at jeget endelig

kommer ind og tør handle og udtrykke sig eksplicit.

Fortæller og personer i Uffe Harders ”Nattedigt”

En alvidende fortæller?

Fortælleren i ”Nattedigt” er tilsyneladende alvidende. Der er ikke noget

jeg i digtet, der udtrykker sig, og fortælleren kan se helt ind i menneske-

nes indre:

”I byernes sarkofager ligger folk, stille som jorden, men med syner,

der hæger deres indre med ustandselige eksplosioner” (p. 8, ll. 10-

13).

Dog må fortælleren også gætte sig frem, når der konstateres, at der må-

ske er enkelte toner tilbage:

”måske syngende en enkelt, vedholdende tone” (p. 8, ll. 2-3). (egen

kursivering).

Fortælleren kan ikke med sikkerhed sige, at der er toner tilbage. Dermed

har fortælleren ikke en fuldstændig autoritativ position, men må gætte sig

til nogen af de ting, der sker. Derfor er fortælleren ikke fuldkommen alvi-

dende.

Fraværet af jeget

I den traditionelle lyrik er der et jeg, der taler til et du. I dette digt er der

hverken et jeg eller et du, og det gør, at det afviger radikalt fra konventio-

nerne. Det interessante er ikke én persons følelser, tanker eller sansnin-

ger, men en fælles følelse og oplevelse, og derfor er der fokus på menne-

skene som helhed og ikke som enkeltstående individ.

Skildringen af vandet og stilheden i de to digte

I opgaveforlægget bliver du bedt om at fokusere på, hvordan natten ople-

ves i de to digte. Derfor bør dette være en central del af din analyse. To af

de centrale elementer i natteskildringen i begge digte er skildringen af

vandet og stilheden.

Vandet i de to digte

Vandet er til stede i begge digte, men spiller to forskellige roller

Vandet i ”Nattedigt” er mørkt og lukket

I ”Nattedigt” er vandet mørkt og lukker sig omkring alting. Vandet er der-

med med til at gøre stemningen trykkende og dyster:

”mørkets vand lukker sig bag/ dem” (P. 8, l. 5-6).

Vandet i ”Regnmaaleren” er blødt og verdensvendt

Vandet i ”Regnmaaleren” beskrives som blødt regn, der sætter hele ver-

denen i forbindelse. Dermed er det skildret langt mere positivt end i ”Nat-

tedigt”:

 Regnen forbindes med noget behageligt: ”juninattens bløde

regn” (p. 7, l. 3)

 Regnen skaber forbindelse i hele verdenen: ”Regnen gir genlyd i

verden” (p. 7, l. 9)

 Regnen forbindes med jeget, og det er et positivt tegn, når

regnmåleren er fyldt op: ”Regnmaaleren/ med den flade kumme/

staar i juninattens bløde regn / paa sin søjle / og lar sig fylde af

vand” (p. 7, ll. 1-5) og ”i juniregnen/ vil jeg løbe fuld/ af vilje/ inat”

(P. 7, ll. 3-6).

Stilheden i de to digte

Stilheden går igen i de to digte, men benyttes også på forskellig vis.

Stilheden i ”Regnmaaleren”

I ”Regnmaaleren” beskrives stilheden som en mulighed og en åbning.

Regnen kan høres, fordi der er stille, og jeget løber ud i natten i stilhed:

 ”Der er tomt. Der er stille. Alle skabninger sover” (p. 7, ll. 10-11).

 ”Ganske stille/ som en flad kumme/ i juniregnen/ vil jeg løbe fuld/

af vilje/ inat” (p. 7, ll. 15-20).

Stilheden i ”Nattedigt”

I Nattedigt forbindes stilheden omvendt med noget negativt:

 Lysene brænder kun stille og svagt: ”stille/ brænder de” (p. 8, ll. 1-

 Stilheden fylder luften i stuerne: ”stilheden lægger sig/ over ga-

derne og fylder luften i stuerne” (p. 8, ll. 8-9)

 Folk ligger stille som jorden: ”I byernes sarko-/ fager ligger folk,

stille som jorden” (p. 8, ll. 10-11).

Skildringen af natten i de to digte

Natten er skildret på to radikalt forskellige måder i de to digte. Mens der i

digtet ”Regnmaaleren” er håb og tegner til en ny begyndelse, er ”Natte-

digt” fyldt med desillusion og negativ stemning.

En ny begyndelse i ”Regnmaaleren”

Natten er i ”Regnmaaler” åbningen til en ny begyndelse.

Sommeren er en ny start

”Regnmaaleren”s handling udspiller sig i en juninat. Juni er den første

sommermåned, hvilket tegner på, at det er begyndelsen på en ny, blom-

strende tid.

Haven er vågen

I digtet står, at haven denne nat er vågen. Dette står i modsætning til

skabningerne over hele verdenen, der sover, og samtidig kommer det til

at fremstå som om, det er netop denne nat til forskel fra tidligere nætter,

at haven er vågen. Dvs., der ligger en mulighed i netop denne nat:

”Alle skabninger sover// Poplerne suser.// Inat er haven vaagen/ og

fuld af vellugt” (p. 7, ll. 11-14).

Verdenen er klar til en ny begyndelse

At skabningerne sover, mens haven er vågen, kan tolkes som om, at ver-

den er klar til noget nyt, men at det er menneskene, der halter bagefter.

Jegfortælleren har imidlertid opdaget, at regnmåleren er fyldt; at verde-

nen er parat til noget nyt, og jeget vil derfor springe ud i verdenen.

Jeget har ventet, men sættes nu fri

Jeget sammenlignes med regnmålerens flade kumme:

”Ganske stille/som en flad kumme/i juniregnen/vil jeg løbe fuld/af

vilje/inat” (p. 7, ll. 15-20).

Ved denne sammenligning sætter jeget sig i forbindelse med naturen,

natten og den have, rengmåleren står i. Jeget står i verdenen og har op-

samlet vilje, indtil det er blevet fuldt nok til at turde løbe ud i natten. Je-

get skildres som én, der har stået i venteposition og nu kan se, at situatio-

nen er gunstig til at våge sig ud. På den måde skildres natten positivt og

som en ny mulighed for jeget.

Tabte forhåbninger i ”Nattedigt”

Meget lidt håb

Stemningen i ”Nattedigt” er meget mindre forhåbningsfuld end i ”Regn-

maaleren”. Det er, som titlen angiver, et digt om natten med alt, hvad den

indebærer af mørke og tristhed. Den tid, der skildres, er et ”efter”. Det er

efter, blomsterne har sprunget ud. Dvs. det handler om, hvad der er ble-

vet tilbage, efter at det positive har fundet sted. Det kan tolkes på den

måde, at forhåbningernes tid er over. Det eneste, der er tilbage er måske

en enkelt syngende tone. Det er ikke engang sikkert, men kun måske, at

denne tone er blevet vedholdende tilbage:

”lygternes store gule blomster er sprunget ud, stille brænder de, må-

ske syngende en enkelt, vedholdende tone.” (p. 8, ll. 1-3).

Natten er tillukket

I digtet ”Nattedigt” beskrives natten som noget tillukket. Som beskrevet

under punktet med ydre komposition, er digtet struktureret som et æske-

system, hvor alting er inde i hinanden. Der synes ikke at være nogen vej

ud af det, men alting er indelukket i hinanden, hvilet skaber en trykkende

og desillusioneret stemning i digtet:

 ”I nattens lukkede telt” (p. 8, l. 3)

 ”mørkets vand lukker sig bag/ dem, lukker sig over husene, lukker

sig over træ-/erne” (P. 8, ll. 5-7)

Menneskene er tillukkede

Det er ikke kun natten, der er som et tillukket rum. Også menneskene er

tillukkede:

 Bilerne er som løsrevne verdener: ”summer bilerne/ forbi som

løsrevne verdener” (p. 8, ll. 3-4)

 Kroppene er som isolerede æske: ”kroppenes forstenede/æske”

(p. 8, ll. 7-8)

 Menneskene lægger kabale, der er et ensomt spil, som man er

ene om at spille: ”stilheden lægger sig/ over gaderne og fylder

luften i stuerne, hvor kaba-/lekortenes rosenkrans er i gang.” (p.

8, ll. 8-10).

 Folk ligger i sarkofager: ”I byernes sarko-/ fager ligger folk” (p. 8, l.

10-11)

Indebrændte eksplosioner

Menneskene i digtet beskrives som om, de allerede er døde. De ligger i

sarkofager, og det eneste, der adskiller dem fra jordens stilhed er, at de-

res indre er hærget af ustandselige eksplosioner. Disse eksplosioner står i

skærende kontrast til den stille omverden, der beskrives i digtet. Derfor

virker eksplosionerne som noget indebrændt fra fortiden, der bliver ved

med at optage menneskene, men som de ikke kan få afløb for, fordi det

ikke svarer til den måde, virkeligheden er på:

”I byernes sarko-/ fager ligger folk, stille som jorden, men med/ sy-

ner, der hærger deres indre med ustandselige/eksplosioner” (p. 8,

10-13).

Uskyldighed

I digtet ”Nattedigt” sidder mennesker og lægger kabale i rosenkrans. Ro-

senkrans er et symbolsk billede på jomfruelighed og uskyld. Paradoksalt

nok sidder menneskene, der har et indre fyldt med eksplosive syner og

lægger kabale med uskyldigheden. Dette kan tolkes på den måde, at det

er fredstilstand, og folk lever en uskyldig tilværelse udadtil, men at ufreds-

tiden stadig skaber eksplosioner i deres indre. De har ikke glemt den tid,

der gik forud:

”kaba-/lekortenes rosenkrans er i gang” (p. 8, ll. 9-10).

Sammenligning af natten i ”Regnmaaleren” og ”Nattedigte”

Mens ”Regnmaaleren” handler om forhåbningerne til sommeren, handler

”Nattedigt” om, hvad der er blevet tilbage efter sommeren og blom-

stringstiden. I ”Regnmaaleren” er der forhåbninger til noget nyt. Jeget

åbner sig for at springe ud i verdenen, fordi der er en følelse af, at tiden er

inde til forandring. I ”Nattedigt” er der en hel anden stemning. Krigstiden

har gjort folk tillukkede og desillusionerede. De ser stadig krigens skræk

for sig, selvom de lever i en ellers stabil og stille omverden. Derfor er de

næsten som døde, fordi de lever indelukket i sig selv.

Sprog og stil

Sprog og stil spiller en vigtigt rolle for digtenes indhold.

Sprog og stil i Ole Sarvigs ”Regnmaaleren”

Sansemættet

Der er brugt mange sanser i digtet, både syns-, føle-, høre- og lugtesan-

sen:

 Synssansen ved fx: ”Regnmaaleren/ med den flade kumme/ staar”

(P. 7, ll. 1-3)

 Følesans: ”bløde regn” (p. 7, l. 3)

 Høresans: ”Natten kan høres videnom” (p. 7, l. 8)

 Lugtesans: ”fuld af vellugt” (P. 7, l. 14).

Hverdagsord

I digtet er brugt hverdagsord som ”Regnmaaleren” (p. 7, l. 1) og ”kumme”

(p. 7, l. 2 og 16). Det er et modernistisk træk at føre hverdagssproget ind i

lyrik. I digtet bliver hverdagstingene endda ophøjet. Regnmåleren beskri-

ves som om, den er en kunstgenstand, der står på en piedestal. Dette er

en klar ophøjning af hverdagslige genstande:

”Regnmaaleren/ med den flade kumme/ staar i juninattens bløde

regn/ paa sin søjle” (p. 7, ll. 1-4).

Hverdagssprog

Der er også brugt hverdagssprog og –tale i digtet. Dette ses i første strofe

vers 5: ”lar” i stedet for den længere og korrekte version af ordet ”lader”

og anden strofe vers 2 ”gir” i stedet for det længere ”giver”.

Gentagelser

Der er gentagelser af ord i digtet:

 ”Regn” (P. 7, l. 1, 3, 9, 17)

 ”kumme” (p. 7, l. 2 og 16)

 ”nat” (p. 7, l. 3, 8, 13, 20)

 ”popler(ne) suser” (P. 7, l. 6 og 12)

 ”stille” (p. 7, l. 10 og 15).

På den måde bliver de ting, der er knyttet til regnmåleren og natten gen-

nem en gentagelse til slut knyttet til jeget, så natten og regnen på den

måde bliver et billede på jeget.

Enjambement

Der er brugt enjambement i digtet, dvs. at der er et linjebrud, dér, hvor en

linje normalt ville have fortsat. Læseren bliver i tvivl om den betydnings-

mæssige sammenhæng, fordi sætningen syntaktisk er brudt op på en

overraskende måde:

”i juniregnen/vil jeg løbe fuld/ af vilje” (p. 7, ll. 17-19).

Dette gør, at læseren studser en ekstra gang over sætningen, giver den

mere opmærksomhed og dermed tillægger den mere betydning.

Besjæling

Digtet indeholder en række besjælinger af naturen:

 ”mens mørke popler suser/ og bevæger deres grene” (p. 7, ll. 6-7)

 ”Inat er haven vaagen” (p. 7, l. 13).

Sprog og stil i Uffe Harders ”Nattedigt”

Metaforisk rum

Der skabes et metaforisk sammenligningsrum i digtet mellem et bier og

blomster fra naturens verden og lygter og biler fra den tekniske verden.

Der står:

”lygternes store gule blomster er sprunget ud” (p. 8, l. 1).

Senere i digtet står:

”I nattens lukkede telt summer bilerne” (p. 8, l. 3)

Ordet ”bilerne” lyder meget som ”bierne”, og læseren ledes til at forveks-

le denne sproglyd, så bilerne automatisk bliver sammenlignet med bier,

uden det eksplicit står. På den måde skabes et metaforisk rum mellem

natur og teknologi.

Gentagelser

Der er gentagelser af ord i digtet:

 ”Stille” (p. 8, l. 1 og 11) ”stilheden” (p. 8, l. 8)

 ”lukker” (p. 8, l. 5 og to gange i l. 6)

Hverdagslige ord

Der er brugt hverdagslige ord i digtet som ”lygternes” (p. 8, l. 1), ”bilerne”

(p. 8, l. 3), ”gaderne” (p. 8, l. 9), ”stuerne” (P. 8, l. 9), ”kabalekortenes” (p.

8, ll. 9-10). Dette er et modernistisk træk, der fratager digtet den højstem-

te, lyriske patos, der konventionelt bruges i ældre lyriske digte.

Tema

De temaer, de to digte berører, er:

 Eksistentialisme

 Tomhed

 Håb

 Livssyn

 Krig og fred

 En ny begyndelse

 At bryde fri

 At se frem ad

 At se tilbage

 Desillusionering

 Bevidsthed og erindring

Konklusion – digtene i forhold til krigen

Begge digtere kan tolkes ind i et tidsmæssigt perspektiv i forhold til kri-

gen. De befinder sig i et krydsfelt mellem krigens gru og de uforløste for-

ventninger. Mens Uffe Harder i ”Nattedigt” beskæftiger sig mest med

erindringerne om krigens forfærdelige hændelser, fokuserer Ole Sarvig i

”Regnmaaleren” på forventningerne til fremtiden. Ole Sarvigs digt er langt

mere positivt og forhåbningsfuldt end Uffe Harders. I ”Regnmaaleren” er

der et håb om en ny begyndelse og opblomstring efter krigen, mens ”Nat-

tedigt” udpensler den stilstand, bevidstheden om krigens forfærdelighe-

der har efterladt. De viser henholdsvis positiv illusion og negativ desillusi-

on over krigens konsekvenser.

Perspektivering til modernisme

Modernitet og modernisme

Modernitet og modernisme er ikke det samme, og det er vigtigt, at du

kender til forskellen, når du går i gang med din perspektivering til moder-

nismen.

Modernitet

Modernitet er en betegnelse for de samfundsmæssige udviklinger, der

fandt sted omkring det modernes indtræden, og der er stor forskel på,

hvornår teoretikere og forskere mener, at dette fandt sted.

Modernisme

Modernisme er den kunstneriske og litterære strømning, der fandt sted i

forbindelse med modernitetens fremkomst. Modernismen i litteraturen

sættes til årene omkring efterkrigstiden.

Modernismens betydning for litteraturen

Tolkning af det moderne

Modernistisk kunst tolker på det moderne. Moderniteten er en følelse af

fremmedhed og fremmedgørelse, fordi båndende mellem menneskene

opløses og erstattes af tingsliggørelse i storbyens anonymitet, hvor ingen

har en fast identitet. Individet må finde sin egen identitet. Dette betyder

en stor frisættelse af individet, men samtidig også en hjemløshed og en

evig søgen efter identitet, sammenhæng og betydning. Dette tilværelses-

syn giver sig til udtryk i litteraturen.

Skrivestil

Den modernistiske skrivestil bærer præg af afprøvning og forsøg på at

gøre tingene på en ny og anderledes måde. Det nye er ofte provokerende

både i form og indhold. I digte sprænges den ydre, formfaste komposition,

og hverdagsord, der før var bandlyst fra digtningen, begynder at vise sig i

alle litterære genrer. Modernistisk kunst kan tit være vanskelig at forstå,

men dette hænger sammen med en generel livstolkning i tiden. Kunstner-

ne mener, at livet er svært eller umuligt at forstå, og det er netop det,

deres kunst udtrykker

Modernistiske træk i de to digte

Både ”Regnmaaleren” og ”Nattedigt” kan siges at være modernistiske,

hvilket ses gennem en række form- og indholdsmæssige træk.

Sprog

Hverdagsord

I begge digte er, som beskrevet under afsnittet med sprog, brugt hver-

dagslige ord. I Ole Sarvigs digt er der endda en ophøjning af en hverdags-

lige genstande i form af den flade kumme, der næsten beskrives som om,

den er hævet op på en piedestal:

”Regnmaaleren/ med den flade kumme/ staar i juninattens bløde

regn/ paa sin søjle” (p. 7, ll. 1-4).

Digtet leger med sproget og har en helt almindelig hverdagsting som dets

centrum. En regnmåler har absolut intet poetisk over sig, men Sarvig for-

mår at gøre den til genstand for stor fascination for jeget og læseren.

Litteraturens veje side 508-599 (Modernisme)

Skitseagtig beskrivelse

Digtet ”Regnmaaleren” benytter en meget modernistisk stil og beskriver

på en impressionistisk måde naturen. Naturen er beskrevet friskt, skitse-

agtigt og umiddelbart, nærmest som et maleri, der er ved at blive malet.

Det er konstateringer, man lige så godt kunne gøre sig, hvis man så på et

maleri:

”mens mørke popler suser og bevæger deres grene.” (ll. 6-7).

Symboler og metaforer

Symbolet og metaforen er centrale virkemidler i begge digte. Ole Sarvig

bruger i ”Regnmaaleren” naturen og regnmåleren som symbol for frihe-

den og en gunstig tilstand, jeget kan benytte. Uffe Harder spiller i ”Natte-

digte” på metafor- og symbolbrug og den måde, vi læser på. Ved at skrive

”lygternes store gule blomster” (p. 8, l. 1) kommer læseren også til at læse

”summer bilerne” (p. 8, l. 3) som en videretolkning af metaforen og derfor

som ”bierne”. På den måde leger digtet med metaforerne.

Krigserfaring

Begge digte omhandler den bevidsthedsændring, krigen har ført til. De

omhandler henholdsvis forhåbninger for den nye verden, der vil kunne

dannes ud af krigen og desillusion i forhold til den verden, der bliver efter-

ladt af krigen. De bygger begge på en modernitetserfaring om en op-

brudstid, men tolker den i to forskellige retninger.

Eksistentialistiske spørgsmål

Digtene forholder sig til en verden af tomhed, der er tilbage, efter krigen. I

en sådan verden må individet spørge sig selv, hvad formålet og meningen

er med tilværelsen. I ”Regnmaaleren” bliver løsningen, at jeget tager situ-

ationen på sig og løber ud i verdenen, mens der i ”Nattedigt” kun er et

meget spinkelt håb, fordi alting er fastholdt i en nedtrykt position.