Nattedigt af Uffe Harder og Regnmaaleren af Ole Sarvig | Analyse

Side 1

Guldnoter til ”Nattestemninger”

EN HJÆLPENDE HÅND ......................................... 1

NOTEPAPIRET ......................................................... 1 TRIN FOR TRIN VEJLEDNING ........................................ 1 STX 3.g

FORTOLKNINGEN ................................................ 2 OLE SARVIG: ”REGNMAALEREN” ................................ 2

UFFE HARDER: NATTEDIGT ........................................ 2 INDGANGSVINKLER ............................................ 3

ANALYSEN .......................................................... 4 GENRE ................................................................... 4 YDRE KOMPOSITION ................................................. 4 INDRE KOMPOSITION - FORLØB OG OPBYGNING ............. 5

RIM OG RYTME ........................................................ 7 FORTÆLLER OG PERSONER ......................................... 7 SKILDRINGEN AF VANDET OG STILHEDEN I DE TO DIGTE .... 8

SKILDRINGEN AF NATTEN I DE TO DIGTE ........................ 9

SPROG OG STIL ...................................................... 11 TEMA .................................................................. 13 KONKLUSION – DIGTENE I FORHOLD TIL KRIGEN ........... 13

PERSPEKTIVERING TIL MODERNISME ................ 14

MODERNITET OG MODERNISME ............................... 14

MODERNISMENS BETYDNING FOR LITTERATUREN ......... 14

MODERNISTISKE TRÆK I DE TO DIGTE ......................... 15

Tip: For at springe til et afsnit i guldnotatet, klik da på overskriften i indholdsfortegnelsen

Side 2

1

En hjælpende hånd

Når du bruger vores noter, er det ikke sikkert, at du finder lige præcis det, du søger. Det kan være, at vi har lagt vægt på helt andre ting, end du har, eller at vi har tillagt noget stor værdi, som du har forkastet som ligegyl-digt. Lige præcis det, at vi har fokuseret på andre ting end dig kan dog være informationer, som kan være lige så nyttige, som dem du startede ud med at lede efter, så lad være med straks at forkaste dem eller værre: straks at forkaste dine egne noter! Overvej i stedet hvorfor vi har et andet syn på den givne tekst end dig. Det kan nemlig hjælpe dig til at uddybe din analyse, så den bliver bedre og mere sammenhængende.

Vores fortolkninger vil i de fleste tilfælde være efterfulgt af citater, der understøtter dem. (Denne teknik skal du for øvrigt også bruge citaterne i din endelige opgave). Du kan på den måde hele tiden orientere dig i, hvad vi mener og tage stilling til, om du er enig.

Notepapiret

Notepapiret er altså en indsamling af alle de situationer, elementer, cita-ter og temaer vi finder, det kunne være relevant at komme ind på i en

analyse og fortolkning af teksten/teksterne. Du kan umuligt fylde alle no-

taterne og citaterne ned i din opgave, og dette er heller ikke meningen.

Du skal derimod bruge noterne og citaterne som en hjælp til at komme i gang med din egen opgave og til at pege dig i retningen af netop din ana-lyse og fortolkning.

NB: Husk, at du til eksamen selv skal være i stand til at lave analysen og fortolkningen uden hjælp fra vores notepapir. En god idé er derfor selv at

prøve at lave analysen af teksten/teksterne, inden du anvender noterne

herunder. På den måde kan du også finde ud af, hvad du finder svært og arbejde ekstra grundigt med dette.

Trin for trin vejledning

Til at guide dig igennem teksten har vi lavet en trin for trin vejledning, der viser dig, hvordan du selv får taget hul på analysen og fortolkningen. Vil du selv prøve først, inden du kigger på vores noter, hent da vejledningen til litterær artikel her og analysemodel til digte her.

Side 3

2 fortolkningen

Selvom du ikke vælger at inddrage det i din litterære artikel, er det vigtigt at have baggrundsviden om forfatterne af de tekster, du læser.

Ole Sarvig: ”Regnmaaleren”

Liv og litteratur

• Ole Sarvig levede fra Digtsamlingen Grønne digte, som digtet ”Regnmaaleren” er fra, er Sarvigs debutsamling fra 1943.

• Ole Sarvig var en af de ledende figurer i det litterære tidskrift Heretica, der udtrykker krisebevidstheden hos den unge generati-on. For Heretica-digterne var skepsissen over for samtidens ideo-loger et fælles udgangspunkt. For dem befandt hele civilisationen sig i en krise efter krigen.

• Hans udgangspunkt er oplevelsen af krigen som et kulminations-punkt i den europæiske civilisations krise.

Tiden

• På den tid, da digtsamlingen udkom, var Danmark besat.

• I 1943 strejkede danskerne imod den tyske besættelsesmagt, der herefter erklærede undtagelsestilstand i landet.

Uffe Harder: Nattedigt

Liv og litteratur

• Uffe Harder levede fra og oplevede selv krigen. Mange af hans digte handler om den situation, mennesket står i, efter at have været vidne til en verdenskrig, hvor menneskeheden næsten udslettede sig selv (med atombomberne over Hiroshima og Naga-saki).

• Harder er modernist og fortolker sig selv bl.a. gennem malerne i den moderne tradition. Han er beslægtet med impressionister, surrealister, Cobra-gruppen og malere som Asger Jorn og Carl

Henning.

Tiden

• Digtet ”Nattedigt” er skrevet i 1954, godt ni år efter Anden Ver-denskrigs afslutning.

• Dette er en tid, hvor folk stadigvæk er oprørte over den grusom-hed og ondskab, krigen bragte med sig. Tiden er præget af tanker

Side 4

3 om, at man må tage sine valg og beslutninger op til overvejelse ef-

                              1
ter at have set krigen blive en realitet

.

Indgangsvinkler

Det kan være svært at finde en rød tråd, der kan binde hele din opgave sammen, men det er vigtigt, at du fra start vælger et fokus, der kan bære opgaven hele vejen og gøre den sammenhængende. Nogle indgangsvink-ler kunne være:

Tomhedsfølelse

Du kan vælge at lade tomhedsfølelse være det dominerende i din opgave.

Vælger du dette perspektiv, bør du overveje:

• Hvilke ting kan bringe tomhedsfølelse?

• Hvordan kommer man videre efter at have oplevet et radikalt nulpunkt som krigen kan ses som eksempel på?

• Kan én begivenhed være nok til at ændre hele ens livssyn?

Forslag til indledning: Alle mennesker kan blive ramt af en tomhedsfølelse og få svært ved at se meningen med tilværelsen. Der kan dog også ske

1

Mortensen, Klaus P. (red.) Litteraturens stemmer (2009) System og Red. Fibiger og Lütken Litteraturens Veje (2009, 2. udg.) System store begivenheder, der kan ryste et helt land og indgyde en hel befolk-ningsgruppe med en følelse af tomhed og desillusion. Et eksempel på dette ses i ”Nattedigt” af Uffe Harder, der i modsætning til Ole Sarvigs digt ”Regnmaaleren” viser…

Krig

Du kan lade krig være hovedfokus for din opgave. Vælger du dette, bør du overveje følgende:

• Der er hele tiden krig et eller andet sted i verden, men hvordan skal man som enkeltperson forholde sig til det?

• Sidder krigsbevidstheden efter Verdenskrigene stadig i os i dag?

• Kan efterkrigstid ses som en ny begyndelse?

• Hvilken indflydelse kan krigsudbrud få for vores tænkning?

Forslag til indledning: For mennesker i flere lande er krig en daglig reali-tet. Vi ser det på tv, læser om det i aviserne og hører om det i radioen, men alligevel kan det synes meget fjernt fra os. Digtene ”Nattedigt” og ”Regnmaaler” handler blandt andet om, hvilke tanker, krig kan sætte i gang…

Natten

Du kan vælge at lade natten være den røde tråd igennem din litterære artikel. Hvis du vælger det, bør du tænke over:

Side 5

4

• Hvilke negative ting forbinder vi med natten? Mørke, uhygge, Ole Sarvig: ”Regnmaaleren” spøgelser, afslutning osv.? Ole Sarvigs digt ”Regnmaaleren” er et lyrisk digt. Det indeholder stem-

• Hvilke positive ting forbinder vi med natten? Drømmeverdener, fred, hvile, afslapning osv.? rie eller handlingsforløb. Det bærer præg af en personlig karakter med

• Kender du til forskellige skildringer af natten, i så fald hvilke, og hvordan adskiller de sig?

Forslag til indledning: Mørke, uhygge, angst, død… Vi forbinder natten med mange negative ting, men den kan også betyde en ny mulighed for at starte forfra, fordi der efter natten kommer en ny dag. Digtene ”Natte-digt” og ”Regnmaaler” viser to forskellige måder at skildre natten på…

Analysen

I opgaveforlæget bliver du bedt om at lave en sammenlignende analyse og fortolkning af de to digte ”Regnmaaleren” og ”Nattedigt”. For at lette denne sammenligning har vi analyseret de to digte sideløbende og i løbet af analysen draget paralleller mellem dem.

Genre

Lyrisk digt

Begge digte er lyriske digte, hvilket viser sig gennem flere forskellige ting ved digtene.

ningsbeskrivelser, sanseindtryk og tanker, men ikke nogen egentlig histo-jegfortælleren, der fortæller om sine oplevelser og sansninger.

Uffe Harder: ”Nattedigt”

Uffe Harders ”Nattedigt” er ligesom Ole Sarvigs ”Regnmaaleren” et lyrisk digt. Det indeholder mange tingsbeskrivelser, men ikke noget handlings-forløb eller en decideret historie. Fokus er på tanker, holdninger og stem-ninger. Der er dog nogle episke elementer i digtet som fx sætningen:

”I nattens lukkede telt summer bilerne/ forbi som løsrevne verdener
med lygternes øjne/ søgende frem for sig, mørkets vand lukker sig
bag/ dem, lukker sig over husene[...]” (ll.3-6).

Ydre Komposition

Noget af det, der er mest iøjenfaldende ved et digt er dets ydre komposi-tion. Kompositionen er altid værd at lægge mærke til, fordi den også har betydning for sprog og indhold.

Side 6

5

Ydre komposition i de enkelte digte

Antallet og opstillingen af vers og strofer siger ikke kun noget om digtets udseende, men fortæller også noget om dets indhold.

Strofer og vers i de enkelte digte

• Ole Sarvigs ”Regnmaaleren” indeholder 5 strofer med henholds-

vis 7, 4, 1, 2 og 6 vers. 1. strofe: Naturen konstateres + sanses

• Uffe Harders ”Nattedigt” består af én lang strofe med 13 vers.

Grafisk præg i de enkelte digte

• Ole Sarvigs ”Regnmaaleren” er opstillet med ulige antal vers og strofer, og derfor ligner det ikke et konventionelt digt. Det ligner næsten regn, der siver ned over siden og langsomt stilner mere og mere af.

• Uffe Harders ”Nattedigt” er sat op som én stor kasse og ligner derfor i sin ydre komposition slet ikke et digt. Det bryder klart med den traditionelle opstilling for lyriske digte.

Indre komposition - forløb og opbygning

Den indre komposition kan enten modstride eller underbygge den ydre komposition, og det er derfor vigtigt at se den indre komposition i sam-menhæng med den ydre.

Indre komposition Ole Sarvigs ”Regnmaaleren”

Jeget bliver mere og mere fremtrædende i digtet ”Regnmaaler”, hvilket ses gennem den indre komposition.

Jeget træder frem i digtet

Der sker en udvikling i digtet i løbet af de fem strofer.

2. strofe: Der perspektiveres ud til verdenen

3. og 4. strofe: Konstatering af naturen + sansning af den

5. strofe: Jeget handler

Dvs. udviklingen går fra en konstatering af naturen, hvor jeget ikke er direkte til stede til, at jeget til sidst direkte handler og træder klart frem.

Zoom-teknik

Digtet følger en bevægelse, hvor der zoomes ud og ind.

• Digtet zoomer ud til et større perspektiv fra:

1. strofe: Regnmåleren 🡪 regnen 🡪 poplerne i haven

2. strofe: fra haven 🡪 verdenen

• Digtet zoomer ind fra et stort perspektiv til et lille

3. og 4. strofe: fra verdenen 🡪 til haven

5. strofe: fra haven 🡪 jeget.

Side 7

6

Den komposition, digtet følger, er som en dobbelt tragtbevægelse, der først bredder sig helt ud for derefter at snævre sig helt ind igen. Det går fra den lille have til den store verden tilbage til haven og ned til det mind-ste individ.

Ydre og indre komposition

Digtet er stillet op, så det næsten ligner regn, der siver vandret på siden.

Man kan tolke den indre og den ydre komposition sammen på den måde, at da jeget kommer frem og bliver det centrale, stilner regnen af (verselin-jerne bliver kortere), jeget er fyldt op og tør derfor begive sig ud i natten.

Indre komposition i ”Nattedigt” Dermed zoomes der langsomt ind på individernes indre.

”Nattedigt” er komponeret som et kinesisk æskesystem, hvor læseren dykker dybere og dybere ned i det menneskelige.

Ingen egentlig handling i digtet

Man kan næsten sige, at digtet ”Nattedigt” lader som om, der sker en handlingsudvikling. Egentlig er der ikke nogen episk fremadskridende handling i digtet, men blot nogle udklip af hændelser og konstateringer, der skildres. Dermed sker der ikke en udvikling på et handlingsmæssigt plan, men der er refereret en række episoder.

Æskesystem

Der er en forskellige niveauer i digtet, der nærmer sig mere og mere en indsnævring. Udviklingen er:

1. Natten er et lukket telt

2. Herunder er regnen

3. Regnen omslutter bilerne

4. Regnen omslutter også husene

5. husene indeholder sarkofager

6. Sarkofagerne indeholder æske-kroppe

7. Inden i kroppene er der eksplosioner

Ydre og indre komposition

Den ydre komposition er på sin vis meget stram. Den består kun af én strofe. Den indre komposition er modsvarende opsplittet på flere måder:

• Brudstykke: Det ser ud som om, stykket er et udklip af noget an-det, fordi det starter med lille begyndelsesbogstav ”lygternes” (p.

8, l.1).

• Opremsninger: I digtet er der opremsninger som efter sædvanlige konventioner ville være blevet delt op med et linjeskift eller være lavet til en længere sætning: ”lygternes store gule blomster er

Side 8

7 sprunget ud, stille brænder de, måske syngende enkelt, vedhol-dende tone.” (p. 8, ll. 1-3).

• Komma i stedet for punktum: I stedet for punktum er der brugt komma, så sætningerne bliver unaturligt lange. Digtet består kun af tre sætninger, fra l. 1-3, fra 3-10 og fra 10-13. Derfor kommer forskellige handlingsfragmenter til stå sammenstillet, selvom de tematisk set ikke hører sammen.

Rim og rytme

Rim og rytme i ”Regnmaaleren”

Der er ikke benyttet rim i digtet, men det har en rytme, der understøttes En alvidende fortæller?

af dets form, hvor versene bliver opbrudt og står lidt alene for at forstær-ke deres mening og give læseren tid til selv at sanse med.

Rim og rytme i ”Nattedigt”

Digtet benytter ikke rim, og rytmen kan være svær at finde. Dette under-støtter digtets grundstemning af usikkerhed, utryghed og frygt. Dog er der nogle gentagelser, der er med til at bære en rytme frem: ”[...]lukker sig bag dem, lukker sig over husene, lukker sig over træerne[...] (p. 8, ll. 5-6)

(egen understregning).

Fortæller og personer

Fortæller og personer i Ole Sarvigs ”Regnmaaleren”

Jegets betydning

Digtets jegfortæller kommer først direkte ind i digtet i et af de sidste vers i den allersidste strofe. Dette betyder, at det først er til sidst, jeget deltager aktivt. Det er som om, digtet er en lang optrapning til, at jeget endelig kommer ind og tør handle og udtrykke sig eksplicit.

Fortæller og personer i Uffe Harders ”Nattedigt”

Fortælleren i ”Nattedigt” er tilsyneladende alvidende. Der er ikke noget jeg i digtet, der udtrykker sig, og fortælleren kan se helt ind i menneske-nes indre:

”I byernes sarkofager ligger folk, stille som jorden, men med syner, der hæger deres indre med ustandselige eksplosioner” (p. 8, ll. 10-

13).

Dog må fortælleren også gætte sig frem, når der konstateres, at der må-ske er enkelte toner tilbage:

”måske syngende en enkelt, vedholdende tone” (p. 8, ll. 2-3). (egen kursivering).

Side 9

8

Fortælleren kan ikke med sikkerhed sige, at der er toner tilbage. Dermed har fortælleren ikke en fuldstændig autoritativ position, men må gætte sig til nogen af de ting, der sker. Derfor er fortælleren ikke fuldkommen alvi-dende.

Fraværet af jeget

I den traditionelle lyrik er der et jeg, der taler til et du. I dette digt er der hverken et jeg eller et du, og det gør, at det afviger radikalt fra konventio-nerne. Det interessante er ikke én persons følelser, tanker eller sansnin-ger, men en fælles følelse og oplevelse, og derfor er der fokus på menne-skene som helhed og ikke som enkeltstående individ.

Skildringen af vandet og stilheden i de to digte

I opgaveforlægget bliver du bedt om at fokusere på, hvordan natten ople-ves i de to digte. Derfor bør dette være en central del af din analyse. To af de centrale elementer i natteskildringen i begge digte er skildringen af vandet og stilheden.

Vandet i de to digte (P. 7, ll. 3-6).

Vandet er til stede i begge digte, men spiller to forskellige roller Vandet i ”Nattedigt” er mørkt og lukket

I ”Nattedigt” er vandet mørkt og lukker sig omkring alting. Vandet er der-med med til at gøre stemningen trykkende og dyster:

”mørkets vand lukker sig bag/ dem” (P. 8, l. 5-6).

Vandet i ”Regnmaaleren” er blødt og verdensvendt

Vandet i ”Regnmaaleren” beskrives som blødt regn, der sætter hele ver-denen i forbindelse. Dermed er det skildret langt mere positivt end i ”Nat-tedigt”:

• Regnen forbindes med noget behageligt: ”juninattens bløde regn” (p. 7, l. 3)

• Regnen skaber forbindelse i hele verdenen: ”Regnen gir genlyd i verden” (p. 7, l. 9)

• Regnen forbindes med jeget, og det er et positivt tegn, når

regnmåleren er fyldt op: ”Regnmaaleren/ med den flade kumme/
staar i juninattens bløde regn / paa sin søjle / og lar sig fylde af
vand” (p. 7, ll. 1-5) og ”i juniregnen/ vil jeg løbe fuld/ af vilje/ inat”

Stilheden i de to digte

Stilheden går igen i de to digte, men benyttes også på forskellig vis.

Side 10

9

Stilheden i ”Regnmaaleren”

I ”Regnmaaleren” beskrives stilheden som en mulighed og en åbning.

Regnen kan høres, fordi der er stille, og jeget løber ud i natten i stilhed:

• ”Der er tomt. Der er stille. Alle skabninger sover” (p. 7, ll. 10-11).

• ”Ganske stille/ som en flad kumme/ i juniregnen/ vil jeg løbe fuld/
af vilje/ inat” (p. 7, ll. 15-20).

Stilheden i ”Nattedigt”

I Nattedigt forbindes stilheden omvendt med noget negativt:

• Lysene brænder kun stille og svagt: ”stille/ brænder de” (p. 8, ll. 1-

2)

• Stilheden fylder luften i stuerne: ”stilheden lægger sig/ over ga-

derne og fylder luften i stuerne” (p. 8, ll. 8-9)

• Folk ligger stille som jorden: ”I byernes sarko-/ fager ligger folk,

stille som jorden” (p. 8, ll. 10-11).

Skildringen af natten i de to digte

Natten er skildret på to radikalt forskellige måder i de to digte. Mens der i digtet ”Regnmaaleren” er håb og tegner til en ny begyndelse, er ”Natte-digt” fyldt med desillusion og negativ stemning.

En ny begyndelse i ”Regnmaaleren”

Natten er i ”Regnmaaler” åbningen til en ny begyndelse.

Sommeren er en ny start

”Regnmaaleren”s handling udspiller sig i en juninat. Juni er den første sommermåned, hvilket tegner på, at det er begyndelsen på en ny, blom-strende tid.

Haven er vågen

I digtet står, at haven denne nat er vågen. Dette står i modsætning til skabningerne over hele verdenen, der sover, og samtidig kommer det til at fremstå som om, det er netop denne nat til forskel fra tidligere nætter, at haven er vågen. Dvs., der ligger en mulighed i netop denne nat:

”Alle skabninger sover// Poplerne suser.// Inat er haven vaagen/ og

fuld af vellugt” (p. 7, ll. 11-14).

Verdenen er klar til en ny begyndelse

At skabningerne sover, mens haven er vågen, kan tolkes som om, at ver-den er klar til noget nyt, men at det er menneskene, der halter bagefter.

Jegfortælleren har imidlertid opdaget, at regnmåleren er fyldt; at verde-nen er parat til noget nyt, og jeget vil derfor springe ud i verdenen.

Side 11

10

Jeget har ventet, men sættes nu fri

Jeget sammenlignes med regnmålerens flade kumme:

”Ganske stille/som en flad kumme/i juniregnen/vil jeg løbe fuld/af
vilje/inat” (p. 7, ll. 15-20).

Ved denne sammenligning sætter jeget sig i forbindelse med naturen, natten og den have, rengmåleren står i. Jeget står i verdenen og har op-samlet vilje, indtil det er blevet fuldt nok til at turde løbe ud i natten. Je-get skildres som én, der har stået i venteposition og nu kan se, at situatio-nen er gunstig til at våge sig ud. På den måde skildres natten positivt og som en ny mulighed for jeget.

Tabte forhåbninger i ”Nattedigt”

Meget lidt håb

Stemningen i ”Nattedigt” er meget mindre forhåbningsfuld end i ”Regn-maaleren”. Det er, som titlen angiver, et digt om natten med alt, hvad den indebærer af mørke og tristhed. Den tid, der skildres, er et ”efter”. Det er efter, blomsterne har sprunget ud. Dvs. det handler om, hvad der er ble-vet tilbage, efter at det positive har fundet sted. Det kan tolkes på den måde, at forhåbningernes tid er over. Det eneste, der er tilbage er måske en enkelt syngende tone. Det er ikke engang sikkert, men kun måske, at denne tone er blevet vedholdende tilbage:

”lygternes store gule blomster er sprunget ud, stille brænder de, må-ske syngende en enkelt, vedholdende tone.” (p. 8, ll. 1-3).

Natten er tillukket

I digtet ”Nattedigt” beskrives natten som noget tillukket. Som beskrevet under punktet med ydre komposition, er digtet struktureret som et æske-system, hvor alting er inde i hinanden. Der synes ikke at være nogen vej ud af det, men alting er indelukket i hinanden, hvilet skaber en trykkende og desillusioneret stemning i digtet:

• ”I nattens lukkede telt” (p. 8, l. 3)

• ”mørkets vand lukker sig bag/ dem, lukker sig over husene, lukker
sig over træ-/erne” (P. 8, ll. 5-7)

Menneskene er tillukkede

Det er ikke kun natten, der er som et tillukket rum. Også menneskene er tillukkede:

• Bilerne er som løsrevne verdener: ”summer bilerne/ forbi som

løsrevne verdener” (p. 8, ll. 3-4)

• Kroppene er som isolerede æske: ”kroppenes forstenede/æske”

(p. 8, ll. 7-8)

• Menneskene lægger kabale, der er et ensomt spil, som man er

ene om at spille: ”stilheden lægger sig/ over gaderne og fylder

Side 12

11

luften i stuerne, hvor kaba-/lekortenes rosenkrans er i gang.” (p. er fredstilstand, og folk lever en uskyldig tilværelse udadtil, men at ufreds-

8, ll. 8-10). tiden stadig skaber eksplosioner i deres indre. De har ikke glemt den tid,

• Folk ligger i sarkofager: ”I byernes sarko-/ fager ligger folk” (p. 8, l. der gik forud:
10-11) ”kaba-/lekortenes rosenkrans er i gang” (p. 8, ll. 9-10).

Indebrændte eksplosioner

Menneskene i digtet beskrives som om, de allerede er døde. De ligger i sarkofager, og det eneste, der adskiller dem fra jordens stilhed er, at de-res indre er hærget af ustandselige eksplosioner. Disse eksplosioner står i skærende kontrast til den stille omverden, der beskrives i digtet. Derfor virker eksplosionerne som noget indebrændt fra fortiden, der bliver ved med at optage menneskene, men som de ikke kan få afløb for, fordi det ikke svarer til den måde, virkeligheden er på:

”I byernes sarko-/ fager ligger folk, stille som jorden, men med/ sy-
ner, der hærger deres indre med ustandselige/eksplosioner” (p. 8,

10-13).

Uskyldighed

I digtet ”Nattedigt” sidder mennesker og lægger kabale i rosenkrans. Ro-senkrans er et symbolsk billede på jomfruelighed og uskyld. Paradoksalt Sansemættet nok sidder menneskene, der har et indre fyldt med eksplosive syner og lægger kabale med uskyldigheden. Dette kan tolkes på den måde, at det sen:

Sammenligning af natten i ”Regnmaaleren” og ”Nattedigte”

Mens ”Regnmaaleren” handler om forhåbningerne til sommeren, handler ”Nattedigt” om, hvad der er blevet tilbage efter sommeren og blom-stringstiden. I ”Regnmaaleren” er der forhåbninger til noget nyt. Jeget åbner sig for at springe ud i verdenen, fordi der er en følelse af, at tiden er inde til forandring. I ”Nattedigt” er der en hel anden stemning. Krigstiden har gjort folk tillukkede og desillusionerede. De ser stadig krigens skræk for sig, selvom de lever i en ellers stabil og stille omverden. Derfor er de næsten som døde, fordi de lever indelukket i sig selv.

Sprog og stil

Sprog og stil spiller en vigtigt rolle for digtenes indhold.

Sprog og stil i Ole Sarvigs ”Regnmaaleren”

Der er brugt mange sanser i digtet, både syns-, føle-, høre- og lugtesan-

Side 13

12

• Synssansen ved fx: ”Regnmaaleren/ med den flade kumme/ staar” • ”Regn” (P. 7, l. 1, 3, 9, 17)

(P. 7, ll. 1-3) • ”kumme” (p. 7, l. 2 og 16)

• Følesans: ”bløde regn” (p. 7, l. 3)

• Høresans: ”Natten kan høres videnom” (p. 7, l. 8)

• Lugtesans: ”fuld af vellugt” (P. 7, l. 14).

Hverdagsord

I digtet er brugt hverdagsord som ”Regnmaaleren” (p. 7, l. 1) og ”kumme”

(p. 7, l. 2 og 16). Det er et modernistisk træk at føre hverdagssproget ind i lyrik. I digtet bliver hverdagstingene endda ophøjet. Regnmåleren beskri- Enjambement ves som om, den er en kunstgenstand, der står på en piedestal. Dette er en klar ophøjning af hverdagslige genstande:

”Regnmaaleren/ med den flade kumme/ staar i juninattens bløde mæssige sammenhæng, fordi sætningen syntaktisk er brudt op på en
regn/ paa sin søjle” (p. 7, ll. 1-4). overraskende måde:

Hverdagssprog

Der er også brugt hverdagssprog og –tale i digtet. Dette ses i første strofe vers 5: ”lar” i stedet for den længere og korrekte version af ordet ”lader” og anden strofe vers 2 ”gir” i stedet for det længere ”giver”. Besjæling Gentagelser

Der er gentagelser af ord i digtet:

• ”nat” (p. 7, l. 3, 8, 13, 20)

• ”popler(ne) suser” (P. 7, l. 6 og 12)

• ”stille” (p. 7, l. 10 og 15).

På den måde bliver de ting, der er knyttet til regnmåleren og natten gen-nem en gentagelse til slut knyttet til jeget, så natten og regnen på den måde bliver et billede på jeget.

Der er brugt enjambement i digtet, dvs. at der er et linjebrud, dér, hvor en linje normalt ville have fortsat. Læseren bliver i tvivl om den betydnings-

”i juniregnen/vil jeg løbe fuld/ af vilje” (p. 7, ll. 17-19).

Dette gør, at læseren studser en ekstra gang over sætningen, giver den mere opmærksomhed og dermed tillægger den mere betydning.

Digtet indeholder en række besjælinger af naturen:

• ”mens mørke popler suser/ og bevæger deres grene” (p. 7, ll. 6-7)

• ”Inat er haven vaagen” (p. 7, l. 13).

Side 14

13

Sprog og stil i Uffe Harders ”Nattedigt”

Metaforisk rum

Der skabes et metaforisk sammenligningsrum i digtet mellem et bier og blomster fra naturens verden og lygter og biler fra den tekniske verden.

Der står:

”lygternes store gule blomster er sprunget ud” (p. 8, l. 1).

Senere i digtet står:

”I nattens lukkede telt summer bilerne” (p. 8, l. 3)

Ordet ”bilerne” lyder meget som ”bierne”, og læseren ledes til at forveks-le denne sproglyd, så bilerne automatisk bliver sammenlignet med bier, uden det eksplicit står. På den måde skabes et metaforisk rum mellem natur og teknologi.

Gentagelser

Der er gentagelser af ord i digtet:

• ”Stille” (p. 8, l. 1 og 11) ”stilheden” (p. 8, l. 8)

• ”lukker” (p. 8, l. 5 og to gange i l. 6)

Hverdagslige ord

Der er brugt hverdagslige ord i digtet som ”lygternes” (p. 8, l. 1), ”bilerne”

(p. 8, l. 3), ”gaderne” (p. 8, l. 9), ”stuerne” (P. 8, l. 9), ”kabalekortenes” (p.

8, ll. 9-10). Dette er et modernistisk træk, der fratager digtet den højstem-te, lyriske patos, der konventionelt bruges i ældre lyriske digte.

Tema

De temaer, de to digte berører, er:

• Eksistentialisme

• Tomhed

• Håb

• Livssyn

• Krig og fred

• En ny begyndelse

• At bryde fri

• At se frem ad

• At se tilbage

• Desillusionering

• Bevidsthed og erindring

Konklusion – digtene i forhold til krigen

Begge digtere kan tolkes ind i et tidsmæssigt perspektiv i forhold til kri-gen. De befinder sig i et krydsfelt mellem krigens gru og de uforløste for-ventninger. Mens Uffe Harder i ”Nattedigt” beskæftiger sig mest med

Side 15

14 erindringerne om krigens forfærdelige hændelser, fokuserer Ole Sarvig i ”Regnmaaleren” på forventningerne til fremtiden. Ole Sarvigs digt er langt mere positivt og forhåbningsfuldt end Uffe Harders. I ”Regnmaaleren” er der et håb om en ny begyndelse og opblomstring efter krigen, mens ”Nat-tedigt” udpensler den stilstand, bevidstheden om krigens forfærdelighe-der har efterladt. De viser henholdsvis positiv illusion og negativ desillusi-on over krigens konsekvenser.

Perspektivering til modernisme

Modernitet og modernisme

Modernitet og modernisme er ikke det samme, og det er vigtigt, at du kender til forskellen, når du går i gang med din perspektivering til moder-nismen.

Modernitet

Modernitet er en betegnelse for de samfundsmæssige udviklinger, der fandt sted omkring det modernes indtræden, og der er stor forskel på, hvornår teoretikere og forskere mener, at dette fandt sted.

Modernisme

Modernisme er den kunstneriske og litterære strømning, der fandt sted i forbindelse med modernitetens fremkomst. Modernismen i litteraturen sættes til årene omkring efterkrigstiden.

Modernismens betydning for litteraturen

Tolkning af det moderne

Modernistisk kunst tolker på det moderne. Moderniteten er en følelse af fremmedhed og fremmedgørelse, fordi båndende mellem menneskene opløses og erstattes af tingsliggørelse i storbyens anonymitet, hvor ingen har en fast identitet. Individet må finde sin egen identitet. Dette betyder en stor frisættelse af individet, men samtidig også en hjemløshed og en evig søgen efter identitet, sammenhæng og betydning. Dette tilværelses-syn giver sig til udtryk i litteraturen.

Skrivestil

Den modernistiske skrivestil bærer præg af afprøvning og forsøg på at gøre tingene på en ny og anderledes måde. Det nye er ofte provokerende både i form og indhold. I digte sprænges den ydre, formfaste komposition, og hverdagsord, der før var bandlyst fra digtningen, begynder at vise sig i alle litterære genrer. Modernistisk kunst kan tit være vanskelig at forstå,

Side 16

15 men dette hænger sammen med en generel livstolkning i tiden. Kunstner-ne mener, at livet er svært eller umuligt at forstå, og det er netop det,

deres kunst udtrykker^{2}.

Modernistiske træk i de to digte

Både ”Regnmaaleren” og ”Nattedigt” kan siges at være modernistiske, hvilket ses gennem en række form- og indholdsmæssige træk.

Sprog

Hverdagsord

I begge digte er, som beskrevet under afsnittet med sprog, brugt hver-dagslige ord. I Ole Sarvigs digt er der endda en ophøjning af en hverdags-lige genstande i form af den flade kumme, der næsten beskrives som om, den er hævet op på en piedestal:

”Regnmaaleren/ med den flade kumme/ staar i juninattens bløde
regn/ paa sin søjle” (p. 7, ll. 1-4).

Digtet leger med sproget og har en helt almindelig hverdagsting som dets centrum. En regnmåler har absolut intet poetisk over sig, men Sarvig for-mår at gøre den til genstand for stor fascination for jeget og læseren.

2

Litteraturens veje side 508-599 (Modernisme)

Skitseagtig beskrivelse

Digtet ”Regnmaaleren” benytter en meget modernistisk stil og beskriver på en impressionistisk måde naturen. Naturen er beskrevet friskt, skitse-agtigt og umiddelbart, nærmest som et maleri, der er ved at blive malet.

Det er konstateringer, man lige så godt kunne gøre sig, hvis man så på et maleri:

”mens mørke popler suser og bevæger deres grene.” (ll. 6-7).

Symboler og metaforer

Symbolet og metaforen er centrale virkemidler i begge digte. Ole Sarvig bruger i ”Regnmaaleren” naturen og regnmåleren som symbol for frihe-den og en gunstig tilstand, jeget kan benytte. Uffe Harder spiller i ”Natte-digte” på metafor- og symbolbrug og den måde, vi læser på. Ved at skrive ”lygternes store gule blomster” (p. 8, l. 1) kommer læseren også til at læse ”summer bilerne” (p. 8, l. 3) som en videretolkning af metaforen og derfor som ”bierne”. På den måde leger digtet med metaforerne.

Krigserfaring

Begge digte omhandler den bevidsthedsændring, krigen har ført til. De omhandler henholdsvis forhåbninger for den nye verden, der vil kunne dannes ud af krigen og desillusion i forhold til den verden, der bliver efter-

Side 17

16 ladt af krigen. De bygger begge på en modernitetserfaring om en op-brudstid, men tolker den i to forskellige retninger.

Eksistentialistiske spørgsmål

Digtene forholder sig til en verden af tomhed, der er tilbage, efter krigen. I en sådan verden må individet spørge sig selv, hvad formålet og meningen er med tilværelsen. I ”Regnmaaleren” bliver løsningen, at jeget tager situ-ationen på sig og løber ud i verdenen, mens der i ”Nattedigt” kun er et meget spinkelt håb, fordi alting er fastholdt i en nedtrykt position.