Naturvidenskab og værdier af Helge Kragh | Analyse

Side 1

Guldnotat til ’Naturvidenskab og værdier’

EN HJÆLPENDE HÅND ................................................ 1 DISKUSSION ............................................................... 9 NOTEPAPIRET ................................................................ 1 HVORDAN SKAL DU DISKUTERE? ......................................... 9 TRIN FOR TRIN VEJLEDNING ............................................... 1 OPGAVEFORMULERINGEN ......................................... 2 TEMAET ....................................................................... 2 PUNKTERNE .................................................................. 2 OPBYGNING OG OMFANG ................................................. 2 ARBEJDSFORMERNE, DER SKAL ANVENDES ................ 2

SYNSPUNKTER I TEKST 2 [REDEGØRELSE] ................... 3 overskriften i indholdsfortegnelsen HOVEDSYNSPUNKTER ...................................................... 3 Naturvidenskaben er deskriptiv og værdineutral ... 3

Naturvidenskaben kan dog ikke helt adskilles fra det normative ........................................................ 5 ARGUMENTATIONSFORMEN [KARAKTERISTIK] .......... 7

1. EN DISKUSSION AF SYNSPUNKTERNE I TEKST 2 ................... 10

2. ANDRE SYNSPUNKTER OG PERSPEKTIVER ......................... 11 Tip: For at springe til et afsnit i guldnotatet, klik da på

Side 2

1

En hjælpende hånd

Når du bruger vores noter, er det ikke sikkert, at du finder lige præcis det, du søger. Det kan være, at vi har lagt vægt på helt andre ting, end du har, eller at vi har tillagt noget stor værdi, som du har forkastet som ligegyldigt. Lige præcis det, at vi har fokuseret på andre ting end dig kan dog være informationer, som kan være lige så nyttige, som dem du startede ud med at lede efter, så lad være med straks at forkaste dem eller værre: straks at forkaste dine egne noter! Overvej i stedet hvorfor vi har et andet syn på den givne tekst end dig. Det kan nemlig hjælpe

dig til at uddybe din analyse, så den bliver bedre og mere selv at prøve at lave analysen af teksten/teksterne, inden du

sammenhængende. anvender noterne herunder. På den måde kan du også finde ud Vores fortolkninger vil i de fleste tilfælde være efterfulgt af citater, der understøtter dem. (Denne teknik skal du for øvrigt også bruge citaterne i din endelige opgave). Du kan på den måde hele tiden orientere dig i, hvad vi mener og tage stilling til, om du er enig.

NB: Vi vil bruge ordet ”vi” igennem notepapiret til at huske dig på, at der altså er tale om vores subjektive fortolkning af synspunkter og citater.

Notepapiret

Notepapiret er altså en indsamling af alle de synspunkter, argumentation, elementer, citater vi finder, det kunne være

relevant at komme ind på i en analyse af teksten/teksterne. Du

kan umuligt fylde alle notaterne og citaterne ned i din opgave, og dette er heller ikke meningen. Du skal derimod bruge noterne og citaterne som en hjælp til at komme i gang med din egen opgave og til at pege dig i retning af netop din analyse.

NB: Husk, at du til eksamen selv skal være i stand til at lave analysen uden hjælp fra vores notepapir. En god idé er derfor af, hvad du finder svært og arbejde ekstra grundigt med dette.

Trin for trin vejledning

Til at guide dig igennem teksten har vi lavet en trin for trin vejledning, der viser dig, hvordan du selv får taget hul på analysen. Vil du selv prøve først, inden du kigger på vores noter, hent vejledningen til kronik her

Side 3

2

Opgaveformuleringen

Opgaveformulering skal du forstå som den overordnede ramme for din kronik. Hvis du læser og forstår opgaveformuleringen rigtigt, giver den dig den struktur, som du skal bygge din opgave op om. På den måde er opgaveformuleringen en stor hjælp for din kronik. Vi vil her vise, hvordan du skal forstå og bruge opgaveformuleringen til ”Naturvidenskab og værdier”.

Temaet

Temaet for din kronik står som det første i opgaveformuleringen.

Temaet er: ”Naturvidenskab og værdier”. Naturvidenskaben er kendt som en neutral størrelse, som beskriver verden på en objektiv måde. Men skal naturvidenskaben også være med til at bestemme de værdier og normer, som vi baserer vore liv på, fx i forhold til hvad der er rigtigt og forkert at gøre? Dette spørgsmål bliver taget op i tekst 2.

Punkterne

Med temaet ” Naturvidenskab og værdier” i baghovedet, skal du skrive en kronik, der skal indeholde følgende tre punkter:

• En redegørelse for synspunkterne i Naturvidenskab og værdier (tekst 2).

• En karakteristik af argumentationsformen i Naturvidenskab og værdier (tekst 2).

• En diskussion af tekstens opfattelse af naturvidenskabens ansvar.

Opbygning og omfang

Skriv din kronik, sådan at du begynder med redegørelsen, derefter går videre til karakteristikken og slutter af med diskussionen. På den måde får din opgave en god struktur fra det redegørende til det analyserende og perspektiverende. Husk at gemme tid og plads til din diskussion, da den er en vigtig del af din opgave!

Arbejdsformerne, der skal anvendes

Redegørelse: Her skal du finde synspunkterne i tekst 2 og præsentere dem objektivt for din læser, dvs. uden at give udtryk for dine egne holdninger til teksten, men med dine egne ord.

Fokuser særligt på de punkter, der har med naturvidenskabens

Side 4

3 ansvar at gøre, hvilket er det, du skal diskutere til sidst i din kronik.

Karakteristik: Her skal du vise, hvilken form for argumentation, der anvendes i tekst 2, og hvordan denne argumentation virker.

Dvs. du skal finde de typiske argumenter i teksten og vise, hvordan de virker overbevisende på læseren.

Diskussion: Her skal du selv komme på banen i en diskussion af hovedsynspunkterne.

tekstens opfattelse af naturvidenskabens ansvar. Du skal altså diskutere, om du mener synspunkterne på naturvidenskabens ansvar i tekst 2 er gode og rigtige, eller om du mener, de er dårlige og forkerte. Til slut kan du komme med dine helt egne synspunkter og perspektiver på emnet. Husk hele tiden at argumentere for dine holdninger!

Synspunkter i tekst 2 [redegørelse]_{objektiv}

Det første, du skal gøre i din kronik, er, at finde de væsentligste synspunkter i Naturvidenskab og værdier (tekst 2). Med din redegørelse skal du sætte læseren ind i, hvad der er væsentligt i teksten i forhold til temaet, og det er en god idé særligt at fokusere på tekstens holdninger til naturvidenskabens ansvar, som du skal behandle i din diskussion. Redegørelsen skal være det fundament, som du skal bygge din karakteristik af argumentationsformen og din diskussion ovenpå. Opgaven bevæger sig på den måde fra redegørelsen over i karakteristikken og ender med diskussionen. Vi har her fundet to hovedsynspunkter i teksten med en række undersynspunkter.

Undersynspunkterne udbygger, hvad Helge Kragh mener med

Hovedsynspunkter

• Naturvidenskaben er deskriptiv og værdineutral.

• Naturvidenskaben kan dog ikke helt adskilles fra det normative.

Naturvidenskaben er deskriptiv og værdineutral

Naturvidenskaben er en succes, fordi den er neutral og

Én af de væsentligste grunde til, at naturvidenskaben har stor succes, er, at den ikke er udtryk for nogen subjektive holdninger eller meninger, men derimod er upersonlig og fri for meninger, og at den derfor kan finde frem til objektiv viden:

Side 5

4

”Naturvidenskaben bliver af og til kritiseret for at være kold, upersonlig og meningsløs. Det er den i en vis forstand også og det er endda en stor del af hemmeligheden bag dens enestående succes i at tilvejebringe objektiv viden om naturen.”

Mening og værdi er noget menneskeligt og subjektivt, ikke noget i naturen

Der er ikke nogen mening eller værdi i naturen i sig selv, som noget er værd.

videnskaben undersøger. Den mening og værdi, der er i verden, er noget, som mennesker lægger i verden. Mening og værdi er derfor noget subjektivt, som naturvidenskaben ikke har med at gøre:

”Et begreb som ”mening” knytter efter almindelig sprogbrug an til mennesket som bevidst væsen og typisk til et enkelt individ, hvorfor det har en subjektiv klarakter. Når jeg gør noget, er det ofte fordi der er et formål eller en mening med det.”

”Når en elektron bevæger sig i et magnetfelt, eller når eddikesyre farver en lakmusopløsning rød, er der ingen mening med det, og det er hverken godt eller dårligt. Det sker bare, og det sker i overensstemmelse med visse lovmæssigheder der heller ikke i sig selv udtrykker mening, formål eller værdier.”

Det deskriptive og det normative

Naturvidenskaben er deskriptiv, dvs. den beskriver, hvordan noget i naturen er. Den er derimod ikke normativ, dvs. den udtaler sig ikke om, hvordan noget bør være, eller om, hvad ”Når man hævder at videnskaben er værdifri, eller med et bedre ord værdineutral, vil man typisk begrunde det i en skarp skelnen mellem det deskriptive og det normative. Man vil benægte at videnskabelig indsigt legitimt kan føre til etiske regler for opførsel og handlinger. Som Einstein Udtrykte det i

1942: ”Naturvidenskaben kan kun give viden om, hvad der er, ikke om, hvad der bør være…”

Forskernes ansvar – det deskriptive

Naturvidenskabelige forskere har først og fremmest ansvar for at producere nogle neutrale og pålidelige videnskabelige resultater, der ikke afspejler deres personlige holdninger. Dernæst har de

Side 6

5 ansvar for at formidle disse resultater på en måde, som politikere og almindelige mennesker kan forstå og bruge:

”Forskerne i FN’s klimapanel og andre steder må fremskaffe så gode data som muligt og ud fra disse søge at lave de mest pålidelige fremskrivninger under hensyntagen til forudsætninger for og usikkerhed af deres analyser. Det er deres primære ansvar. Desuden må de fremlægge deres resultater på en sådan måde at de bliver forståelige for dem der skal bruge dem til at formulere handlingsplaner.”

Politikernes ansvar – det normative

Naturvidenskabsfolk har ikke ansvar for, hvordan deres resultater bliver brugt. Dvs. hvilke holdninger og værdier andre slutter sig til ud fra deres forskning. Det er derimod politikernes ansvar at omsætte den deskriptive naturvidenskab til noget normativt, fx at bruge forskningen i global opvarmning til at lave regler om, at vi skal nedsætte forbruget af CO:

2

”Det tilkommer ikke videnskabsmændene at afgøre om den globale opvarmning er god eller dårlig, og heller ikke om væksten i CO bør formindskes, eller hvordan. […]Det er et

2 ansvar, der tilhører politikerne, i deres egenskab af ansvarlige repræsentanter for folket.”

Naturvidenskaben kan dog ikke helt adskilles fra det normative

Naturvidenskab kan føre til normative overvejelser

Selvom naturvidenskaben ikke i sig selv er normativ, kan den dog føre til resultater, der kræver alvorlige, normative overvejelser.

Pga. naturvidenskaben er det i dag fx muligt at klone et menneske, sådan at man kan skabe en fuldstændig kopi af et det. Men bør man gøre dette? Dette normative spørgsmål tager naturvidenskaben ikke stilling til, men overlader det til politikere og etikere:

”Tilhængere af tesen om videnskabens værdineutralitet er naturligvis klar over at mange videnskabelige resultater fører til anvendelser, og at disse kan have etiske konsekvenser man må forholde sig til. Men de vil typisk svare at anvendelser af viden er og bør være samfundets ansvar, ikke forskerens.”

Side 7

6

Naturvidenskaben kan understøtte bestemte holdninger og værdier, men ikke afgøre dem

Selvom naturvidenskaben er værdineutral, kan man godt bruge dens resultater til at understøtte bestemte normative holdninger, fx om at man ikke bør ryge. Men man kan ikke bruge naturvidenskaben til at fælde selve den normative dom om, at man bør lade være med at ryge. Selve dette spørgsmål handler egne normer: om noget normativt og tilhører derfor ikke naturvidenskabens deskriptive område:

”Medicinske undersøgelser kan dokumentere at cigaretrygning fører til øget risiko for lungekræft og en række andre sundhedsproblemer, men kan de også påvise at man derfor bør lade være at ryge? Hvis man tager forskellen mellem det deskriptive og det normative alvorligt, må svaret være nej. Der er gode grunde til at lægge cigaretterne på hylden, og nogle af dem er videnskabeligt baserede, men det arbejdsgiveren har.”

ændrer ikke på at selve valget mellem at ryge eller ej ikke følger af de videnskabelige undersøgelser.”

Forskningen er ikke altid neutral og uafhængig

Selvom idealet er, at forskningen aldrig må lade sig påvirke af firmaer, politikeres eller andre personers holdninger, er dette ikke altid tilfældet. Nogle gange er forskningen rettet mod at tilgodese bestemte virksomheder, og det kan også ske, at en forsker får sine resultater til at se sådan ud, som passer til hans ”Naturligvis kan det i praksis være vanskeligt at skelne skarpt mellem det normative og deskriptive, bl.a. fordi videnskabsmændene har ønsker og normer, og disse kan smitte af på deres fortolkninger og teorier. Desuden […] bliver

[det] ofte antydet at hvis en biokemiker arbejder for en medicinsk virksomhed, eller en geolog for en oliekoncern, så er det illusorisk at tro at den viden der kommer ud af en sådan forskning, er værdifri og uafhængig af de interesser

Side 8

7

Argumentationsformen

[karakteristik]

Du har nu redegjort for de væsentligste synspunkter i teksten, og klarakter.”

du er nået til at karakterisere argumentationsformen. Dette kan du bedst gøre ved at finde og analysere nogle karakteristiske typer af argumenter i teksten. Dvs. du skal vise, hvilke argumenter, Helge Kragh bruger, og karakterisere hvordan disse argumenter virker. Her vil vi vise dig de vigtigste argumentationsformer i teksten og analysere, hvordan de virker overbevisende på læseren. tager forskellen mellem det deskriptive og det Taler til fornuften (logos-argument)

Helge Kragh gør i tekst 2 meget ud af at tale til folks tanke og Objektivt sprog (etos-argument) fornuft med rationelle argumenter, hvilket er en meget anerkendt måde at argumentere på. Logos-argumentet er karakteriseret ved et ”fornuftigt” udsagn, der skal gøre, at læseren kan indse, at synspunktet er rigtigt. Læseren vil oftest føle sig overbevist af rationelle argumenter og fakta, selvom disse ikke nødvendigvis underbygger synspunktet:

- ”Et begreb som ”mening” knytter efter almindelig sprogbrug an til mennesket som bevidst væsen og typisk til et enkelt individ, hvorfor det har en subjektiv

- ”Slutter man fra det deskriptivt-faktuelle til det normative, begår man en ”naturalistisk fejlslutning”.”

- ”Medicinske undersøgelser kan dokumentere at cigaretrygning fører til øget risiko for lungekræft og en række andre sundhedsproblemer, men kan de også påvise at man derfor bør lade være at ryge? Hvis man normative alvorligt, må svaret være nej.”

Helge Kragh bruger et relativt objektivt sprog i tekst 2. Han kommer ikke med mange subjektive kommentarer som ”jeg synes” eller ”efter min mening”, men i stedet fremstiller han sagen i et neutralt sprog og bruger fx formuleringer som ”man” og ”videnskabsmændene”. På den måde virker hans tekst saglig, og det objektive sprog giver ham troværdighed i læserens øjne

(etos-argument):

Side 9

8

- ”Man kan ikke på en rationel eller videnskabelig måde afgøre om det er ”rigtigt” eller ”forkert” at foretage abort.”

- ”Når man hævder at videnskaben er værdifri, eller med et bedre ord værdineutral, vil man typisk begrunde det i en skarp skelnen mellem det deskriptive og det normative.”

- ”Det tilkommer ikke videnskabsmændene at afgøre om den globale opvarmning er god eller dårlig…”

Henvisning til autoriteter og til traditionen

Kragh henviser til den naturvidenskabelige tradition og trækker filosoffer og en autoritet som Einstein ind i sin tekst til at underbygge sine synspunkter. På den måde får han læseren til at tænke og føle, at det, han siger, er sandt, fordi læseren vil være tilbøjelig til at tro på disse autoriteter (etos-argument):

- ”Hovedsagen er at man traditionelt ikke associerer hverken mening eller værdi med de objekter og processer naturvidenskaben beskæftiger sig med.”

- ”Som Einstein udtrykte det i 1941…”

- ”Einstein insisterede altså på…”

- ”Dette er i overensstemmelse med hvad nogle filosoffer har argumenteret…”

Ordvalg, der påvirker læserens holdning – værdiladede ord

Kragh argumenterer indirekte med sine valg af ord. Han benytter værdiladede ord, der skal påvirke læseren til at være enig med ham:

• Fremmedord og fagtermer får Kragh til virke som en intellektuel person med overblik og indsigt. Disse ord og vendinger styrker dermed hans troværdighed hos læseren

(etos-argument):

- ”genstand for rationel diskussion”

- ”Når en elektron bevæger sig i et magnetfelt, eller når eddikesyre farver en lakmusopløsning rød”

- ”det deskriptive og det normative”

- ”at værdiegenskaber umuligt kan have noget at gøre med empiriske egenskaber eller objekter”

- ”videnskabens værdineutralitet”

- ”manglende lødighed”

Side 10

9

- ”samfundets magtstrukturer og økonomiske kredsløb”

• Positive ord og vendinger skal gøre, at læseren oplever naturvidenskaben som noget positivt og får sympati for

Kraghs synspunkter (patos-argument):

- ”enestående succes”

- ”objektiv viden om naturen”

- ”pålidelige fremskrivninger”

- ”eksperterne”

Se Studiekompassets gennemgang af de tre klassiske appelformer, logos, etos og patos, her.

Diskussion

Du har fundet de væsentligste synspunkter og argumenter i teksten, og du er nu nået til at skrive din diskussion, hvor din subjektive holdning gerne må skinne igennem til emnet.

Hvordan skal du diskutere?

I din diskussion skal du holde sørge for at fokusere på spørgsmålet om naturvidenskabens ansvar, som det fremstilles i tekst 2. Du skal give dine egne holdninger til kende i forhold til Helge Kraghs synspunkter på naturvidenskabens ansvar. Du skal altså tage udgangspunkt i din redegørelse for tekstens synspunkter og bruge disse som springbræt til en større diskussion af naturvidenskabens ansvar. Du kan evt. også inddrage din karakteristik af argumentationsformen i din diskussion. På den måde bygger du oven på dit fundament, som er din redegørelse og din karakteristik. Til slut kan du komme med dine helt egne synspunkter og perspektiver på problemstillingen. Din diskussion kan altså indeholde følgende punkter:

1. En diskussion, hvor du diskuterer og tager stilling til tekstens synspunkter på naturvidenskabens ansvar.

2. En selvstændig diskussion, hvor du kommer med dine helt egne holdninger og perspektiver på problemstillingen.

NB: Husk hele tiden at argumentere for dine holdninger! Du må gerne være nuanceret i din diskussion og argumentere både for og imod.

Side 11

10

1. En diskussion af synspunkterne i tekst 2

Du kan grundlæggende overveje følgende spørgsmål, som tager fat på tekstens opfattelse af naturvidenskabens ansvar, og som du kan behandle i din diskussion:

• Er du enig med Helge Kragh i, at naturvidenskaben har ansvar for at være værdineutral?

- Er du enig i, at forskerne har ansvar for, at deres forskning er neutral og objektiv, og at den ikke er præget at subjektive normer eller virksomheders interesser?

- Eller mener du, det er i orden, at forskerne har deres personlige holdninger og interesser med som en del af deres forskning?

• Er du enig med Helge Kragh i, at naturvidenskaben kun har ansvar for det deskriptive og ikke for det normative?

- Har forskerne kun ansvar for at beskrive, hvordan verden ser ud? Eller bør de også give deres normative meninger til kende på baggrund af deres forskning?

- Er du enig med Kragh i, at de normative og etiske spørgsmål om, hvad der rigtigt og forkert, er op til politikerne og hver enkelt person selv at afgøre?

• Er det et vigtigt ansvar for naturvidenskaben, at forskerne formidler deres viden til os andre, sådan at både politikere og almindelige mennesker forstår det?

- Fx: Ja, for det er den eneste måde, hvorpå vi får den viden, der gør, at vi kan træffe de nødvendige beslutninger om, hvad der bør gøres, fx i forhold til global opvarmning og rygning.

- Fx: Nej, for det er alligevel ikke realistisk, at vi virkelig kan forstå forskernes resultater.

- Hvad bliver konsekvensen, hvis forskerne ikke kan formidle deres viden på en forståelig måde?

• Er det et problem for vores samfund, hvis ikke de naturvidenskabelige eksperter er med til at bestemme, hvad der er det rigtige at gøre i forhold til store og komplicerede emner som fx den globale opvarmning og kloning af mennesker?

- Fx: Ja, det er et problem, for forskerne er de eneste, der har et ordentligt indblik i, hvordan situationen er,

Side 12

11 fx i forhold til kloning. Hvis forskerne ikke er med til at bestemme, kan vi risikere, at der bliver besluttet noget helt forkert.

- Fx: Nej, forskere er ikke bedre rustet til at tage stilling til disse sager end andre. Kloning er fx et rent etisk spørgsmål, som alle er lige gode til at tage stilling til.

• Hvilke problemer kan det give, hvis forskerne bliver en slags

’politikere’, der er med til at bestemme, hvad der er rigtigt og forkert?

- Vil det ødelægge forskernes neutrale tilgang til forskningen, hvis de også får politisk magt?

- Er forskerne neutrale, når de udtaler sig, eller er der risiko for, at de vil tale for det, der giver flest penge til dem selv og forskningen?

- Vil det ødelægge landets demokratiske struktur, hvis det ikke kun er de folkevalgte politikere, som bestemmer?

• Er det efter din mening overhovedet muligt for forskerne at være neutrale i deres forskning?

- Vil forskerne altid være påvirkede i én eller anden retning?

- Er det et stort problem, hvis ikke forskerne er neutrale?

- Er det godt nok, hvis forskerne er så neutrale og objektive, som muligt?

• Synes du, at Kraghs argumenter i teksten er gode og rigtige?

Eller synes du, hans argumenter er dårlige og forkerte?

Begrund hvorfor.

- Underbygger Kraghs argumentationsform hans synspunkter på en god og effektfuld måde?

2. Andre synspunkter og perspektiver

Det kan være flot, hvis du til sidst i din kronik kan inddrage andre synspunkter og perspektiver på, hvad der er naturvidenskabens ansvar. Vi viser her nogle perspektiverende spørgsmål, der går ud over tekst 2.

• Hvilket ansvar har en læge over for sin patient?

- Bør lægen kun forholde sig deskriptivt til sin patient?

Dvs. bør lægen kun konstatere, hvad problemet med patienten er, fx at patienten har dårlige lunger pga.

rygning, uden at rådgive sin patient?

Side 13

12

- Eller bør lægen også forholde sig normativt til sin patient? Dvs. bør lægen råde sin patient til at holde op med at ryge?

- Er der forskel på, hvilket ansvar en naturvidenskabsmand har, og hvilket ansvar en læge har?

• Har naturvidenskabelige forskere ansvar for kun at udvikle ting, der gavner menneskeheden, og ikke at udvikle ting, der kan skade menneskeheden? (som fx atomkraft, kemiske våben, genteknologi osv.)

- Et problem er, at mange af de ting, der kan gavne os, også kan skade os. Fx er atomkraft en fantastisk god og miljøvenlig energikilde, så længe vi holder styr på den i super-sikre atomkraftværker. Men hvis det går galt, som fx i Tjernobyl i 1986, er det til stor fare for os alle.

• I diskussionen om den globale opvarmning er forskerne ikke

enige om, om det er vi mennesker, der med vores store CO^{2} -

forbrug er skyld i den globale opvarmning eller ej. De fleste forskere mener dog, at den globale opvarmning i høj grad er menneskeforårsaget.

- Kan vi bruge forskningen til at lovgive på klimaområdet, når forskerne er uenige?

- Hvordan afgør vi, hvad der er rigtigt og forkert på klimaområdet, når forskerne er uenige?