Nattevagt af Pontoppidan

1 - Indledning

I 1894 udgiver en roman som han kalder ”Nattevagt”. Samtiden er præget af en søgen væk fra Det Moderne Gennembrud og Naturalismen, som efter 20 år på den litterære trone er ved at være slidt godt op for nye idéer. Kunstnere er blevet trætte af Brande's opsatte skabeloner og krav til til kunsten. Samtidig lides der savn til sjælelivet som synes forsvundet under Det Moderne Gennembrud. En ny lyrisk kliché bliver til – Symbolismen Det er igen blevet moderne at gå lange måneskinsture langs tomme alléer og kigge stjerner .

Jeg vil konkludere min problemformulering ud fra min redegørelse og analyse af romanen Nattevagt.

Uddragene, der er brugt i teksten, er fra originaludgivelsen, som er genoptrykt i Borgens udgave af Smaa Romaner . Fodnoterne henviser til sidetal og linie i samlingen.

2 – Nattevagt

2.1 – I romantikkens hjerte

Romanen er henlagt til slutningen af 1880'ernes Rom . Vi bliver introduceret til den kulturradikale maler Jørgen Hallager som lægger sin vej over den højtliggende Palazzo Barberini, på hvilken den store vandsøjle Bronce-Triton står og skinner mod den blå himmel. Vi befinder os altså i hvad der tilnærmelsesvis kan kaldes romantiske omgivelser.

Den unge Jørgen ”Røde” Hallager som han bliver kaldt. Dels på grund af sit røde hår og skæg, mest på grund af sin venstresocialistiske rolle som anføreren i Klumpen, en sammenslutning af unge radikale malere. Den bliver beskrevet således med en klar relation til Det Moderne Gennembrud: ”Den såkaldte ”Klump” - der i den sidste halve Snes Aar havde opskræmt det danske Publikum og vakt et stigende Røre ved en udæskende Virkelighedskunst” Pontoppidans karakterisering af Hallager er direkte usympatisk. Han skildres som en "hoven, studs, uforskammet" fyr, der med sit "blegfede" ansigt og røde vildmandsskæg over en massiv figur sætter sig nedtromlende på sine omgivelser.

Vi bliver samtidig introduceret til Hallagers kommende brud og dennes fader. Grunden til Hallagers tilstedeværelse i Rom er det nært forestående bryllup mellem ham og den smukke Ursula, datter af etatsråd Branth Sidstnævnte er ultrakonservativ og bliver beskrevet som ”en ualmindelig smuk lille Mand med et Par varmt, strålende øjne i et fint og intelligent ansigt.” . Hvilken beskrivelse mere eller mindre vil svare til værende Hallagers modsætning. Mens Branths talesprog i romanen synes mere høfligt og imødekommende præsenteres Hallager som en vrissen mand gennem hans samtaler.

2.2 - Møde mellem modsætninger

Datter og fader Branth har indrettet denne lejlighed som …