Mænd og Krig | "På Vestfronten" af Thomas Dinesen

“Mænd og krig”

Mande- og kvindeidealer har altid eksisteret. Traditionelt, og måske især instinktivt, forbinder vi det blide, omsorgsfulde og moderlige med kvinden, mens aggression, styrke og magt er mandlige karaktertræk. Derfor står krig som begreb også for noget meget maskulint; i det følgende behandles derfor forholdet mænd og krig.

Thomas Dinesen deltog i 1. verdenskrig som menig i den canadiske hær. I et uddrag af kronikken “På Vestfronten”, som blev bragt i Politiken i juli 1964, fortæller han om sine oplevelser som soldat.

Dinesen gjorde en stor indsats for overhovedet at komme til at deltage i krigen som menig. Danmark var ikke indblandet i krigen, og han søgte om at komme med i den franske, den engelske og den amerikanske hær. Derfor oplevede han det som et privilegium, da han til sidst blev optaget i et canadisk regiment.

Dinesens har en meget positiv oplevelse af krigen. Han husker forskellige episoder fra forskellige tidspunkter i krigen, og de er alle præget af viljen til at arbejde og en stolthed over at være med. Denne velvilje og stolthed har han kunnet bevare, selv under de mest ydmygende og livstruende forhold, hvor soldaterne måtte nøjes med et minimum af mad, drikke og søvn (l.101: “Det gør ikke så meget med søvnmanglen, skønt det nu er tre døgn siden vi sov.”). Dinesens beskrivelse af kampscenerne er også meget begejstrede. Han er klar over at krigen er livsfarlig, men beruses af krudtrøgen og af den følelse han har under kampen (l.53: “Vores verden er i dette øjeblik kun et strålende helvede, storartet over alle grænser.”). Dinesen oplever ingen frygt, er ikke bange for at dø, og har ikke dårlig samvittighed over at dræbe, så længe det sker i en ærlig kamp, mand mod mand. Thomas Dinesens far Wilhelm Dinesen, som selv har været med i flere krige, udtrykker i et af sine Jagtbreve i Politiken en lignende fascination af krigen, idet han længes efter slagmarkens forskellige lyde under den fælles kamp for retfærdighed (l.8-9: “Det gælder om Folkenes Ret og Ry, og derfor: Skulder mod Skulder.”).

Dinesen er ikke gået ind i krigen på grund af propaganda. Den finder han løgnagtig, idet den er baseret på beskrivelser af hvor grusomme de tyske soldater er.