Noget går gennem byen af Svend Åge Madsen

Side 1

Side 1 af 6

Analyse af ”Noget går gennem byen”

De såkaldte ”glade 60’ere” i Danmark var præget af højkonjunktur og økonomisk vækst.

Arbejdsløsheden var også rigtig lav, ca. 1-2 %, hvilket gav kvinderne mulighed for at etablere sig på arbejdsmarkedet. I slutningen af 1960’erne begyndte ungdomsoprøret, som gjorde at samfundet oplevede store ændringer. De unge nægtede simpelthen at lade sig diktere af samfundets gældende normer, både ved fysiske handlinger såvel som ved påklædning. Som følge af ungdomsoprøret opstod der flere grupper af unge med hver deres stil, f.eks. hippierne, punkerne, læderjakkerne osv.

Fælles for alle grupperne var, at de var imod autoriteter, og ligeglade med hvad andre mente om dem. Eksempler på de unges fysiske handlinger kan bla. være besættelsen og oprettelsen af Christiania og nye miljø- og kvindebevægelser. Et andet resultat af ungdomsoprøret var legaliseringen af pornoen og p-pillen.

”De glade 60’ere” fik dog en brat afslutning i starten af 1970’erne. Oliekrisen lammede i 1973 Danmark, og de gode tider med højkonjunktur var nu forbi. Danmark gik ind en helt anden tid, hvor man skulle spare. Der blev indført bilfrie søndage, hvor man ikke måtte køre i bil, og man fyrede ikke længere bare uden videre sin penge af på alt muligt. Den stigende interesse for miljø gjorde også, at Danmark i 1971 fik sin første miljøminister.

”Noget går gennem byen” er en novelle, der er skrevet Svend Åge Madsen i overgangen mellem de to tidsperioder, nemlig i 1969. Det er et tidspunkt hvor samfundet oplever store forandringer. Kort fortalt handler novellen om at skille sig ud fra mængden og finde livsglæden og de positive ting her i livet. I historien følger vi Mark, som er klædt i strålende farver, smiler, er livsglad og ikke bange for at være anderledes.

Historien starter med at han på gaden møder nogle venner, som alle er en del af de kedelige, grå og almindelige mennesker. De er alle klædt ens, virker livstrætte og ligner seriøse, men kedelige, grå mennesker. Da Mark forlader dem, går han videre ind i en forretning, hvor han møder en pige, som ligner alle andre. Hun har stramt hår, gråt tøj, og ser umiddelbart ”kedelig og almindelig” ud. Da Mark møder hende, tager hun sin kittel af og afslører indenunder en dragt i strålende farver. De får HHX 1. år hans varer ser ud i forhold til deres farvestrålende tøj. Mark og pigen sætter sig ned i parken, og hygger sig, indtil de bliver afbrudt af en betjent, der vil fjerne dem med magt. Betjenten kommer

Side 2

Side 2 af 6 ved et uheld til at hive den farvestrålende jakke af Mark, hvorved der indenunder afsløres endnu en farvestrålende bluse. Mark fortæller betjenten, at han godt må beholde jakken, hvorefter han og pigen forsvinder ind mellem nogle buske. De grå mennesker er nysgerrige, og måske lidt misundelige på de to unges livslyst og tydelige kærlighed. Da de kommer ud fra busken igen, går de hver til sit klædt i strålende farver og med brede smil. De er begge lykkelige og er direkte modsætninger af de grå mennesker. Historien slutter med, at man hører om de grå mennesker, Mark har mødt i historien. De prøver alle på at ligne Mark, fordi de også vil være lykkelige.

”De grå mennesker” er alle de mennesker, vi møder i historien, på nær Mark og Anna. Tøjet, som de går i, bliver beskrevet som gråt, almindeligt og kedeligt [1]. Alle mændene er forretningsmænd og går i jakkesæt eller lignende, og de er i det hele taget meget ensformige. I historien får vi også kun en ydre beskrivelse af dem. Fx. manden med den tilknappede jakke, manden med den grå hat, en mand hvis sko er meget spidse osv. Det virker som om, de kun tænker på arbejde og penge, og helt har glemt, at livet også handler om at være lykkelig. Samtidig virker det som om, de ikke kan finde meningen med livet, og de virker meget livstrætte. Fysisk virker de også meget trætte, da de går med hængende skuldre, og folk standser, når de er for trætte til at gå længere eller ikke har noget mål at gå efter.

De grå mennesker gennemgår dog en udvikling igennem historien. De mennesker, Mark møder på sin vej, bliver i høj grad påvirket af ham. I slutningen af historien [2] hører vi om mange af de mennesker, Mark har mødt, og de prøver alle på den ene eller den anden måde at ligne ham. F.eks.

synes nogle mennesker på gaden, at der virker lidt farveløst omkring dem, en mand i en lang frakke overvejer at gå hjem at skifte tøj, da han synes, hans tøj er for gråt og kedeligt. Ejeren af butikken, en mand hvis arme er tykke, tager en kost og fejer noget støv ned af hylderne. Ejeren prøver at feje det grå og kedelige ned fra hylderne, så de kommer til at ligne de farvestrålende mennesker. Mange af de grå mennesker oplever altså en stor udvikling igennem historien. De indser nemlig, at livet kan gøres meget sjovere og lykkeligere ved bare at ændre nogle små ting i hverdagen. Bla. have modet til at skille sig ud, følge sine instinkter og selv en lille ting som at smile, synes at være meget svært for dem.

Mark er hovedpersonen i historien. Han skiller sig meget ud fra de andre, både fysisk og psykisk.

Han går i farvestrålende tøj, har lidt længere hår end alle andre og et smil på læberne. Samtidig går

1

Side 110 – Linje 7-10

2

Side 114 – Linje 2-17

Side 3

Side 3 af 6 han som om, han næsten ikke behøver at røre ved jorden. Man kan sige at han, modsat de grå mennesker, virker meget livsglad og fuldstændig klar over, at han skiller sig ud. Han fortæller også, at han ikke længere arbejder, da lysten ikke er der. Det er et tegn på at han følger sine instinkter.

”De andre” ser måbende på ham og opfatter ham som vanvittig, da de ikke kan forstå, at han bare gerne vil nyde livet.

Anna er en ung pige med lyst hår, der arbejder i en butik, hvor selv varerne bliver triste af at være.

Butikken bliver beskrevet som en kedelig og støvet butik, hvor de enorme, ensformige rækker består af varer, der bare afløser varer. Første gang vi møder Anna, ligner hun alle de andre grå mennesker; hendes lange hår er bundet stramt sammen, og hun går i en kedelig grå kittel. Da hun møder Mark, går der et lys op for hende, da det går op for hende, at hun spilder sit liv. På et nik fra Mark, tager hun den grå kittel af og afslører indenunder en farvestrålende dragt. Hun fjerner også båndet, der holder hendes hår sammen, så det frigjort falder ned til alle sider og omkranser hendes hoved. Da ejeren vil standse hende fra at følge med Mark, overbeviser Mark ejeren om at Anna skader hans butik med hendes farvestrålende look. Varerne ser triste og kedelige ud ved siden af det farvestrålende par. Anna oplever en stor forandring igennem historien, da hun i starten jo er grå, men smider den grå facade, da hun møder Mark. Fysisk smider hun den grå facade ved at tage sin grå kittel af og afsløre en farvestrålende dragt indenunder. Psykisk smider hun også den grå facade, fordi hun bliver lykkelig og får appetit på livet, da hun møder Mark.

Novellen kan opdeles i 5 forskellige faser: Indledning, 1. afsnit, 2. afsnit, 3. afsnit og afslutningen.

Kort fortalt er novellen bygget op, så alle afsnit ligner hinanden. Du får først historien, og alle afsnit afslutter med et meget lille referat af hvad der er foregået i kapitlet, og hvordan de grå mennesker står tilbage efter at have mødt Mark.

Den første fase i novellen er indledningen. Indledningen fylder de 23 første linjer [3]. Her får man lidt baggrundsviden samt en meget kort karakteristik af de grå mennesker og af Mark. Indledningen har desuden det formål, at den giver læseren en god start på novellen, og gør at man får lyst til at læse videre.

3

Indledning: Linje 5 på side 110 – linje 23 på side 110

Side 4

Side 4 af 6

Næste fase i novellen er 1. afsnit. Første afsnit fylder fra linje 24-24 [4]. Her møder man Mark, der snakker med sine gamle venner, der er en del af de grå mennesker. Mark virker ikke til at føle sig særlig tæt knyttet til dem mere, hvilket kommer til udtryk, da han ikke kan forstå dem, og til sidst lige pludselig bare går. I forhold til gentagelser er der i afsnittet mange spørgsmål, der besvares og stilles på samme måde, hvor den der spørger, er én af de grå mennesker, og beskrives som ”manden med mappen” eller ”en hvis kinder hænger i folder” osv. I afsnittet står der også flere gange, at Mark ikke forstår dem, og at de slet heller ikke forstår ham.

På side 111 starter 2. afsnit. Andet afsnit varer fra linje 25-11 [5]. I andet afsnit møder vi Anna, og Anna møder Mark. I starten af afsnittet beskrives butikken som kedelig, og den virker ikke som et sted, hvor folk har lyst til at handle. Tværtimod får man opfattelsen af, at folk bliver triste af at gå ind i butikken. Da Mark kommer ind i butikken i sit farvestrålende tøj, er det som om butikken ”vågner op til nyt liv”. Spejlene og glasdisken der før virkede støvede, skinner og spejler nu alle de farver Mark fører med sig ind i butikken. Da Mark og Anna vil gå, kommer ejeren af butikken og råber voldsomt og vredt, hvad hun bilder sig ind, og at de har en kontrakt, hun skal overholde. Med rolig stemme overbeviser Mark ham om, at hun skader butikken ved at blive, da hun får varerne til at virke triste. Manden kan godt se det og gør derfor ikke yderligere modstand, da Mark og Anna sammen går ud af butikken.

Sidste afsnit er 3. afsnit. Tredje afsnit varer fra linje 12-74 [6]. I tredje afsnit går Mark og Anna sammen hen ad parkens stier. På alle bænkene sidder grå mennesker, der enten er for trætte til at gå længere eller ikke har noget mål at gå efter. Der kommer først liv i dem, da Mark og Anna går forbi.

Grundet deres farvestrålende tøj vender alle de grå mennesker sig modvilligt for at betragte deres glade ansigter, da de sætter sig på den eneste tomme bænk i parken. De begynder at kysse og holde om hinanden, men bliver afbrudt, da en mand med en flad hat og en stav i hånden pludselig står foran dem. Han tager fat i Mark, for at trække af sted med ham, men får kun det ud af det, at han hiver hans jakke af ham. Mark siger til ham, at han gerne må beholde den. Mens betjenten står og betragter jakken i sin hånd, forsvinder Mark og Anna ind mellem nogle buske. Alle de grå mennesker, der sidder i parken, har fulgt med i optrinnet og er nysgerrige efter hvad det unge farvestrålende par laver inde mellem buskene. Samtidig vil de ikke virke for nysgerrige, og man kan

4

Første afsnit: Linje 24 på side 110 - linje 24 på side 111

5

Andet afsnit: Linje 25 på side 111 – linje 11 på side 112

6

Tredje afsnit: Linje 12 på side 112 – linje 74 på side 113

Side 5

Side 5 af 6 jo ikke arrestere nogen for noget, når man ikke ved hvad de laver. Derfor er der heller ikke nogen, der kan blive forargede over det, der måske foregår bag buskene, for det eneste sted der sker forargelige ting er i deres hoveder. Som der står i teksten: ”Måske gynger buskene lidt, men det kan lige så godt skyldtes vinden [7]

”. Da Mark og Anna kommer ud fra buskene igen, skilles de og går ad

hver deres sti. Inden det siger Anna dog til Mark: ”Du fandt mig, og nu er jeg lykkelig^{8} ”. Med andre

ord er hun glad for den forandring, han har ført hende igennem, da hun ellers kunne have spildt sit liv på ingenting.

Afslutningen er sidste fase af novellen. Afslutningen varer fra linje 76-17 [9]. Novellen slutter som den starter, nemlig med en karakteristik af de grå mennesker. De første par linjer i afsnittet beskriver igen hvordan de grå mennesker er, men på side 114 får man en karakteristik af de grå mennesker, der er blevet påvirket af Mark. De prøver at efterligne Mark. Damen med de urolige hænder savner en livsglæde, et mod til at skille sig ud, og et smil i sin mands ansigt. Manden i en lang frakke overvejer at gå hjem at skifte tøj, da han synes at hans tøj er for gråt og kedeligt.

Manden hvis sko er meget spidse prøver at smile, da han har lagt mærke til det smil der hele tiden lurer omkring Marks mund. Manden hvis arme er tykke, fejer støv ned af sine hylder, da han prøver at feje ”det grå og kedelige” ned af hylderne. Manden med en flad hat på hovedet og en stav i den ene hånd står forundret og betragter Marks jakke, og mumler orden: ”Du må gerne beholde den…”

Manden vil måske helst beholde den, og har endda måske lyst til at tage den på og være lykkelige som de farvestrålende mennesker (Mark og Anna) er.

Miljøet i historien er meget gammeldags. Det er fyldt med regler, og man må ikke vise sin kærlighed til hinanden offentligt. Samtidig er vi i et overklassemiljø, hvor alle synes at falde ind i mængden. Det kan være et tegn på at menneskerne er triste, hverdagen er blevet for ensformig, og at man måske ikke synes at ens arbejde er sjovt mere. Samtidig kan Mark betragtes som den der slår sig løs, skiller sig ud og bliver glad af det.

Novellen hedder ”Noget går gennem byen”, hvilket er et godt navn. I novellen går Mark gennem byen, hvilket kan forstås, som det ”noget” der går gennem byen. De grå mennesker opfatter nemlig

7

Side 113 – Linje 38-39

8

Side 113 – Linje 50

9

Afslutning: Linje 76 på side 113 – linje 17 på side 114

Side 6

Side 6 af 6 ikke Mark som et menneske, men som ”noget”, fordi at han er modsætninger af dem på så mange forskellige punkter.

Novellen indeholder mange træk fra den periode, den er skrevet i. De personer, der er i novellen, minder på mange måder om de mennesker der levede på den tid. I perioden 1960’erne-1970’erne oplevede samfundet store ændringer, og det der går under navnet ungdomsoprøret startede. De unge ville ikke længere lade sig diktere af de gældende normer, men ville skille sig ud og selv bestemme.

Menneskerne i novellen opfører sig på samme måde. De grå mennesker er ligesom flertallet i perioden, er klædt ens og vil ikke skille sig ud. Mark kan derimod sammenlignes med de unge i perioden, da han ikke vil lade sig diktere af de gældende normer der er. Han skiller sig ud, og han ved det. De normer, han bryder, vises flere gange igennem novellen, bl.a. går han i farvestrålende tøj, har længere hår og ikke noget arbejde. I parken slår han og Anna sig også løs, idet de kysser og krammer, hvilket på det tidspunkt var misbilliget.

Novellen kan også perspektiveres til sangen ”Hr Og Fru Danmark” af Steffen Brandt, fordi at de grå mennesker i historien ligner ”Hr og Fru Danmark”. Hr og Fru Danmark, beskrives som personer, der er lidt livstrætte. Der står bla. ”vi har det helt af helvede til lige som vi plejer [10] ”. Af det kan man udlede, at de måske ikke har det så godt, og så er det noget vanemæssigt og ensformigt, præcis som

                                                                    11
de grå mennesker er. I sangen står der også ”vi gider i det hele taget ikke rigtig mere ”, hvilket

også på mange måder ligner de grå mennesker.

Alt i alt kan man sige, at novellen peger på nogle af de ændringer, samfundet oplevede i slutningen af 1960’erne og starten af 1970’erne. Novellen beskriver og gør opmærksom på de enorme forskelle der er på folk, der tør at skille sig ud (Mark), og folk der ikke tør skille sig ud fra mængden (De grå mennesker).

10

TV2, Hr Og Fru Danmark, Linje 7-8

11

TV2, Hr Og Fru Danmark, Linje 14-15